Halk sogn

omgives af Øsby, Grarup, Sdr. Starup og Vilstrup so. og grænser mod s. og ø. til Lille Bælt. Fra Hejsager strand følger v.grænsen den lille Hejsager bæks dal til Grarup sø og bugter sig herfra til kysten af Bankel (1649 Banckelldam) og videre gennem denne strandsø til dens udløb i Lille Bælt. En mindre dal, hvori Bejerholm bæk har sit leje, deler so. i to dele, en østl. m, hovedbyen Halk og en vestl. m. hovedbyen Hejsager. Et dallandskab – formentlig en lille tunneldal – strækker sig fra Hejsager mod nv. over Grarup sø mod Haderslev fjord. Kysten præges af to landskabsformer, nemlig marint forland m. strandsøer samt stejle klintkyster. Det marine forland er i to områder meget smukt udviklet, nemlig i området ved Bankel og langs so.s s.kyst. Bankel-området og Noret hører til de smukkeste landskaber af denne art, som Danmark har at fremvise. Man finder næsten alle de detailformer, som er karakteristiske for det marine forlands opbygning. Området henligger i naturtilstand, og kun de højere dele er under kultur til høslet og græsning. De lavere liggende flader er for største delen bevokset m. rørsumpe. Ml. disse to marine forlande – fra s.kanten af Bankel til tangen Rævshalen – findes en næsten sammenhængende klint, der når sin mest typiske udformning i Halk Hoved, 26 m. På alle udsatte punkter er nedbrydningen stadig aktiv, og klinten står skarpt og stejlt m. friske nedstyrtninger, hvor moræneleret, lagdelte sandlag, overfladens muld og skovens stammer vaskes bort af bølgeslagene fra Lille Bælt.

Bortset fra dalbundene og det marine forland består overfladen i Halk so. af fedt og frugtbart moræneler af høj kvalitet. Overfladen er en svagt bølget moræneflade, hvis højeste punkt er 48 m s.f. Grarup sø og 35 m i Halk-området. Fra alle punkter, der hæver sig blot lidt over morænefladen, der ligger i 15–20 m.s højde, har man et smukt overblik over det frodige og afvekslende land præget af levende hegn og småskove.

Medens største delen af so. er intensivt dyrket, finder man i det marine forland rene naturområder samt nogle gl. former for jordbesiddelse og udnyttelse af de usikre og stærkt svingende muligheder for græsning og høbjærgning. Skovenes areal er beskedent, især knyttet til kystnære egne.

I trafikmæssig henseende har so. indtil de seneste år været noget afsides, således som man ofte møder det i udprægede halvøsogne. Ved Halk strand har man fredet et større areal. Ved Hejsager strand findes talr. sommerhuse, og dele af kysten er stærkt søgte som udflugtssteder.

Areal i alt 1960: 3076 ha. Befolkning 26/9 1960: 641 indb. fordelt på 186 husstande (1867: 1267, 1910: 1120, 1921: 929, 1930: 734, 1955: 661). – Af indbyggertallet 1960 i Halk sognekom.: 830 indb. fordelt på 247 husstande, udgjorde 641 indb. (186 husstande) Halk so.; de s. 228 øvr. 189 af kom.s indb. udgør en del af Grarup so. – Efter erhverv fordelte befolkningen i H. kom. sig 1960 i flg. grupper: 459 levede af landbr. m.v., 131 af håndv. og industri, 40 af handel og omsætning i øvrigt, 60 af transportvirksomhed, 21 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed, 96 af formue, rente, understøttelse olgn.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Halk (*1373 Halkæ, 1463 Halke; u. 1770 og 1781) m. kirke, præstegd., centralskole (Halk sogns fællesskole, ved landevejen ml. Halk og Hejsager, opf. 1956, arkt. Einar Bløcher), bibl. (i skolen; opret. 1935; 1450 bd.), sportsplads (ved skolen) og æblemostfabr. (»Hjulsminde«, i nedlagt mejeri); Hejsager (Over og Neder H., *1334 Heesagger, 1499 Heisager; u. 1770 og 1781–89) m. kom.kontor, kro, dyrehospital, posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Sode (*1468 Soodh, 1499 Sodh; u. 1770 og 1781); Medsted (*1417 Mestedt, 1542 Mestede); Kirsebærhuse; Hejsager Strand m. sommerhusbebyggelse; Lersig. – Gårde: Ultanggd. (*o. 1400 Wltang gordt; 202 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 1000, grv. 544); Langmose (109 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 630, grv. 297); Bejerholm (*1413 Beyerholm; 103 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 540, grv. 239); Sodegd. (90 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 510, grv. 229); Medstedgd. (*1422 Mestedhegaardh; 74 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 450, grv. 216); Dalgd. (74 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 365, grv. 193); Kærgd. (72 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 425, grv. 198); en gård i Hejsager (art. nr. 90; 71 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 385, grv. 195); en gård i Hejsager (art. nr. 1; 70 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 350, grv. 186); Lilholt; Gammelgd. (1564 Gammelgard); Bokholm; Egegd.; Sofiendal; Fuglsanggd.; Fredeshøj; Ultang Ml. (*o. 1400 Wltang…mølle), mølleri nedlagt. På Halk Hoved er der toldopsynssted.

H. so. udgør ét pastorat under Haderslev provsti. Det har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Grarup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 117. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den meget anselige, hvidkalkede og blytækte kirke ligger ret ensomt nv.f. byen. Den består af romansk kor og skib m. sengotiske udvidelser og tilbygninger: v.forlængelse, tårn ved korets ø.gavl m. sakristi på n.siden, kapel og våbenhus ved s.siden samt fra 1792 et gravkapel foran skibets gl. n.dør. Den romanske bygn., hvis usædvanlig lange kor kun er lidt smallere end skibet, er opført af temmelig store, veltilhugne granitkvadre på en delvis profileret sokkel. Det opr. murværk er meget stærkt omsat, og af gl. enkeltheder er kun skibets to døre bev., begge vandret overdækket, s.døren i brug, n.døren tilmuret som indvendig niche. Rækkefølgen af de gotiske ændringer er ikke ganske klar. Sandsynligvis blev der først indbygget krydshvælv i skibet m. trekløverprofilerede ribber, samtidig med at v.forlængelsen blev opført af genanvendt kvadermateriale og munkesten i polsk forbandt. Skibets v.ende og forlængelsen fik krydshvælv, der er lidt enklere end skibets to østligste. Taggavlen har over et blændingsbånd rester af tre højblændinger, nu foroven afsluttet 1882. En snæver trappe i nv.hjørnet fører op til tagrummet. Tårnet, der er lidt bredere end det gl. kor, har krydshvælvet underrum, der sikkert fra første færd har været indr. som alterrum. Det har mod ø. haft et stort, fladbuet, nu tilmuret vindue og åbner sig mod det gl. kor ved en bred, spidsbuet arkade. En lille, fladbuet, falset dør fører ind til sakristiet, der har ottedelt hvælv. Sakristiets taggavl har over to savskifter og en båndblænding en korsblænding. Tårnet har opgang i nø.hjørnet, og klokkestokværket har fladbuede, falsede glamhuller, hvoraf flere er blændede. Tårntaget er stejlt afvalmet m. kviste på alle fire tagflader. Om reparationer og skalmuringer vidner jerncifre: 1686 og 1750. S.kapellet fra o. 1500 har indvendig ottedelt hvælv, udvendig lisendelte mure m. fladbuefriser og i den kamtakkede gavl ni tvilling-fladbuede højblændinger. Våbenhuset har rundbuet, falset dør i s. og i kamtakgavlen båndblænding, savskifte og syv højblændinger som kapellets. Fra sa. tid er sikkert det gl. korpartis to noget uregelmæssige, seks- og ottedelte hvælv. Gravkapellet ved skibets n.side er opf. o. 1792 som en yderst enkel bygn. (se ndf.). – Det murede, gotiske alterbord dækkes af panel fra 1943. Det har bev. sin polerede kalkstensplade m. fem cirkelkors. Altertavlen er en smuk kombination af dele fra en sengotisk fløjtavle fra slutn. af 1400t. og en rig ramme i s. 229 senrenæssance fra o. 1640. Den gotiske tavle er et lybsk arb. af god kvalitet, men i ret traditionel udførelse, nøje svarende til reliefferne i Vonsbæk (s. 241). Hovedscenen er Golgatha, og i sidefelterne er der små statuetter, Skt. Anna selvtredie, Skt. Christoffer, apostlen Jacob d. Æ. og Skt. Antonius. Den gotiske tavle udfylder storfeltet i en pompøs, firesøjlet senrenæssancetavle m. korintiske søjler og stort topstykke, hvori der er det eneste opr. maleri, himmelfarten. De øvr., Isaks ofring, kobberslangen, nadveren og i sidedørene, der flankerer alterbordet, de fire evangelister, er udf. 1768 af B. Richter, som også stafferede hele tavlen. Kirken er usædvanlig rig på gotiske sidealtertavler el. dele af sådanne. Unggotisk, fra o. 1275, er en yndefuld, siddende Maria m. barnet; fra o. 1400 er der en baldakintavle m. siddende, velsignende Jesus; fra første halvdel af 1400t. en stående, kronet Maria og en fig. af Skt. Erasmus i gryden; fra beg. af 1500t. en komplet fløjtavle m. relieffer: Skt. Jørgen og dragen samt tolv nødhjælperhelgener og på fløjenes ydersider ærkeenglen Mikael og Skt. Jacob d. Æ. Alterkalken er fra 1812, disken fra 1778. Der er to sæt stager, det ene givet 1675 af Simon Ytzen Langmos, det andet fra o. 1725–50. En brudekrone fra o. 1850 er i Haderslev Mus. Den gotiske font er et smukt malmstøberarbejde fra 1491 af Peter Hansen i Flensborg m. relieffer af Jesu dåb, nådestolen, Skt. Jacob d. Æ. og tronende Kristus på kummen, der hviler på fire evangelistfigurer. Dåbsfadet er sydty., o. 1575, m. bebudelsen og initialer og årst.: OB BPD 1606. Korbuekrucifikset er et smukt arbejde i unggotik, o. 1275, m. sidefigurer, hvoraf Johannes er den opr., Mariafiguren fornyet i 1400t. Til gruppen har hørt en endnu bev. statuette af »Ecclesia«, en personificering af den kristne kirke. Et sengotisk processionskrucifiks er fra første fjerdedel af 1500t. Prædikestolen er et pænt ungrenæssancearbejde fra 1559 af karnaptype m. akantusornamentik. Dens lydhimmel er fra 1621, ændret 1768. Stoleværk 1953. I sakristiet står der et skab fra 1765 og et andet fra 1803. Orgel 1895, Marcussen & Søn, m. façade fra 1943. Klokken er støbt 1722 af Johann Hinrich Armowitz, Husum. – En kårde og et par armskinner, hvortil der har hørt et par sporer, er ophængt i kirken og har givet anledning til nogen sagndannelse. Gravsten: 1) Iver Bredall, † 1765; 2) Andreas Bredall, † 1766, og hustru Maria Bredall, † 1778 (el. 73?). Indtil 1931 stod der i gravkapellet ti kister m. stifterparret Reinhard Dietrich Reimer, s. 230 † 1794, og hustru, Dorothea, f. Strees, † 1795, samt familie. De blev nedgravet på kgd. På kgd. monument over »danskhedens uforfærdede forkæmper« Nis Lorenzen Lilholt, † 1860.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 449–74.

Ultanggård ejedes i midten af 1700t. af Andreas Bredall († 1766), der samtidig var arveforp. på Ultang ml. Sen. udvidedes gden til dels m. jord fra Sodegård. Slægten Fromm har haft ejd. fra 1759. 1882 gik gden over på spindesiden, idet Metta Louise Fromm og ægtefælle rådmand og brænderiejer i Flensborg Chr. Carsten Christiansen da overtog den. 1895 overtoges den af sønnen Asmus Fromm Christiansen d. æ., 1926 af Asmus Fromm Christiansen d. y. og 1963 af dennes søn af sa. navn. Asmus Fromm Christiansen d. æ. var fremtrædende hjemmetysker, i en alder af 21 år medl. af Haderslev kredsdag, sen. medl. af kredsudvalget. Under gden hører 6 arbejderhuse og den ca. 200 ha store sø Bankel.

Hovedbygningen, der er opf. 1884–85 af C. Carsten Christiansen efter tegn. af Flensborgarkitekten A. W. Prale i en meget tidstypisk, fantasifuld arkitektonisk udformning, udgør et nærmest T-formet anlæg m. et højt og dybt tværhus og er i én etage over høj kælder og m. stejlt, opskalket skifertag. I hjørnet ml. fløjene er et højt spir rejst over det nicheformede indgangsparti, og det i rødt, sort og gråt mønstrede skifertag er besat m. spirprydede kviste og har balustrade langs tagrygningen. Det herskabelige anlæg er opført af hårdtbrændte, gule sten m. rig anv. af røde sten til stik over de store, rundbuede vinduer, afstribning og et blindgalleri under det udskårne tagudhæng. Også på interiørerne er anv. megen pragt.

Den anselige, trefløjede ladegård er opført af gule sten samtidig m. hovedbygn.

Den store have går i ét m. skoven.

Hovedbygningen til Ultang ligger på et 60–80 m stort areal, afgrænset af en voldgrav.

Langmose, tidl. frigård, der længe tilhørte fam. Jutsen el. Ytzen, hvis stamfader Hinrich Jutsen blev adlet 1400. Slægtens våben var en blå cirkel ml. 2 sparrer på et hvidt felt og på hjelmen en m. 3 røde strudsfjer besat blå sparre over en blå cirkel. 1530 fik Hans Jutsen af hertug Christian fribrev på gden. Af sen. ejere nævnes sønnen Severin J. (1550 og 1556), dennes datter Dorothea, g. m. Matthias Voet på Bejerholm. 1598 overdroges gden til en ætling Hans Knudsen fra Sode, hvis efterkommere ejede den til 1826. 1710 var Simon Knudsen ejer, og udsæden var da 8 tdr. rug, 28 tdr. byg, 47 tdr. havre og 3 tdr. boghvede, høbjærgning 28 læs, græsning til 28 1/2 stk. kvæg. Gden har efter 1826 været i handelen flere gange. 1900 købtes den af J. Madsen, hvis arvinger 1925 solgte den til forp. H. L. Hansen, Mandbjerg, for 300.000 kr.; 1960 solgte enkefru H. Hansens arvinger den til K. la Cour Jensen for 1.100.000 kr.

Hovedbygningen er et anseligt, grundmuret, hvidkalket bygningsværk i to etager på støbt grund m. halvt afvalmet tegltag. På n.siden er en segmentfronton, medens s.siden er helt glat. Bygn. synes opført i årh.s beg. og er sammenbygget m. avlsgården.

Voldgrave er bevarede n. og v.f. gden og er ved grøftegravning påvist i gårdspladsen ø.f. hovedbygningen. Et stort vandhul synes at have udgjort anlæggets s.side.

Bejerholm, tidl. lavadelsgård og frigård, der 1392 måske ejedes af en adelsmand Henneke Tiniatzen von Waapen, som dette år solgte den til Jacob Matzen; 1402 er Jes Iversen (Skram) ejer, og 1413 skænker Anders Jensen Stangenberg (hans søn) sin ejendom i B. til Haderslev kapitel. 1453 købte Mads Iversen i Bejerholm en halv gård i Hejsager af adelsmanden Peter Tordsen. 1457 afstod Anders Jensen Stangenbergs sønner, biskop Henrik Stangenberg i Ribe og hans broder Niels Stangenberg, B. til Iver Madsen og søskende. 1504 fik Matthias Beyerholm og efterkommere af kong Hans ret til bøder af deres fæstere på indtil 40 mk. lb. 1517 tilhørte B. Otto Sehested, der fastsatte en årl. afgift deraf til kapitlet i Haderslev. 1524 overgik B. til Hans Voeth el. Fod, sandsynligvis ved ægteskab m. Mathias Beyerholms datter. Han var 1516 blevet adlet af hertug Frederik. En søn Mathias Voeth var ejer fra 1542. 29/10 1576 nævnes Mathias Voeth til Bejerholm. Under gden hørte da 3 fæstegde i Hejsager, 1 i Hajstrup og 1 i Råde. Også Bojskovlund i Tyrstrup so. hørte til 1542 under B., men blev da udskilt (se s. 176). 1574 nævnes som B.s ejer sønnen Hans Voeth, der efterfølges af sønnen Jacob († ca. 1620). Den flg. ejer Mathias Voeth († ca. 1670) efterlader en datter Elsabe, g. 1. gang m. ritm. Hans Knudsen Jutsen fra Langmose, 2. gang m. præstesønnen Peter Generanus fra Bjolderup. 1685 overtoges gden af kornet Henrik Strees († 1711), derefter af sønnen Jacob S. († 1754). Arvingerne efter datteren Dorothea, g. m. herredsfoged Reinhard Dietrich Reimer († 1794), solgte 1796 B. til Jep Jacobsen fra Vilstrup, s. 231 efter hvem hans børn Jørgen og Marie Catharina Scherrebeck overtog den. 1819 solgtes den til Cornelis Levinus von Laer, 1851 til Claus Friedr. Ehlert, hvis søn Friedr. Johannes E. 1872 solgte B. til Fridr. Carl Jacobsen. 1874 er Jacob Heinrich Jacobsen ejer, 1887 Gudmund Knudsen og 1899 Paul Paulsen Bruhn, hvis søn Günther B. overtog den 97 ha store ejd. 1937. Under B. hørte 1710 5 fæstegde i Hajstrup, Råde og Stevelt samt 10 landbol, som frigårdsejeren forsynede m. fæstebreve, og som til denne betalte kontribution og landgilde. Tidl. havde der også hørt nogle landbol i Flensborg a. under gden. 1710 var udsæden 7 tdr. 2 skpr. rug, 14 tdr. 7 skpr. byg, 30 tdr. havre, 2–3 tdr. boghvede, høbjærgning 30 læs og græsning til 19 stk. kvæg. Der var lidt egeskov ved gden.

Den grundmurede, gråt overpudsede hovedbygning, der ligger tilbagetrukket fra ladegården, er opf. 1868 og har høj, kvaderfuget kælder og én etage m. trempel samt skiferhængt saddeltag. Den gennemgående frontispice er i to etager m. trekantsfronton. Indgangen er ad en høj støbejernstrappe, hvorover er en på søjler hvilende balkon.

På en gård i Sode har samme slægt siddet som ejere tilbage til 1400t. Gården ejedes indtil 1953 af Jens Peter Jensen, nu af svigersønnen Valdemar Nielsen.

Medstedgd., tidl. lavadelsgård og frigård. 1417 fik Iver Fallesen af kong Erik frihed og frelse som andre riddere i Jylland på sin gd. Medsted; 1422 solgte sønnen(?) Jep Iversen Stavnskov (skjoldmærke: en hjort) M. m. 2 landbol til Haderslev kapitel. 1542 var Gregers Olufsen ejer af gden, der 1550 var delt ml. 2 sønner, Hans og Peter Gregersen. De 2 halvgde har derefter i flere generationer været i slægtens eje. Den ene af gårdene blev ødelagt i svenskekrigene. De to frigde, der 1710 ejedes af Jacob Nissen og Jørgen Fallesen, havde da tilsammen udsæd 10 tdr. rug, 46 tdr. byg og 46 tdr. havre, høbjærgning 26 læs, græsning til 50 stk. kvæg, hvortil kom en udsæd på enemærket Bolet, hvoraf Jørgen Petersen i Nørballe havde halvdelen. Under gårdene hørte endv. 6 landbol, 4 ålegærder i åen og god bøgeskov.

Hejsagergård ejedes i 1500t. af Jutsen-slægten, der også havde Langmose; 1583 skødede Magdalene og Margrethe, Anders Emmiksens døtre, gden m. ml. og ålegård til kongen. S.å. tilskødede Johan Norby til Tagmosegård kongen sin hustru Margrethe Clausdatter Basses hovedgård på Haderslev næs, Hejsager, som han selv hidtil havde beboet, og som hun havde arvet efter sin moder Anne Basse til Erholm, Emmike Ottesens el. Emmiksens datter.

Sodegård købtes 1920 af J. Petersen, hvis søn H. J. J. Petersen nu ejer den.

Hovedbygningen er et anseligt, trefløjet, gulstens bygningsværk i én etage over høj kælder og m. halvt afvalmet tegltag. Den er vistnok opført ved midten af forrige årh., men har o. 1880 på gårdfaçaden fået påbygget en pompøs, til dels rustikfuget, toetages risalit, der krones af en balustrade m. høj, tempellignende frigavl.

1550 solgte Claus Basse til Eriksholm og hustru Anna Emmiksdatter deres enemærke Bolet, som slægten Emmiksen havde ejet, til Gregers Lassen i Halk og Jørgen Lassen, hans broders børn og hans arvinger Hans Ytsen og sønner Severin Ytsen og deres arvinger og Peder Gregersen i Medsted.

Voldstedet Bolet i Bolet skov er en ca. 1 m høj borgbanke, som i tilslutning til en lille bæk ved en cirkelrund grav er udskåret i terrænet. Tværmål til gravens yderrand er ca. 16 m. Ca. 70 m længere oppe ad bækken omgives et sumpet område af et lavt, halvkredsformet dige m. grav. Det er sikkert en mølledam.

1334 nævnes ridderen Johs. Bondesen m. gods i Hejsager. 1339 pantsætter hans enke Gertrud og hans søn Tucho en gd. i Hejsager for 20 mk. sølv. 1420 pantsætter væbneren Tord Iversen til Hans Røver det gods, han ejer i Hejsager, gårdene Gammelbykær og Smedegd. 1421 købte Haderslev kapitel en gd. i Hejsager af Hans og Peter Røver, 1439 en ny gd. af Inger, Nis Vognsens enke, men solgte den sidste 1441 til biskop Claus Wulf. 1443 stiftede Peter Røver et Laurentii Vikarie i Haderslev og gav dertil to gde i Hejsager, kaldet Pugheholt.

Tange, der nævnes 1387 (Tangæ), er i jordebogen 1604 den sydl. del af Hejsager; en gd. her tilhørte til 1584 slægten Emmiksen. Gårdene Nørballe og Nørgd. (1564 Nørgaard) er lagt til Sodegd.

En genforeningssten er rejst ved kirken 1953.

Hele so. hørte under Haderslev hrd. Frigården Bejerholm var o. 1710 ansat til 3 plove, heri medregnet 1 halvgd. i Bojskov, som hørte til frigården. Langmose kontribuerede af 1 1/4 plov, s. 232 Medsted af 1 plov. Til Haderslev kirke hørte 2 halvgde i Halk by. Kronen havde o. 1710 flg. gde: 4 helgde, 1 totrediedelsgd., 1 syvtolvtedelsgd., 18 halvgde, 4 trediedelsgde, 2 kvartgde, 1 sjettedelsgd. Desuden 2 toftefolk og 15 landbol. 9 af gdene var selvejergde, resten fæstegde. Disse ejendomme var ansat til 16 plove. I Hejsager, som dels lå i Halk, dels i Grarup so., og ikke er medregnet i de anførte tal, var der 3 trekvartgde, 14 halvgde, 3 kvartgde, 4 toftefolk og 7 landbol. 3 gde var selvejergde, resten fæstegde. Disse ejendomme var sat til 9 7/9 plov (JB). O. 1825 var der 10 helgde, 2 trekvartgde, 2 totrediedelsgde, 34 halvgde, 3 trediedelsgde, 9 kvartgde, 3 mindre gde samt 54 kåd. De var ansat til 3234 skattetdr. Udsæden var: 52 tdr. hvede, 143 tdr. rug, 426 tdr. byg, 220 tdr. byg. Kreaturholdet var: 367 malkekøer, 315 ungkreaturer, 165 heste, 296 får, 103 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 146 da., 25 ty.; 1884: 104 da., 26 ty.; 1912: 121 da., 38 ty., 5 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 531 da., 67 ty. (tilrejsende 138 da., 26 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 267 da., 34 ty., 8 S.; 11/4 1923: 217 da., 26 ty., 32 S.; 2/12 1926: 222 da., 25 ty., 47 S.; 24/4 1929: 239 da., 19 ty., 50 S.; 16/11 1932: 205 da., 36 ty., 85 S.; 22/10 1935: 194 da., 26 ty., 107 S.; 3/4 1939: 369 da., 35 ty.; 28/10 1947: 399 da., 18 ty.; 5/9 1950: 383 da., 18 ty.; 22/9 1953: 375 da., 32 ty.; 14/5 1957: 375 da., 25 ty.; 15/11 1960: 378 da., 26 ty.; 22/9 1964: 382 da., 29 ty.

Skove: Bolet skov og Hejsager skov er opdelt i flere parceller m. forsk. ejere. I øvrigt findes flere spredtliggende skove; således hører ca. 13 ha til Ultang.

Fredede oldtidsminder: Alt, hvad der er bev., findes i skovene: Den ret store Rankelhøj ved Sode og 13 høje i Hejsager skov, nær stranden, hvor der et sted findes en tæt gruppe på 6; en af højene er 5 m høj. – Sløjfet el. ødelagt: 6 langdysser, 4 ubestemmelige stengrave og 194 høje, hvoraf flere mul. har indeholdt stengrave. – Fra en holm i strandengen sv.f. Halk kendes en boplads fra yngre stenalder.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Grarup so. Halk amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Halk, Hejsager (m. Bejerholm) og Sode (m. Lilholt og Ultang). Personregisterdistr.: Til 1920 Øsby, derefter eget personregisterdistr.

I H. so. fødtes 1794 politikeren Nis Lorenzen, 1853 orientalisten og skolemanden Harald Rasmussen, 1855 direktøren for maskinistundervisningen Aage Rasmussen, 1857 lægen Frode Halk og 1877 husmandsføreren Jørgen Petersen.