Hjortlund sogn

(H. kom.) omgives af Farup so., Ribe kbst., Kalvslund so. og Gørding hrd. (Jernved og Vilslev so.). N.-grænsen er Kongeå. So. ligger på den hedeslette, istidens smeltevandsflod, der løb gennem Kongeådalen, har afsat, hvorfor terrænet er lavt (største højde 14 m o.h.), fladt og sandet. Langs Kongeå er der gode engstrækninger, forbedrede ved de af Hedeselskabet anlagte engvandingskanaler; det er naturligt, at den ældre bebyggelse ligger langs åen. I so. s. 1044 er der endnu en del hede og mod s. nogle mindre plantager. So. berøres netop af hovedvej A 11 (Varde-Tønder).

Areal i alt 1960: 2231 ha. Befolkning 26/9 1960: 406 indb. fordelt på 106 husstande (1801: 240, 1850: 302, 1901: 386, 1930: 413, 1955: 398). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 297 levede af landbr. m.v., 29 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 8 af transportvirksomhed, 8 af administration og liberale erhverv og 38 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hjortlund (1330–48 Hyortlwnd; u. 1781) m. kirke, præstegd., skole, bibl. (i skolen; opret. 1948; 1450 bd.) og forsamlingshus (opf. 1902); Brokær m. kro og andels-lucernemelsfabr. (opret. 1963). – Saml. af gde og hse: Stens (1489 Steens; u. 1791); Bæk (1542 Beck); Hedegd. (1347 Heeth, 1352 Garth ath heeth, 1485 Heedhgardh; u. 1786–87); Stensbæk (1604 Stensbeck). – Gårde: Bækgd.; Wulfsminde.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Kalvslund so. ét pastorat under Ribe kbst.s samt Ribe og Gørding hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ribe Domkirkes landso. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 2. lægd og har sessionssted i Ribe.

Den beskedne, hvidkalkede og blytækte kirke består af vistnok ret sent, romansk kor og skib m. våbenhus i s., sandsynligvis fra 1700t., og tårn i v. fra 1913. Den senromanske bygn. er opført af tufsten m. nogen anv. af munkesten, koret på dobbeltsokkel, to skråkanter, af tuf, skibet på enkelt skråkant af granit. Korets flankemure har bev. sine lisener, der tvedeler murene og forbindes af tre og tre rundbuer på pyntelige konsoller, medens der af den tilsvarende udsmykning på skibets s.side kun er levnet enkelte spor – det nederste af en lisen og en rundbue samt nogle spidsbuer af munkesten. Skibets n.side har foroven en noget forstyrret trappefrise af munkesten, der meget vel kan være opr. Af de gl. døre er n.døren helt forsv., s.døren udv. og reguleret, medens der på korets s.side spores en tilmuret præstedør, hvis stik har vekselvis tuf og tegl. Ingen gl. vinduer ses. Indvendig er der kasettemalede bræddelofter, og korbuen er bev. m. skråkantede kragbånd. Korgavlen er vistnok i sengotisk tid ommuret m. munkesten, således at gavltrekanten fik tre spidsbuede højblændinger over dobbelt savskifte. Skibets v.gavl blev ombygget m. små mursten 1725 (tidl. jerncifre), og mul. fra sa. tid er det lidet karakteristiske våbenhus, der på blytaget har årst. 1783. 1913 blev der v.f. skibet opført et nyt tårn i egnens vanlige type m. blændingsgavle i n.-s. – Det murede alterbord dækkes af enkelt panelværk m. felter og bærer altertavlen, et snitværk i landlig renæssance fra 1608 m. evangelistfigurer og engle samt skårne indskrifter: »Niels Rasmesen i Gredstidbro 1608« og »Karen Nielskun«. I storfeltet er der indsat et maleri fra 1885 af Anker Lund, Vandringen til Emaus. Små, balusterformede malmstager m. bomærker og årst. 1632. Tøndeformet granitfont af én sten, tidl. overmalet. Der er to dåbsfade, et lille, sydty. fad o. 1575 m. Bebudelsen og graverede våben og initialer: KHM DD og 1583; et større fad er af nederl. type, o. 1625, m. Syndefaldet. Prædikestolen er et noget kluntet renæssancearb. m. beslagornamentik, portalfelter og på hjørnerne evangeliststatuer og sejrende Kristus, under hvilken der står: »Olaus S. Brun 1617« (sognepræsten). Samtidig himmel. Stoleværket og lysekronerne er typiske for 1880erne. I v.enden et pulpitur m. orgel, vist fra 1841. En præsterækketavle fra 1800t. er malet på skibets væg. Ml. skib og våbenhus sidder en meget smuk dørfløj fra beg. af 1200t. m. rigt varierede smedejernsbeslag, en tid i Nationalmuseet (Aarb. 1943. 2.). Klokke fra o. 1300 m. majuskelindskr., der nævner mesteren s. 1045 Herman (Uldall. 24). Desuden en lille messeklokke, der tidl. hang over koret. – I våbenhuset gravsten over sgpr. Thuns hustru, Kirstine Sophie Lang, † 1747. En kirkestald er opf. 1862.

Litt.: J. Helms. Danske Tufstenskirker. 133f. T. 17–18.

Hedegård har været en større gård, som biskop Peder Thuresen 1317 m. andet gods pantsatte og 1352 skænkede til Ribe domkirke; gden, som kort efter omtales som øde, blev atter opbygget af kantor Anders Brok. Efter reformationen kom den til kongen, som 1565 skænkede den til latinskolen i Ribe.

Skove: Enkelte plantager; således til Hedegård 34 ha, til præsteembedet 21 ha og til Stens 28 ha.

Fredede oldtidsminder: 9 høje, hvoraf Tinghøj ved Stens er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 11 høje, hvoraf adsk. lå i en gruppe v.f. Hjortlund. – Ved Brokær er fundet en boplads og et par gravpladser m. brandgrave fra ældre romersk jernalder; her er bl.a. fundet 3 bronzekedler, si, øse, sværd m.m. (C. Engelhardt i Aarb. 1881. 160–63).

Litt.: Truels Truelsen. Udflyttergaardene i Hjortlund, AarbRibe. 1948–51. 615–20.