Lundforlund sogn

(L.-Gerlev kom.) omgives af Gerlev so., V. Flakkebjerg hrd. (Fårdrup so.) samt Hemmeshøj so. Midt i so. hæver sig en bakkeknude til s. 837 43 m, og herfra sænker landet sig stejlt ned mod en lavtliggende flade i sø., hvor Lindeså løber omtr. i so.-skellet. Knap så stejlt er faldet mod v., hvor Vårby å danner so.skellet. Det overvejende lerede terræn er skovløst og gennemskæres af landevejen Slagelse-Skælskør.

Areal i alt 1950: 662 ha. Befolkning 7/11 1950: 265 indb. fordelt på 81 husstande. (1801: 261, 1850: 363, 1901: 322, 1930: 286).

I sognet byen Lundforlund (o. 1370 Lunfarlund; u. 1795) m. kirke, præstegd., forsamlingshus (indrettet i den gl. skole) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Vestermark. – Gårde: Lundforlundgd, er 1943 lagt ind under Croneshvile; Croneshvile. tilh. A/S C.F. Rich & Sønner; 42,4 tdr. hartk., 174 ha; ejdsk. 550, grv. 360); Johannesdal (16,1 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 238, grv. 140); Knurvanggd.; Husagergd.

L. so., der sa.m. Gerlev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 4. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 333. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den hvidkalkede kirke, beliggende tæt ved Slagelse-Skælskør landevej, består nu af tårn mod v., skib m. våbenhus (nu ligkapel) mod s., smallere kor og halvrund apsis samt kapel og sakristi mod n. Hele den romanske kerne er bev.: skib, kor og apsis, opf. af kampesten, s. 838 mest utilhugne, lagt i regelmæssige skifter; murene stod opr. grovpudsede m. optrukne kvaderfuger. Begge skibets romanske døre er nu helt tilmuret, men kan spores. I apsis er 1918 fremdraget et ø.vindue af en sjælden ottepasform; derover en rundbuefrise. I koret er et n.vindue synligt over sen. indbygget hvælving. Skibet har opr. haft 3 vinduer i hver af sidemurene; bedst ses det midterste både mod n. og s., begge tilmuret. Skibet, men ikke koret, har romansk rundbuefrise, på s.siden ligner den apsis’ frise, på n.siden står den som små, rundbuede blændingsfelter, på v.siden (bag det tilbyggede tårn) som dobbeltfalsede blændinger. Skibets og korets romanske gavltrekanter er bev., ligeledes den høje, slanke, romanske korbue. Rester af opr. bjælkeloft, afhuggede ved indbygn. af sen. hvælvinger, ses endnu. Kirken fik hvælv i tiden o. 1400, 2 fag i skib, et i kor. Samtidig forhøjedes murene og gavlene fik glatte murstenskamme, nu m. toptinder af uvis alder. Krydshvælvene har alle slanke rundstave langs kappernes afløbslinier. I den sen. middelalder opf. de forsk. tilbygn., alle af munkesten i munkeskifte. Våbenhuset har glat gavl m. toptinde; nu er det ligkapel, og tårnrummet fungerer som våbenhus m. ny dør udhugget i v.muren. Det sengotiske tårn m. overhvælvet rum har intet trappehus, mellemstokv. nås ad udvendig stige. Klokkestokv. m. fladbuede dobbeltglamhuller har glatte gavle m. toptinder, helt ommurede i ny tid. På skibets n.side et sengotisk kapel, dækket m. krydshvælving; dets n.gavl har stærkt kompliceret blændingsmønster af rund- og højblændinger. Det ligeledes overhvælvede sakristi ved korets n.side har indre nicher, bestemt til alterudstyr; kamtakket, blændingsprydet gavl mod n. – Et næsten ødelagt kalkmaleri fra o. 1300 blev 1918 tildækket; kirkens nuv. kalkmalerier er af H. Munk 1920. – Alterbordet er romansk, muret af marksten. 1920 fjernedes et panel på alterbordets forside, en tavle m. maleri af Anker Lund (Kristus og børnene, 1884) blev ophængt i skibet, og et sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1500 m. evangelisttegn i cirkelfelter og udsk. blade langs korstræets kanter opstilledes i stedet. En renæssancetavle, beslægtet m. den i Ottestrup, er nu i Nationalmuseet. 2 malmstager af sengotisk form. Den næsten cylindriske font er på kummen delt i 17 arkadefelter og hviler på en kraftig, tovsnoet vulst. Prædikestoten er i ny tid stærkt omdannet; opr. var den i bruskbarok fra o. 1630, bev. er felterne m. Kristus og evangelisterne samt hermer i hjørnerne; på gesimsleddet er iagttaget malersignatur fra 1635. Nyt stoleværk. Smuk dørfløj m. foldeværksmønster fra o. 1500 ml. kor og sakristi (Tegn. Ældre nord. Arkit. i. saml. 2. række pl. 2), m. skåret arst. 1624. I tårnet et urværk fra slutn. af 1700t.; desuden 2 klokker, fra 1491 m. støbermærke: Oluf Kegge (Uldall. 202), og fra 1827 (Gamst). In. kapellets ø.væg indmuret en gravsten af brunrød ølandsk kalk over Mads Severinsen Lemvig, sgpr. her, † 1687, og hustru Susanna Friederichsdatter, † 1660, m. fremstilling af begge de afdøde. I tårnrummet opstillet en gravsten over provst Ivar Boeslund, † 1758, og hustru Charlotte Amalie Borthig, † 1751. Om kgd.s østl. del en gl. hegnsmur af munkesten m. ganglåge til præstegården.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 701–09.

1485 og 1488 nævnes Clement Due i L.

På kgd. er begr. historikeren Hans Jensen, † 1945, født i sognet 1890.

Ved Vårby å har ligget en vandmølle, Ravnsorts Mølle (1458 Rawnsortz Mølle), der vistnok blev øde under svenskekrigene, men nævnes endnu 1718 (Raunsorte Mølle) i Antvorskov rytterdistrikts krigsjordebog (Fritz Jacobsen i AarbSorø. 1951. 15f.).

Lundforlund so. var anneks til Boeslunde 1927–36.

Der er ingen fredningsværdige oldtidsmindesmærker i so., men ssv. for L. findes rester af højen Trathøj, og sløjfet er en runddysse, 2 langdysser, 4 andre dysser, en jættestue og 6 høje. Fra L. stammer et betydeligt depotfund fra yngre bronzealder, bestående af 2 hængekar, bælteplade, 5 halsringe, 6 segle m.m.