Ovsted sogn

(O.-Tåning kom.) omgives af Hylke, Kattrup, Tolstrup, Østbirk, Yding og Tåning so. Ved grænsen til Kattrup den 27 ha store Tebstrup sø (1683 Tebstrup Søe). Det storslåede bakkeland består af en række højtliggende, parallelle rygge, der strækker sig sø.-nv. På en af dem ligger Ejer Bavnehøj (171,1 m), Møgelhøj (169,5 m), Lindbjerg (170,1 m) samt flere andre højdepunkter over 150 m. Det østjy. isfremstød nåede ikke op over Ejer-plateauet, men dets bundmoræne præger landskabet omkr. Elling og ved Tebstrup sø. So., der er rigt på mindre skovpletter, har ret gode jorder, fortrinsvis med lerbund. So.s store attraktion er med rette Ejer Bavnehøj, hvor der især fra udsigtstårnet er en storslået s. 683 udsigt over store dele af Østjylland. Hovedvej A 10 gennemskærer den østl. del af so.

Areal i alt 1960: 2418 ha. Befolkning 26/9 1960: 1096 indb. fordelt på 349 husstande (1801: 534, 1850: 964, 1901: 1065, 1930: 1103, 1955: 1115).

I so. Ovsted kirke (*1403 Ousted sogenn, * 1413 Ousted kircke, * 1444 Aggisted ris) og Sneptrup præstegd. (*1459 Sneptrup); byerne: Tebstrup (* 1373 Typstrop marck; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 244 indb. fordelt på 89 husstande; fordelingen efter erhverv var i 1960: 37 levede af landbr. m.v., 81 af håndv. og industri, 36 af handel og omsætning, 11 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv, 3 af anden erhvervsvirksomhed og 63 af rente, formue, understøttelse olgn.; 2 havde ikke angivet erhverv – m. Ris-Tebstrup centralskole (ml. disse to byer; opf. 1952), bibl. (i skolen; opret. 1923; 1600 bd.), forsamlingshus, Ovsted-Taaning Kommunes Spare- og Laanekasse (opret. 1893; 31/3 1962 var indskuddene 458.000 kr., reserverne 40.000 kr.) og telf.central; Ris (*1444 Aggisted ris, *1445 Rijsz; u. 1791) m. forsamlingshus; Ejer (*1437 Eyer marck, 1492 Eyerd; u. 1786); Elling (*1234 Jlingh, 1470 Elling; u. før 1805) m. andelsmejeri (opret. 1886). – Saml. af gde og hse: Bjødstrup (*1488 Biornstrup marck, Biornestrup; u. 1785) m. forskole og afdelingsbibl.; Lindbjerg; Vistoftehøj. – Gårde: hovedgd. s. 684 Tammestrup (her? *1283 Thumestrup marck, *1373 Thomistrop; 25,3 tdr. hartk., 213 ha, hvoraf 50 skov; ejdv. 790, grv. 381); Fredenshjem (10,1 tdr. hartk., 90 ha, hvoraf 21 skov; ejdv. 360, grv. 164); Ejergd. (*1499 Eyergaardt); Ellinggd.; Vistoftegd.

O. so., der sa. m. Tåning so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Nim og Voer hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 59. retskr. (Skanderborg) og har tingsted i Skanderborg, under 41. politikr. (Silkeborg), 36. lægekr. (Horsens), under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, under 42. skattekr. (Skanderborg), a.s 1. ejendomsskyld-vurderingskr. (Skanderborg) og a.s 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 150. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Den hvidkalkede kirke, der ligger højt – den højest beliggende i landet – med vid udsigt mod s. og ø., består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra slutn. af 1700t. mod n. Den romanske bygn. er opf. af frådsten og kamp, koret på en smuk sokkel bestående af to rundede led trappeformet over vandret led, det lidt yngre skib på skråkantsokkel. Begge de to meget store, rundbuede døre ses tilmuret, s.døren m. kraftig rundstav i den indvendige fals (den nuv. n.dør er sikkert samtidig m. våbenhuset), og i korets n.væg er to rundbuevinduer tilmuret i murflugten, mens der i skibet til hver side har været to vinduer, hvis rundbuestik er synl. over hvælvene. Koret har fra første færd fået en højst ejendommelig udformning, idet der trods den flade ø.mur indvendig er en tresidet apsis, hvis frådstenshvælv m. tre kapper bæres af hjørnetromper. I nø.hjørnet er en (genåbnet) lav dør til en snæver spindeltrappe, der fører op over hvælvet. Under den sydl. trompe findes en piscina m. to udløb. Den høje, slanke korbue har skråkantede kragbånd. – I sengotisk tid, formentlig o. 1475, er der i kor og skib indbygget krydshvælv, i koret ét, i skibet fire, hvoraf det vestligste er meget smalt. Hvælvene er mod sædvane indhugget i murene uden skjoldbuer. Noget sen. er tårnet af munkesten i munkeskifte tilføjet mod v. Dets ret smalle underrum, der har krydshvælv, åbner sig ved en spidsbue i rummets fulde bredde mod skibet, og en ligeløbende trappe i n.muren m. indgang udefra fører til mellemstokværket. Dets murværk er udvendig stærkt skalmuret, og vistnok 1769 (årst. i vindfløjen) fik det sit opskalkede pyramidespir. Fra sa. tid som denne ombygning er formentlig også våbenhuset af små, gule sten m. pilasterportal. – Altertavlen er et godt snitværk i renæssance o. 1600 m. to søjler, volutvinger og tredelt topstykke; dens maleri, Jesus og Johannes ved nadveren, er fra midten af 1800t. Fra en sengotisk †altertavle, o. 1500, stammer sikkert tre udmærket skårne bispehelgener, Erasmus, Dionysios og ubestemmelig, som er ophængt i skibet. Renæssancestager o. 1600 m. (giver?)navn: Knud Andersen på den klokkeformede fod. Kraftig, romansk granitfont af Sjørslev-typen m. dobbeltløver og akantustræer (Mackeprang.D. 239). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen og indgraveret skjold m. initialerne KID. Som dåbskande har været brugt en romansk akvamanile formet som en løve (nu i Nationalmuseet). Prædikestolen fra beg. af 1600t. har toskanske pilastre på hjørnerne og portalfelter. Et lille skjold m. bogstavet P, hvis bue er fortsat m. et lille kors til venstre for den lodrette stav, er mul. en snedkersignatur. Himlen er noget sen., fra 1618. Prædikestol og altertavle er istandsat 1921 af Harald Munk. Kolossalt kirkeskib fra nyere tid, »Fredericus Quintus«. Et maleri, Kristus åbenbarer sig for en kvinde ved graven, er fra 1800t.s slutn. Orgel 1911. Klokke 1591 m. navnene Christen Mortensen og Knud Andersen i Eir.

Tammestrup tilhørte i middelalderen Øm kloster; ved reformationen kom den til kronen og hørte (14 1/2 tdr. hartk.) til Skanderborg len, sen. til det skanderborgske rytterdistr. Da ryttergodset solgtes, blev T. (12 tdr. hartk.) 1767 sa. m. Havreballegd. (8 1/2 tdr. hartk.) gjort til hovedgd., og denne købtes s.å. m. tiender (48) og gods (302 tdr. hartk.) for 32.920 rdl. af etatsråd Gerhard de Lichtenbergs enke Bodil Hofgaard. Hun fik 1795 bevilling på, at gden måtte beholde sin frihed, selv om godset frasolgtes, og 1796 blev T.m. tiender (67) og gods (10 tdr. hartk.) for 19.000 rdl. skødet af hendes dødsbo til gdens forv. Rasmus Damgaard, der 1804 frasolgte Havreballegd. T. kom til Jens Andr. Møller, som 1811 solgte den til H. Nic. Sønnichsen, sen. til Slumstrup, og ved tvangsauktion hos ham 1815 kom den (12 og 6 1/2 tdr. hartk.) for 67.100 rbdl. sedler til Peter Herschend til Herschendsgave. 1826 udlagde skifteretten den til propr. s. 685 Jensen, som straks afhændede den til gdens forp. Jens Hviid († 1842). H. V. C. Güsloff, sen. til Vester Hovgd., købte 1843 T. for 44.000 rdl. og solgte den (22 tdr. hartk.) 1855 for 73.000 rdl. til Harald Valdemar Neergaard († 1903), fra hvem den 1866 kom til Nic. Nyholm († 1874). Da hans søn A. J. C. Nyholm døde 1896, overtoges den af jægerm. J. K. Dinesen til Kragerupgd., der 1898 solgte den (25 tdr. hartk.) til Christian Adolph Heilmann († 1938) for 170.000 kr.; nuv. ejer er sønnen J. E. Heilmann.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 675–76.

Hovedbygningen er et overordentlig nydeligt, udstrakt, trefløjet, hvidpudset, grundmuret anlæg uden anden dek. end en bred, gennemgående, let fremspringende frontispice. Bygn. er opf. m. halvafvalmede gavle 1852 af H. V. Neergaard; efter en brand 1894 er vestre sidefløj dog genopf. m. fuld gavl. De anselige, tidl. stråtækte, ældre avlsbygninger er m. undt. af en bindingsværksstald stærkt fornyede.

Ejergård solgte premierløjtn. Frederik Jørgen Sehested 1856 for 47.000 rdl. til R. C. Ingwersen, som 1872 afhændede den (12 tdr. hartk.) for 48.000 rdl. til forp. Emil Bay († 1883), som forøgede gden til 16 tdr. hartk. og 1874 solgte den for 82.000 rdl. til forp. C. E. Langhorn († 1925), der 1904 solgte den til sin søn Ejnar Langhorn. B. J. C. Lindhardt erhvervede E. o. 1909 og afhændede den 1912 for ca. 145.000 kr. til et interessentskab, der til dels udstykkede den. Hpcl. (14 tdr. hartk.) solgtes 1913 for 102.000 kr. til B. V. N. Sass. 1918 solgte S. Sørensen den til N. Christensen; 1929 købte Viggo Boyer den af V. Volff; sen. ejere er C. W. Jakobsen og fru I. Iversen, der 1953 gav 292.500 kr. for den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 672–73.

Fredenshjem (9 tdr. hartk.) samlede T. E. Thomsen 1850. Han døde 1865, og hans enke S. H. Güsloff solgte 1884 gden for 100.000 kr. til sønnen Vilhelm Thomsen, der 1892 afstod den for 66.000 kr. til Axel Johs. C. Keller, hvis søn Axel Keller overtog den 1918 men 1925 solgte den s. 686 til P. Winther Nielsen, som 1927 mageskiftede den for Tårupgd. i Fjends hrd. til Jydsk Landhypothekforening. 1928 købtes den af C. E. Hansen. Siden 1959 ejes den af S. Nielsen. CJ

Litt.: DLandbr. V. 1933. 673–74.

Sneptrup pgd., der tidl. var på 97 ha, har stuehus af egebindingsværk fra 1747.

Ved gravning i Sneptrup præstegårds skov fandtes 1876 et sølvbæger, 1878 tre sølvskeer og 26 speciedalere, mest ty., fra årene 1590–1635, 1891 ni sølvskeer og 1938 en Nyrnberg-daler 1628, formentlig alt hørende til sa. skat, nedgemt under Torstenssonkrigen 1643–45.

Litt.: J. Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 120 nr. 8–9. Nord.Num.Årsskr. 1939. 181.

På Ejer Bavnehøj, som indtil finmålingen viste, at Yding Skovhøj er lidt højere, var anset som landets højeste punkt, blev 1924 rejst et udsigtstårn (arkt. J. Laustsen), 13 m højt, af røde sten, firkantet, m. store, murede buer på alle 4 sider; på s.siden en portrætbuste af Chr. X. Omgivelserne er naturfredet og købt af et privat selskab, der her har indr. et anlæg m. festplads; her står en genforeningssten. Fra tårnet er der en meget vid udsigt.

En hellig kilde, Skt. Anne el. Fruens kilde, fandtes nær kgd.s nø.hjørne (Schmidt.DH. 148).

I Tebstrup er rejst en mindesten m. portrætmedaljon for telegrafingeniøren Joh. P. Sørensen.

En gd. Lindegaard i so. nævnes *1373 og *1472.

Skove: En del skov. Ejer skov (*1465 Eyer skouff), Balleskov, Tammestrup skov, Løvpurrer, Tebstrup skov og Elling skov, er alle skove, der tilh. egnens gde. Flere af skovene er opdelt i parceller; det gælder således Ejer skov og Elling skov. Mest skov har Tåning Ballegård, 31 ha, hovedgården Tammestrup, 35 ha skov og 15 ha plantage, og Fredenshjem, 21 ha. Til præstegden hører 16 ha.

I en Lavning i Tebstrup By, ca. 200 m ø.f. Landevejen, ligger det middelald. Voldsted Voldhøj, en firesidet ca. 3 m høj Banke, der ved Foden maaler ca. 20 m. Terrænet omkr. Banken er stærkt udjævnet, men der synes at spores dobbelte Grave mod S. og Ø., en enkelt Grav mod V., mens Banken mod N. ligger helt ud til det opr. sumpede el. vandfyldte Kær. Topfladen skraaner noget mod NV. Paa N.siden ses et Skaar, hvorfra Jorden er fyldt ud i Graven. Borgens Ladegd. maa sandsynligvis søges paa den svage Højning, der fra S. strækker sig ud mod Voldstedet.

Fredede oldtidsminder; En langdysse m. dæksten over kammeret i Balleskov og den ret anselige Staghøj ved ø.skellet n.f. Tebstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 38 høje; en af dem lå på Ejer Bavnehøj. – Ved Ris-Tebstrup skole er der fundet en betydelig boplads og jernudvindingsplads fra keltisk jernalder; en boplads fra sa. tid kendes fra Tammestrup.

Litt.: C. Asschenfeldt Frederiksen. Jernalderfundet ved Riis-Tebstrup Skole, ØstjyHj. 1952. 39–46. Sa. smst. 47–49.

I O. so. fødtes 1883 ingeniøren Th. E. Thomsen, 1861 telegrafingeniøren og opfinderen Johan P. Sørensen.

litt.: R. P. Randløv. Fattigvæsenet i O. og Tåning So., AarbAarh. 1942. 79–96. Sa. En Skolesag fra O. So., smst. 1943. 93–100.