Sønder Skast sogn

omgives af Ballum, Hjerpsted, Emmerlev, Brede og Randerup so. Det rummer to hovedtyper af landskaber, et vestl. gestområde, nemlig den nordøstl. del af Hjerpsted bakkeø, og et ø.f. denne beliggende moselandskab, der udgør ca. halvdelen af det store mosefelt Skast-Kogsbøl-Borg mose, der dækker den nordl. del af Sejersbæklavningen, som forbinder Ballummarsken m. marsken ved Højer. Sognegrænserne ligger m. undt. af nv.grænsen mod Ballum i mose- og hedeland, og som så mange andre af a.s so. udgør Sdr. Skast so. en smuk og harmonisk enhed m. centrum i en relativt frugtbar gest, omgivet af mindre gunstige jordbundstyper. s. 633 Højeste punkt er Landhøj, 14 m, ved so.s sydvestl. hjørne, so.s kerneområde omkr. Skast ligger i ca. 10 m og mosen i ca. 3 m m. ganske svagt fald, såvel mod s. til Sejersbækken som mod n. til de regulerede småbække i Ballum marsk. So.s bebyggelsesmæssige centrum er den åbne landsby Skast, der ligesom de ø.for liggende nabobyer Randerup, Borg m.fl. har et skelet af rektangulært anlagte byveje m. et åbent mønster af gårde og huse, der omfatter næsten alle ejendomme i so., dog m. undt. af en enkelt storgård og nogle nyanlagte småejendomme. Skast mose og de vestl. og sydl. grænseområder er helt folketomme. En del af mosen er reguleret og afvandet, medens store strækninger henligger i naturtilstand, der dog stedvis er forstyrret af bøndernes tørvegravning. En nyanlagt vej fører fra Skast over mosen mod Harres, den gl. vejlinie Ballum-Skast-Sejerslev er udbygget og delvis omlagt.

Areal i alt 1960: 1162 ha. Befolkning 26/9 1960: 234 indb. fordelt på 69 husstande (1860: 401, 1910: 281, 1921: 270, 1930: 258, 1955: 225). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 181 levede af landbr. m.v., 17 af håndv. og industri, 5 af handel og omsætning i øvrigt, 3 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 20 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Skast (1292 Skastæth; u. 1773–75, græsning m.m. 1786 og 1805) m. kirke og skole (meget gl.) m. børnebibl. (500 bd.). – Saml. af gde og hse: Hedehuse. – Gårde: Åsgd. (1498 Aass; 180 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 400, grv. 189); Skastgd. (96 ha; ejdv. 310, grv. 133).

Sdr. S. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ballum so. ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ballum so., bortset fra at so. hører under amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 210. lægd og har sessionssted i Løgumkloster.

Kirken, der hegnes af usædvanligt høje og brede kampestensdiger, omtales 1514 som viet Skt. Laurentius. Den består af senromansk apsis og kor m. samtidigt planlagt, men sen. fuldført skib, samt tårn mod v. og våbenhus mod s. fra o. 1525–50. Apsis og kor, der må henføres til o. 1225–50, er hovedsagelig opført af tufsten på hulkantet granitsokkel, men m. nogen anv. af munkesten, skibet overvejende af munkesten på skråkantsokkel af granit. Apsiden har tre blændingsfelter m. trappefriser foroven, medens koret og skibets ø.ende har endelisener. Korets mure har trappefriser, skibets lisener er ført helt op til murkronen. Dørene, der begge er tilmuret, n.sidens allr. i gotisk tid, s.sidens 1859, sidder i meget brede lisener og har udvendig rundbuede stik m. prydskifte af løbere. Apsis har mod ø. et lavt rundbuevindue, koret mod n. ét, skibet tre større, alle i brug. Skibets vestre taggavl står velbev. bag tårnet m. fem slanke højblændinger over savskifter og hver kronet af savskiftestumper – antagelig det ældste eksempel på Tørninglen-typen. Indvendig står apsis m. falset, spidsbuet apsisbue og halvkuppelhvælv, antagelig sen. indbygget, medens korbuen er fjernet, antagelig 1724. Kor og skib har flade bjælkelofter, fornyet 1941. Våbenhuset, der er forskudt helt mod v. og siden 1859 materialrum, har meget svære mure m. indvendige spareblændinger og asymmetrisk anbragt, fladrundbuet dør under taggavlens enkle blændingsudsmykning – to kors under savskifte. Tårnet, hvis krydshvælvede underrum m. delvis udmuret rundbue mod skibet er indr. til våbenhus 1859, har kun to stokv., og adgangen til det øvre er ad en stige. Gavlene vender mod ø.-v., og hele v.siden er fornyet 1859. Tagværkerne over apsis, kor og våbenhus er samtidige m. de respektive mure, skibets fornyet 1724, tårnets 1859. Bygn. er hvidtet m. undt. af tårnet. Dette og v.enden af skibets n.side har skifertag, våbenhuset tegltag, resten blytag. I våbenhusets gavl sidder der et solur af sten fra 1778. I apsidens nyere s.vindue sidder der et glasmaleri fra 1727 m. tremastet skib og indskr.: H. Andreas Beyer in Schast. – Inventaret er istandsat 1948 ved P. Kr. Andersen. Alterbordet dækkes af panel fra 1619 i Ribe-stil m. dyderelieffer i arkadefelter og bærer en gotisk fløjtavle fra første halvdel af 1400t. m. krucifiksgruppe fra 1948 af P.L. Brodersen i midtskabet og apostlene i fløjene. På fløjenes ydersider er der svage rester af opr. malerier under rester af figurbilleder fra 1700t. Stafferingen er sikkert fra 1762–63. Af en sengotisk †sidealtertavle er bev. en Maria m. barnet fra slutn. af 1400t. Alterkalken har fod fra o. 1500 m. lat. indskr.: »barmhjertighedsgave fra Peter Ugel«, knop og skaft fra o. 1600 og bæger fra 1851. Oblatæsken fra 1737 bærer navnet Peder Christiansen Beyerholm. Der er to sæt stager, det ene fra o. 1600, det andet, af messingblik, fra o. 1675–1700. En sengotisk messeklokke er ophængt under korets loft. Den romanske granitfont er af arkadetype (Mackeprang.D. 306, 310, 317) og fadet af tin vist fra midten af 1700t. Et sengotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. på nyere kors er usædvanligt smukt proportioneret. Prædikestolen m. reliefskåret årst. og signatur: 1585 I.S. er sikkert et Tønder-arbejde. I felterne kartoucher m. relieffer af Petrus, Johannes Evangelist, Frelseren, Johannes Døberen og Paulus. Stoleværket fra 1612 svarer til alterbordsforsiden. Bag altertavlen er der en skriftestol m. fyldingsdøre, hvorpå der er 1700t.s malerier. På skibets n.væg hænger der et maleri, Opstandelsen, fra 1727, givet af Andreas Hansen og hustru Ancke Beyers til minde om en datter, og på korets s.væg en ejendommelig passionstavle m. den korsfæstede i midten, omgivet af timetallene og små cirkelfelter m. scener af lidelseshistorien. På skibets s.væg hænger der et maleri fra 1800t., Kristus som den gode hyrde, i Carl Bloch-stil. Et trærelief, »Lader de små børn komme til mig«, er skåret af P. L. Brodersen. Den skriftløse klokke er fra sengotisk tid (Uldall. 134). – En mindetavle over faldne 1914–18 er skåret af P. L. Brodersen. Gravsten: 1) o. 1709, m. opr. og sekundære gravskrifter over Skastgårds ejere, der har haft en åben begravelse i kirken; 2) o. 1710, over Chresten Madsen, † 1699, og hustru Karen Beir Holms, † 1710; 3) Søren Pedersen Beir Halm(!), † 1714, og hustru, † 1709; 4) sgpr. Otto Dieterich Lutcken, † 1738; 5) sgpr. Chr. Petersen, † 1742; 6) jomfru Metta Hansens af Syndergaard, † 1751; 7) sognefoged Chr. Beyer af Aas, † 1760(?), og hustru Engeborg Beyers, † 1758 – m. halvfigur af ægteparret og otte børn; 8) jomfru Anne Maria Helena Beyer, † 1839.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1957. 1471–84.

Åsgård. På den ene af de 3 gde i Ås sad ca. 1750 sognefoged Christian Beyer. Ca. 1820 sammenstykkede Andreas Beyer († 1836) de 3 gde til en gd. på ca. 400 demat; dens nuv. areal er 180 ha. Sønnen Claus Beyer (1819–95) overtog gden 1844 og opførte 1856 stuehuset; sønnen Chr. Peter Beyer, der havde haft gden i forpagtning fra 1877, købte den 1900 efter moderens død; 1913 overtoges den af sønnen Hans Peter Beyer († 1943), derefter enken Wilhelmine B., f. Mehl. Ved gden er anbragt 2 ledpæle til minde om udskiftningen 1773. På den ene læses:

På den anden:

Litt.: Kirstine Hansen. Et nordslesvigsk hjem gennem 100 år. Erindringer fra Aasgaard. 1919.

Hovedbygningen er af røde sten m. rustikfugede hjørner, gennemgående frontispice og halvt afvalmet stråtag. Den er opf. 1856 af Claus Beyer. De samtidig opførte avlsbygninger er fornyet i nyere tid.

Skastgård har været 1 1/2 fæstegd. på 13 tdr. 2 skæpper hartk. under Schackenborg. På gden har været en indskr., der oplyste, at gden 1606 var bygget af brødrene Hans og Knud Absen og derefter beboet af Anders Andersen. Peder Beyer (1658–1722), der fra 1680 havde gden og fra sa. tid drev en betydelig handel på Holland, blev gennem sine mange børn stamfader til en udbredt slægt i Vestslesvig; derefter sønnen kirkeværge Peder Pedersen Beyer (1700–78), der fæstede gden 1737; sønnen sognefoged Peder Pedersen Beyer døde 1823 uden livsarvinger, og ejd. kom sen. til en slægtning Ellen Marie Nicolajsen i ægteskab m. Thøge Hansen Nicolajsen. Hendes nevø Peter Beyer Nicolajsen fik gden 1869, derefter sønnen Broder Thomsen Nicolajsen 1903, svigersønnen godsejer Anton Fritz Schifferer, Hohenwarte, 1926. 1939 købtes den af forp. Hans Linnet, St. Tønde, der 1940 solgte den til jordfordelingskommissionen for Tønder a. Efter jordfordeling og udstykning afhændedes gden 1941 m. et areal på ca. 75 ha for 143.640 kr. til Børge Jensen, der 1944 solgte til Marten Refslund Hansen for 243.500 kr.

På Pontoppidan’s Atlas’ tid (1781) havde gden »en temmelig stor og usædvanlig Bygning, opført i en Firkant af hugne Qvadersteene, med brolagt Gaardsrum og store runde Vinduer, samt med en paa tvende Steenpiller hvilende Hvælving over Vaanstuen«. Dette interessante anlæg ødelagdes ved en gennemgribende ombygning 1878, og samtidig forsvandt den over døren stående inskription: »Af Haab til Gud er dette Huus 1606 bygget af Brødrene Hans og Knud Absen, og derefter beboet af Anders Andersen, Peder Beyer og Peder Pedersen Beyer som Steenen 1751 til Amindelse opreiste«. Den fortsat meget anselige, firefløjede, sammenbyggede, stråtækte gd. er opført af rødviolette sten; avlslængerne, der har gennemkørselsport m. halvsøjler og svungen kvist, 1846 (moderniseret 1956), og stuehuset, der ligeledes har en gennemgående, mod gården svungen frontispice, 1878. Af de gl. bygn. er bev. dele af ø.længens ydermur (på en mursten ses indridset 1604), samt de ottekantede søjler i stuehuset. Ved indkørslen er rejst en høj kalkstensstele m. indskr.: »Gud give Landet Frugt og Fred / i Modgang giv Taalmodighed / og viis os Vey til Salighed«.

I det mageskiftebrev, hvorved Peter Rantzau 1579 erhvervede Trøjborg, er nævnt 2 gde i Skast. I gårdens Jb. 1577 er der tale om 2 halvgde samt om en afgift, som en mand i Skast betaler »vor den falckenherde«. I Jb. 1776 nævnes 1 mindre ejendom samt 2 frikøbte bønder, der kun betaler rekognition. O. 1855 var der 2 gde og 2 huse på i alt 10 1/2 tdr. hartk. og m. 17 beboere, som var en del af den s.k. Trøjborgske kommune. M. h. t. skattevæsen, skifte- og overformynderivæsen samt landvæsenssager hørte de under Ribe a. og kongerigsk lovgivning, men var i øvrigt tingpligtige under Højer hrd., også m. h. t. pante- og auktionsvæsen.

I Ribe kapitels Jb. fra 1530 opføres under Skast 1 gd. I Riberhus lens Jb. fra 1537–38 finder 4 gde i Skast, mul. opr. hørende under Møgeltønder, thi i forleningsbrevet for hr. Morten Jensen på denne gd. 1417 nævnes 3 mænd i Skast. Et skatteregister fra 1543 over domherre Gunde Langes tjenere nævner 1 mand i Skast. Ribe kapitel havde 1663 1 gd. i Skast. Ved skøde af 3/3 1663 overgik den til feltherre Hans Schack, der samtidig erhvervede de 5 gde og 6 otteskillingsmænd, som Ribe hospital havde i Skast. Hospitalet havde 1552 af kongen fået 3 gde og 3 bol i denne by. I matr. 1688 er opf. 6 gde, heraf 4 under Schackenborg, 2 under Trøjborg. I Schackenborg Jb. 1792 er opført: Peder Beyers gård på godt 13 tdr. hartk. Peter Petersens 3/4 ødegd., skødet til ejendom 1778 og udstykket i mange parceller. Desuden var der i Skast 1 helgd., 1 halvgd. og 15 kåd. O. 1860 var der i Skast by og so. 3 gde og 19 huse, som var schackenborgske. De var tingpligtige under Ballum birk. O. 1860 var der 401 indbyggere i so., heraf 139 el. 34,7% kongerigske.

Grev Nicolai af Holsten bekræftede 1383 et skøde, hvorved fru Helena, datter af hr. Johannes Hviding, skødede Løgum kloster sin fædr. arv i Højer og Skast. 2 gde, som klostret havde i Skast, var blevet pantsat til Iffuen Iffuensen. Biskop Iver Munk af Ribe indløste dem af Erik Howenschield og gav dem 1516 tilbage til klostret. Det må have været alt, hvad klostret ejede i Skast, thi i skatteregistret fra 1548 er kun opført 2 ejendomme, ligesom Jb. for Løgumkloster a. 1607 kun har 2 gde, 1 helgd. og 1 halvgd. Disse hørte under Svanstrup fogderi, men var tingpligtige under herredet.

I Tønder a.s Jb. 1543 er opført 3 ejendomme i Skast, mens der i et skatteregister fra sa. år er nævnt 5 mænd i denne by. I Tønder a.s Jb. 1613 er opført 2 halve selvejergde og halvanden selvejergd., der synes delt på 3 mænd. Endv. et stykke stufjord, hvori kan sås 4 tdr. korn, 1 selvejertoft og 1 stykke fæstejord, tilh. Skast kirke. Også heri kan der sås 4 tdr. korn. Desuden 10 kådnere.

O. 1770 var der i Sdr. Skast so. 5 gde under Tønder amt. Desuden 17 kådnere, som betalte kontribution, og 6 forbedelser. De var ansat til 2 103/192 plov og var tingpligtige under Højer hrd. Foruden de kongerigske gde var der 2 løgumklosterske gde. Det havde været planen at anlægge 2 koloniststeder i so., men dette var ikke sket. O. 1825 var den slesvigske del af so. ansat til 429 skattetdr. Der var her 47 malkekøer, 72 ungkreaturer, 24 heste, 74 får, 7 svin, 14 bistader, og der kunne sås 30 tdr. rug, 27 tdr. havre, 10 tdr. byg og 10 tdr. boghvede (v. Rosen).

Sdr. Skast so. hørte i middelalderen til Ribe stift. Efter 1544 gjorde hertugen krav på den kirkelige overhøjhed, og ved Kolding-recessen 1576 og voldgiftskendelsen af 1578 kom so. under hertugen. Kort efter blev det lagt under den gottorpske generalsuperintendent, altså Slesvig stift. Indtil o. 1668 havde ærkedegnen dog ret til sa. m. de fyrstelige amtsskrivere at høre kirkeregnskaberne. Derefter overtog provsten i Tønder denne opgave.

En by Nr. Skast, der lå n.f. Skast, skal efter sagnet være forsv. i 1300t. En gd. ø.f. Skast skal være afbrændt af Wallensteins tropper. Stedet kaldtes sen. Ødegård el. Ødestavn. Også en herregård Bobensmark (Bavnsmark) skal have ligget i sognet.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. Angående valg før 1920 se Hjerpsted so. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 176 da., 3 ty. (tilrejsende 22 da., 5 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 95 da., 0 ty., 0 S.; 11/4 1924: 79 da., 4 ty., 9 S.; 2/12 1926: 98 da., 10 ty., 3 S.; 24/4 1929: 92 da., 5 ty., 7 S.; 16/11 1932: 92 da., 3 ty., 4 S.; 22/10 1935: 88 da., 4 ty., 17 S.; 3/4 1939: 118 da., 0 ty.; 28/10 1947: 105 da., 1 ty.; 5/9 1950: 88 da., 0 ty.; 22/9 1953: 97 da., 2 ty.; 14/5 1957: 111 da., 1 ty.; 15/11 1960: 112 da., 2 ty.; 22/9 1964: 114 da., 0 ty.

Skove: Kun lidt skov. Til Åsgård 13 ha. I en mose er fundet gl. træstammer.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 under Ballum amtsforstanderskab. Også under den prøjsiske administration udgjorde so. en kom.

Personregisterdistr.: Skast.

Litt.: N. C. Smith. Forholdene i et vestslesvigsk sogn for 100 år siden, SdjyM. 1954. 49–60.