(Føllenslev-S. kom) omgives af Tuse hrd. (Svinninge og Hjembæk so.), Bjergsted, Bregninge og Føllenslev so. samt Ods hrd. (Vallekilde so.). Største delen af so. har et stærkt kuperet terræn, bestående af et stort antal stejle, fladtoppede bakker (fladbakker), der når over 80 m (Lykkebjerg 85 m, Lindebjerg 84 m), og som hæver sig godt 30 m op over et småbakket land med talrige vand- og mosehuller. Kun den nordl. del er mere jævn og sænker sig ned mod den inddæmmede Svinninge vejle, hvoraf 36 ha hører til so. Længst mod n. s. 518 optræder der atter bakkepartier som Blodhøj (34 m) s.f. Skippinge. Både fladbakkerne og morænen derimellem er overvejende leret. Gennem det skovløse so. går jernbanen Hørve-Værslev, hovedvej 4 (Holbæk-Kalundborg) og landevejen Nykøbing-Slagelse.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1950: 1395 ha. Befolkning 7/11 1950: 1112 indb. fordelt på 335 husstande. (1801: 449, 1850: 934, 1901: 995, 1930: 1033).
I sognet byerne: Særslev (*1191–98 Særsløuæ, o. 1370 Særslef; u. 1792) med kirke, skole (opf. 1913), sognebibl., alderdomshjem, ml., andelsmejeri (Langesbro) med andelsfryseri (opret. 1949) og pelsfarm; Snertinge (*1198 Snartinghe; u. 1793) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt 348 indb. fordelt på 117 husstande – med forsamlingshus, børnehjem (Dyrlægegården), idrætsanlæg, apotek, kro, bankfilialer, motorml., ostefabr., savværk, Falcks Redningskorps stat., posteksp. og telf.central; Favrbo (o. 1370 Fawræbodhæ; u. 1800) med skole, missionshus, forsamlingshus og teglværk. – Saml. af gde og hse: Ravnholt Huse; Favrbo Overdrev; Knolden; Krohuse, delvis i Føllenslev so. – Gårde: Særslevgd. (29,3 tdr. hartk., 126 ha; ejdsk. 300, grv. 210); Favrbogd., tidl. kro; Vellerbjerggd.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
S. so., der sa.m. Føllenslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Føllenslev so. og udgør 2. udskrivningskr., 368. lægd. So. har sessionssted i Kalundborg.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Kirken er i romansk tid opført af rå og kløvet kamp og bestod opr. af kor og skib, hvortil endnu i romansk tid føjedes et tårn mod v., også af kampesten. Mul. er dette tårn aldrig blevet fuldført, dets mure står nu kun til skibets gesimshøjde. Over de sen. indbyggede hvælv ses både mod n. og s. umiddelbart ø. f. skibets gl. indgange et tilmuret romansk vindue med rester af romansk dekoration i buen. Ligeledes over hvælvene ses resterne af skibets gl. kalkmalerier fra o. 1300. I den sen. middelalder indbyggedes de gotiske hvælvinger, først i det romanske v. tårn. Desuden nedreves det gl. kor, og bygn. forlængedes med et hvælvingsfag mod ø. i hele skibets bredde. Foran den opr. v.dør, der nu er gotisk spidsbuet, blev der bygget et våbenhus, mens et overhvælvet kapel opførtes lige overfor på s.siden, hvor der i stedet for den opr. s.dør åbnedes en bred bue ind til skibet (her står nu kirkens orgel fra 1923). Endelig opførte man af teglsten et anseligt v.tårn foran det romanske tårns v.mur. – På det murede alterbord, der dækkes af et enkelt panelværk, er anbragt den store altertavle fra 1626; i storfeltet er indsat et maleri af fru Lucie Ingemann, fra 1859; i søndre sidefelt er fornylig fremdraget et opr. maleri. Døbefonten er romansk, af granit og med tovsnoning langs mundingsranden; det sydty. dåbsfad af messing er skænket 1626. Et smukt unggotisk korbuekrucifiks opbevares nu i Nationalmuseet. Prædikestolen i højrenæssance er skænket af hr. Niels Hansen Saxild, sgpr. 1593–1623. En senmiddelald. degnestol med ejendommelige udskårne dyrefigurer står nu foran orgelet. Stolestaderne er moderne; rester af det ældre sæt stader fra 1624 og 1642 er anbragt som panel på gjordbuepillerne ved koret, det ældste fra sa. værksted som prædikestolen. På korets n.væg er anbragt en ligsten over Gotfred Below, † 1703. Klokkerne bærer årst. 1616 og 1837. 1912 gjordes i kirken ved udgravning et stort møntfund (393 sølvmønter), nedlagt o. 1350.
Jan Steenberg dr. phil.
I Særslev har ligget en hovedgd. tilhørende en gren af slægten Grubbe (med en vildbasse i våbenet): Anders Jensen skriver sig 1386–1410 til S., hans søn Jeppe Andersen 1413–1447, dennes søn Anders Jepsen 1449–1454. 1469 hedder det, at han fordum boede i Særslev. Hans søn Jep Andersen boede i S. 1470–1483, da han skøder en gd. i byen til Jørgen Rud. Sønnen Jep Jepsen skrives dog endnu til Særslev. – Jep Eriksen i Snertinge, væbner, nævnes 1454 og 1482.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Fredede oldtidsminder: På den høje bakke Lindebjerg ved Favrbo en anselig langdysse, 50 m lang, med 2 kamre uden dæksten; i øvrigt ligger på Favrbo mark et smukt dyssekammer. Lige ø.f. S. en høj. – Sløjfet el. ødelagt: En langdysse ved Favrbo og 29 høje, de fleste på S. og Snertinge marker. – Ved S. en boplads fra dyssetid. Ved Snertinge har været en gravplads fra yngre romersk jernalder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
I Snertinge anlæg mindelund med granitsten til minde om 5. maj 1945.
Favrbo hørte tidl. til Vallekilde so. (således i ekstraskattemandtal 1610).
På Favrbogd. var 1876–78 en agerbrugsskole (jf. AarbHolbæk. 1933. 61–69), derefter mejeri- og landbrugsskole 1879–89 under ledelse af Jacob Hansen.
I Særslev so. fødtes 1796 seminarieforst., etatsråd Jens Jensen, 1856 kommunalpolitikeren Camilla Nielsen, 1863 læreren og arkæologen M. J. Mathiassen.