Gangsted sogn

(G.-Søvind kom.) omgives af Århus a. (Hundslund so. i Hads hrd.) samt Søvind, Ørridslev og Vedslet so. Det i so.s midte noget uroligt bakkede landskab er et dødislandskab, der i Ravnsbjerg når 91 m. Denne bakke består ligesom Gritbjerg (* 1492 Gretteberch; her?; 89 m) og Møgelbjerg (1683 Møggelsbierg, Høy møgel bierg; 101,5 m) af smeltevandssand (kamesbakker). Både mod n. og mod s. findes derimod mere jævnt land, mod n. m. en del mindre skove, og jorden er de fleste steder ganske god, men noget let.

Areal i alt 1960: 1016 ha. Befolkning 26/9 1960: 390 indb. fordelt på 105 husstande (1801 : 260, 1850: 380, 1901 : 389, 1930: 397, 1955: 364).

I so. byerne: Gangsted (*1438 Gangsted; u. 1782) m. kirke, centralskole (Ås-Gangsted fællesskole, opf. 1960, arkt. H. P. Nielsen), afdelingsbibl., forsamlingshus, Gangsted og Søvind Sogns Sparekasse (opret. 1875; 31/3 1962 var indskuddene 579.000 kr., reserverne 33.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1905; siden 1961 tilsluttet sammenslutningen Freesia), sportsplads og telf.central.; Elbæk (*1429 Elbech, 1544 Elbek; u. 1791) m. præstegd., lærerskole (opret. 1894 af Johs. Elbæk som folkehøjskole, fra 1917 uddannelsesskole for friskolelærere), efterskole (opf. 1906) s. 716 og friskole (opf. 1906); Aggestrup (*1440 Eggistrup, Aggestrup, her? 1463 Agistrup; u. 1791). – Saml. af gde og hse: Ballebo (*1448 Ballybo, 1455 Balebodh; u. 1782); Krørup (1544 Korrup mark, 1582 Krørupmark, 1664 Krørup; u. 1782); Bjergene. – Gårde : Karenshåb ; Bremdalgd.; Ballebogd.

G. so., der sa. m. Søvind so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 149. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus, vistnok fra 1600t., mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Begge de retkantede døre er bev., s.døren i brug, n.døren tilmuret. Et vindue i korets n.side er endnu åbent, mens andre kun spores. I sengotisk tid fik koret et krydshvælv, og korbuen blev udv., mens skibet stadig har fladt bjælkeloft. Det sengotiske tårn, der er bygget af munkesten og genanvendte kvadre, har spids tårnbue til underrummet, som dækkes af et otteribbet hvælv. Overdelen er omb. i slutn. af 1700t. (i fløjen initialerne ISCMI og 1782). Det nuv., skifterhængte pyramidespir er fra 1893. Våbenhuset er bygget af bindingsværk og rå kamp m. nyere gavl af små mursten. – Altertavle fra slutn. af 1600t. i senbarok m. figurer af Moses og Kristus m. verdenskuglen. Den er givet af nedenn. Gedske Lucasdatter. Maleriet fra 1895 er en kopi efter C. Blochs Julenat. Balusterformede barokstager fra sidste halvdel af 1600t. Romansk granitfont af Horsens-type m. løver og bladværk i fladrelief (Mackeprang.D. 258, 260). Prædikestolen er et meget enkelt snedkerarb., dog vistnok fra 1600t., m. malede evangelistsymboler fra 1932. Klokke 1815 af D. Reimers, Randers. – Indskrifttavle 1695 over Bertel Fædder og Laurits Friis, † 1699, m. deres hustru Gedske Lucasdatter, † 1705. Den har tidl. siddet i et gravkammer under skibet, som endnu har lysåbning mod s. Mindetavle over to faldne 1864.

Væbneren Peder Hind i Aggestrup nævnes 1463; væbneren Niels Munk i Ballebo førte slægten Juuls våben.

I so. lå en landsby Tulstrup (o. 1571 Tolstrup), hvoraf gden Tulstruptoft er en rest.

Skove: Kun småskove, der tilh. so.s gde.

Der vides kun at have været en enkelt, nu sløjfet høj ø.f. Aggestrup.

Litt.: Thorvald Madsen. Af Sognepræst Hans Brøchners Optegnelser i G. Kirkebog, AarbAarh. 1919. 56–79.