Sønder Kirkeby sogn

(Sdr. K.-Sdr. Alslev kom.) omgives af Karleby, Sdr. Alslev, Idestrup, Systofte, Nr. Ørslev og Horreby so. Det mest småbakkede, uregelmæssige terræn kulminerer ø.f. Egebjerg med 24 m (Bjerget, trig. stat.). I nø. omkr. Bjergegård og Bellinge bliver det dog næsten fladt. Jorderne er de fleste steder fortrinlige lerjorder, hørende til de bedste i hrd. Askehave er den eneste større skov. Gennem so. går jernbanen Stubbekøbing-Nykøbing (Egebjerg stat. og Bellinge trinbræt), landevejene Nykøbing-Horbelev og Sdr. Kirkeby-Stubbekøbing.

Areal i alt 1950: 1028 ha. Befolkning 7/11 1950: 483 indb. fordelt på 133 husstande. (1801: 323, 1850: 521, 1901: 512, 1930: 514).

I sognet byerne: Sønder Kirkeby (*o. 1250 Kyrkeby syndræ; u. 1802) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1935, arkt. C. Andersen), forsamlingshus, alderdomshjem, kom.kontor (fra 1942), vandværk (anl. 1939) og telf.central; Egebjerg (*o. 1250 Ekæbiargh; u. 1802) m. forsamlingshus, vandværk (anl. 1941), jernbanestat., post- og telegrafeksp. – Saml. af gde og hse: Busseris; Ramsherred; Egebjerg Tvede; Orupgårdshuse, en del i Idestrup so. – Gårde: Bellinge (*o. 1250 Bellingy; 38,6 tdr. hartk., 178 ha; ejdsk. 540, grv. 328); Bjergegård (*1355 Byerge, 1407 Barghæ; 24,1 tdr. hartk., 102 ha; ejdsk. 352, grv. 210).

Sdr. K. so., der sa.m. Sdr. Alslev so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so. So. udgør 2. udskrivningskr., 203. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken er en romansk bygn. af kamp og kridt, bestående af apsis, kor og skib, stærkt ombygget 1865; i v.gavlen et opr., smiget vindue af kridtkvadre. På s.dørens inderside er før 1865 opsat en romansk søjleportal af gotlandsk kalksten. Fra den opr. s.portal er bev. to billedkvadre fra o. 1150 af gotlandsk kalksten (nu i Nationalmus.), den ene m. relief af Kristus ml. Peder og Paulus og navnet Walterus, mul. stenhuggerens signatur, den anden m. en gejstlig og en verdslig stormand, Conrad og Toste, der frembærer gaver til kirken (Nationalmus. A. 1950. 117f.). I kirken fandtes 1802 en runesten fra yngre vikingetid, i romansk tid tilhugget som kvader, m. billede af et krigsfartøj (se ndf.). I gotisk tid fik kirken et v.tårn af munkesten m. hvælvet tårnrum, trappe indbygget i n.- og v.muren og kamtakkede blændingsgavle. Ved en hovedrest. 1865 blev de romanske bygn.sdele helt omsat el. skalmuret og fik nye vinduer, og et våbenhus i s. blev nyopf. – Bruskbarok altertavle fra 1630erne, af Henrik Werner, m. udsk. nadverscene i midtfeltet og kronet af det mecklenborgske våben, henvisende til prinsesse Magdalene Sibylle, den udvalgte prins Chr.s gemalinde. Alterstager o. 1650. Gotlandsk kalkstensfont m. trekløverbuer på kummen og på den opr. fod (i Nationalmuseet) en lat. indskr.: »Denne font gav præsten Johannes til sin kirke Kirkeby i Herrens år 1300« (Mackeprang. D. 394–95). Messingdåbsfad 1752. Barok prædikestol m. snoede hjørnesøjler og samtidig himmel, skænket af sgpr. Lauritz Roholt og opsat af hans enke Karen Frederiksdatter 1690. Rester af † prædikestol o. 1640 af Jørgen Ringnis, i Nationalmus. Dele af stoleværk og pulpitur fra o. 1630 er indsat i orgelskranken. Klokke omstøbt 1908 af B. Løw og søn. – Gravsten o. 1550 over Mogens Falster (Bielke) til Bellinge og hans to hustruer Ellen Rotfeld og Mette Walckendorff, sen. omdannet til gravsten over tre af hans børn, m. figurer af disse (CAJensen. Gr. I. 261; II. nr. 527), i tårnrummets s.væg; i n.væggen figurgravsten over ovenn. Mogens Bielke og hustruer fra o. 1571 (CAJensen. Gr. I. 261; II. nr. 528).

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1379–91.

På kgd. monument over oberst Sigismund Gähler, † 1836.

Bellinge tilhørte 1364 hr. Jens Pedersen (Markmand), der også nævnes 1365 og 1377. Derefter ejedes den af hans sønner Mads og Johannes Jensen. Om de ejede den sammen el. hver for sig til forsk. tidspunkter er uklart. Mads J. til B. nævnes 1381 og 1430, mens Johannes J. nævnes 1403 og 1425. 1456–86 nævnes Peder Bang af B. adsk. gange. 1495–1501 nævnes Anders Josefsen, også kaldet Anders Skaaning, af B. Han tilhørte slægten Bielke, men hans sønner kaldte sig Falster, idet de dog beholdt Bielkernes våben. Af disse ejede sønnerne Jørgen og Mogens B. Den sidste, som var landsdommer på Lolland og høvedsmand på »Gedsør«, døde 1571, og B. arvedes af hans sønner Jens Falster og Anders Bielke samt datteren Anne, g.m. Axel Nielsen (Kruckow) til Årslevgård. Da Anders Bielke 1588 var blevet dræbt af Peder Eggertsen (Sandberg), overgik B. til hans søstersøn Eiler Axelsen Kruckow († 1621), der 1607 solgte den til Joachim v. Barnewitz († 1626), hofmester hos enkedronning Sophie, til hvem han solgte den 1611. Hun har øjensynlig helt el. delvis nedbrudt den. – Nuv. avlsgd. blev dannet 1849 af tilliggender under Korselitse, som B. formentlig blev lagt ind under i 1600t., og tilhører Det Classenske Fideikommis, fra 1/11 1954 forp. af De samvirkende lolland-falsterske Landboforeninger som forsøgsgd.

Litt.: AarbLollF. 1919. 53–54.

Stedet for den gl. gård er endnu kendeligt som en anselig, uregelmæssig firkantet plads, omgivet af rester af en grav; voldstedet gennemskæres af landevejen; store mursten er oppløjede her. (Se AarbLollF. 1919. 53).

Bjergegård er formodentlig den gd. Bierge, som 1355 tilhørte hr. Jens Falster, 1407 Eskil Falster og 1452 Josef Reberg. 1470 nævnes fru Anne på »Bierregaard« og 1480 Morten Reberg. 1516 omtales den som en målsgård (ɔ: en gd. henlagt til kongens fadebur) og overlades d.å. til Anders Laurensen. Fra slutn. af 1500t. er B. opdelt i 2 ret store gde (1664 på ca. 13 tdr. hartk. hver). 1779 lægges de under Korselitse og hører siden til Det Classenske Fideikommis. 19/3 1794 udstedtes kgl. resol. om, at B.s 19 tdr. hartk. måtte anvendes til den påtænkte agerbrugsskole, men få år efter opgaves dette, da det besluttedes at anbringe skolen på Næsgård. Ved kgl. resol. af 31/8 1804 tillodes det, at B. i stedet for at skulle bebygges m. 3 bøndergde som påbudt 1798 måtte bortforpagtes som een parcel, hvorpå der skulle holdes visse forbedrede racer af kvæg og svin. Dette ændredes ved kgl. resol. af 31/8 1898 til, at fideikommisset årl. skulle udrede 1200 kr. til foreninger, der havde til formål at fremme husdyravlen på Falster. På gden havde fideikommisset 1856–67 en læreanstalt for bønderpiger.

Litt.: H. Hjelholt. Falsters Hist. I. 1934. 22 m. fl. st. Harald Jørgensen og F. Skrubbeltrang. Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar. 1942. 446–53.

Egebjerg. 1445 og 1447 nævnes »Ludeman i Egebortt«. 1482 tilhørte Egebjerg Oluf Folmersen (Baad af Lolland). 1483 og 1496 nævnes hans søn Jørgen Olsen, der var † 1527. 1484 nævnes en »Volcmarus Olavi alias van Eckenbergh«. Jørgen Olsens enke Elsebe Albretsdatter (Grubendal) giftede sig 2. gang m. Jesper Juel, der 1537 solgte E. til Jørgen Venstermand († 1551). Hans søn Morten V. mageskiftede den 1575 til kronen mod Krøngegd. En nyere gd., »Slotsbjerg«, skal angive hovedgdens plads.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes under dette so. flg. bebyggelser: Kirkebysøndre (4 bol og 128 ørtug skyldjord), Thoristorp (1 bol, 96 ørtug), Brækningy (1 bol, 16 ørtug), Egebjerg (1 bol, 72 ørtug), Tostæthorp (1 bol, 24 ørtug), Bellinge (1/2 bol, 72 ørtug) og Korselitse (6 bol, 144 ørtug). Det er derimod usikkert, om Ranstorp (1 ørtug), der nævnes sa. m. sognebyen, er en selvstændig bebyggelse. Kongen nævnes som ejer af ca. 5/6 af Kirkeby og 1/4 af Egebjerg, og biskoppen har 1/3 af Korselitse. Denne landsby var lige til den fuldstændige nedlæggelse 1688 (se under Sdr. Alslev so. s. 981) delt ml. Sdr. K. og Sdr. Alslev sogne med 5 gde i hvert. – Thoristorp (jf. Thoristhorp syndræ ɔ: Sdr. Tåstrup i Idestrup so.), Brækningy og Tostæthorp (jf. navnet Toste på et relief fra 1100t. i kirken, se ovf.) nævnes ikke i kilder og kan ikke stedfæstes. En af dem er sandsynligvis lagt sammen m. Egebjerg, og de to andre kan være identiske m. Bjergegd. (se s. 978) og den forsv. landsby Busseby, der nævnes i jordebøger fra 1500t. (1509, 1569 o.fl.) og har 4 gde. 1664 betegnes byen som øde og siges at være nedbrudt af enkedronningen. 1706 foreslås den til Korselitse hørende øde bymark Bursebymark forundt de omkringliggende byer til græsgang. 1766 lægges L. og St. Burseby marker fra Korselitse til Orupgd., hvortil de endnu hører (Hjelholt. Falsters Historie. II. 1935. 360. 579). Om denne forsv. by minder Busseris (ɔ: Busseby ris).

Skove: I so. kun et par småskove under Korselitse, nemlig Askehave (17 ha) og en lille skov (3 ha) ved Bjergegd.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 4 høje, 1 på Sdr. K., 1 på Busseris og 2 på Egebjerg mark. – I en mose ved Sdr. K. er 1827 fundet en større sølvskat fra vikingetiden, bestående af 2 sølvringe og 97 mønter, hovedsagelig arabiske, den yngste fra 846. – I kirkens nv.-mur sad som kvader en runesten, der nu er i Nationalmus. Dens indskr., der stammer fra omkr. år 1000, lyder: » – – ser satte denne sten efter sin broder As – –. Og (han) fandt døden på Gotland(?). Thor vie (disse) runer.«

Litt.: DRun. 269–71.

Befrielsessten, tilhugget af Axel Schiøler, rejst 1948.

I Sdr. Kirkeby so. fødtes 1743 officeren Chr. Fred. v. Beck, 1839 juristen Emil Jürgensen, 1851 præsten Emil Koch og 1852 broderen arkt. V. Koch.