Store Dalby sogn

(Hedensted-St. D. kom.) omgives af Bjerre hrd. (del af Urlev og Ørum so.) samt Hedensted og Urlev so. Grænsen til Bjerre hrd. dannes af Ørum å, der ledsages af to flodterrasser af senglacial oprindelse. Den øverste af disse har eroderet en tydelig skrænt i den bølgede, ret sandede moræneoverflade. Eneste skov er St. Dalby skov.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).
s. 1017

Areal i alt 1960: 467 ha. Befolkning 26/9 1960: 180 indb. fordelt på 47 husstande (1801: 86, 1850: 156, 1901: 187, 1930: 201, 1955: 182).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byen: St. Dalby (1300t. Dalbydigeermark, *1420 Dalby; u. 1797) m. kirke, forskole (de større klasser går i centralskolen i Hedensted), bibl. (i skolen; opret. 1898; 2700 bd.) og missionshus (opf. 1894). – Gårde: Stovnbjerggd. (1610 Stounbierig, 1683 Stouenbierg gaard; 11,9 tdr. hartk., 109 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 520, grv. 228); Dalby Østergd.; Højløkke; Margrethesminde.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

St. D. so., der sa. m. Hedensted so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hedensted so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 134. lægd og har sessionssted i Vejle.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Den lille, hvidkalkede kirke består i sin kerne af romansk kor og skib m. våbenhus mod s. og klokkekam over v.gavlen fra 1868. Den romanske bygn. er opr. opf. af rå og kløvet kamp m. tilhugne hjørnekvadre, men præges som helhed af gennemgribende skalmuringer m. små mursten. Af opr. enkeltheder er bev. den runde korbue m. hulkantprofilerede kragsten, den retkantede s.dør, den næsten udslettede n.dør samt to rundbuevinduer mod n., ét i skibet, ét i koret, begge tilmuret i lysningen. I sengotisk tid indsattes i koret ét, i skibet to krydshvælv. Ved en hovedistandsættelse 1868 skalmuredes store dele af ydermurene, korgavlen fornyedes næsten helt, og der opførtes et våbenhus. – Altertavlen består af en yderst enkel renæssanceramme om et maleri fra 1800t.s anden halvdel, Kristus helbreder en syg. Forsølvede barokstager m. snoede skafter. Romansk granitfont – cylindrisk kumme m. indristet bladranke, keglestubfod m. hjørneblokke. Den er beslægtet m. fontene i Korning og Ølsted (Mackeprang.D. 281–82). Nederl. fad o. 1620 m. drevet fremstilling af syndefaldet. Prædikestol i ungreuæssance, o. 1575, m. grotesk-ornamentik, stærkt restaureret. Tøndeformet klokke fra slutn. af 1500t. af Jørgen Hansen. – Gravtræ over Laurids Michelsen i Stoenbiere, † 1651, og hustru Anne Madsdatter, † 1671. En baroksten m. figurer er gået i to stykker, det ene ligger under fonten, det andet indsat i dørnichen. Desuden to små gravfliser.

Erik Horskjær redaktør

Stovnbjerggård lå som jordegen gd. under Bygholm (1662: 31/2, 1770: 8 tdr. hartk.). 1844 købtes den for ca. 12.000 rdl. af Nicolaj August Th. Harries, der 1858 solgte den for 45.000 rdl. til I. C. Abrahamsen til Hvejselgd. 1860 kom den til I. Hansen, Horsens, 1868 for 60.000 rdl. til cand. phil. C. Gjedde fra Højris på Mors, 1874 for 66.500 rdl. til grev Christian Bille Scheel († 1916), 1876 for 140.000 kr. til Ludvig A. Neergaard til Møballegd. († 1904), 1878 for 138.000 kr. til A. Dons, sen. til Grættrup Nedergd., 1882 for 140.000 kr. til forp. R. V. F. V. Jensen, Bygholm († 1887), hvis enke Poula O. Jensen 1892 solgte S. for 126.000 kr. til Rasmus Ingwersen († 1938), hvis enke 1944 solgte den til propr. E. Lorenzen, Urlevgd.; 1961 overtoges den af sønnen Kjeld Lorenzen.

Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.

Litt.: DLandbr. V. 95–97.

Hovedbygningen udgør sa. m. ladegården et nobelt, lille anlæg af fin helhed, opf. 1853–57. Hovedbygn. er en anselig, hvidkalket, grundmuret bygn., opf. i én etage over høj, let fremspringende kælder m. gennemgående frontispice over tre fag, afsluttet af lav trekantfronton. Vinduerne, der foroven er afrundede, bæres af konsoller, og gavlene er halvt afvalmede.

Den trelængede ladegård er rødkalket m. hvide pilastre. Gden ligger højt i et overordentligt naturskønt terræn. I en gravlund er propr. Rasmus Ingwersen begr.

Flemming Jerk arkivar

Skove: Kun lidt skov. St. Dalby skov er opdelt i flere parceller, der tilh. so.s gde. Til Stovnbjerggård hører 8 ha, der mest består af hvidel og birk på stærkt kuperet terræn. Til Dalby Østergård hører 7 ha af St. Dalby skov.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Litt.: Jacob Jacobsen. Hedensted og Store Dalby Sognes Historie. 1937. 63–67.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 høje.

St. Dalby var anneks til Urlev-Stenderup indtil 16/2 1759, da det blev anneks til Hedensted.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: Se under Hedensted so.