Povlsker sogn

(P. kom.) i øens sydøstl. hjørne omgives mod v. af Pedersker og mod n. af Bodilsker so. So.s andel i Højlyngen, hvoraf største delen optages af Povlsker plantage, ligger 6 km nordligere omgivet af Bodilsker so., Pedersker Højlyng og Øster hrd (Øster Marie og Ibsker so.). Mod s. og ø. begrænses so. af en fladvandet sandkyst af meget finkornet hvidt sand, som inden for en bred forstrand danner et klitlandskab, der kulminerer i de op til 15 m høje hvide klitter ved Dueodde. På ø.kysten træder undergrunden, der består af grøn skifer fra kambrium, frem og danner de to fremspring Broens odde og Salthammer odde. S.f. sidstn. Snogebæk bådehavn (øhavn). Stranden n.f. Snogebæk er om sommeren anvendelig som motorvej. Langs stranden går et ca. 1 1/2 km bredt ufrugtbart bælte, som mod s. består af flyvesand, Strandmarken, s. 560 mod ø. dels af flyvesand, dels af hævet senglacial havbund. Det meste er bevokset med lyng el. tilplantet med nåleskov; mod n. ved sogneskellet mod Bodilsker ligger mosen Hundsemyre, hvis nordl. halvdel ligger i nabosognet. Ved Rispebjerg (47 m) lige ved sogneskellet til Pedersker er der stærkt bakket; bakkerne består af lagdelt sand og grus fra istiden, ellers er overfladen ret jævn og består af moræneler. Povlsker plantage er et højtliggende granitområde (Anhøj 110 m) med små mosefyldte lavninger. Det meste er tilplantet med nåleskov, og det gennemstrømmes af Øle ås øvre løb. Et par småbække, Dammebæk og Munkebæk, løber i øvrigt gennem so., begge mod s. Povlsker plantage og Dueodde klitplantage er de vigtigste skovområder. Gennem so. går amtsvejen sdr. landevej mellem Rønne og Neksø. Jernbanen Rønne-Neksø har i so.s nordligste hjørne trinbræt ved Pilemølle.

Areal i alt 1950: 3200 ha. Befolkning 7/11 1950: 1248 indb. fordelt på 353 husstande. (1801: 677, 1850: 1076, 1901: 1059, 1930: 1199). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 858 levede af landbrug, fiskeri m.v., 167 af håndværk og industri, 33 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv og 95 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: Povlskirke (*1335 beati pauli parrochia, 1448 s. Pauels S., 1555 Poulsker sogenn, Pouilsker ssogenn) m. præstegd. (opf. 1923), Vestre skole (opf. 1910) og lidt østligere ved vejkrydset andelsmejeri (Bækkedal, opf. 1887, ombygget på det nuv. sted 1906, moderniseret 1930), andelskølehus (opf. 1949), el-værk (opf. 1914, nu reservekraftværk og transformatorstat.) og telf.central; videre s. 561 østpå Vibemølle (til 1952 vind-, nu motordreven), forsamlingshus (Frem, opf. 1905), missionshus (Saron, opf. 1906, Indre Mission) og Østre skole (opf. 1930); n. herfor ved sognegrænsen idrætsplads. Fiskerlejet Snogebæk (1555 Snobeck, 1570 Snogebeck) – bymæssig bebyggelse m. 1950 i alt 442 indb. fordelt på 131 husstande; fordelingen efter erhverv var 1940: 117 levede af landbrug, fiskeri m.v., 78 af håndværk og industri, 17 af handel og omsætning, 17 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv og 39 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. Luthersk missionsforenings mødesal (indr. 1929), forsamlingshus (Folkets Hus, 1928 skænket lejets beboere af Københavns kom.), folkebibl. (i privat ejendom i Snogebæk og P. vestre skole, opret. 1945, 1200 bd.), vandværk (opf. 1950, ing. Wern. N. Vistisen), 2 skærerier (emballage), filial af Nexø og Omegns Bank (opret. 1954), A/S Bornholms Levertransfabrik (Kbh., årlig produktion ca. 200 t til kreaturbrug), Snogebæk Andelsfiskesalgsforening og Filetskæreri (opret. 1918, 35–40 arb., årl. omsætning ca. 1 mill. kr.), 5 silderøgerier (4 i drift), rutebilstat. og fiskerihavn, en ø-havn, forbundet m. land ved ca. 100 m lang bro, (grl. o. 1843, udbygget 1869, men tilsandet; nuv. ø-havn bygget 1889 m. statslån, ing. H. Zahrtmann; vanddybde i indløb 2,2 m, ved kaj 1,5 m, vandareal 0,08 ha; to hvide, faste ledefyr og to bølgebrydere frit ø. f. havnen; 19 hjemmehørende både, toldopsynsmand, under Neksø toldkammer, og redningsstat. (båd og raketapparat). – Saml. af gde og hse: Krakken; Kærene; Rispebjerg Huse; Dyndeby; Tjørneby (1569 Tiørneby); Strandby s. 562 Gårde (1577 wed stranden, 1690 Strandbyen); Broens Odde (Bro) m. sommerhuse og pensionater. – Langs kysten endv. sommerlejr for Evang.-luthersk missionsforening (Bækkely, indret. 1946), svagbørnskoloni (Solgården, opf. 1915 som alm. avlsbrug, overtaget 1936 af Gentofte kommunelærerforening, ombygget 1937, udv. 1952), hvilehjem (Bethesda, opf. 1900 som privat sanatorium, 1916 købt af Indre Mission), feriehjem (Emaus, opf. 1912 som privat sommervilla, siden 1920 drevet som feriehjem i forb. m. den apostoliske menighed), feriekoloni (opf. 1937 af Frederiksberg kommunelærerforening) og vandrehjem. På Dueodde to fyr, Nordre Fyr (opf. 1879, rundt granittårn, 1,8 km fra pynten, 8 m o.h., ca. 39 m højt, elektrificeret 1942, flammehøjde 47 m, synsvidde ca. 22 sømil, karakter: hvidt, fast fyr m. rødt blink hvert 30. sekund) og Søndre Fyr (opf. 1879, hvidt, ottekantet murstenstårn, ca. 610 m fra pynten, 6 m o.h., ca. 15 m højt, elektrificeret og helautomatisk 1951, flammehøjde 16 m, synsvidde ca. 12 sømil, karakter: hvidt fyr m. formørkelser, 3 sekunder lys, 2 sekunder mørke); i klitterne s. og ø. herfor 2 sirener, der afgiver signal skiftevis; i nærheden badehotel og sommerrestaurant; v.f. Dueodde Strandmarken, gde og hse m. feriehjem (tidligere avlsbrug, siden 1937 sommerlejr for Rønne K.F.U.M. og K.). – Gårde: Markeregd. (12,4 tdr. hartk., 46,5 ha; ejdsk. 102, grv. 58,3); Bækkegd.; Munkegd. (1695 Munke gd.); Duegd.; Kirkebogd.; Dammegd.; Krusegd.; Udegd.; Bukkegd.; Skrokkegd.; Jomfrugd.; Lærkegd.; Frigd. (1569 Friigd.).

P. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører s. 563 under de sa. kr. som Bodilsker so. So. udgør 6. udskrivningskr., 23. lægd og har sessionssted i Neksø.

Den lille kirke, en rank hvidkalket bygn. bestående af apsis, ganske kort kor og noget anseligere skib, skal for en del være opf. af sandsten, men hvor materialet er synligt møder man udelukkende silurkalk, hvilket understreger, at der ikke er ret langt til de gl. kalkstensbrud i og i nærheden af Limensgade. De sen. tilbygn. – et bindingsværks sakristi på korets n.side, og et 1871 ombygget våbenhus – er begge uanselige, og heller ikke de ca. 4,6 m, hvormed skibet 1870 blev forlænget mod v., slører nævneværdigt den kullede kirkes opr. karakter. De rige, i stor udstrækning bev. enkeltheder, som har et kendeligt senromansk præg, røber, at kirken sandsynligvis er den yngste af øens landkirker. Mellem den for hele bygn. fælles skråkantsokkel og et savskifte m. vældige tænder noget under korrundingens tagskæg har apsiden bev. alle sine 3 opr. vinduer, til hvis meget ejendommelige form det vistnok skal falde svært at finde hjemlige modstykker. Måske efterlignende rhinske forbilleder har disse bisarre vinduer været korsformede, såvel i indre og ydre omrids som i lysningerne, men korsenes smalle og korte sidearme er delvis udfyldt m. nyt murværk. Begge skibets portaler er gode stenmesterpræstationer. Den ndr., som står blændet, har rigt varierede, nærmest unggotiske karmprofiler, hvorom sokkel og kragled er forkrøbbede, den sdr., nu mellemdør til våbenhuset, er prydet m. træskærermotiver i form af runde nedhæng under det elegant liljeprydede dørfelt. I det indre har apsiden halvkuppelhvælv; mens de øvrige lofter er flade, af træ. Korbuen flankeres mod skibet af sidealternicher; af disse er den sdr. rundbuet og gennembrudt af en opgang til prædikestolen, mens den ndr. (i hvert fald nu) har tagformet overdækning. På undersiden af korbuens topsten er der en lille stiv, i relief hugget fremstilling af kirkens navnehelgen. I figurens glorie er der m. runer ristet »Paulus«, mens den ligeledes runeskrevne byg(?) mesterformel »Tue gjorde« læses i helgenens opslåede bog (DRun. 421). – I ø.diget står et typisk klokketårn af kamp m. overbygn. af bindingsværk. Dets underrum har opr. været indrettet til gennemgang, men af de to rundbuede portaler er den ydre for længst tilmuret og erstattet m. låger i diget.

Muret alterbord i apsis. I altertavlen, fra slutn. af 1700t., er 1920 indsat et maleri, Kristus og Peter på søen, af A. Hou. En sengotisk helgenfigur, vistnok Skt. Paulus, fra tiden henimod 1500 er nu i Bornh. museum. Senmiddelald. alterstager. Senromansk gotlandsk kalkstensdøbefont m. rundbuede »bægerblade« på kummen. Sydty. dåbsfad fra o. 1575. Et korbuekrucifiks fra o. 1500 er nu i Bornh. museum. Prædikestol fra o. 1600 (svarende til Neksøs) m. nyere himmel. Stolestader og vestpulpitur fra 1920. Et kirkeskib er ophængt 1937. Begge klokker er støbt af Gamst. – I korbuen et sandstensepitafium over sgpr. Jørgen Kofoed, † 1780, og i skibet et lign. over Anna Margr. Carstensen, f. Jansen, † 1781. På kgd. monumenter over sgpr. H. C. Mahler, † 1823, og efterfølgeren Ancher Anthoni Møller, † 1832.

Litt.: DanmKirk. VII. Bornholm.

I so. fandtes 1691 39 selvejergde og 14 vornedegde. – So. har p.gr.af de store sandarealer været særligt udsat for sandflugten. 1618 blev fire gde til dels ødelagt, 1630 een gd og 1711 og 1717 fire gde. De måtte dels flyttes, dels have store skattelettelser. (M. K. Zahrtmann. Sandflugten paa Bornh., BornhSaml. 1917. 26–106. Anth. Fuglsang. Sandflugten paa Bornh. og dens Dæmpning, sst. 1949. 21–114). – Markeregd. ejedes o. 1771 af kapt. Christian Marcher. Den hed tidl. Store Gubbegd. og ejedes 1598, 1624 og 25 af Peder Gudbersen (Gudbiørnsen). – Krusegd. tilhørte 1598 og 1606 Hans Krusse, 1610 Peder Krusse og var i slægtens eje ind i 1800t. – Duegd., der antages at have givet navnet til Dueodde, tilhørte 1625 Jens Duffue og var i slægtens eje til slutn. af 1800t. – Udegd. tilhørte 1661, 62 og 64 Peder Ude (Wdde). 1737 nævnes Jep Nielsen Udde. – Bukkegd. beboedes 1625 af Hans Buck, 1664 af Madtz Buch.

Skove: På Højlyngen i en enklave ligger Povlsker plantage (382 ha), der ejes af kom. Terrænet er bølget-bakket og jordbunden magert morænegrus. Største højde, 103 m, nås i bl.a. Mosebakke. Det bevoksede areal fordeler sig med 2 ha til bøg, 2 ha til eg, 49 ha til andet løvtræ, 209 ha til rødgran olgn. og 80 ha til skovfyr. Større strækninger m. lyng forekommer endnu. Kyststrækningen fra Snogebæk fiskerleje til Dueodde og videre vestpå, den s.k. Strandmark, består overvejende af flyvesand, der ved Dueodde danner anselige klitformationer af indtil 15 m.s højde. Den største del af strækningen er tilplantet m. skovfyr, selv om man ind imellem støder på strækninger, der bærer lyng og marehalm. Arealet er udstykket i større el. mindre parceller, hvoraf de første i alm. tilhører gårde, der ligger inden for klitrækken, mens de mindre s. 564 tjener til sommerhusbebyggelse. Dæmpningen af sandflugten blev ledet af Peder DamJespersen, der var sandflugtskommissær på Bornholm fra 1819 til sin død 1835. S. f. Skrokkegd. er der rester af påbegyndte ty. befæstningsanlæg fra besættelsestiden. Ca. halvdelen af den nu opskårne Hundsemyre (jf. under Bodilsker so.) ligger i so.

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoribl. de 2 Dammehøje, de 2 store Gildeshøje, af hvilke den sydl. indeholder rester af en jættestue, og den anselige, men noget forgravede Ringelhøj. I Højlyngen er fredet et areal m. et stort antal røser, 2 bautasten, Kragestenen og Kredsstenen og en stenkreds. Dernæst Holsmyrediget, et gammelt forsvarsværk. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje og et ubest. antal røser. – Ved Rispebjerg, Frigd. og Munkegd. brandpletgravpladser fra ældre jernalder; ved Munkegd. en større gravplads fra vikingetiden.

Litt.: E. Vedel. Bornholms Oldtidsminder og Oldsager. 1886. 391–92.

I P. fødtes 1736 præsten og landøkonomen J. K. Trojel.

Litt.: Vider. I. 1904–06. 235–38. P. Thorsen. Bornholmske Langvolde. BornhSaml. 1929. 101–21. Sa. smst. 1934. 28–32. Ove Hartvigsen. Præsten J. P. Koefoeds Optegnelser om Povlsker. smst. 1934. 84–101.