Mjolden sogn

omgives af Ballum, Randerup, Døstrup og Skærbæk so. Mjolden so. deles af Brede å i en større nordl. og en mindre sydl. del, som begge har en kerne af gestland, resten, dvs. halvdelen af so., er marskland; n.grænsen dannes af Røgelstrømmen, der ligger i eng og marsk. Marskfladen ligger ml. 1 og 2 m, stedvis dog lidt lavere, Røgelstrømmen ligger i højden ca. 3 m. De to gestområder, Mjolden og Forballum, er lave og flade m. største højde ved Mjolden 8 m og ved Forballum 5 m. Grundlaget for dem er mul. en smeltevandsflade, der er omformet af afblæsning og sandflugt. Nv.f. Mjolden ligger en isoleret knold, Højbjerg, omgivet af marsk i højden 5 m, også Forballum er helt omgivet af marsk på alle sider. Overgangen ml. gest og marsk er næsten overalt jævn, dog undt. sv.kanten af Mjolden-feltet mod Brede å, hvor denne har dannet en lille erosionsskrænt på 3–5 m. Jordbunden er på gesten meget sandet, men den omgivende marsk er af stor frodighed. Marskområderne er helt folketomme, og bebyggelsen er koncentreret på de to gestområder, på Forballum-feltet ligger nogle spredte gårde, men på Mjoldenområdet er der en landsby, der samler sig på den højeste ryg. Adsk. gde ligger så lavt, at man har måttet bygge dem på værfter for at sikre dem mod stormfloder. Vejen Højer-Randerup-Mjolden-Skærbæk bugter sig frem over de lave gestøer, der rager op over marskfladen. (Bill. bd. I, 1, s. 60).

Areal i alt 1960: 1732 ha. Befolkning 26/9 1960: 354 indb. fordelt på 102 husstande (1860: 442, 1910: 362, 1921: 348, 1930: 347, 1955: 360). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 228 levede af landbr. m.v., 47 af håndv. og industri, 18 af handel og omsætning i øvrigt, 14 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 41 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Mjolden (*1279 Mieolden, o. 1300 Mialdærn; u. 1768 og 1790, enkelte græsningsarealer 1755 og 1760) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1863; de ældre børn går i Døstrup skole), bibl. (i skolen; opret. 1935; 1500 bd.), forsamlingshus s. 683 og kom.kontor; Forballum (1291 Forbalgum; u. 1765 og 1768) m. andelsmejeri (opret. 1886); Ottersbøl (1373 Otersbølø, 1379 Otersbøl; u. ca. 1774). – Gårde: Ottersbøl Domænegd.; Ottersbøl Møllegd.; Højbjerg (*1490 Høybierg); Mjolden Færgegd., tidl. gæstgiveri.

M. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Randerup so. ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Randerup so., bortset fra at M. so. hører under ejendomsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Skærbæk). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 201. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Den ret ensomt liggende kirke, der 1514 omtales som viet Skt. Mauritius, består af romansk apsis, kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn., der næppe er ældre end o. 1200, er opført af granitkvadre og munkesten på en skråkantsokkel. Medens munkestenene i kor og apsis kun optræder foroven i murene, er den øvre halvdel af skibets næsten helt af dette materiale. I nogle kvadre på skibets s.side er der indhugget en hulstav, angivelig vandstanden ved stormfloden 1634. Af gl. vinduer ses kun i korets n.side ét tilmuret, gotisk; den tilmurede s.dør har rundbuet stik m. prydskifte, n.døren, også tilmuret, er stærkt forhugget. Indvendig har apsis halvkuppelhvælv, og apsisbuen er falset. Den runde korbue har forsk. profilerede kragsten. O. 1400–50 er der i koret indbygget et krydshvælv, medens skibet har fladt loft. Våbenhuset af munkesten i munkeskifte har glat gavl over en falset fladbuedør. Tårnet, der indtil 1692 havde spir af Tørninglen-type, nu saddeltag m. gavle i ø.-v., har krydshvælvet underrum, 1856–57 indr. til våbenhus. Tårnet har trappehus i nø. m. spindeltrappe. Tagværkerne m. undt. af tårnets er de for de respektive afsnit oprindelige. – Inventaret er rest. 1957 ved P. Kr. Andersen, der fremkaldte og udbedrede ældre farver, delvis fra 1764–72. Det munkestensmurede alterbord m. helgengrav dækkes af panel af fyr i overgangsstil ml. gotik og renæssance, o. 1575–1600, m. småfigurer i arkadefelter. Altertavlen fra 1616 er ganske pompøs m. fire søjler og delvis overmalede malerier: korsfæstelsen, Jesu dåb og Golgatha. Fra †sidealtre er bev. to unggotiske figurer fra o. 1275: Maria m. barnet og Skt. Mauritius. Kalken har fod fra o. 1600 og bæger fra 1663. Der er to sæt stager: 1) anskaffet 1649; 2) givet 1786 af Anders Lauritzen i Ottersbøl af arv efter broderen, H. Rahr. Den romanske font af arkadetype har på foden hjørnehoveder og pudsige småfigurer (Mackeprang. D. 306, 310). Fadet er sydty., o. 1550–75, m. bebudelsen, men først skænket til kirken 1845. Fontehimmelen fra 1626 er af baldakintype. Fra slutn. af 1300t. er et ganske godt korbuekrucifiks, der har stået på en bjælke fra 1599 af snedker Kresten Hansen. Prædikestolen fra 1609 er af Tønder-type, sikkert fra Laurids Snedkers værksted. Den har relieffer fra Jesu historie. Stoleværket er fra 1937 (arkt. Arne Findsen, Ribe) m. enkelte ældre bestanddele fra 1763. En sengotisk degnestol er siden 1901 i Flensborg Bymuseum. En dørfløj til våbenhuset er antagelig fra 1600t. Orgelet m. façade i nygotik er fra 1876. Et dommedagsmaleri, bekostet af Hans Hanssen Cræmer og hustru Kiesten Hansskone, er fra 1735, og et præsteportræt, sgpr. Ludv. Dan. Hass, fra o. 1840. Klokken er støbt 1621 af Peter og Lucas Melchior. – Enkelt epitaf for Kirsten, hr. Ogges kone, † 1620. Mindetavle for so.s faldne 1914–18. Der er flere gravsten fra 1700t., nogle af dem udslidte el. m. sekundære indskrifter. Blandt de læselige nævnes: 1) Hans Nielsen af Høybierg, † 1705, og hustru Karen Hanskun, † 1704; 2) Kresten Nielsen Mersk, † 1705, og hustru Buld Krestens, † 1672; 3) sandemand Iens Iepsen af Forballum, † 1755; 4) færgemand Hans Hansen af »Medolden«, † 1778, og to hustruer; 5) skipper Friderich Nielsen Lund, † 1789, og hustru Maren Friderichs.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1443–58.

Mjolden har fra gl. tid ligget i Lø hrd., hvorunder det også opføres i Ribe Oldemoder o. 1340. I Ottersbøl var der 1599 under Trøjborg 3 halvgde, under hospitalet i Ribe 1 helgd., 1 gd. på 3 ottinger og 4 halvgde, under kapitlet i Ribe 2 gde, hver på 2 1/2 otting. Løgumkloster havde 1 halvgd. og 1 gd. på 3 ottinger, mens 1 gd. – ligeledes på 3 ottinger – hørte under Haderslevhus. I Mjolden by var der foruden præstegden 4 helgde og 2 halvgde, der hørte under Trøjborg, kapitlet havde 2 halvgde, hospitalet i Ribe 2 helgde, 3 halvgde, 3 gde på 1 otting og 1 på 3. Til Løgumkloster a. hørte 2 halvgde og 1 gd. på 3 ottinger. 2 halvgde tilhørte Mourids Podebusk til Spandetgd. I Højbjerg var der 2 helgde og 1 halvgd. under Ribe hospital, mens 1 helgd. tilhørte Ribe kapitel. I Forballum havde Trøjborg 6 helgde og 2 halvgde, Ribe hospital 1 s. 684 halvgd., Ribe kapitel 1 otting og Løgumkloster 1 halvgd. Det oplyses, at Forballum fra arilds tid havde givet »sin halve pligt og rettighed til Ballum kirke og halvt til Mjolden kirke«. For nogle år siden var alt kommet fra Ballum til Mjolden undt. korntienden, som stadig gaves til Ballum kirke og præst. Bymændene havde deres »halve standelse«, dvs. stolestader, i Ballum kirke, den anden halvdel i Mjolden.

I Riberhus lens Jb. 1537–38 nævnes 6 mænd i Forballum, 2 i Ottersbøl, 3 i Mjolden og 2 i Højbjerg. Der må her være tale om Trøjborg-gods. I godsets Jb. fra 1577 er der 5 hele og 2 halve gde i Forballum, 1 hel og 1 halv gd. i Ottersbøl, 4 hele gde i Mjolden og 3 halve gde i Højbjerg. I skødet til Peter Rantzau af 17/10 1579 er tallene omtr. de samme. Da der 1599 ikke nævnes nogen gd. i Højbjerg under Trøjborg, må de 3 gde her være gået tabt ml. 1579 og 1599. I præsteindberetningen fra 1651 oplyses det, at Ribe hospital har 2 gde i Højbjerg, mens 1 gd. m. 2 besiddere er en kannikestavn. I matr. 1688 er alle gde i denne by under Schackenborg.

Ribe kapitel havde fra gl. tid forsk. ejendomme i Mjolden so. I dets Jb. fra 1530 én gd. i Forballum, 1 i Højbjerg, 1 i Ottersbøl. Bl. kapitlets fællesgods nævnes 1605 én gd. i hver af so.s 4 byer. Hospitalet i Ribe havde 1554 fået tillagt Puggårds gods. Bl. dette var jord i Forballum, som biskop Christiern havde givet Puggård ved oprettelsen, og præsten Peder Niklæssen havde kort før sin død 1350 skænket gden Vestregård i Ottersbøl hertil. 3/3 1663 fik Hans Schack af Ribe kapitels gods skøde på 1 gd. i Mjolden og 1 bol i Forballum, 1 gd. i Højbjerg og 1 i Ottersbøl, af hospitalets gods 1 gd. i Forballum. Erik Krag til Bramming fik 8/7 1665 2 gde i Ottersbøl, som tilhørte Ribe hospital. Da Hans Schack 4/11 1673 fik skøde på en del gods, der skulle inkorporeres i Schackenborg, var der bl. dette 11 gde og 1 hus i Mjolden, 5 gde i Ottersbøl, hvortil kom de til disse ejendomme hørende forbedelser. Af matr. 1688 fremgår det, at alt kongerigsk gods i so. enten hørte under Trøjborg el. Schackenborg. Til grevskabet var der 2 gde og 1 hus i Forballum, 5 gde i Ottersbøl, 2 gde og 1 øde gd. i Højbjerg og 9 gde i Mjolden samt 2 gde, der både tilhørte Schackenborg og Trøjborg. Endv. 1 hus. Trøjborg havde i Forballum 10 gde, i Ottersbøl 2 gde og 1 hus, i Mjolden 7 gde samt andel i de 2 nævnte gde. Til Døstrup kirke hørte 2 huse, til Mjolden kirke 3. I Trøjborg Jb. 1776 er opført 5 gde og 1 mindre ejendom samt 2 frikøbte bønder i Ottersbøl, 10 gde, 4 mindre ejendomme og 4 frikøbte bønder i Mjolden, 1 gd. og 11 frikøbte bønder i Forballum. I Jb. for Schackenborg 1792 er opført 4 helgde, 2 trekvartgde, 2 halvgde, og 1 kvartgd. samt 7 kåd og 1 hus i Mjolden, 2 helgde og 1 1/2 øde gd. i Højbjerg, 1 helgd., 1 trekvartgd., 6 halvgde og 3 kåd i Ottersbøl. O. 1855 var der under kongeriget i alt 24 gde og 22 huse i so., 347 af de 439 indbyggere, el. 79,0 %, var kongerigske. De trøjborgske undersåtter var tingpligtige til Lø hrd., de schackenborgske til Ballum birk. Febr. 1838 var kreaturholdet på de kongerigske ejendomme: 160 heste og føl, 144 køer, 141 stude og tyre, 432 ungkreaturer, 784 svin, 14 bistader. I juni 1837 havde der været 53 svin. Udsæden var: 60 tdr. rug, 72 tdr. byg, 252 tdr. havre og 15 tdr. boghvede.

Tuko Johansen, kaldet Clericus, overdrog 1279 Løgum kloster noget jord på Mjolden mark, og 1492 fik det af hr. Thomas Lange, degn ved kapitlet i Ribe, 2 gde i Mjolden. Han havde 1489 købt dem af Niels Skram til Stovgd. Ved mageskifte med biskop Iver Munk fik det 1501 én gd. smst. I Ottersbøl fik klostret 2 gde ved mageskiftet m. biskoppen 1501, og 1516 afstod biskoppen 1 gd. i Forballum, som havde været plantsat til Iffuen Iffuensen, men som Iver Munk nu havde indløst af Erik Howenschild. I et skatteregister for Løgum kloster 1548 nævnes 3 mænd i Mjolden og 2 i Ottersbøl. 1 halvgd. i Forballum var o. 1532 blevet solgt til Wulf Pogwisch, lensmand på Trøjborg. O. 1558 blev den erhvervet af hertug Hans og kom derefter på ny til klostret. I Løgumkloster amts Jb. 1607 er opført 1 halvgd. i Forballum, 1 halvgd. og 1 gd. på 3 ottinger i Ottersbøl, 2 halvgde og 1 gd. på 3 ottinger i Mjolden. O. 1825 var der under Løgumkloster 1 halvgd. i Forballum, 1 trekvartgd. og 1 halvgd. i Ottersbøl og 1 trekvartgd. og 2 halvgde i Mjolden. De var ansat til 175 skattetdr. Der var på disse 21 malkekøer, 45 ungkreaturer, 14 heste, 48 får, 5 svin, og der kunne sås 7 tdr. rug, 21 tdr. havre, 8 tdr. byg og 1 td. boghvede (v. Rosen). De løgumklosterske undersåtter i Mjolden hørte til Skærbæk fogderi, men de var i alm. sager tingpligtige under det kongerigske Lø hrd. M. h. t. skiftevæsen, skyldog pantevæsen, auktioner og overformynderi m.m. hørte de dog under fogderifogden i Løgumkloster.

De 3 ottinger i Ottersbøl, som 1599 hørte under Haderslevhus, var blevet erhvervet af kongen, da han 24/7 1583 ved et mageskifte m. Melchior Rantzau afstod Solvig mod at få Tovskov i Haderslev amt. Den pågældende gd. kom 9/2 1617 ved mageskifte til Gert Rantzau, der må have lagt den under Kogsbøl, som han ejede siden 1613. De 2 halvgde i Mjolden by, som Mourids Podebusk 1599 havde i Mjolden by, havde han fået med sin frue Magdalene, hvis fader s. 685 Claus Sehested til Spandetgd. 3/1 1547 fik skøde på Ribe Skt. Hans Kloster, hvortil der hørte 1 gd. i Mjolden. De må sen. være kommet til Kogsbøl, thi 1649 hørte hertil foruden trekvartgden i Ottersbøl en trekvartgd. i Mjolden. 1613 havde Kogsbøl intet gods i Mjolden. 1710 var der i Mjolden 2 mænd under Kogsbøl, 1 i Ottersbøl. O. 1770 var der 2 halve Kogsbøl-gde i Mjolden, forenet til én gd., og en trekvartgd. i Ottersbøl. De hørte under Tønder hrd. og a., men var i alm. sager tingpligtige til det kongerigske Lø hrd.

So. har fra gl. tid ligget under Ribe stift, bortset fra de år, da det var under fremmedherredømmet. Det var herren til Trøjborg, der havde patronatsretten til kirken.

Vestregård (1386 Westregaarth) hed en gd. i Ottersbøl. Et par forsv. herregårde skal efter traditionen have ligget i so.: Fargård i Ottersbøl enge og Travbjerggård sø.f. kirken.

I Forballum levede Vesteregnens rigeste bonde Hans Ocksen, hvis svigersøn Knud Lausten Knudsen (1806–66) overtog hans gd. og sen. købte Trøjborg; han var hovedmanden i den folkelige og kirkelige bevægelse i det nordvestl. Sønderjylland; heri deltog også hans huslærere Christen Kold, for hvem der er rejst en mindesten i et lille anlæg ved skolen, og Chr. Sigfred Ley.

En genforeningssten er 1923 rejst i Forballum, udført af gdr. Broder Johansen.

Ved broen over Brede å ved Randerup-Mjoldenvejen er rejst en mindesten over en ulykke på åen 1912, hvorved en halv snes mennesker druknede ved, at en båd kæntrede.

Mindesmærke for Christen Kold, rejst 1935 (billedhuggeren Gunnar Hammerich).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1877 (Mjolden + Døstrup): 213 da., 4 ty.; 1884: 136 da., 3 ty.; 1912: 200 da., 32 ty. Ved folkeafstamningen 10/2 1920 (Mjolden alene): 227 da., 7 ty. (tilrejsende 62 da., 5 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 136 da., 2 ty., 7 S.; 11/4 1924: 122 da., 0 ty., 6 S.; 2/12 1926: 124 da., 2 ty., 10 S.; 24/4 1929: 114 da., 0 ty., 9 S.; 16/11 1932: 140 da., 3 ty., 12 S.; 22/10 1935: 135 da., 4 ty., 20 S.; 3/4 1939: 172 da., 4 ty.; 28/10 1947: 186 da., 1 ty.; 5/9 1950: 175 da., 0 ty.; 22/9 1953: 172 da., 2 ty.; 14/5 1957: 179 da., 2 ty.; 15/11 1960: 180 da., 1 ty.; 22/9 1964: 174 da., 1 ty.

Skove: Kun enkelte mindre plantager. Fund af træstammer og rødder vidner om tidl. tiders skov i so.

Fredede oldtidsminder findes ikke i so., og der synes aldrig at have været høje. Men der er mange vidnesbyrd om jernalderbebyggelse, navnlig en stor boplads og gravplads m. jordfæstegrave fra ældre romersk jernalder ved Ottersbøl; andre urnegravpladser kendes fra Mjolden og Forballum.

Litt.: Carl Neergaard i NationalmusA. 1931. 72–75.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 under Døstrup amtsforstanderskab. So. bestod af kommunerne Mjolden (m. Forballum) og Ottersbøl.

Personregisterdistr.: Til jan. 1875 Døstrup, derefter eget distrikt.

I M. so. fødtes 1831 godsejeren H. A. Knudsen, 1834 skoleforeningens formand, gdr. A. Tyssen Hansen.

Litt.: Vider. III. 41–43. (Jf. SdjyAarb. 1904. 238–42).