Kollerup sogn

(K.-Vindelev kom.) omgives af Nørvang hrd. (Hvejsel, Vindelev og Grejs so.) samt Jelling so. På grænsen til Jelling so. løber Hørup bæk i en dyb, skovklædt dalkløft, n.f. hvilken der breder sig et småkuperet terræn af noget sandet beskaffenhed (højeste punkt 104 m). Dette afløses dog længere mod v. af et mere jævnt bølget og højtliggende moræneplateau (119 m i Hygum). Af skove findes Nørreskov, Sønderskov, Præstegård skov og Kollerup skov. Gennem et hjørne af so. går landevejen Vejle-Vonge, mens jernbanen Vejle-Herning, der følger Hørup bæks dal, ligger helt i Jelling so.

Areal i alt 1960: 1285 ha. Befolkning 26/9 1960: 537 indb. fordelt på 153 husstande (1801: 243, 1850: 489, 1901: 465, 1930: 514, 1955: 537).

I sognet byerne: Kollerup (*1329 Koldorph, o. 1330 Koldorp; u. 1785) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1962, arkt. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1963; 2300 bd.) og Kollerup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1873; 31/3 1963 var indskuddene 253.000 kr., reserverne 27.000 kr.); Hygum (*1459 Huffom, 1460 Høwm; u. 1785) m. forsamlingshus (opf. 1907) og savværk. – Saml. af gde og hse: Lureby (1664 Lurre Bye; u. 1784); Saksmose Hse. – Gårde: hovedgd. Skovgd. (Hygum Skovgd.; 1486 Scoffgardh), delvis udstykket; hovedgd. Brandbjerg (1475 Brantsbergh, 1476 Brantberigh), udstykket, nu håndværker-højskole; Kollerupgd.; Engholmgd.; Tømmergd.; Munkholm (1688 Munchehuusz).

K. so., der sa. m. Vindelev so. (Nørvang hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti (Haderslev stift), hører under sa. retskr., tingsted, politikr., lægekr., amtstuedistrikt og skattekr. som Jelling so., men under amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Hatting hrd.) og under a.s 4. folketingsopstillingskr. (Give). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 444. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede kirke (viet Skt. Nicolaus) består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn mod v. og nymodens våbenhus. Den romanske bygn. er opført af frådsten og granit på høj, synl. syld, men uden egl. sokkel. Ingen væsentlige romanske enkeltheder er bevaret. I sengotisk tid ombyggedes korgavlen og fik tre spidsbuede højblændinger over to savskifter, ledsaget af korte savskiftestumper. Ved sa. tid el. lidt sen. opførtes i v. tårnet af munkesten m. otteribbet hvælv i underrummet, der ved en ny rundbue står i forb. m. skibet. Tårnrummet var en tid gravkapel for fam. Brockdorff og efter en ombygning 1870 forhal. Opgangen til mellemstokværket sker ad en højtsiddende dør på n.siden uden fast stige. Det har glatte gavle fra en gennemgribende ommuring 1870, der også omfattede hele s.siden af kor og skib. Ved denne lejlighed nedbrødes et †våbenhus ved n.siden. Et nyt byggedes 1944 (arkt. Hess-Petersen). Kor og skib står m. flade lofter. – Altertavlen på nyt alterbord af frådsten er en meget slet kopi efter Carl Blochs alterbill. i Holbæk kirke, Kristus m. barn, udført af pastorinde Jensen, Ebeltoft. Rester af en ganske god, sengotisk fløjtavle o. 1520 m. Maria på måneseglen, bebudelsen, mødet i den gyldne port, Kristi fødsel og kongernes tilbedelse er 1951 afrenset og opsat i nyt skab i skibet (N. J. Termansen). En tarvelig rokokotavle fra slutn. af 1700t. m. korsfæstelsesmaleri er tilintetgjort 1953. Renæssancestager på klokkeformet fod, o. 1600. Romansk granitfont af vestjy. type m. attisk mundingsprofil og flettet stav, men også dobbeltløver på kummen, kraftige hjørneblade på foden (Mackeprang.D. 176–77). Glat fad 1831. Prædikestol 1870, et tarveligt snedkerarb. Rester af ældre prædikestol fra 1636 på loftet. Rigt udsk. dørfløj i barok ml. skib og våbenhus. Egetræskrucifiks 1957 af Grethe Bagge. Gipsstatue »Enkens skærv« af Elias Ølsgaard. Præsterækketavle 1788. Mindetavle over Jørgen Brockdorff, der 1788 lod kirken reparere. En klokke fra o. 1300 af mester Herman m. majuskelindskr. (Uldall. 23–24) er omstøbt 1909.

Brandbjerg skrives Peder Juel til 1543 og 1551; 1594 tilhørte den hans enke Ide Kaas (Sparre-K.) († 1597), 1606 hendes brordatter Edel Kaas og vist allr. 1619 dennes søster Helvig Kaas, enke efter Hannibal Gyldenstierne. Hun ejede den til sin død 1638, men 1636 og 1639 skrives Peder Bille til den; 1638 arvedes gden (34 1/2 tdr. hartk.) af hendes svoger Palle Rodsteen til Lundsgd. († 1643) og tilhørte derpå hans enke Ingeborg Skeel († 1655) og døtrene Ingeborg og Sidsel Rodsteen. 1662 var gden på 24 tdr. hartk., men sidstn. skødede den 1667 (nu 34 1/2 tdr. hartk.) m. ladegd. (30 1/2 tdr. hartk.) m.m. til Verner Klaumann, som 1671 skødede B. og ladegd. m.m. til sen. amtmand Frederik Ulrik Schulte, som dog lod handelen gå tilbage, og 1680 til Jens Lauridsen Risom til Nebbe, hvis søster Maren Risom, enke efter amtsskriver Oluf Nielsen, 1697 skødede B. (18 tdr. hartk.) til præsten Jeremias Wolf i Vejle, som s.å. skødede den til Herman Lorens Nissen til Lerbæk. Endnu s.å. købtes B. af generalmajor Hermann Friedrich von Boyneburg genannt von Holstein († 1703), hvis svigerinde Sophie Dorothea Marschalck, enke efter lensgrev Otto Diderik Schack, 1705 skødede den (35, tiender 43, gods 30 tdr. hartk.) for 6050 rdl. til Poul Ingwersen, der 1708 solgte den (i alt 112 tdr. hartk.) til krigsråd Niels Morville († 1755). 1745 skødedes den (i alt 87 tdr. hartk.) til sekretær Frederik Andreas Johansen († 1765), der ved auktion 1763 solgte den (19, 13 og 43 tdr. hartk., ufri jord 13) for 10.220 rdl. til forv. Hans Saabye († 1776), som 1770 solgte den (i alt 111 tdr. hartk.) for 15.130 rdl. til Niels Boje; skødet forelå først 1774 og var da udfærdiget til kapt. Jørgen Brockdorff († 1805). På auktion i hans opbudsbo købtes gden (19, 42 og 232 tdr. hartk.) for 28.000 rdl. af svogeren kapt. Niels Jermiin, sen. til Lønborggd.; han fik 1785 kgl. bevilling på at sælge bøndergodset uden at miste hovedgårdsfriheden og solgte 1786 gden (32, 10 og 11 tdr. hartk.) for 16.300 rdl. til ovenn. Jørgen Brockdorff, hvis enke Gertrud Magdalene Jermiin († 1812) testamenterede den til sine stedbørn, af hvilke Schack Brockdorff, sen. til Pedersholm, blev eneejer, men allr. s.å. skødede den til C. H. Wolckers og C. G. Schnakenburg. Sidstn. († 1846) blev eneejer 1821 og solgte 1840 B. for 54.000 rdl. til kbmd. i Vejle N. Smidt († 1841), hvis arvinger solgte den for 46.000 rdl. til F. Wibe Hastrup. Ved tvangsauktion 1852 kom den (24 og 2 tdr. hartk.) for 35.000 rdl. til H. C. O. Berg, som 1859 solgte den for 67.500 rdl. til H. Balthazar Holst. 1871 overtoges den af sønnen Hans C. Holst († 1901) for 112.000 rdl., 1901 af dennes søn Heinrich Chr. Holst for 230.000 kr. Han solgte 1929 gden til Georg Bonnevie, men den kom til Jydsk Landhypotekforening, der 1932 solgte den til Peter Jørgensen, som 1936 solgte det meste af jorden (155 ha) til jordlovsudvalget; hpcl. havde flere ejere (læge Stefan Madsen, F. Svendsen, L. H. Pedersen), indtil den 1948 m. 11 ha ager og 32 ha skov købtes af en sammenslutning af håndværkere, som her har opret. en håndværkerhøjskole. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 161–63. Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny S. III. 314–18.

Hovedbygningen skulle 1754 have været af grundmur og i to stokv. Det nuv. anlæg, der ligger s. 1127 på det gl. voldsted, hvis grave er delvis bevarede, går vistnok tilbage til det 1766 opførte, trefløjede bindingsværksanlæg, men er i øvrigt nu ganske forbygget og har mistet alle ydre tegn på sin alder. Den lave, langstrakte hovedfløj, der kun ved gårdsidens hjørner er sammenbygget m. de lange sidefløje, er ligesom disse opført umiddelbart på jorden og har på midten i sen. tid (vistnok 1902) fået en kort, bred tværfløj; alle 8 gavle er kamtakkede og stammer i denne udformning sikkert fra 1902. Bygningerne har opr. kun været af bindingsværk, der nu er omsat i grundmur og cementpudset. På en sten foran hovedfløjen står 1784.

Hr. Lars Jonsen (Panter) gav 1329 gods i Kollerup so. til et præbende ved Ribe domkirke.

Skovgård tilhørte vist 1622 statholder Gert Rantzau († 1627), derpå (1638: 18 1/2 tdr. hartk.) hans søn overstatholder Christian Rantzau († 1663); gden ødelagdes under svenskekrigene. Den (18, skov 10 1/2, gods 218 tdr. hartk.) arvedes af sønnen statholder Ditlev Rantzau († 1697), som 1674 lod S. indgå i grevskabet Løvenholm (se VII. 869); 1733 frasolgtes gden (19, tiender 19, gods 102). Den kom for 3885 rdl. til kapt. Baltzer Gebhardt Linde († 1747), 1740 til Niels Jørgensen Møller († 1751), 1750 (19, 10 og 81 tdr. hartk.) for 5000 rdl. og 100 speciesdukater til Peder Poder til Hundsbæk, 1753 til Christen Pedersen og 1757 (21, 10 og 80 tdr. hartk.) til Hans Goldbech, tidl. til Fårup, der 1762 skødede den (19, 10 og 66 tdr. hartk.) til justitsråd Emanuel Thygeson til Mattrup, som indlemmede den i dette stamhus. 1793 tillod kongen, at S. udparcelleredes, og 1798 at den udskiltes af stamhuset, hvorefter den s.å. solgtes for 5900 rdl. til H. Lorenzen († 1848). Han skødede 1803 gden (14 1/2 tdr. hartk.) m.m. for 9900 rdl. til Chr. Albrechtsen († 1835), som 1831 solgte den for 16.000 rbdl. til And. C. Kyed, sen. til Hammergd.; 1839 kom S. for 23.500 rdl. til Chr. Krogh, 1854 (22 tdr. hartk.) for 45.000 rdl. til Mogens Jacobsen, 1867 for 82.500 rdl. til Otto Frederik Petersen fra Flensborg († 1917); 1906 købte jægerm. A. V. Fonnesbech den for 158.000 kr., A. Boye købte den 1915 for 232.000 kr. og solgte den 1918 for 323.500 kr. til E. H. K. Tingleff, der 1930 solgte den til Marcussen og A. Svendsen til Gedvedgd., som delvis udstykkede gden og s.å. solgte hovedparcellen (64 ha) til A. Johnsen. Sen. ejere er E. Bagge Hansen, E. C. P. Wetcke og siden 1955 A. Juul Jensen, der gav 380.000 kr. for den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 163–64. Sigurd Kristensen. Spredte Træk fra S., AarbVejle. 1956. 108–35. H. H. Fussing. S.s drift i Chr. Rantzaus ejertid, JySaml. 5. Rk. II. 1–28.

Den ældre hovedbygning, der brændte 1870, var af bindingsværk og opf. 1765–66 af justitsråd Thyge de Thygeson, der også anlagde en smuk have. Den nuv. bygn. er et enetages rødstenshus fra forrige årh. m. gennemgående frontispice og skifertag.

Skovgård birk stammer fra oprettelsen af grevskabet Løvenholm 1674, idet gden hørte hertil. 1686 oplyses det, at gdens »tjenere i omliggende herreder søger samme birk«. Birket omfattede 1751 i alt 195 tdr. hartk., der lå yderst spredt. Det blev ophævet 21/1 1757.

Birketinget blev 1751 holdt i Hygum.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 214, 326.

Præstegden lå indtil 1543 ø.f. kirken, i det nuv. Lureby, men mageskiftedes da af kronen til Peder Juel til Brandbjerg for en gd. i Kollerup, som derefter blev præstegd.

En landsby Torp synes marknavnet Torpmark (*1329 Thorpmark) ved Kollerup at vidne om. Landsbyerne Brandbjerg og Lille Brandbjerg (1683 Lille Brantbierg Bye) lagdes begge under hovedgården Brandbjerg. To gde i en bebyggelse Hesselvrå (*1329 Hæslewra) nævnes i 1300t.

Skove: Omtr. midt i so. ligger Præstegård skov, ca. 13 ha, og lidt ø. herfor Kollerupgårds skov, 5 ha. Brandbjerg Nørreskov, 41 ha, hvoraf bøg 30, eg 1, andet løvtræ 2 og nåletræ 8 ha, tilh. propr. Ejner Kristensen, Stormgård, Vindelev. Brandbjerg Sønderskov, 32 ha, hvoraf bøg 14, eg 1, andet løvtræ 3 og nåletræ 13 ha, ejes af Amtssammenslutningen af Håndværkere i Vejle Amt (Håndværkerhøjskolen). Til Egholmgård hører 7 ha skov.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 14 høje, alle omkr. Hygum.

I K. so. fødtes 1867 skolemanden Rasmus Hansen.