Sønder Lem sogn

(Sdr. L. kom.) omgives af Ølstrup, Brejning, Hanning og Dejbjerg so. samt Hind hrd. (Velling so.), hvortil Røgind bæk danner skel. Den vestl. del af so. udgør en lav, bebyggelsestom flade, der først i 1940rne er blevet afvandet sa. m. de tilsvarende arealer i Velling og Stavning so. Men ø.f. jernbanen bliver terrænet højere, og her langs den fligede rand af Skovbjerg bakkeø ligger der en ganske tæt gl. bebyggelse. Med stigende højde mod ø. tynder denne atter ud, og al bebyggelse er her sket på nykoloniseret hedejord (Ø. Lem hede). Der findes dog endnu flere områder m. lyng, bl.a. ca. 200 tdr. land m. oldtidsagre, tilh. Nationalmuseet, men større udbredelse har plantager (Mourier Petersens plantage). Gennem so. går den vestjy. længdebane (Lem stat.), landevejen Skjern-Ringkøbing samt hovedvej A 15 (Herning-Ringkøbing).

Areal i alt 1962: 4946 ha. Befolkning 26/9 1960: 2020 indb. fordelt på 540 husstande (1801: 480, 1850: 680, 1901: 1113, 1930: 1485, 1955: 1975). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 878 levede af landbr. m.v., 684 af håndv. og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 88 af transportvirksomhed, 77 af administration og liberale erhverv, 25 af anden erhvervsvirksomhed og 168 af formue, rente, understøttelse olgn.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Højmark m. Sdr. Lem (1330–48 Lææm) kirke, skole (opf. 1952, arkt. Hempel og Fischer), bibl. (i skolen; opret. 1925; 5400 bd.), forsamlingshus (opf. 1934), alderdomshjem (opf. 1910, 11 pl.), sportsplads, Sdr. Lem Andelskasse, andelsmejeri (opret. 1885, fællesmejeri til 1896, brændt og genopf. 1904, udv. m. osteri 1951); Lem stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 837 indb. fordelt på 239 husstande (1955: 730, 1930: 391); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 34 levede af landbr. m.v., 524 af håndv. og industri, 57 af handel og omsætning i øvrigt, 59 af transportvirksomhed, 47 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 86 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. filialkirke, centralskole (opf. 1909, udv. 1954 og 1964, arkt. N. Andersen), missionshus (opf. 1964), alderdomshjem (opf. 1953, arkt. Jac. E. Kjær, 18 pl.) m. afdelingsbibl., sportsplads, filialer af Ringkjøbing Bank og Ringkjøbing Landbobank, andelsmejeri (Kærgård Mejeri, opret. 1886, nyopf. 1930), en del industri: A/S Thor (traktortilbehør), Agerboes maskinfabr. (mælkekølere), savværk, 2 møbelfabr. (stationsbyens to største virksomheder ligger i Dejbjerg so.), jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Ø. Lem (1591 Østerlem; u. 1794); Favrby (1660 Fauerbye) m. præstegd.; Kolstrup (*1340 Kolstropgaardt); Degnbol (1581 Degenbol); Hindhede (1585 Hinhiede); Karsbæk (1597 Karschbech); Nygd. (1688 Nyegaard); Vestertredje (1446 s. 505 Thrie, 1487 Tryde, 1688 Wester Trediebye); Vesterkær; Gammelgd. (1585 Gammelgaard); Nørby (1579 Nørby); Refstrup (1579 Røusterup, 1589 Restrup; u. 1794); Agerbo (1688 Agerboegaard); Kærgde. (1597 Kierdgaard, 1599 Lembbierd); Bækbo (1531 Beckeboe); Lambæk (1449 Lambek); Fårborg (1585 Forborrig); Holmgårds Mark; Rendhuse; Nørhede m. grøntfoderpillefabr. (opret. 1964) og savskæreri. – Gårde: Sdr. Holmgd. (1446 Holmegardh, 1453 Holmæn, *1471 Hollomgaard); Nr. Holmgd.; Gl. og Ny Hindhede; Korsdal; Tredjehave; Nygd.; Boling (1580 Bollinge); Hjøllund; Gammelbjerg; Nybjerg; Søndergd. (1660 Søndergaard); Hykkelbjerg (1688 Hyckelbiergaard); Andbæk (1688 Store-, Lille Anbeck); Toft (1597 Thofft); Toftgd.; Stokholm; Smalhale (1688 Smallhall); Mellemgd.; Dal (1585 Dal); Bjerggd. (her? 1416 Berggaard, 1531 Biergi); Mølgd. (1632 Møldgaard); Siggd.; Gammelmølle (1610 Gamell Mølle) og Nymølle (1610 Nyemølle), begge ude af drift. Helligkors kirke m. refugium er 1964 under opførelse på en hedestrækning i so.s sø. hjørne.

Sdr. L. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ølstrup so. ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Brejning so., bortset fra at Sdr. L. so. hører til a.s 1. folketingsopstillingskr. (Ringkøbing). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 38. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den højtliggende, blytækte kirke, omgivet af kampestensdiger m. anselig, sengotisk køreport mod s., er en granitkvaderbygn. m. kor og skib samt sen. tilføjet våbenhus og tårn. De ældste dele stammer fra romansk tid, nemlig koret og den østl. del af skibet, og har rigt profileret dobbeltsokkel. Der er spor af flere opr. vinduer, ét i korgavlen (tilmuret), ét i korets og to i skibets ndr. sidemure, alle i brug. Begge skibets døre er i behold, s.døren bag våbenhuset endnu i funktion; ved den tilmurede n.dør har der tidl. været en tilbygn. I den sen. middelalder blev skibet forlænget mod v., af genanvendte kvadre på en dobbeltsokkel af en lidt anden type end i ø.partiet, i så store mængder at materialet menes at stamme fra en nedbrudt kirke. Ligeledes fra den sen. middelalder er våbenhuset ved s.portalen, delvis opført af sa. kvadermateriale som v.forlængelsen og m. tilfældigt indmurede sokkelblokke. I det ydre er våbenhusets mure sen. udbedret m. små sten, og i det indre er der middelald., faste bænke ved sidemurene. If. Pont.Atlas. V. 746 har kirken tidl. haft tårn m. højt spir, der skal være nedbrudt i beg. af 1800t. Et nyt, hvidkalket tårn er rejst ved v.gavlen 1924 efter tegn. af arkt. Flemming Geill, m. forhal og hovedindgang til kirken i v.muren. I kirkens indre, der dækkes af bjælkeloft, er korbuen bev. m. umage kragsten. På det murede alterbord står en renæssancetavle fra o. 1620 m. stor- og topstykke, korintiske søjler samt dydefigurer i sidevingerne; i felterne gl. malerier: nadveren i midtfeltet, korsfæstelsen og opstandelsen i det tvedelte topstykke, medens et nyere altermaleri, Martha og Maria (kopi efter A. Dorph), nu hænger på skibets s.væg. Alterstager m. drevne barokornamenter fra o. 1700. Romansk font af granit m. rundbuer og rankeslyng (Mackeprang. D. 322); fontehimmel fra o. 1600; sydty. dåbsfad fra o. 1575. Et sengotisk korbuekrucifiks er nu ophængt på skibets n.væg. Den rigt udskårne prædikestol, som if. malet indskr. er gjort 1618 under sgpr. Niels Hansen og værgen Erik Krestensen, foged på Rybjerg, på kirkens bekostning, har mandlige og kvindelige hermer som ramme om arkadefelternes malede apostelbilleder, medens opgangsfelterne har sindbilleder af dyder og apostle. I koret står en sengotisk degnestol fra 1500t. og en skriftestol m. panelfyldinger og arkadefelter fra o. 1600. Kirkens gl. bestand af stolegavle m. beslagornamenter i renæssance er særdeles velbevaret; tidl. har man konstateret indskårne årst. 1597 og 1606 (Ny kirkehist. Saml. I. 155). Nyt orgel 1964. Kirkeskib, orlogsfregat, bygget af eng. krigsfanger i Ringkøbing 1808 og skænket af byfoged Bork. På skibets n.væg er ophængt en nyere series pastorum, m. nogen anvendelse af 1600t.s snitværk. Den skriftløse klokke fra 1200t. (Uldall. 11) hang tidl. i et glamhul i v.gavlen. – En mindetavle over en præst m. versificeret indskr. er anbragt i skriftestolen, sandsynligvis over sgpr. Christen Christensen Allerup, † 1747. I tårnrummet en stor sten over papirfabrikør Fr. Stensen Nymølle, † 1830.

Litt.: H. Rabjerg. Sdr. Lem Kirke og dens Præster. 1944.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden Mads Lambæk († 1933).

Lem Sydsogns kirke i stationsbyen er opf. 1929–31 efter tegn. af arkt. E. Mindedal Rasmussen. Den har tårn i ø., skib og kor, hvidkalket og tækket m. vingetegl. Alterdekorationen er et forgyldt kors. To lysekroner i gl. stil. Døbefont af granit. Kirkeskib: fuldriggeren »Carmen« fra 1939.

Holmgård var i katolsk tid et bispelen under Ribe bispestol. Af lensmænd kendes Jep Grøn 1446 og 1449, 1453 Christiern Knudsen (Harbou), 1471 Jens Mortensen (Seefeld) til Refsnæs, der vist afløstes af Kjeld Iversen (Juel) til Astrup († 1536), som sa. m. sin hustru Karen Nielsdatter (Lange) 1497 blev forlenet m. H. af sin broder biskop Hartvig Juel i Ribe. Efter at H. ved reformationen var kommet til kronen beholdt familien forleningen, og 1556 overtog Kjeld Iversens sønnesøn Kjeld Iversen Juel († 1606) H., som hans moder fru Mette Munk til Stubbergd. († 1589) 1580 erhvervede m. seks gde og bol ved mageskifte m. kronen. Hendes brodersøn Fr. Munk til Krogsgd. solgte den 1624 til Knud Sørensen til Tredje (se ndf.), som 1661 skødede den (1662: 33 tdr. hartk., mølleskyld 8, gods 108) til sin datter Inger († 1718 i Degnbol) og svigersøn Erik Blik, fra hvem den (1688: 34 tdr. hartk.) 1675 ved indførsel blev udlagt til borgmester i Ringkøbing Jep Jepsen Tarm († 1689), hvis enke Birgitte Mortensdatter Beeske († 1711) 1699 skødede H. (30 tdr. hartk.) m. gods til sin datter Birgitte og svigersøn Jens Christensen Odderbech, efter hvis død 1741 H. (30, ml. 4 og gods 49 tdr. hartk.) ved auktion i hans dødsbo s.å. solgtes for 6058 rdl. til Laurs Nielsen Rindum i Ringkøbing († 1753). Han skødede 1750 H. m. ml. og gods (30, 8 og 162 tdr. hartk.) for 10.000 rdl. til sin søn Niels Rindum († 1795), hvis dødsbo ved auktion 1795 solgte godset separat, mens H. m. ml., Sdr. Lem kirke og en eng købtes for 11.620 rdl. af hans arvinger, som 1796 ved auktion solgte H. m.m. (i alt 34 1/2 tdr. hartk.) for 7200 rdl. til Anders Jensen Pugflod og Niels Jensen, der 1797 hver fik skøde på halvdelen (udstykning tilladt 1798). – Nørre Holmgård blev, efter at nogle parceller var frasolgt, 1809 (11 tdr. hartk.) solgt af A. J. Pugflod († 1815) for 2000 rdl. til hans svigersøn Johan Lassen († 1869), som 1819 skødede den for 3200 rbdl. sølv til Anders Chr. Jensen, der 1822 fik tilladelse til udstykning, men 1824 måtte lade gden gå til tvangsauktion, hvor den solgtes for 880 rbdl. r. s. til N. Strandbygaard til St. Skindbjerg († 1831), hvis svigersøn L. Chr. Ramsing havde den til 1838. Derefter har den tilhørt Knud Larsen († 1862), hans svigersøn Anders Peder Jensen og dennes svigersøn Hans Højbjerg, der solgte den til Knud Kjærsgaard. – Sønder Holmgård (14 1/2 tdr. hartk.) blev af Niels Jensen († 1819) 1801 skødet for 3600 rdl. til hans søn Jens Nielsen, der døde barnløs 1832, hvorefter Niels Buch, Ringkøbing ml., købte den til sin søn Niels Laurits Buch († 1872), hvis søn Jens Stokholm B. († 1918) 1910 solgte den (15 tdr. hartk.) for 104.000 kr. til Chr. Jepsen Lambæk. Sen. har den ofte skiftet ejer, og en del jord er frasolgt. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: J. Kinch i JySaml. V. 1874–75. 233–35. DLandbr. VIII. 1936. 245–46.

Tredje har tidl. været en hovedgd. 1487 nævnes Per Knutsen i T., 1511 og 1537 tilhørte den Søren Markvardsen, 1564 dennes sønner Christen og Knud Sørensen, 1587 og 1609 sidstn.s søn Søren Knudsen, hvis søn Knud Sørensen 1624 købte Holmgd. Han og hans svigersøn Erik Blik pantsatte 1670 T. (15 tdr. hartk.), som da endnu kaldes en hovedgd., til dr. Niels Benzon. Den var da »for rum tid siden« brændt.

Kærgård m.m., der havde ligget under Holmgd., var fra 1580 til 1624, da den lagdes under Lundenæs, et særligt, lille len. I K. (1688: 7 tdr. hartk.) boede Morten Jepsen Tarm til 1711, da han købte Rækkergd. 1771 solgtes den til selveje.

Nørhede (i Sdr. Lem so.?) skødede Christoffer Lunov 1629 til Otte Lunov, som 1632 mageskiftede den til jomfru Johanne Lykke, der s.å. forlenede den til Jens Fredberg og hustru på livstid.

Kolstrup tilhørte i 1300t. Poul Glob og blev 1406 af fru Mette Gundesdatter (Lange) solgt til kronen. Sen. hørte den under Holmgd.

Karsbækkloster m. Nymølle (3 1/2 tdr. hartk.) og lidt gods (i alt 10 tdr. hartk.) skal 1696 være skænket af Else v. Buchwald, enke efter Claus Ulrik Mormand († o. 1693), til underhold for en fattig adelsjomfru. 1718 var det beboet af Ellen Kirstine Lange, som døde dér o. 1743, hvorefter godset solgtes og kapitalen henlagdes til Lemvig hospital.

Degnbol var 1688 (6 tdr. hartk.) beboet af fru Ingeborg Brun. 1718 døde Inger Knudsdatter (tidl. til Holmgd.) i fattigdom i D.

So. har to genforeningssten, en ved Højmark forsamlingshus og en i anlægget Bækkelund ved Lem stat.

På heden i so.s sydl. del er i de sen. år (1960–64) opført en kirke, Helligkors kirke, m. tilh. refugium; den drivende kraft har været pastor Hakon Rabjerg, der havde erhvervet heden.

Nymølle var papirfabr. 1807–93.

Skove: Mourier Petersens plantage, anl. 1901, 316 ha, hvoraf en del i Ølstrup so. (jf. s. 508) og Øster Lem plantage, anl. 1952, 52 ha, tilh. begge A/S Plantningsselskabet Steen Blicher. Plantagerne er anl. på tidl. hede. Arealet til den første blev købt 1898, og ved kultiveringsarbejdet blev anv. fanger fra det dav. Horsens tugthus. Endv. ligger en del af Løvstrup plantage (jf. Hanning so. s. 514) i so. Mindre plantager tilh. endelig so.s gde.

I so. nævnes tidl. Bolshusene (1688 Boelshusene), der 1688 bestod af 4 huse, Kvab (1660 Quab), 2 gde i 1688, samt gdene Kløvdal (1610 Kløffdal), Lambæk Gren (1660 Lambech Grenn), Norbøl (1626 Norbøl), mul. dog fejl for Nørby, og Tuskær (1688 Tudskierhusz).

Fredede oldtidsminder: To stærkt ødelagte langdysser, en langhøj, 105 høje og et stort hedeareal m. oldtidsagre. Højene findes fortrinsvis i so.s østl., højere del. Adsk. af dem er store og anselige: 5 høje, deribl. Tolunding, på heden i so.s sø.hjørne, hvor der er en mængde høje; Tophøj og 3 Møgelhøje ved Fårborg; en høj ved Højmark og to ved skel mod Ølstrup. Den store Øster Lem hede, der er rig på oldtidsagre, blev købt af afdøde læge Anders Toft og skænket til Nationalmuseet. – Sløjfet el. ødelagt: 4 langdysser, 2 jættestuer og 128 høje.

Sdr. Lem so. var tidl. i kommunal henseende forenet m. annekset Ølstrup, men blev fra 1/4 1906 en egen kom.

I Sdr. L. so. fødtes 1838 politikeren Thomas Nielsen, 1861 landmanden Mads Lambæk, 1862 lægen Mikkel Hindhede, 1870 filosoffen Christian Lambek.

Litt.: Alfr. Kaae. Lem So. 1962.