Hejls sogn

(H. kom.) omgives af Lille Bælt m. Binderup bugt, Hejlsminde nor, Haderslev a. (Aller so. i Sdr. Tyrstrup hrd.) samt Vejstrup so. Grænsen til s. 1232 Haderslev a. følger Kærmølle å til dens munding i Hejlsminde nor, som gennem en smal åbning ved Hejlsminde (1641 Heilsminde) forbindes med Lille Bælt. Det lille fiskerleje præges nu efterhånden af sommerbebyggelsen, der fortsætter sig i retning af Trappendal. Ved Lille Bælt ligger en del skov (Kattergal og Kalvehøj skov). Det bølgede morænelandskab, der mod ø. ved Vargårde har noget lette jorder, men i øvrigt er lerbund, hæver sig mod n., hvor det når til 59 m i s.randen af Skamlingsbanken. I en lavning midt i so. ligger det gl. Hejls som en åben landsbybebyggelse. Gennem so. går en landevej fra Kolding over Hejlsminde til Haderslev.

Areal i alt 1960: 1455 ha. Befolkning 26/9 1960: 914 indb. fordelt på 263 husstande (1803: 425, 1855: 719, 1901: 1057, 1930:958, 1955:932). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 384 levede af landbr. m.v., 259 af håndv. og industri, 44 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 117 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hejls (*1231 Hæghærls) – delt i Overby, Midtby og Bæklund (1564 Beckeling) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 257 indb. fordelt på 76 husstande (1955: 292); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 23 levede af landbr. m.v., 114 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning i øvrigt, 7 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 44 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (i den tidl. efterskole, overtaget af kom. 1920; en ny centralskole vil blive opf. 1964–65), bibl. (i skolen; opret. 1896; 2500 bd.), missionshus (opf. 1897), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1937), kro, sportsplads, filial af Sdr. Bjert og Vejstrup Sognes Sparekasse, maskinfabr., posteksp. og telf.central; Hejlsminde m. Kysthotellet, havn (3 m vand; indløbet til noret kun 2–3 m dybt), toldkontrolsted, kalksandstensfabr. og korntørreri. – Saml. af gde og hse: Trappendal; Hejls Skovhuse; Kalvehøj; Esbjerg; Andsig. – Gårde: Hejlsgd. (16,4 tdr. hartk., 96 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 485, grv. 225); Klostergd. (16,0 tdr. hartk., 89 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 560, grv. 231); Bæklund (12,9 tdr. hartk., 74 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 406, grv. 189); Vargde (1459 Waargardh; 12,1 tdr. hartk., 76 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 365, grv. 166); Kongstedgd.; Bygebjerg (1542 Bogeberch, 1604 Bugeberg, 1639 Biugebergh); Stavnsbjerg (1542 Staffensberch); Kær Mølle (1604 Wargardemöle, 1775 Kiærmølle) (mølleri nedlagt); Østergd. Ved stranden Åbenrå amts lejrskole og feriekolonierne Grænseborgen (K.F.U.M.) og Pletten (F.D.F.). En del sommerhuse ved Hejlsminde og kysten mod n.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Stenderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 96. lægd og har sessionssted i Kolding.

Den hvidkalkede kirke (mul. viet Skt. Petrus og Skt. Paulus) består af romansk kor og skib, sengotisk tårn i v., sakristi ved korets n.side fra 1781 og våbenhus fra o. 1900 ved tårnets v.side. Den romanske bygn. er opført af granitkvadre og rå kamp, idet koret og skibets ø.parti er kvadermuret på skråkantsokkel, mens skibets v.parti m. svigtende sokkel er af rå kamp, hvilket dog næppe betegner nogen større standsning i byggearbejdet. Af opr. enkeltheder ses skibets retkantede, påfaldende råt murede, nu lukkede n.dør og på skibets n.side to rundbuevinduer som udvendige nicher, svarende til ét i korgavlen. S.døren spores kun svagt. Indvendig har kor og skib flade bjælkelofter, men korbuen, der er spids, er sen. ændret. Et par løse vinduesmonolitter står ved tårnets n.side. I sengotisk tid tilføjedes det kraftige tårn i v. af røde munkesten. Det har krydshvælvet underrum m. stor rundbue mod skibet. Adgangen til dets overetager er ad et trappehus ved nø.hjørnet, vistnok fra 1699 (jerncifre på ø.siden). Det har nu et blytækt pyramidespir. Sakristiet er opført af små mursten og har i gavlen foruden Chr. VII.s spejlmonogram adsk. initialer samt årst. 1781, der sandsynligvis betegner opførelsestiden; under gulvet er der en gravkælder. Den ene halvdel af sakristiet er indrettet som varmeværk. Våbenhuset ved tårnets v.side har afløst et ældre på sa. sted, men der skal også have stået et †våbenhus på normal plads ved skibets s.side. – Sengotisk fløjaltertavle, o. 1525–30, en sikkert hjemlig, noget forgrovet efterligning af nederl. forbillede m. figurrig korsfæstelsesscene flankeret af Johannes Døberen, Skt. Barbara samt bispe- og kongehelgen og på fløjene apostle (AarbVejle. 1905. 193 ff., hvor den er afbildet). Kalk 1678, sygekalk, vist opr. rejsekalk 1546. Balusterstager 1677, givet af Christian Synderman, ridefoged i Tjustrup. Godt, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1510. Romansk granitfont m. arkade på kummen og hjørnefigurer på den firkantede fod (Mackeprang. D. 310–11). Nyt fad. Prædikestol i renæssance o. 1625 m. hjørnesøjler og evangelistmalerier, en tid deponeret i museet på Koldinghus. Tremastet skibsmodel, »København«, fra ny tid. Ved hele skibets n.væg pulpitur, vist fra slutn. af 1700t. I sakristiet portrætmaleri af sgpr. Hack Johansen Skovgaard, † 1738. Klokke 1817, af Chr. Beseler, Rendsburg. – En romansk granitgravsten s. 1234 m. kors og lam er indsat udvendig i n.dørens tilmuring. En meget slidt og itubrudt gravsten m. knæfigurer over Joachim Breide til Vargårde, † 1574, og Emmerentze Emmiksen, † 1567, er vistnok gået helt til grunde (CAJensen. Gr. 584).

På kgd. er bl.a. begr. gårdejeren Jep Fink, † 1882.

Hejlsgård tilhørte Andr. P. Geltzer, fra 1867 hans bror A. P. Geltzer, efter hvis død den (17 tdr. hartk.) 1874 blev solgt for 81.000 rdl. til Jakob L. Bolvig († 1902). På tvangsauktion hos ham 1881 købtes den for 130.000 kr. af Laurids Lange, som 1912 solgte den for 175.000 kr. til Knud Andersen. 1948 købtes den af K. Hansen for 294.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 387–88.

Den grundmurede, gulkalkede hovedbygning består af en dyb hovedfløj m. to korte sidefløje mod gden, opf. 1823.

Vargårde tilhørte 1481 og 1517 Hans Breide, derefter sønnen Joachim Breide († 1574), hvis sønner Hans og Christoffer Breide 1588 afstod V. til kronen, hvorunder den var forpagtergd. indtil den 1791 udstykkedes. Den nuv. V. solgtes 1940 af N. Lassen, hvis slægt den havde tilhørt siden 1792, til konsul O. Christensen, der 1955 solgte den til propr. S. Simonsen, Wissingsminde, for 440.000 kr.

Umiddelbart S.f. Vargaarde ligger det stærkt udjævnede Voldsted, bestaaende af en lav, firesidet Midterbanke (ca. 30 m i Ø.-V.) mod S. begrænset af Engen, mod Ø. og V. af Gravsænkninger. Ogsaa mod N. har der været en Grav, som nu er helt udjævnet (P. Eliassen. Hist. Strejftog i Kolding og Omegn. 1923. 74ff.).

Anne Madsdatter (Gjordsen), enke efter Albert Galskyt, skrev sig 1604 til Bygebjerg. På B. boede i en årrække den sønderjyske bondefører Jep Fink, † 1882 (V. Topsøe. Jep Fink. 1882).

Bæklund tilhørte i over 100 år slægten Dall, men blev 1945 for 316.000 købt af den nuv. ejer V. Knude Nielsen.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning, der er opf. 1848, udgør sa. m. ladegden et smukt, lille bygningsanlæg. Hovedbygn. er i én etage m. frontispice m. segment-fronton på gårdfaçaden og halvt afvalmede gavle, i nyere tid dog skæmmet af et skifertag.

Hejls nor el. Hejlsminde, ca. 190 ha stort, er så fladt, at kun pramme og både kan besejle det. Der synes i 1600t. at have været to udløb el. sluser, over hvilke landevejen gik, men udløbet har forskudt sig mod n. og samlet sig til ét. Slusen, der omtales som ødelagt efter kejserkrigen 1627, siges 1775 at være bortskyllet for ca. 80 år siden. Bebyggelsen ved Hejlsminde begyndte 1843, og det blev et vigtigt udskibningssted for korn. Anlægget af den nu nedlagte bane 1913 betød et opsving, så der kom.badehotel og sommerpensionater. En bro, der afløste den tidl. færge, åbnedes 20/9 1923 (P. Eliassen. Hejlsminde og Slusen, AarbVejle. 1913. 196–200).

Fra Hejlsminde gik det svenske rytteri og artilleri over isen til Fyn 31/1 1658.

Ved arbejder i Hejls kirke 1958 fandtes (foruden 36 spredtliggende mønter fra Valdemar Sejr–Fr. VII) 18 mest danske og tyske kroner og dalere, yngste fra 1651, som lå samlet, opstablet i tårnets sydøstl. hjørne under gulvstenene (Skalk. 1958. 19 ff. Nord.Num.Årsskr. 1959. 167).

I N.skrænten af Bygebjerg, en naturlig Banke ml. Gaarden Bygebjerg og Hejls Kirke, oppløjes Munkestensbrokker. Der er i øvrigt ikke på Banken Spor af kunstige Anlæg.

I Engen ca. 100 m N. derfor er fundet middelald. Tagsten og tætstaaende Rækker af nedrammede Egepæle.

Overby kaldtes tidl. Nørbølling (1564 Norbulling).

Skove: Vargårde skov m. Kalvehøj skov, 50 ha, tilh. staten og administreres under Stenderup skovdistr., jf. Sdr. Stenderup so. s. 1223. Vargårde, hvorunder skoven hørte, var i perioden 1588–1782 en kgl. gd. Ved salget 1782 beholdt kronen skoven. Det er en næsten udelukkende bøgeskov på meget frugtbar jordbund m. et betydeligt mulddække. Mod n. er der temmelig høje og ofte stejle skrænter mod stranden. Andre, mindre skove tilh. so.s gde, således 10 ha til Vargårde, 8 ha til Kongstedgård, 7 ha til Klostergård og 11 ha til Østergård.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været to langdysser, hvoraf den ene, ved Hejlsgd., havde to kamre, en jættestue sø.f. Hejls og 46 høje, de fleste i den sydl. del af so.

I H. so. fødtes 1840 historikeren Alex Thorsøe.

Litt.: Simon Hansen. Hejls Efterskole fra 5. Okt. 1891–10. Sept. 1920. 1920. Kjær Mølle, AarbVejle. 1951. 184–94.