Frørup sogn

omgives af Stepping, Hjerndrup og Tyrstrup so. samt af Vejle a. (Taps og Ødis so.). Frørup so.s landskabelige hovedtræk er, at det danner en ret højtliggende flade, der fortsættes mod s. i so. Stepping og Hjerndrup. De lavtliggende moræneflader i Tyrstrup so. har deres v.grænse ca. 2 km v.f. hovedvej 10, og her møder de en skråflade, som m. vekslende stejlhed arbejder sig v.over og danner en næsten sammenhængende væg, der set fra morænefladen er meget iøjnefaldende. Sognegrænsen følger ikke helt de højeste partier, men går ca. 30 m over Christiansfeldfladen. Mod v. går sognegrænsen langs n.skråningen af de høje bakkeområder n.f. Anderup og videre langs Fovså i en højde af ca. 40 m. So.s højeste punkter ligger mod s., Ravnbjerg 76 m, og i øvrigt langs Kobjerg (i Stepping so.), hvor man når op i højden 83 m. So.s kerne dannes af et relativt fladt, lavtliggende landskab omkr. Frørup og Frøruprød (ca. 50 m), som mod sø. og s. grænser op til det højtliggende og storbakkede område. Dannelsen af dette må sættes i forb. m. isbevægelsen fra ø., der skubbede materiale frem og efterlod det som større og mindre bakker, som efter isens bortsmeltning udfladedes noget. Ved so.s v.grænse ud for Frørup har man en næsten plan flade i ca. 40 m højde, formentlig dannet af smeltevand, dels fra n. og dels fra ø. Disse flader har fald mod sv. og hører til sa. system som hedesletterne omkr. Gram å.

Jordbunden er ret forskelligartet. Mod n. dominerer moræneleret, m. undt. af s. 196 de områder, hvor smeltevandet har aflejret et dække af lagdelt sand. I s. er forholdene meget uoverskuelige, idet sandet og leret bund idelig veksler, selv om det synes, som om den lerede overflademoræne også i dette område har en ret stor udbredelse. Langs Fovså findes en bræmme af eng. Medens hele den nordl. del af so. er næsten skovløs, er der i s. i det storbakkede landskab en del skove, der danner en overgang til de betydelige, træbevoksede arealer hinsides sognegrænserne.

Også i bebyggelsesmæssig henseende er so. tvedelt. Mod n. dominerer landsbyen Frørup, men i det sydl. bakkeland hersker de enkeltliggende storgårde, af hvilke to domænegårde er blevet udstykket 1922 og 1950. Den nyligt regulerede landevej Christiansfeld-Stepping går gennem so.

Areal i alt 1960: 1504 ha. Befolkning 26/9 1960: 382 indb. fordelt på 105 husstande (1867: 582, 1910: 312, 1930: 449, 1955: 390). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 301 levede af landbr. m.v., 35 af håndv. og industri, 6 af handel og omsætning i øvrigt, 6 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 23 af formue, rente, understøttelse olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Frørup (1361 Frødorp; u. 1772) m. kirke, skole (opf. 1950, arkt. Stoltenborg), forsamlingshus (opf. 1942) og kro. – Saml. af gde og hse: Frøruprød (1499 Rod, 1542 Froruprodt, Frouruprot; hovedsagelig u. før 1770). – Gårde: Bramrødgd. (83 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 362, grv. 162); Sønderskovgd. (81 ha, ejdv. 340, grv. 172); Højgd. (74 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 390, grv. 180); Bramsgd. (72 ha; ejdv. 318, grv. 151); Sønderbygd. (68 ha; ejdv. 315, grv. 154); Frørupgd. (delvis udstykket af Jordlovsudvalget 1959; nu 65 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 300, grv. 149); Trummersgd.; Ravnbjerg; Østergd.; Mølskovgd.; Nordskovgd.; Jessensminde; Nørrelide; Frøruplund.

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Stepping so. ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Stepping so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 132. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Højt på en flad bakkeskråning i det kuperede terræn ligger den hvidkalkede og blytækte kirke. Den består af romansk kor og skib m. et sengotisk tårn i v. og et sakristi ved korets n.side samt et våbenhus v.f. tårnet, begge fra slutn. af 1850erne. Den usædvanlig brede, romanske bygn. er opført overvejende af marksten, men m. kvadre i den lidt kluntede profilsokkel og nederst i koret samt ved skibets hjørner. Adsk. krumhugne kvadre viser, at bygn. har haft apsis. På korets s.side er der en tilmuret præstedør, og af skibets døre, der sidder langt mod v., er n.døren m. vandret afdækning velbev., men ligesom den næsten forsv. s.dør tilmuret. Korets rundbuede ø.vindue er indflyttet fra apsiden, og fuldt bev. er kun skibets to højtsiddende vinduer i n.muren, det eneste parti af murværket, der ikke er helt omsat. Indvendig står den runde korbue m. lave, profilerede kragsten. I gotisk tid, beg. af 1400t., blev apsis nedrevet og bygningens mure i vid udstrækning omsat. I koret blev der indbygget et ottedelt hvælv, mens skibet stadig har fladt loft, nu gipset. O. 1450 rejstes tårnet af munkesten og en del genanvendte kvadre, bl.a. fra apsis. Dets krydshvælvede underrum åbner sig mod skibet ved en spidsbuet arkade. Trappen ligger i sø.hjørnet. Overdelen af tårnet er meget skalmuret i 1700t. Det har tidl. haft et højt, blytækt spir, men fik 1758 saddeltag m. gavle i n.-s. (jerncifre og initialer for amtmand Friedrich v. Klingenberg, provst P.Wøldike samt to præster). På n.gavlen årst. 1776 Tagværkerne over kor og skib er middelald., af eg. – Altertavlen fra 1752, udført af Jochum Nielsen, er en klodset efterligning af egnens renæssancetype m. malerier fra 1908 af degnen, M.J. Andersen – Emaus, Jesu dåb og korsfæstelsen. Fra en sengotisk † altertavle er bev. en reliefgruppe af høj kvalitet, en del af en Golgatha-scene. Alterkalken er fra o. 1600 m. bæger, vist fra 1728. Der er to sæt alterstager, det ene par balusterformede, mul. fra slutn. af 1500t., det andet er et par renæssance-bordstager. Fonten er romansk af granit m. lav, glat kumme på s. 197 cylindrisk fod. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500, m. sidefigurer. Prædikestolen er et billedskærerarb. fra 1856. Af stoleværk i ungrenæssance fra o. 1570 er der bev. 42 gavle m. foldeværksfyldinger og akantusornamentik. Orgel 1886, Marcussen & Søn. Klokke 1781, af Johann David Kriesche, Lübeck. – I tårnrummet smuk figurgravsten over Mogens Kaas, † 1582, og hustruer Dortea Sehested, † 1579, og Anne Rantzov. Figurerne viser kun Mogens Kaas og den anden hustru. (CAJensen. Gr. nr. 714). S.f. tårnet gravsten over gårdmand Chr. Christiansen Krogh, † 1786, og Maren K., f. Brick, † 1817.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 348–61.

Bramsgård, tidl. domæne, solgtes 1904 efter at have været i handelen et par gange i sidste halvdel af 1800t. af Carl J. Bram til den prøjsiske regering for 148.000 mk. Dens størrelse var da 113 ha, hvortil sen. kom 12 ha fra Trummersgård. Ved genforeningen blev den da. domæne, og 1924 blev stamparcellen på 73 ha tilskødet Jens Andresen for 141.000 kr. inkl. løsøre. Denne havde sa. m. hustruen gden til 1946, da den tilskødedes Niels Ebbesen Hansen. Der oprettedes 1923 5 husmandsbrug og tildeltes 2 tillægsparceller til bestående brug.

Trummersgård,, tidl. domæne, har navn efter en tidl. ejer Andr. Joh. Trummer, hvis enke 1904 overlod den næsten 270 ha store ejd. til den prøjsiske regering for 326.000 mk. Ved genforeningen blev den da. domæne, og ved udløbet af den ty. forpagters kontrakt 1922 udstykkedes 12 nye husmandsbrug, medens stamparcellen på 135 ha blev bortforpagtet til Marius Iversen. 1952 foretoges en ny udstykning af 6 husmandsbrug, hvorved den reduceredes til 67 ha og solgtes til S.Jensen, som 1954 solgte den til C. Nielsen.

Hovedbygningen, der synes opf. o. 1850, er en anselig, toetages, grundmuret bygn. m. bred risalit og lav trekantsfronton mod gården samt saddeltag. Muren står gulpudset m. hvide detaljer (cordon- og hovedgesims, hjørnepilastre, fladbuede vinduesindramninger).

I Frørup er der 1945 rejst en genforeningssten.

Brænore hørte tidl. til Frørup so., men kom ved forhandlingerne efter freden i Wien til kongeriget og blev lagt under Taps so.

O. 1710 var der i so. 30 gde, heraf 3 i Frøruprød, 23 i Frørup og 4 i Brænore (nu i Vejle a.), samt 2 toftegde og 6 landbol, 7 var selvejere, de øvr. fæstere. Hertil kom 1 gd. under Haderslev kirke. Alle ejendomme var tingpligtige under hrd. So. var ansat til 61 ottinger, de kgl. gde til 12 7/8 plov og 20 gde. O. 1825 var so.s 41 landejendomme sat til 13 plove og 1706 skattetdr. Udsæden var 12 tdr. hvede, 149 tdr. rug, 417 tdr. havre og 156 tdr. byg. Kreaturholdet var: 388 malkekøer, 242 ungkreaturer, 120 heste, 178 får og 63 svin.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 73 da., 12 ty.; 1884: 50 da., 13 ty.; 1912: 42 da., 12 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 249 da., 41 ty. (tilrejsende 117 da., 34 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 107 da., 10 ty., 3 S.; 11/4 1924: 115 da., 3 ty., 11 S.; 2/12 1926: 137 da., 6 ty., 12 S.; 24/4 1929: 127 da., 6 ty., 29 S.; 16/11 1932: 120 da., 5 ty., 54 S.; 22/10 1935: 116 da., 11 ty., 48 S.; 3/4 1939: 176 da., 4 ty.; 28/10 1947: 168 da., 1 ty.; 5/9 1950: 157 da., 1 ty.; 22/9 1953: 140 da., 2 ty.; 14/5 1957: 156 da., 4 ty.; 15/11 1960: 135 da., 3 ty.; 22/9 1964: 149 da., 2 ty.

Umiddelbart ved Nørreå ligger voldstedet Stangborg, en 17 × 20 m stor, 2 m høj, træbevokset borgbanke, i n.siden lidt afskåret ved uddybning af åen. – Ca. 35 m v.f. denne banke ligger en elliptisk banke, åbenbart naturligt dannet ml. det nuv. og et ældre åløb. Det er antaget at være forborgen til voldstedet. Det er nu dyrket og uden synl. tegn på tildannelsen el. tidl. bebyggelse.

Voldstedet Ebbesholm el. Ebbesvold er en 15 × 18 m stor, firkantet borgbanke, der ved en 2–3 m dyb voldgrav er udskåret i ø.siden af bakkeskråningen ml. en lavning i v. og en lille bæk i ø. Disse to terrænformer forbindes s.f. voldstedet m. en lige voldgrav og lav vold.

Skove: Spredt i so. en del skove, der tilh. gde. Til Sønderskovgård 11 ha. 3 ejd. har skove på 5–10 ha og flere har mindre arealer. Trummersgård skov mod sv., 27 ha, hvoraf bevokset 24 ha (bøg 9 ha, eg 4 ha, nåletræ 11 ha) hører under Haderslev statsskovdistr., jf. Bjerning so. s. 190. Skoven hørte indtil 1/5 1927 under domænegården Trummersgård.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 3 nu sløjfede høje. – V.f. byen, ned mod et mosedrag, er der fundet en boplads fra gudenåkulturen, og jernalders urnegrave kendes fra Frørup og Frørupgård.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev II. herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Hjerndrup so. Frørup amtsforstanderskab. Også under den prøjsiske administration udgjorde so. én kommune.

Personregisterdistrikt: Til 1920 Stepping, derefter eget personregisterdistrikt.