(T. kom.) omgives af Vesterhavet, Thyborøn kanal og Nissum bredning samt af Harboør so. So., der er hrd.s mindste, omfatter kun den alleryderste del af Thyborøn tange, fra høfde 54 og frem til Limfjordens indløb. På en delvis opfyldt sandflade bag ved havdiget ligger fiskerbyen Thyborøn, der også er blevet til et bade- og udflugtssted. Som et led i de stedfindende sikringsarbejder er såvel jernbane som vej ført frem til Thyborøn ad et højt, tilbagetrukket dige.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 192 ha. Befolkning 26/9 1960: 2134 indb. fordelt på 583 husstande (1930: 607, 1955: 1880). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 875 levede af fiskeri m.v., 471 af håndv. og industri, 296 af handel og omsætning i øvrigt, 233 af transportvirksomhed, 79 af administration og liberale erhverv, 45 af anden erhvervsvirksomhed og 126 af formue, rente, understøttelse m.v.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv.
Hele Thyborøn so. er bymæssigt bebygget. Thyborøn hørte indtil 1921 i kirkelig henseende til Agger so. (Thisted a., Ålborg stift), men blev ved bekendtgørelse s. 229 af 31/1 1921 i kirkelig henseende henlagt til Harboør so. (Thisted a., Viborg stift); i kommunal henseende hørte byen indtil 1954 til Agger so. i Vestervig-Agger kom. (Thisted a.); fra 1/4 1954 blev Thyborøn et selvstændigt so. og en selvstændig kom. og overført til Ringkøbing a.
Fra Thyborøn havn.
Thyborøn so. udgør herefter én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift. So. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harboør so., bortset fra at Thyborøn hører under Thisted a.s 2. folketingsopstillingskr. (Hurup). So. hører under 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 200b. lægd og har sessionssted i Lemvig.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I sognet byen: Thyborøn (*1531 Thyboe rønn, 1664 Thybo Røn) m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1949–52, udv. 1959–60, arkt. Jac. E. Kjær), navigationsskole, bibl. (i skolen; opret. 1953; 4300 bd.), missionshus (Karmel, opf. 1923, udv. 1935), kom.kontor (opf. 1961, arkt. Jac. E. Kjær), landbetjentbol., alderdomshjem (opf. 1963, arkt. Jac. E. Kjær; 21 pl.), sportsplads, biograf, sømandshjem, to restaurationer, filialer af Lemvig Bank, Lemvig Folkebank og Lemvig Spare- og Laanekasse, Thyborøn Andels Fiskeindustri, A/S Thyborøn Isværk, 9 minkfarme, jernbanestat., posteksp., toldkammer, lodsstation, redningsstation og telf.central.
Thyborøn havn anlagdes 1915–18 af staten og sorterer under vandbygningsvæsenet. Den består af en yderhavn m. en vanddybde på 6,5 m, og en inderhavn m. vanddybde 4,5 m; det samlede vandareal er 25 ha og kajlængden 3160 m. I havnen er hjemmehørende 198 fiskefartøjer, hvoraf 185 over 15 t. Havnen besøgtes 1963 af 12.142 danske og 367 udenlandske fiskefartøjer, samt 1797 andre fartøjer; i alt blev der indbragt 60.466 t fisk til en værdi af 32 mill. kr. Fiskeriet fra Thyborøn s. 230 drives af 650 erhvervsfiskere, hvoraf 350 er bosiddende i byen, de andre fortrinsvis i Harboør. I havnen er stationeret statens redningsskib og en motorredningsbåd. Foruden de ovenn. institutioner og virksomheder findes der på havnen skibsværft (til 60 t-både), maskinreparationsværksteder, trawlbinderier, oliedepoter, to fiskeauktionshaller, radiostation, fyr og anduvningsfyr.
1 Mindesten (Dr. A.C.V.Rasch)
2 Politistation
3 Præstebolig
4 Sognekirke
5 Telegrafekspedition
6 Kommunekontor
7 Kommuneskole
8 Spare- og lånekasse for Lemvig købstad og omegn
9 Lemvig Folkebank
10 Lodsstation
11 Banegård. Postkontor
12 Køle-og frysehus
13 Auktionshal
14 Isværk
15 Havnekontor
16 Toldkontrol
17 Fiskerikontrollen
18 Sømandshjem
19 Auktionshal
20 Lemvig Bank
21 Redningsstation
22 Skibsværft
23 Isværk
24 Thyborøn Andelsfiske industri
G. E. C. Gads Forlag
Revideret 1961. Geodætisk Institut. Eneret
På Svaneholm findes et vinkelfyr (opf. 1922), hvidt, rødt og grønt lynfyr på et jernstativ.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Thyborøn
by ligger ved Thyborøn kanal, Limfjordens vestl. åbning ud mod Nordsøen, på n.spidsen af Harboør tange. Byen ligger under 56°42’ n.br. og 8°14’ ø.l. for Grw. (4°22’ v.l. for Kbh.). Fra Thyborøn er der til Lemvig 24 km s. 231 ad landevejen og 29 km ad jernbanen, til Struer 48 km ad landevejen og 91 km ad jernbanen (over Vemb og Holstebro), og til Holstebro 63 km ad landevejen og 76 km ad jernbanen. Byen ligger i meget lavt terræn, 1–4 m o.h., beskyttet mod den åbne Nordsø i v. og den strømfarlige T. kanal i n. ved diger og høfder. Langs kysterne strækker sig her udbredte sandområder. Mod ø., beskyttet af selve Harboør tangens n.spids, ligger den store havn, en af Danmarks betydeligste fiskerihavne, bygget if. lov af 29/5 1914. – Byen kan naturligt deles i to bydele: en ved havnen og en omkr. kirken. I den nordl. del af havnekvarteret begynder Vesterhavsgade, der som hovedgade fører mod sv. gennem bydelen ved kirken. Til denne støder havnekvarterets egl. strøggade, Bredgade, som udgår fra havnen. Her, i Havnegade, findes de fleste af de til fiskerihavnen knyttede foretagender: fiskeriauktionshaller, havne- og toldkontorer m.v. N.f. Bredgade ligger banegården, men i bydelen omkr. kirken ligger et trinbræt for jernbanen. Fra krydset Bredgade-Vesterhavsgade udgår Harboørvej, der fører mod s. som landevejen mod Lemvig, ført på en dæmning over de lavvandede områder, over halvøen Rønland og videre over Nissum bredning til Harboør. Den ledsages af jernbanen, som dog et par km s.f. byen ledes på en anden dæmning ud på selve Harboør-tangen og forbi bydelen ved kirken. Ved de sydl. havnebassiner, som er de nyeste, er opstået adsk. industrivirksomheder.
Thyborøn er først og fremmest den store fiskerihavn. Af de (1960) 791 personer, der betegnes som erhvervsaktive, er 293 fiskere. Byen er (1963) Danmarks fjerdevigtigste fiskerihavn, efter Esbjerg, Skagen og Hirtshals, både m. h. t. landet mængde (60.466 t) og fangstens værdi (32 mill. kr.). Fangsten foregår ganske overvejende i Nordsøen, hvor fladfisk, og især rødspætter, er vigtigst. Også torskefisk, sild, makrel, industrifisk og – hovedsagelig i Limfjorden – ål må nævnes. Fiskebiler sørger for hurtig transport fra fiskeriauktionshallerne til markederne, der hovedsagelig ligger i det sydl. udland. Byens industrier, der næsten udelukkende står i forb. m. byens funktion som fiskerihavn, beskæftiger 200 personer. Her må fremhæves hermetikindustri, isværker, bådeværft, køle- og frysehus. Som oplandsby er Thyborøn praktisk taget uden nogen som helst betydning, p.gr.af sin isolerede beliggenhed. Tværtimod vil folk fra Thyborøn normalt foretage indkøb i Lemvig og ofte større indkøb i Holstebro. Privatbanen Thyborøn-Lemvig-Vemb forbinder byen m. den vestjy. længdebane.
Aage Aagesen docent, dr. phil.
Kirken, er beliggende midt i Thyborøn by, mens kgd. ligger længere mod ø. Det er en korskirke m. kor og tårn opf. 1908 efter tegn. af arkt. H. Paludan. Skibet har røde mursten, bjælkeloft og vingetegl; tårnet er hvidkalket. Altertavle m. opstandelsen. Granitfont i romansk form. Kirkeskib, »Dannebrog«, fra ca. 1750.
Aage Roussell overinspektør, arkitekt, dr. phil.
Angående Thyborøn Kanal se VI. 660.
Der er ingen oldtidsmindesmærker i so.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Litt.: V. Vestergaard Jensen. En omstridt plet. Lidt Thyborønhistorie. 1958.