Thisted landsogn

(T. landso. kom.) består af to adskilte dele. Den vestl. og større del omgives af Thisted kbst., Thisted bredning (ved Dragsbæk), Tilsted, Torsted og Skinnerup so. Det temmelig bakkede land når indtil 45 m og gennemskæres af en lang, smal dal i den østl. del. s. 583 De ret gode og til dels lerede jorder hviler på højtliggende kalkundergrund. Gennem det skovløse so. går jernbanerne Thisted-Fjerritslev og Thisted-Struer, hovedvej A 11 og landevejene fra Thisted til Hansted, henh. Vorupør. – Den mindre østl. del af landso. omgives af Hillerslev hrd. (Hillerslev og Sennels so.), Limfjorden (Thisted bredning) samt Thisted kbst. Det jævnt bakkede og gennemgående frugtbare land danner klinter ud til Limfjorden, hvorfra kløfter skærer sig ind i land. Herude ligger Eshøj plantage, so.s eneste plantning.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1955: 939 ha. Befolkning 1/10 1955: 1500 indb. fordelt på 473 husstande (1801: 241, 1850: 341, 1901: 582, 1930: 856). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 387 levede af landbrug m.v., 389 af håndværk og industri, 223 af handel og omsætning, 102 af transportvirksomhed, 94 af administration og liberale erhverv og 132 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 16 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. ligger Tingstrup (* 1408 Thinnstrup, 1476 Thynstrup; u. 1797), forstadsbebyggelse m. centralskole (opf. 1954, arkt. J. Foged og Poul Hansen, Thisted; under udvidelse 1961) og kom.kontor (opf. 1949); Dragsbæk (1664 Drasbech Mølle), forstadsbebyggelse m. maltfabr. (25 arb.) og margarinefabr. (8 arb.); Torp (* 1400 Torp; u. 1793), forstadsbebyggelse – de tre forstadsbebyggelser havde 1955 i alt 1056 indb. fordelt på 360 husstande (1930: 363 indb.); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 71 levede af landbrug m.v., 340 af håndværk og industri, 197 af handel og omsætning, 102 af transportvirksomhed, 81 af administration og liberale erhverv og 116 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. andelsvaskeri (opf. 1952); Fårtoft (1365 Foræthoft, 1406 Faartoftæ, Fartoftæ, Faretofte; u. 1797). – Gårde: Landlyst m. teglværk; Grønland; Nørremølle; Vintersmølle.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

T. landso. udgør én sognekom. og sa. m. Thisted kbst. og Tilsted so. ét pastorat, hører under 81. retskr. (Thisted) og har tingsted i Thisted, under 53. politikr. (Thisted), Thisted amtstuedistrikt med amtstue i Thisted, under 51. lægekr. (Thisted), 59. skattekr. (Thisted), 19. skyldkr. (Thisted amtr.kr.) og amtets 1. folketingsopstillingskr. (Thisted). So. udgør 5. udskrivningskr., 568. lægd og har sessionssted i Thisted. De i so. beliggende forstadsbebyggelser hører sa. m. Thisted kbst. og forstadsbebyggelsen Dragsbæk i Tilsted so. under 86. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i Thisted politikr.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Skove: Der findes kun Eshøj plantage (17 ha), som ligger ned mod fjorden i et smukt bakket terræn med mange kæmpehøje. I plantagen, der ejes af et aktieselskab, findes en pavillon.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Landlyst tilhørte 1820 løjtn. Ole Adolph Brorson Toft fra Ullerup, 1850 Jens Peter Johannes Aagaard og fra 1865 apoteker Martin Nicolai Schibbye. Han solgte den 1872 til Johs. Madsen, der 1875 afhændede den (13 tdr. hartk.) for 82.000 kr. til kbmd. Peder Brix i Ålborg. Efter dennes død 1885 overgik L. til sønnen amtsrådsmedl. Anton Emil Brix, der ejede den til sin død 1946; nuv. ejer er hans søn, teglværksejer Peder Brix.

Knud Prange arkivar, mag. art.

Fredede oldtidsminder: Den anselige langhøj Langdos, opr. ca. 150 m lang, nu 108. 7 høje, hvoriblandt de store Eshøj og Drengshøj. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje; i en af dem er der i en stenkiste fundet halsring, tutulus, 2 armbånd, bøjlenål og guldfingerring.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. I. 1943. 160.

Genforeningssten i Tingstrup skolegård (AarbThisted. 1925. 29f.), rejst 1920.

Der har været to hellige kilder i so., i Tingstrup og Fårtoft (Schmidt. DH. 133).

Dragsbæk vandmølle nævnes 1662, var øde 1688 (AarbThisted. 1940. 291 f.).

I el. ved Dragsbæk lå i middelalderen et kapel, der mindes i den nuv. Kapelstensvej.

I so. fødtes 1866 forretningsmanden, politikeren og diplomaten Poul Nørgaard.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.