Hjerpsted sogn

omgives af Ballum, Sdr. Skast og Emmerlev so. samt af Vadehavet. Kysten er en lav klintkyst, største højde 8 m, m. et foranliggende, smalt bælte af højvader, som adskilles fra Jordsands flak af den lavvandede rende Koldby Leje, der ud for Koldby ved ebbetid oftest er passabel for fodgængere. Marskdannelser findes så at sige ikke i Hjerpsted so., og dette er således a.s eneste marsk- og digeløse kystsogn. Det landskabelige grundlag er overalt bakkeø; største terrænhøjde er ca. 17 m på en højdeakse omtr. s.-n., hvorfra der er jævnt fald mod v. til kystklinten og mod n. til det lavtliggende, ca. 8 m, grænseområde mod Emmerlev sogn. Fra det nordøstl. hjørne går en svagt udformet lavning mod Koldby. Hjerpsted so. har meget ringe overflade-afstrømning; det eneste vandløb er den lille Ålbæk ved so.s s.grænse. Jordbunden er omkr. landsbyen Hjerpsted ret lerholdig og frugtbar; s. 629 men mod v. træffer man skarpe og sandede strækninger, hvor fygningen har været ret stærk. Et bælte af indsande med en ret uberørt bevoksning af lyng og krat ligger langs Ålbæks nedre løb. Et andet vidnesbyrd om afblæsningen haves formentlig i de to afløbsløse søbækkener i so.s nordøstl. hjørne, Vestersø og Søndersø. Bebyggelsen er koncentreret i landsbyen Hjerpsted og i den lille gruppe af gårde ved Koldby, resten er praktisk talt folketom. Hjerpsted er et smukt eksempel på den rene, vestslesvigske gestlandsby; kirken ligger enligt v.f. byen. Vejene Hjerpsted-Visby og Hjerpsted-Ballum er de vigtigste forbindelseslinier; sidstn. er en foryngelse af den gl. kystvej Emmerlev-Ballum. Ved regulering af et lille vandløb i Sønderhede 1923 er et areal bragt under kultur, og et lign. foretagende er iværksat i den nordl. del ved uddybning af Rudebæk 1953. I forb. m. bygningen af vestkystvejen 1959 anlagde man en campingplads ved den store gruppe af gravhøje n.f. Hjerpsted, hvorfra man har en fornem udsigt over Vadehavet til Rømø og Sild. Til Hjerpsted so. hører den lille, ubeboede ø Jordsand, ca. 400 m i ø.-v. og lidt mindre i n.-s. Den ligger på den højeste del af det store Jordsands flak og rager ca. 2 m op over dette. Jordbunden er hovedsagelig flyvesand, der dækker rester af ældre klæg. Området er fredet og benyttes som basis for observationer af fugle, navnlig af trækfugle.

Areal i alt 1960: 1114 ha. Befolkning 26/9 1960: 206 indb. fordelt på 62 husstande (1860: 385, 1910: 264, 1921: 222, 1930: 218, 1955: 224). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 147 levede af landbr. m.v., 16 af håndv. og industri, 4 af handel og omsætning i øvrigt, 2 af transportvirksomhed, 1 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed s. 630 og 31 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne : Hjerpsted (o. 1340 Hyarpzhøgh, 1485 Hyerepsted; u. 1774–75) m. kirke, præstegd., bibl. (opret. 1921; 1150 bd.) og forsamlingshuset »Vennelyst« (opret. 1907 i typisk vestslesvigsk bondegård); Koldby (1543 Koldebuy; u. 1768, kådnerhede 1796). Ålbæk (Stampemøllen) m. restauration og militært skydeterræn. Ved stranden nø.f. Hjerpsted Kbh.s Kommunelærerforenings feriekoloni.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Emmerlev so. ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højer landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 218. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den ensomme, forblæste kirke, der 1514 omtales som viet Skt. Hans, består af romansk kor og skib, sengotisk tårn mod v., våbenhus vist fra 1709, og korforlængelse fra 1715. Den romanske bygn., der er rejst i to tempi m. skibet sidst, er opført af granitkvadre på en delvis attisk profileret sokkel. Fra en antagelig 1715 nedbrudt † apsis stammer mange krumhugne kvadre, og retkantede forlæg på sokkelstenene tyder på, at den har haft blændingsfelter ml. lisener el. halvsøjler. I korets n.mur er der en smal, tilmuret præstedør, og af skibets sokkelbrydende døre er den sdr. tilmuret, den mod n. i brug, men udvidet i lysningen. Koret har ét, skibet to rundbuevinduer m. monolitoverliggere og sålbænke. En overligger fra et fjerde vindue ligger ved våbenhuset. I det indre, der har bjælkelofter m. flere bevarede romanske bjælker, står den runde triumfbue m. overpudsede kragbånd. Det lille, sengotiske tårn er bygget af munkesten og genanvendte kvadre. Det krydshvælvede tårnrum har uregelmæssig arkade mod skibet og i n. og s. vægblændinger. Klokkestokv. har til hvert verdenshjørne to fladbuede, falsede glamhuller, de vestre tilmuret. Ø.gavlen har bev. sin blændingsdek. af Tørninglen-type, v.gavlen er ommuret i ny tid og glat. Våbenhuset er i sin nuv. skikkelse trods den blændingsprydede kamtakgavl næppe ældre end o. 1700, mul. fra 1709. I den korte korforlængelse, der 1715 afløste apsiden, er der benyttet gl. kvadre og tegl. Taggavlens blændinger minder om dem på Emmerlev korgavl fra 1648. Et †sakristi ved korets n.side omtales 1768. Tagværkerne er samtidige m. de respektive bygningsafsnit, og tagene er blytækte. Murene står blanke m. hvidtning ved vinduer og i blændinger. På skibets s.mur er der et solur af kalksten fra 1776. – 1931 afdækkedes kalkmalerirester, mul. fra senmiddelalderen, men de tildækkedes atter. – Det murede alterbord dækkes af panel fra 1622 i naiv »Ribestil« m. dyder i arkader. Altertavlen af umalet eg m. relieffer: Kristus hos Martha og Maria m.m., er skåret af P. L. Brodersen, Hjerpsted. Af en sengotisk fløjaltertavle er bev. skabet og to fløje m. tarvelige malerier fra 1855. Kalken har fod fra midten af 1500t., knop fra 1700t. og bæger fra o. 1800. Oblatæsken er skænket 1745, antagelig af sgpr. Chr. Petræus. En kobber-oblatæske (»pyxix«) af kobber fra o. 1250 er i Flensborg Bymuseum. Der er to sæt stager: 1) slutn. af 1600t., formet som renæssance-bordstager; 2) 1735. Den romanske granitfont af arkadetypen har fire hoveder på kumme og fod (Mackeprang.D. 307). Det nederl. fad fra o. 1650 har fremstilling af spejderne i Kanaan. Lanterneformet fontehimmel m. Kristi dåb er fra 1747. Over triumfbuen hænger der et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1450–75, og ved prædikestolen et nyt fra 1954 af P. L. Brodersen. Prædikestolen i renæssance fra o. 1580 m. hjørnehermer og dyderelieffer. Dens himmel er fra beg. af 1620’rne. Stoleværket har trekløveragtigt afsluttede gavle fra o. 1750–75 og indgangspanel m. fyldinger fra o. 1580. En skriftestol er vistnok fra 1715. I våbenhuset er der en dørfløj vist fra 1709 (årst. på nøglen). Et pulpitur i v.enden m. malerier fra Jesu historie er stærkt fornyet 1931. Orgelet er købt 1945 fra Folding kirke (Ribe a.). Et malet Kristusrelief er skåret 1938 af P. L. Brodersen. Klokke fra 1775 m. minuskelindskr., mul. af Peter Hanssen, Flensborg (Uldall. 223). – Et ganske fint renæssanceepitafium er opsat 1683 for Tyge Thomsen m. rigt billedskærerarbejde og maleri »Fodvasken«. I skibet mindetavle over faldne 1914–18 af P. L. Brodersen. Uden for kirken står og ligger der en del gravsten, hvoraf nævnes: 1) Hans Tycksen, † 1664; 2) kirkeværge og sandemand Tyge Tomsen, † 1665; 3) sgpr. Nicolaus Claudius, † 1740; 4) Merred Chrestens kone, † 1743. Desuden et par fra 1800t.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1387–1400.

Bybilledet i Hjerpsted, der har bev. en sjælden helhed, domineres af de kønne, gl., stråtækte s. 631 gde og huse, gerne vinkelformede, der er opført af de karakteristiske, rødviolette, store sten. Fuge og gesims står hvidkalkede, tagene er halvt afvalmede og har høje gavlkviste over indgangene, og på gavlene angiver store jerncifre opførelsesåret. Bebyggelsen ligger uudflyttet på toften, adskilt ved lave kålgårdsdiger, og udgør et meget stemningsfuldt milieu.

I Tønder amts Jb. fra 1543 er der opf. 10 ejendomme i Hjerpsted og 5 i Koldby, hvortil kommer i på Jordsand. I et skatteregister fra sa. år nævnes 11 mænd i Hjerpsted, 7 i Koldby. I Tønder amts Jb. 1613 findes under Hjerpsted 7 hele selvejergde, 1 kvartgd., 1 totrediedels- og 1 trediedelsgd., alle selvejergde. Desuden 1 fæstegd. under kirken og 20 kåd. Under Koldby er der 2 helgde, 2 totrediedelsgde, 3 halvgde, alle i fæste, og 7 kåd. Det oplyses, at der på Jordsand bor 2 folk. Øen havde tidl. været større, men havet tog hvert år noget bort. Her kunne græsses 14 køer, 10 ungkreaturer, 5 heste og 60 får. O. 1770 var der i Hjerpsted 9 selvejergde under Tønder a., 25 kådnere, der betalte kontribution, og 12 forbedelser. I Koldby var der 8 fæstegde og 10 kådnere, der betalte kontribution. Jordsand blev anvendt til høbjærgning. So.s plovtal var 8 2/3. Hertil kommer i Hjerpsted 1 halvgd., 2 kåd og 3 inderster, som hørte under Kogsbøl kommune. I det skødebrev, der blev udfærdiget 1613, da Kogsbøl blev solgt til Gert Rantzau, nævnes her 1 gd. og 2 kådnere. De var tingpligtige under Højer hrd. I Hjerpsted by var der o. 1770 også 1 gd. og 1 kåd, som hørte under grevskabet Schackenborg. Disse ejendomme lå indtil 1663 under Ribe hospital, men kom ved skøde af 3/3 s.å. til feltherre Hans Schack. Heri nævnes 1 bol og 1 forbedelse. I matr. 1688 er denne ejendom ansat til 1 td. 3 fjerdingkar 1 album hartk., og i Schackenborg Jb. 1792 er opført 1 tolvtedelsgd. og 1 kåd i Hjerpsted. O. 1860 var der 2 huse, som var kongerigske. Her boede 6 af so.s 385 beboere el. 1,6%. De var tingpligtige til Møgeltønder birk.

O. 1825 var den slesvigske del af so. ansat til 897 skattetdr. Der var 18 større og 14 mindre ejendomme. Der holdtes 102 malkekøer, 123 ungkreaturer, 48 heste, 169 får, 13 svin og 38 bistader. Der kunne sås 64 tdr. rug, 50 tdr. havre, 13 tdr. byg og 24 tdr. boghvede (v. Rosen).

So. hørte i middelalderen under Ribe stift, men efter reformationen og delingen 1544 gjorde s. 632 hertugen krav på den kirkelige overhøjhed. Ved Kolding-recessen 1576 og hertug Augusts voldgiftskendelse 1578 kom so. under hertugen og blev kort efter lagt under den gottorpske generalsuperintendent, altså Slesvig stift. Indtil o. 1668 bevarede ærkedegnen i Ribe dog sin ret til at høre kirkeregnskaberne sa. m. de fyrstelige amtsskrivere. Derefter overtog provsten i Tønder denne opgave.

Lille Tingdal og Store Tingdal i Hjerpsted nævnes 1922. Smst. forekommer også stednavnet Tingvej. Begge navne har formodentlig forbindelse med Højer herreds tingsted, der var i Emmerlev so.

If. sagn skal der i so. have ligget en herregård Terkelsmark og et par byer: Almoseby og Frisby.

På den nu ubeboede ø Jordsand (*1231 Hiortsand) lå der endnu 1696 to små gde. Flere hundrede af de faldne fra slaget i Listerdyb 1644 skal være begravet her. Øen anvendtes tidl. til høbjærgning, men er nu fuglereservat.

Litt.: M. Moritz. Die Hallig Jordsand, Globus 88. 109f. R. Jul Olsen. Jordsand som da. Fuglefristed, Dansk ornitologisk Forenings Tidsskr. 1922. 59ff. Chr. G. Vibe. Jordsand, SdjyM. 1933–34. 46–51. N. H. Jacobsen. Jordsand, Haderslev Samfundets Aarsskr. 1941. 7–14.

En genforeningssten er 1947 rejst ved forsamlingshuset. En mindesten er rejst for kongens besøg 23/5 1930, da han plantede en eg på kgd.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1877 (Hjerpsted, Randerup og Skast so.): 138 da., 1 ty.; 1884: 83 da., 0 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920 (Hjerpsted alene): 136 da., 20 ty. (tilrejsende 13 da., 13 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 88 da., 1 ty.; 11/4 1924: 108 da., 0 ty., 0 S.; 2/12 1926: 116 da., 0 ty., 1 S.; 24/4 1929: 96 da., 2 ty., 0 S.; 16/11 1932: 102 da., 2 ty., 8 S.; 22/10 1935: 91 da., 4 ty., 17 S.; 3/4 1939: 124 da., 7 ty.; 28/10 1947: 127 da., 1 ty.; 5/9 1950: 110 da., 0 ty.; 22/9 1953: 122 da., 0 ty.; 14/5 1957: 117 da., 0 ty.; 15/11 1960: 106 da., 0 ty.; 22/9 1964: 102 da., 0 ty.

Skove: Kun lidt plantage. Tingdal plantage, 24 ha, anl. 1938, i det væsentligste på flyvesand, tilh. Tønder amtskom.

Fredede oldtidsminder: 32 høje, det største antal, der er bev. i noget so. i Tønder amt. 10 af dem ligger i en gruppe ml. Hjerpsted og Koldby; opr. har der været 27, men de 17 er overpløjede; af de bevarede er Storehøj over 5 m høj og en anden 31/2 m; men adsk. af dem skæmmes stærkt af, at skelgrøfter er ført igennem dem. S.f. Hjerpsted ligger 4 høje, hvoraf de to er ret store, og sø.f. byen 3. Nø.f. Koldby ligger 4 høje og ved Ålbæk ml. en gruppe på 8, foruden 3 sløjfede. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje. – Bopladser, både fra ældre og yngre stenalder, kendes fra Ålbækdalen (Holger Kapel i SdjyAarb. 1958. 253–60, 1964. 223–33).

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 til Emmerlev amtsforstanderskab. So. deltes i kommunerne Hjerpsted og Koldby, der 1876 lagdes sammen til en kom.: Hjerpsted.

Personregisterdistr.: Til 1910 Emmerlev, derefter selvstændigt distr.

I H. so. fødtes 1850 filologen Herman Møller, 1852 kemikeren Anders Christensen.