Lindeballe sogn

(L. kom.) omgives af Gadbjerg, Nørup og Randbøl so., Ribe a. (Grene so. i Slavs hrd.) og Nørvang hrd. (Ringive og Give so.). Grænsen til Give so. følges af Omme å, mens Grindsted å danner skel til Nørup (her kaldet Vandel bæk) og Randbøl so. En linie nogenlunde fra Gødsbøl til Ø. Åst markerer ydergrænsen for sidste istids gletschere. V. herfor findes overvejende jævne terrænformer, dels bakkeø (Gødsbøl mark) og dels hedeslette (på Amlund mark og langs Grindsted å). Mod ø. og delvis i israndszonen ligger der et stærkt kuperet bakkeland, delvis dækket af skov og plantage (Gødsbøl skov, Åst skov, Amlund skov og Lindeballe skov). Højeste s. 1101 punkt (136 m) ligger s.f. Lindeballe. Mod n. bliver terrænet mere jævnt, men næsten overalt er jorderne ret sandede, og der er mange småplantager. Gennem so. går landevejen Kolding-Bredsten-Tarm.

Areal i alt 1960: 3645 ha. Befolkning 26/9 1960: 744 indb. fordelt på 202 husstande (1801: 243, 1850: 533, 1901: 641, 1930: 765, 1955: 777). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 553 levede af landbr. m.v., 73 af håndv. og industri, 14 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed, 61 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Lindeballe (o. 1330 Lindebalugh, 1483 Lynebal; u. 1786) m. kirke, bibl. (i gl. skole; opret. 1943; 2400 bd.), forsamlingshus (opf. 1901), L. Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1874; 31/3 1963 var indskuddene 787.000 kr., reserverne 44.000 kr.), motorml. og telf.central; Nørskov (1524 Nordskow; u. 1782) m. filialbibl. (i tidl. skole); Gødsbøl (1510 Gøsbol; u. 1786); Vester Åst (o. 1330 Orst, 1503 Arsth, 1688 Offuer Aast; u. 1786) m. andelsmejeri (opf. 1890, udv. 1905) og filialbibl. (i tidl. skole); Øster Åst (o. 1330 Orst, 1503 Arsth, 1688 Neder Aast; u. 1787). – Saml. af gde og hse: Bindesbøl (1570 Bindisboel; u. ca. 1791); Grønbjerg; Amlund (*1453 Amelundh); Amlund Mark; Gødsbøl Mark; Godrum; Brændgde. – Gårde: L. Nørskovgd.; Nedvadgd. (1638 Nevad); Lindeballegd.; Anneksgd.; Sandager; Gellinggd.

L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Gadbjerg so. ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti (Ribe stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Gadbjerg so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 448. lægd og har sessionssted i Vejle.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotisk våbenhus mod n. og tårn i v. fra 1924. Den romanske bygn., kor og skib, er opført af granitkvadre på en uregelmæssig skråkantsokkel. N.døren, der er fladbuet i uregelmæssig spejl, er stadig i brug, mens s.døren er helt udslettet ved de mange ommuringer, der sætter deres præg på alt murværket. Dog spores korets ø.vindue svagt. I koret har der i sengotisk tid været indsat et hvælv, som sen. atter er nedtaget. Våbenhuset ved skibets n.side er bygget af munkesten i munkeskifte og altså senest fra reformationstiden, men i øvrigt uden karakteristiske enkeltheder. Indvendig er korbuen udvidet, og skib og kor fik 1931 bjælkelofter efter at have haft gipsede lofter. Tårnet er opf. 1924 m. gavle i ø.-v. (arkt. Hess-Petersen, Vejle); det er bekostet af menigheden. – 1931 fremkom sengotiske kalkmalerifragmenter, der atter blev tildækket. – Altertavlen er et enkelt snedkerarb., mul. m. anv. af dele fra en renæssancetavle, m. maleri o. 1890, Kristus velsigner børn, kopi efter Carl Bloch. Rammeværket er nystafferet 1937. Kalk 1713 m. våben og initialer: HB(rahe) og H. S. B(ille). Balusterformede stager o. 1675. Romansk granitfont m. glat, halvkugleformet kumme og kapitælformet fod m. tovstave. Lille, sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og stempel RS, samt mod sædvane stempel m. ubestemmeligt våben. Lille prædikestol i renæssance o. 1600 m. portalfelter, hvori malerier fra 1700t., vistnok af M. C. Thrane. Pengeblok, jernbeslået, 1796. I tårnrummet orgelpulpitur, opsat af etatsråd Gerh. de Lichtenberg m. svulstigt hyldestvers af sgpr. Johan Geertsen Londemann. – I koret ligtræ over Peder Poder, † 1790.

En †kirke i Åst har ligget på en bakke ø.f. Åstgd. Den nu fredlyste tomt undersøgtes 1910 af Nationalmuseet, der fandt granitfundamenter, især af n.siden. Den synes nedlagt allr. ved midten af 1300t., men er nævnt i »Ribe Oldemoder« (H. Kau. En gl. Kirkeruin, AarbVejle. 1910. 187–92).

1915 fremgravedes lige V.f. Kirkegaarden en middelald. Teglovn. Ovnen er en af de interessanteste og bedst bevarede i Landet, og dens Ruiner er sikrede ved en Beskyttelsesbygning. Sten fra denne Ovn er anvendt i Kirken (AarbVejle. 1916. 1–20. Rasmus Mortensen. Fra Vejles Vesteregn. 1929. 98–117).

Ved L. skole er der 24/4 1915 rejst en mindesten (granit m. bronzemedaljon, billedhugger Rs. Andersen) over forf., lærer Chr. Balling, † 1916.

Skove: En del skov. Midt i so. således et af landets største samlede bønderskovskomplekser, bestående af Gødsbøl, Amlund og Åst skove, i alt 196 ha, fordelt på 22 ejere, og Lindeballe skov, 105 ha, 21 ejere. Den største pel. i Gødsbøl skov, 31 ha, tilh. skovejer Hugo Gjødsbøl, pr. Vandel, og den største pel. i Åst skov gdr. Marius Ravn, pr. Vandel. Åstgård skov, 42 ha, og Åst plantage, 20 ha, tilh. gdr. Johs. Øhlenschlæger, Frederiksnåde, Vorbasse. Skovene i L. so. er overvejende bevokset m. bøg og eg. Mod v. går de ofte over til at blive kratagtige. Kristtorn optræder alm. i disse skove (Rs. Mortensen. Lindeballe Skov, AarbVejle. 1922, 172–205).

Fredede oldtidsminder: 7 høje, hvoraf de 5 danner gruppen Firhøje i heden nær so.s sv.hjørne. – Sløjfet el. ødelagt: 42 høje. – Fl. st. i so. er der fundet spor efter jernudvinding i oldtiden.

Litt.: Rs. Mortensen. Forhist. Mindesm. i L. So., AarbVejle. 1925. 85–94. Sa. Jysk Jærn, JySaml. 5. Rk. IV. 1940. 54–60.

Om sognehist. se under Ringive.

I L. so. fødtes 1862 billedhuggeren H. Gyde Petersen.

Litt.: Rasmus Mortensen. Fra Vejle Vesteregn. Lindeballe So. 1929. Se i øvrigt under Gadbjerg so.