Førslev sogn

(F. kom.) omgives af Gunderslev, Hyllinge og Kvislemark so., V. Flakkebjerg hrd. (Hårslev so.) samt Krummerup og Fuglebjerg so. Den nordl. del af so. er et noget ujævnt bakkeland, der skyldes afsmeltningen langs en israndslinie fra nv. til sø. Højeste punkti Storevænge 55 m; Lundshøj 53 m. Den øvrige del af so. har mere jævne bakkeformer, hvorover der ligger strøet et stort antal små vandhuller. Jorderne har mod sø. en særdeles god lerbund, men ellers er de af noget mere jævn bonitet og ringest imod nord. So. er temmelig skovrigt (Storevænge, Hestehave, Præsteskov, Førslev Dyrehave, Kohave), og det gennemskæres af jernbanen Slagelse-Næstved (Sandved stat. ligger delvis i so.) samt landevejen Korsør-Fuglebjerg-Næstved.

Areal i alt 1950: 2272 ha. Befolkning 7/11 1950: 1153 indb. fordelt på 276 husstande. (1801: 632, 1850: 1189, 1901: 1211, 1930: 1254). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 704 levede af landbrug m.v., 123 af håndværk og industri, 45 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 90 af administration og liberale erhverv og 75 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 121 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Førslev (1355 Førsløf) med kirke og præstegd. (opf. 1865); Arløse (o. 1370 Arløsæ; u. 1794) m. skole (opf. 1913, arkt. Ejv. Mørch), forsamlingshus (opf. 1889) og andelskølehus (anl. 1950); Sneslev (1257 Snesløf; u. 1788) m. skole, forsamlingshus (opf. 1885), missionshus (opf. o. 1909), ml. og andelskølehus (anl. 1951); Højbjerg (1288 Hokaebiaerg, 1488 Høgæbiærg; u. 1788). – Saml. af gde og hse: Arløse Torp (o. 1370 Arløsethorp; u. 1794); Arløse Skovhuse; Sneslev Overdrev; Højbjerg Overdrev m. andelsmejeri (Lundshøj); Røgeskov; Ryholmshuse. – Gårde: Hovedgd. Førslevgd. (1549 Førsløfgaard; i alt 126,2 tdr. hartk., 894 ha, hvoraf 350 skov; ejdsk. 1982, grv. 1223, deraf under hovedgd. 78,5 tdr. hartk., 383 ha; ejdsk. 1080, grv. 778; under gden Petersminde 26 tdr. hartk., 124 ha.; ejdsk. 280, grv. 186); Holsteins Minde, skolehjem for drenge (80 pl.; se ndf.; 15,5 tdr. hartk., 70 ha; ejdsk. 390, grv. 148); Skovgården, skolehjem for piger (30 pl); Hindholm Højskole (opret. 1934, 4 lærere og 50 elever; se ndf.); Hindholm Kost- og Realskole (opret. 1916 i den gl. højskole, se ndf.; 8 lærere og 160 elever).

F. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Krummerup so. So. udgør 2. udskrivningskr., 290. lægd og har sessionssted i Næstved.

Kirkens romanske del, kor og skib, er opf. af rå, kløvet kamp med uregelmæssige kvadre i hjørner og åbninger; nedrevet apsis. Korets vinduer i s. og n. er åbne; skibet har i hver langmur haft tre vinduer, hvoraf de midterste samt det vestligste i n. er bev. i tilmuret stand ligesom de allr. i senromansk tid blændede døre, af hvilke den ndr. har rundbuet stik over kragbånd, mens den sdr. er dækket af een stor kampesten; triumfbuen har affasede kragbånd. Kirken har fire tilbygn., senromansk v.forlængelse af granitkvadre, korforlængelse (nu sakristi) og tårn fra o. 1500, begge af munkesten, samt et kapel fra o. 1600, for Førslevgårds ejere af gule mursten (en tøndehvælvet gravkælder er nu varmerum). Koret har krydshvælv fra 1300t. med rudimentære halvsøjler, det forlængede skib tre forsk. formede hvælv fra o. 1500, og de øvr. dele har hvælv, der er jævngamle med murene. Kirkens vinduer stammer fra hovedrest. 1892 (G. Tvede). – I n. middelald. kgd.smur.

Udmærkede kalkmalerier (afdækket 1892) dels fra o. 1200, dels fra 1380erne; de romanske malerier findes på korets n.væg (bebudelsen, besøgelsen, fødselen) og i korbuen (medaillon m. Kristus samt to stifterbilleder), de gotiske på korhvælvet: fire scener fra Jesu liv, desuden tre våben for Finkenov, Moltke og Markmand, henvisende til Niels Jakobsen Ruser, Fikke Moltke og Iven Markmand; sa. maler er mester for billederne af Vald. Atterdag og dron. Helvig i Næstved Skt. Peders Kirke. – Altertavle i rig bruskbarok, o. 1650, m. fire søjler, figurer af Moses, Johs. Døberen og evangelisterne. Malerier på træ af nadver og gravlæggelse i fod- og topstykke, storfeltets maleri på lærred, Martha og Maria, er fra o. 1700. Alterstager 1652 m. »Lisebet Bilde s. Siffvert Beckes« navn og våben. Chr. IV.s bibel, skænket af Lave Beck 1647. Fin, unggotisk font af gotlandsk kalksten m. otte relieffer, bl.a. Hellig Olav. Messingdåbsfad m. våben for Beck og Grubbe (landsdommer Lave Beck, † 1607, Agathe Grubbe, † 1623). Korbuekrucifiks fra renæssancetiden. Prædikestol fra sa. værksted som altertavlen. m. Kristus og evangelisterne i storfelterne, våben for (Sivert) Beck og (Lisbet) Bille; samtidig himmel; timeglas. Stolestader med topstykker fra 1653, dels englehoveder, dels adelsvåben. Klokker: 1) 1595, støbt af Borchardt Quellichmeier, 2) 1724, af Henrik Tessin, begge m. givernes våben. – Gravsten: i) 1543. Figursten over Joachim Beck og hustru Anne Ravensberg, † 1572 og 1573 (CAJensen. Gr. nr. 196, Morten Busserts værksted); 2) før 1600. Figursten over Lave Beck (jf. ovf.) og Agathe Grubbe (CAJensen. Gr. nr. 826, Roskilde successors s. 915 værksted). Talr. adelige kisteplader er ophængt i nordkapellet, hvorunder Førslevgårds gravkrypt var indrettet, kisterne nedgravedes 1892. På den gl. kgd. ligger kobberstikkeren F. L. Bradt, † 1829, forstander på Holsteins Minde Anders Stephansen, † 1870, og hustru, samt forstander, kapt. Chr. Nielsen, † 1891; endvidere findes her det Neergaardske familiegravsted (her begr. politikeren Wenzel N., † 1919). På den nye kgd. ligger Jens Cornelius, † 1869, og hustru Johanne f. Ottesen; han var en af Indre Missions pionerer; endv. landmanden G. P. Thalbitzer, † 1917 og politikeren Carl Hansen, † 1935.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 995–1009.

Arløse kirke nævnes i Roskildebispens jordebog o. 1370. Ved kongebrev af 31/8 1562 bestemtes, at kirken, som var annekskirke til Førslev, skulle ødelægges og ornamenter, klokker, kalk, sten og tømmer benyttes til Førslev kirkes forbedring.

Førslevgård nævnes første gang 1374, da den af Hælenborg Olufsdatter Bille solgtes til Jep Andersen Halvegge, der endnu 1408 nævnes til F. 1382 nævnes også væbn. Johannes Brun til F., men han har mul. haft gden i forlening el. snarere ejet en anden større gd. i byen. Jep Halvegge er formentlig efterfulgt af sønnen, væbn. Evert Jepsen Halvegge († senest 1442), der nævnes til F. 1427. En anden større gd. i byen (ovennævnte?) blev 1417 af hr. Anders Lunge tilskødet Evert Halvegges svoger Per Raaris, som 1418 pantsatte den til Evert, hvis enke Johanne 1442 afstod den til Antvorskov kloster. Evert Halvegges datter bragte ved ægteskab F. hovedgd. til Peder Mogensen (Ravensberg) († tidligst 1495), som nævnes hertil 1458. Hans datter Margrethe († 1536) bragte den ved ægteskab til Lasse Beck († tidligst 1501), i hvis slægt den forblev over 150 år. Først fulgte sønnen, den kendte rentemester og landsdommer i Sjælland Joachim Beck († 1572), der udvidede gden betydeligt og 1544 opnåede fri birkeret for sit gods. Derefter fulgte hans søn Lave Beck († 1607), ligeledes landsdommer i Sjælland, og efter ham sønnen, rentemester Sivert Beck († 1623), der fulgtes af sønnerne rentemester Steen Beck († 1648) og landsdommer på Lolland-Falster Lave Beck († 1659). Den sidstes enke fru Margrethe Grubbe († 1696) bragte 1661 ved sit andet ægteskab F. til rentemester, sen. gehejmeråd Steen Hohendorff til Rønneholm (i Skåne) († 1687), som efterhånden s. 916 udkøbte Lave Becks øvr. arvinge, men 1685 skødede gden (if. 1688-matr. ca. 59 1/2 td. hartk.) til sen. etatsråd og amtmand over Antvorskov og Korsør amter Hans Bøfke, som 1705 solgte den (nu ca. 75 1/2 td. hartk. hovedgdstakst) til Peter baron Rodsteen til Marselisborg og Constantinsborg († 1714), der s.å. købte Fuglebjerggd., men allr. 1706 solgte dem begge til hofprædikant Hector Gottfried Masius († 1709). 1721 fik dennes søn, ritm. Friderich von der Maase († 1728) af sine medarvinger skøde på F. (hovedgdstakst ca. 75 1/2, bøndergods ca. 423 og kirketiender ca. 35 tdr. hartk.), men allr. 1723 skødede han den til Carl Adolph von Plessen, der udvidede hovedgdstaksten med de sidste 8 gde i byen til 124 tdr. hartk., opf. den nuv. hovedbygn. og gjorde gden til et led i de Plessenske fideikommisgodser (se s. 912). 1803 købtes den af Peter Johansen de Neergaard († 1835), der i beg. af 1830erne overlod den tillige m. Fuglebjerggd. til sønnen Peter Johansen de Neergaard († 1872), der oprettede afbyggergden Petersminde, hvortil han henlagde 200 tdr. land af F.s jorder. Han fulgtes på Førslevgd. af sønnen Peter Johansen de Neergaard († 1895). Efter hans død arvedes den af broderen Jacob Edvard de Neergaard til Fuglebjerggd., som døde ugift 1925 og efterlod begge gdene til sin universalarving, en broders sønnesøn, hofjægerm. Wenzel Rudolph Flach de Neergaard, der 1947 afstod Fuglebjerggd. til sønnen Holger Flach de Neergaard og en part af F. til sønnen Johan Wenzel Flach de Neergaard.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. I. 1944. 680–86.

Hovedbygn. og den sen. udflyttede ladegård har været omgivet af grave, som nu er tilkastede, undtagen på n.siden. Voldstedets anlæg stammer utvivlsomt fra Joachim Becks tid. Han har sandsynligvis opf. en ny hovedbygn.; en sandstenstavle, fundet i kælderen og nu indmuret på midtfløjen, har Joachim Becks og Anna Ravensbergs navne og våben samt årst. 1566. Den nuv. hovedbygn. er et trefløjet barokanlæg, åbent mod s., i eet stokv. m. enkle, hvidkalkede mure og røde, teglhængte valmtage. Den blev opf. af C. A. von Plessen 1726, hvilket årst. tidl. stod over den sen. tilmurede midtportal. Den egl. herskabsbol. var i ø.fløjen, hvor smukke stuklofter i Brennos stil fra 1720erne er bev. med C. A. v. Pl.s initialer. Foruden den gl. indkørsel mod v. er 1910 opf. en portbygn. mod s. (arkt. Magdahl Nielsen) som bindeled ml. den ældre borggård og ladegården; samtidig opf. en ny administrationsbygn. Den smukke, ca. 14 ha store have og park (udvidet 1910) står i forb. m. skoven Dyrehaven.

I Sneslev ejede de to Roskildeklostre Skt. Clara og Skt. Agnete i middelalderen gods, som de bortlejede. 1370, 1395 og 1406 nævnes Skt. Clara klosters bortleje af gods, sidstn. år skove i S. til væbn. Johannes Martini de Lvndby. 1470–82 nævnes væbn. Jep Halvegge d.y. til S., uden at det ses, af hvilket kloster han havde forlening. 1484 lejede landsdommer i Sjælland hr. Henrik Meinstorf († 1497) af Skt. Agnete kloster S. hovedgård med tilliggende gods for 20 lyb. mk. årl. for egen, hustrus og barns livstid, hvorefter gden skulle gå tilbage til klosteret. Denne gd. havde forud været udlejet til hr. Didrik Friis. 1488 lejede hr. Axel Lagesen (Brok) († 1498) til Clausholm og Gunderslevholm m. m. af Skt. Clara kloster en gd. i Sneslev. 1488–1502 nævnes væbn. Willum Sort (Baden), tidl. byfoged i Næstved, til S. Sen. er byen, i hvert fald delvis, kommet til kronen og herfra til universitetet, hvis bønder i S. det 1577 af hensyn til skovene forbødes at holde geder.

Forsv. landsby el. gd. 1355 Hælyeorp, 1497 Helleroppe gardh, 1688 Hellerupgaard.

Oprindelsen til Holsteins Minde er det »Fuirendalske Institut« for forældreløse og fattige børn, som oprettedes på herregården Fyrendal af Frederik Adolf greve Holstein-Holsteinborg og hustru på deres sølvbryllupsdag 4/5 1833. Greveparret var kommet i forbindelse med de særprægede pædagoger, ægteparret Anders og Dorothea Stephansen, som forlod deres skole i Ålborg og tog gerningen med de forsømte børn op under beskedne, til tider fattige kår. Da Fyrendal efter grevens død 1836 skulle være enkesæde, blev det ved enkegrevindens og andre forstående menneskers hjælp muligt 1839 at købe gården Hjortholm i F. so. Hertil flyttedes børnehjemmet 4/5 1840 (kgl. fundats af 28/10 1840), og det fik til minde om den afdøde greve sit nuv. navn. – Blandt Stephansens medarbejdere og efterfølgere som ledere af hjemmet var højskolemanden Chr. Nielsen (se ndf.) og forfatteren Leopold Budde. Af sen. forstandere skal nævnes Ludvig Beck, som 1926 gennemførte en ombygning og inddeling i 5 mindre afdelinger. – H. M. har nu et areal på ca. 70 ha 1/4 1954: 80 elever, til nævnte dato i alt ca. 2650 elever. H. M. er en selvejende statsunderstøttet institution. Fra 1890 har hjemmet været udelukkende for drenge. Eleverne, som er under børneforsorg, tilbringer en større el. mindre del af deres skoletid på hjemmet. Der lægges vægt på at få kontakt med børnenes forældre. – Skolehjemmet Skovgården oprettedes 1890 af Leopold s. 917 Budde, idet pigerne fra H. M. overflyttedes dertil. Det har plads til 30 elever og har sa. økonomiske vilkår som H. M. – Livet på Skovgården er stadig præget af forstanderinde frk. Helene Askov, som gennem mere end 40 år fra 1899 ledede hjemmet.

Litt.: Holsteins Minde gennem 100 år 4/5 1933 ved Ludvig Beck. Anders og Dorothea Stephansen og deres spor 1941 ved Ludvig Beck. 1941. Skolehjemmet Skovgården 1890–1940. 1940.

Hindholm højskole oprettedes 1852 af A. Stephansen, men havde sin blomstringsperiode under Chr. Nielsen, der ledede den 1867–91. Som Ikke-Grundtvigianer og højremand gav han sin skole et særpræg inden for højskolebevægelsen. Skolen nedlagdes 1915, hvorefter bygningerne blev lokale for kost- og realskolen. 1934 grundlagdes en ny højskole, for hvilken Keld Mølbak er forstander fra 1939; den er stiftet som en barnets højskole, der tilsigter at give oplysning om barnet og dets opdragelse og uddanne ledere og medarbejdere til opdragelseshjem og anden børneforsorg. Elevantal 1934–54 906. Bygn. er 1949 udv. med en villa, 1951 med et anneks. (DFolkehøjsk. I. 179–84. 420–26).

Skove: Spredt i so. findes en række skove, alle under Førslevgård. Den største og nordligste, Storevænge (141 ha) grænser mod ø. til Harrested skov og Tvedevænge i henh. Hyllinge og Gunderslev sogne. Sydligere ligger Førslev Hestehave (22 ha), Præsteskov (8 ha), Dyrehaven (18 ha) og Kohaven (48 ha). De fleste af skovene findes på fladt terræn, i Storevænge dog nærmest bølget. Undergrunden består overvejende af sandbl. ler. Overgrunden er vekslende, og nogen mordannelse forekommer. Hovedtræarten er bøg. Eg, ask og rødgran findes i mindre mængder.

Fredede oldtidsminder: Under Sneslev en lille jættestue og et forstyrret dyssekammer, mul. en rest af en langdysse.

Mindesten på Holsteins Minde for A. Stephansen og hustru, for Chr. Nielsen og hustru og Leop. Budde og hustru.

Genforeningssten rejst 1922 i kanten af gadekæret i Sneslev (2 m høj sten fundet i udgravet gravhøj).

I F. so. fødtes 1817 godsejer Georg Grüner, 1820 juristen minister C. Leuning, 1827 forf. Anton Nielsen, 1871 forf. L. C. Nielsen.

Litt.: AarbSorø. 1942. 67–77; 1951. 91.