Handbjerg sogn

(H. kom.) omgives af Ginding hrd. (Ejsing og Ryde so.), Borbjerg og Hjerm so. samt Venø bugt. Der er en lille enklave ved Ejsing-Ryde sognegrænse. På skellet til Ginding hrd. løber Hellegård å i en anselig dal, opr. en tunneldal, hvorigennem smeltevandet i istiden strømmede s.på til gletscherporten ved Borbjerg kirke. Uden for dalen ligger et noget kuperet bakkeland (højeste punkt 57 m) med en fortrinsvis leret jordbund. Lidt plantage på skrænten ned mod Hellegård å, men ellers ingen skov. Gennem so. går jernbanen Struer-Skive (Handbjerg stat.) og landevejene Holstebro-Skive og Struer-Vinderup.

Areal i alt 1962: 1262 ha. Befolkning 26/9 1960: 560 indb. fordelt på 144 husstande (1801: 287, 1850: 396, 1901: 744, 1930: s. 263 s. 264 654, 1955: 560). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 339 levede af landbr. m.v., 65 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 34 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 78 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Handbjerg (1330–48 Hathenbyerg) kirke og skole, bibl. (opret. 1907; 1150 bd.) og to km n. derfor den spredte bebyggelse Handbjerg m. missionshus; yderligere én km mod n. Handbjerg stationsby m. H. Fredehjem (opret. 1926; 26 pl. for piger), forsamlingshus (opf. ca. 1950), møbelfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tindskov (1444 Thindæsskwgh). – Gårde: Handbjerg Hovgd. (1547 Hofgaard, 1638 Handberghoffgaardt; 13,5 tdr. hartk., 132 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 420, grv. 152); Sønderbygd. (1610 Sønderby; 7,9 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 1 skov; ejdv. 283, grv. 100); Sølyst; Gysbæk (1547 Gesbeck, 1638 Gysbech); Vestergd. (1688 Westergaard); Vivtrup (her? 1506 Vibtorp, 1688 Veitrup); Damgd.; Nedergd.; Sandholm; Strandby; Kokborg (1683 Kockeborrig Gaard); Gammelby (1610 Gamelbye); Hedegd. (1547 Hedegaarde); Østergd.; Melgd.; Lund; Rusborg (1622 Rusborrig); Horstoft; Hulgd.; Trædholt (1683 Tredholdshus); Lindbjerg (1620 Lindbierig); Gl. Præstegd.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ryde so. ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, hører under 91. retskr. (Struer) og har tingsted i Struer, og under sa. politikr., udskrivningskr., lægekr., amtstuedistr. og skattekr. som Måbjerg so., men under amtsskyldkredsens 2. vurderingskr. (Ginding hrd.s) og under amtets 4. folketingsopstillingskr. (Vinderup). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 186. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Den blytækkede kirke består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus ud for den gl. n.dør. Materialet i de ældste dele er granitkvadre på skråkantsokkel, flere steder stærkt omsat i sen. tid. Begge de smalle og høje døre er i behold m. enkle, retkantede indfatninger; s.døren tilmuret. Et gl., romansk vindue ses i korets n.mur; en romansk vinduesoverligger er indmuret i tårnets v.mur, en anden ligger løst ved våbenhuset. I senmiddelalderen tilføjedes tårnet, forneden dækket af genanvendte kvadre fra den nedbrudte v.gavl, foroven af munkesten. Det ydre er gentagne gange blevet skalmuret m. små sten, således 1779 (årst. i murankre sa. m. talr. initialer), samt 1959. Tårnrummet, der tidl. har åbnet sig mod skibet m. en spidsbuet arkade, er dækket af en krydshvælving. Da der 1761 blev indr. en hvælvet gravkrypt, blev tårnrummet skåret midt over og dets façade mod skibet smykket m. en stærkt leddelt, barok pilasterindfatning. Ved n.døren er bygget et våbenhus af uvis alder. I den sen. middelalder blev den romanske korbue brudt ned, og koret fik stjernehvælving. Skibet, hvis indre vægge er opf. af rå kamp, dækkes af bjælkeloft. På et alterbord m. helgengrav, muret af granitkvadre, står kirkens nuv. alter, der har haft en omskiftelig forhistorie. Et senmiddelald. alterskab kan spores i form af 12 små, udskårne apostelfigurer; i 1700t. er disse antagelig anbragt i et nyt skab, hvis rester henligger på loftet og hvis midterste storfelt har været fyldt af en krucifiksgruppe, skåret i 1700t. efter middelald. mønster. Dette alter er sen. udskiftet, da kirken fik en ny tavle, et maleri, den korsfæstede, sign. A. Dorph 1910, der atter 1958 blev flyttet ned i skibet for at give plads til et nyt alterskab m. de 12 gl. apostelfigurer i fløjene og nævnte krucifiksgruppe i midtfeltet, alt i moderne, malet og forgyldt ramme på gul bund. Dette i forb. m. kirkens hele istandsættelse m. nyt gulv og nyt knæfald udførtes ved arkt. Georg Fischer. To messingstager m. snoede skafter er skænket 1759 af Henrik Linde. Romansk font af granit m. runeindskrift: isli (Mackeprang.D. 163; DRun. 89). Rester af en fontehimmel gemmes på loftet. Enkel prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t. m. balustersøjler og smalle, billedløse arkadefelter; samtidig himmel. Nyere stoleværk. Et ældre pulpitur ved skibets v.væg er nedtaget 1957 og et nyt orgel (Frobenius) anbragt i tårnrummet i den omdannede arkade over døren til gravkrypten. Henrik Lindes gravkapel, der nu står tomt, har smukke, gennembrudte dørfløje m. stafferinger fra 1760erne samt Lindernes og Obelitzernes våben og årst. 1761; rummet dækkes af lav krydshvælving; bev. er en kisteplade over Christen Linde, † 1812. Klokke s. 265 omstøbt 1911. Kirken blev rest. 1958–59, da tårnet blev forhøjet og inventaret istandsattes; et gl. hospital ved kgd.s hegn blev 1964 nedrevet for at vige pladsen for et nyt ligkapel, ved arkt. Georg Fischer.

Handbjerg Hovgård tilhørte 1438 Niels Qvies enke fru Inger og hendes søster fru Elle († før 1443), døtre af Niels Jepsen (Gyldenstierne?) af Eskær. Også 1443 nævnes fru Inger Nielsdatter til H., men 1547 skøder kongen Stubberkloster m. gods, blandt hvilket Handbjerg by m. en gd. kaldet Hofgaard, til Iver Juel til Astrup († 1556), hvis datter Maren J., gift m. Erik Rosenkrantz til Landting († 1591), 1624 døde barnløs og forarmet på H. H., som derefter kom til Christopher Gersdorff († o. 1634), der 1632 skødede den til sin datter Dorthe, gift med Johan Rantzau til Estvadgd. († 1638), hvis børn ejede den 1638 (12 1/2 tdr. hartk.). Af disse blev datteren Anne R. gift med Johan Brockenhuus til Hindsels, († 1673), der en tid synes at have boet på gden (1662: 24 og 237 tdr. hartk.). En part af den tilfaldt deres søn Jørgen B., der kort før sin død 1677 testamenterede den til sin hustru Cathrine Magdalene v. Lohausen, men 1679 blev den ved indførsel udlagt til Peder Pedersen Høeg, Viborg, og 1681 for 1428 rdl. til dennes søn Niels Pedersen Høeg († 1700), der 1682 sa. m. sin svoger provst Chr. Soelgaard i Holstebro, gift m. Dorthea Høeg, skødede H. H. (24 tdr. hartk.) m. en del gods til Christen Linde til Volstrup, efter hvis død 1706 den kom til sønnen Chr. L. († 1723) og til dennes søn Henrik L. († 1783), som 1763 solgte den m. tiende og gods (25, 13 og 204 tdr. hartk.) til sin ældste søn Jens L. († 1799), hvis enke Margrethe Sophie f. Krabbe († 1811) skødede den m. tiender og gods (25, 19 og 56 tdr. hartk.) for 11.800 rdl. til sin svoger Christen Linde til Møltrup († 1812), der 1808 skødede den m. tiender for 35.000 rdl. til sin søn Henrik L. († 1858), som udparcellerede den og 1843 solgte den til apoteker D. C. Petersen fra Hamborg. 1857 solgte konsul H. P. Rygaard til Allinggd. den for 100.000 rdl. til C. F. Ingerslev (sen. til Skårupgd. i Horns hrd.), som s.å. afhændede den for 115.000 rdl. til jernstøber Fryd, Kbh. Ved auktion 1860 kom den for 55.000 rdl. fra cand. phil. N. A. Hofman-Schmidt († 1874) til hans svigermoder enkefru Dorothea Kemp f. Schmidth, Kbh., som s.å. solgte den for 60.000 rdl. til Chr. Ebbensgaard til Staby Kærgd. († 1918), der frasolgte afbyggergden Sølyst og 1907 afhændede den (17 tdr. hartk.) for 145.000 kr. til P. Buhl og J. N. Nielsen, der s.å. overdrog den til fattiggårdsbestyrer M. Nybæk i Holstebro, som straks afhændede den for 145.000 kr. til overforvalter Maegaard s. 266 på Bygholm. Han mageskiftede den 1908 til P. C. Hansen, som 1911 solgte hovedparcellen (10 1/2 tdr. hartk.) for 125.000 kr. til ovenn. M. Nybæk, der 1913 solgte den for 140.000 kr. til ejendomshandlerne A. Andersen og P. Skipper, som solgte den 1914 for 148.000 kr. til propr. Ib på Lindtorp. 1916 blev den af Petersen solgt for 195.000 kr. til forp. P. Støvring, som 1918 afhændede den for 265.000 kr. til K. J. Ejskær, der 1920 overdrog den til isn søn N. J. E. 1943 købtes den af forp. H. Linnet, St. Tønde, der 1961 overdrog den til sønnen P. A. Linnet. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Chr. Møller Hansen. Strejflys over H. H.s historie, AarbHards. 1943. 56–85.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) er opf. 1775 af Jens Linde og Margrethe Sophie Krabbe, hvis våben og navne findes sa. m. en indskr. og årst. på en sandstenstavle over hoveddøren. Den er i ét stokv., grundmuret og teglhængt, samt m. alle gavle halvvalmede. Façaden står hvidkalket m. sort sokkel, grå gesims og grå halvsøjler af mursten om dørene. I midtaksen m. hoveddøren gennemgående gavlkvist. Til siderne to noget lavere vinkelfløje. – Trefløjet, nyere, aksefast ladegård m. port i midtaksen.

Sønderbygård lå 1661 og indtil år 1800 under Landtings hovedgårdstakst (1688: 9 tdr. hartk.), hvorefter den (9 1/2 tdr. hartk.) af U. C. v. Schmidten for 2260 rdl. skødedes til Niels Nielsen. 1929 erhvervedes den af S. V. Riis, som 1955 solgte den til H.J. Lauge Jørgensen for 310.000 kr.

Skove: 6 ha skov til Handbjerg Hovgård.

Flg. gde i so. er forsv.: Havgård (1610 Haugaard), Knudsgård (1688 Knudtzgaard), Nertrup (1547 Nertrup), Brændgård (1651 Brændgaard) og i nyere tid Kobberdam. Endv. huset Kobberholtshus (1683 Kabroholdshuus).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 2 høje. – N. og s.f. Handbjerg Hovgård, hvor der i stenalderen gik en fjord op, findes rige bopladser fra ertebøllekultur og yngre stenalder (dyssetid); en boplads fra dyssetid kendes også fra Gl. Præstegård.

Handbjerg var tidl. et eget pastorat, indtil det ved reskr. af 14/10 1735 blev anneks til Ejsing; 1819–31 var det anneks til Vejrum; ved reskr. af 16/3 1831 blev det atter et eget kald, men blev kort efter anneks til Ryde.

I H. so. fødtes ca. 1645 officeren Jørgen Brockenhuus.