Købstad: Frederiksværk, se s. 81. Sognene: Tjæreby, Alsønderup, Skævinge, Strø, Lille Lyngby, Ølsted, Kregme, Vinderød, Melby og Torup.
Herredet er det nordvestligste i Frederiksborg amt og omgives af Holbo hrd., Lynge-Frederiksborg hrd., Roskilde fjord, Isefjord og Kattegat. Til herredet hører halvøen Halsnæs og landet v. og s.f. Arresø.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Herredets areal udgør 1951: 21.187 ha, heraf var 13.793 ha landbrugsareal, 1658 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 604 ha private haver, 125 ha gartnerier og frugtplantager, 575 ha bebygget grund og gårdsplads, 432 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 479 ha byggegrunde, kirkegårde, sportspladser olgn., 423 ha tørvemoser, 213 ha klit, hede olgn. og 2885 ha vandarealer. Folketallet var m. Frederiksværk 1950: 18.425 (1801: 6688, 1850: 10.065, 1901: 10.597, 1930: 12.760). Kreaturholdet var i juli 1951 2279 heste, 12.217 stk. hornkvæg (heraf 6425 malkekøer), 14.512 svin og 100.962 høns (hvoraf 40.411 høner).
S. hrd. udgør sa.m. Holbo hrd. eet provsti med 17 pastorater, hvortil også (som anneks til Strø) Gørløse i Lynge-Frederiksborg hrd. hører.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Strø, Lynge og Jørlunde herreder var i middelalderen lagt sammen til een jurisdiktion Try hrd. o: de tre hrdr. (*1248: Thryggæ hæræths thing, 1257: in trium provinciarum placito). Måske var det opr. et gejstligt provsteting, da decanus i Kbh.s kapitel havde den gejstlige jurisdiktion i de 3 hrdr. 1562 blev Strø og en del af Lynge og Jørlunde hrdr. lagt u. Fr.borg birk, hvorefter Try hrd. ikke nævnes.
Gunnar Olsen landsarkivar, dr. phil.
Litt.: H. Knudsen. Danm. i Middelalderen. 1 Hft. (Strø hrd.). 1834. O. Nielsen. Sysselindd. i Danmark. 1867. A. P. Andersen. Try Hrd., AarbFrborg. 1909. K. C. Rockstroh. Om Frederiksværkegnen for 200 Aar siden, AarbFrborg. 1912, 39–107. Th. Gravlund. Herredsbogen. Sjælland. 1926. 94–102.
Under den ældre stenalder, da kystlinien ved den sen. foregåede landhævning lå c. 4 m lavere, så hrd. anderledes ud end nu. Halsnæs var ved et sund skilt fra det øvrige og desuden selv ved et andet sund, ml. Torup og Torpmagle, delt i to øer, hvorved nogle holme. – 1370 nævnes en sen. forsv. landsby Thorkilsthorp.