Toftlund sogn

omgives af Gram, Tislund, Bevtoft, Agerskov og Branderup so. samt af Tønder a. (Arrild og Højrup so.). Toftlund so. ligger langs n.randen af den store bakkeø af sa. navn (benævnes Rangstrup hrd.s bakkeø i Trap 4. udg.). Mod n. grænser so. til Gels å, mod v. følger grænsen den lavning, hvori Skallebæk har sit leje, og mod s. følger den Fiskbæk. Begge disse vandløb løber mod Brede å. Bakkeøen, der indtager største delen af so.s areal, har de sædvanlige kuppelformer, men højderne er lavere end i de n.for liggende sogne. Højeste punkt er Kirkebakken i Toftlund, 57 m, og de mellemliggende lavninger ligger ofte i omtr. sa. niveau som de n.for liggende smeltevandsflader. Det er karakteristisk for so., at topografien er svagere udformet end normalt for en bakkeø. Således findes der ikke en eneste egl. skrænt i so. – heller ikke ml. bakkeø og hedeslette – hvorfor overgangene ml. disse i alle henseender så tydeligt forsk. landskabsformer ofte tilsløres, bl.a. af tørvedannelser i sådanne lavninger, hvor vandafledningen er vanskelig. Også lavninger ml. de lave bakkeø-kupler er i mange tilfælde tørvefyldte og lyngbevoksede. To af kuplerne, begge mod n., nemlig Ørderup og Stenderup, er vel markerede og når henh. højder på 38 og 40 m. De s.gående, åførende dale (Fiskbæk og Skallebæk) er terrænmæssigt svagt udformede og udgør en del af et forgrenet system af lavninger i højden 23–30 m, som i so.s ydre dele giver landskabet en særl. karakter og i øvrigt indtager en anselig del af arealet. N.f. randen af Toftlund bakkeø ligger en ca. 4 km bred hedeslette, der indtager hele arealet ml. Nustrup og Toftlund bakkeø. Området er delt ml. so., men dog således at de største områder hører til Gram og Tislund so. og kun en mindre del til Toftlund. Denne flade er delvis tørveklædt og lyngbevokset og er nu i ret stort omfang kultiveret ved udgrøftning og kanalisering.

Bebyggelsesbilledet svarer til det komplicerede landskabelige mønster. Den centrale bebyggelse, Toftlund, beslaglægger den største og mest sammenhængende af bakkeø-kuplerne. Lokale centre er udformet på Ørderup- og Stenderupkuplerne. De øvr. højereliggende, velafvandede partier af bakkeø-terrænet har en spredt, men mod v. meget sparsom bebyggelse. De lavereliggende, vandlidende og sandede områder har indtil den nyeste tid været folketomme, men har i de seneste årtier været genstand for kultivering og bebyggelse. So. er skovfattigt, men man har navnlig mod v. en del kratbevoksede områder m. eg, enebær og, i mere fugtige områder, m. el. I øvrigt er der foregået tilplantning i sådanne områder, der er mindre velegnet til landbr.

Toftlund er so.s vejcentrum m. forbindelser mod Ribe, Gram og Bevtoft. Diagonalvejen Kolding-Tønder går forbi Toftlund, der i øvrigt har fået et system af omkørselsveje. Amtsbanen Haderslev-Arnum er nedlagt.

Areal i alt 1960: 4763 ha. Befolkning 26/9 1960: 2566 indb. fordelt på 781 husstande (1860: 1025, 1910: 1714, 1921: 1731, 1930: 1979, 1955: 2577 indb.). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 683 levede af landbr. m.v., 681 af håndv. og industri, 391 af handel og omsætning i øvrigt, 154 af transportvirksomhed, 241 af administration og liberale erhverv, 74 af anden erhvervsvirksomhed og 301 af formue, rente, understøttelse olgn.; 41 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Toftlund (*1510 Tofftlund(t); u. 1776 og 1840 (mose)) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1814 indb. fordelt på 588 husstande (1955: 1724, 1930: 1298 indb.); fordelingen efter erhverv var flg.: 100 levede af landbr. m.v., 609 af håndv. og industri, 373 af handel og omsætning i øvrigt, 138 af transportvirksomhed, 228 af administration og liberale erhverv, 73 af anden erhvervsvirksomhed og 259 af formue, rente, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (ny under opførelse 1964), Toftlund Borger- og Realskole (opf. 1923, arkt. Aakjær, udv. 1940, arkt. Holtner, og 1964, arkt. Thomsen; 400 elever, 21 lærere), handelsskole, oplandsbibliotek (i Danske Forenings Hus, opret. 1872, reorganiseret 1935, 1964 kommunalt; 4850 bd.), luthersk missionshus, kom.kontor (i tidl. tysk skole), politistation, retsafdelingslokale (under dommeren i Rødding), alderdomshjem, børnehjem (under Nordslesvigs Asylforening, opret. 1919), apotek (opret. 1877, nybygget), redningskorpsstat., stadion m. friluftsbad, Toftlundhallen (opf. 1965 m. frivillig arbejdskraft fra Renbæklejren), biograf, Centralhotellet, Frosch’s Hotel, Østerkro, Toftlund og Omegn Sparekasse (opret. 1872; 31/3 1964 var sparernes tilgodehavende 9,5 mill. kr., reserver 699.000 kr.), filialer af Handelsbanken, Andelsbanken og Haderslev Bank, andelsmejeri (opret. 1900), tekstilfabr. (nyanlagt, ca. 60 ans.), fabrikken »Traktola« (traktorførerhuse, ca. 40 ans.), andelskartoffelmelsfabr. Sønderjylland (opret. 1934, ca. 40 ans.), cementstøberi, bogtrykkeri, rutebilstat., postkontor og telf.central; Stenderup (*1345 Stendorp; u. 1734 og 1778) m. skole (udv. 1956); Ørderup (1292 Iurthrup, 1541 Ordrup; u. 1771 og 1779); Allerup (*1521 Alderup; u. 1716, 1796 og 1815; m. skole (opf. 1943). – Saml. af gde og hse: Hølleskov; Pughøj; Rømet (*1455 Roymud, *1508 Römet; u. 1791); Kirkehøj; Stenderupgde; Lindholm; Allerup Mark; Nørremark; Enemark (*1508 Jenmerck; u. 1775). – Gårde: Gravlund (u. 1777; 127 ha; ejdv. 335, grv. 119); Enggd. (102 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 325, grv. 107); en gård i Allerup (mart. nr. 13; 152 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 350, grv. 142); en gård i Ørderup (Stenderup art. nr. 4; 97 ha; ejdv. 300, grv. 106); Herrestedgd. (100 ha; s. 353 ejdv. 280, grv. 127); Musvanggd. (1583 Musvang; tilhører kartoffelmelsfabr.; 81 ha; ejdv. 280, grv. 93); Kærgd. (1547 Kiargaard); Ollerupgd.; Stavningsgd.; Knoldkærgd.; St. Havrebæk; Lebæk; Korsbjerg; Holbækgd.; Lindholmgd.; Løbækgd.; Popgd.; Skovlund; Skovsbjerg; Humlehave.

Toftlund

by (1814 indb. i 1960) ligger på Toftlund bakkeø, i et overvejende leret morænelandskab fra den næstsidste istid. Byen ligger under 55°12’ n.br. s. 354 og 9° 4’ ø.l. for Grw. (3° 30’ v.l. for Kbh.). Fra Toftlund er der ad landevejen 31 km til Haderslev, 32 km til Åbenrå, 26 km til Ribe, og 31 km til Tønder.

Hovedgaden i Toftlund går i hovedretning v.-ø.; den kaldes i den vestl. bydel Vestergade, i den østl. Østergade. Hvor hovedgadens navn skifter, begynder Søndergade, som fører mod s. Fra Vestergade fører Toldbodgade mod s., forbi rutebilstationen ved den tidl. banegård og videre mod ø. til Søndergade. Østergade fortsætter mod ø. i landevejen mod Åbenrå; denne krydser i byens østl. udkant Østre Omkørselsvej, som mod nø. går videre som landevejen mod Haderslev og mod sv. løber sa. m. Søndergade og fortsætter som landevejen mod Tønder. Vestergade slutter imod v. i Vestre Omkørselsvej, der mod nv. fortsætter i landevejen til Ribe og mod sø. løber sa. m. vejen mod Tønder. I byens sydl. udkant ligger bl.a. byens kirke. – Omkr. bycentret, hvor Vestergade, Østergade og Søndergade mødes, er der delvis sammenhængende bebyggelse, men største delen af byen består af villaer o.a. typer af énfamiliehuse.

Byens erhvervsstruktur er mangesidig, selv om industri og håndv. er den erhvervsgruppe, der beskæftiger flest pers. Af vigtigere virksomheder kan nævnes konfektionsfabr., mejeri, og fabr. for butiksmontering. Men desuden er T. en vigtig handelsby. Ikke blot har den et ikke ubetydeligt opland, hvis befolkning normalt vil gøre indkøb i T., men byen er bl.a. sæde for landbrugets andelsmaskinkøb. T. er et vigtigt centrum i vejnettet og for rutebiltrafikken. I årene 1904–39 var den ved en smalsporet jernbane forbundet m. Haderslev og 1910–37 tillige m. Gram og Rødding.

T. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, hører under 101. retskr. (Rødding) m. tingsted i Rødding og bitingsted i Toftlund, under 68. politikr. (Toftlund), under Haderslev lægekr. og Haderslev amtstue, under 78. skattekr. (Frøs og Nr. Rangstrup hrdr.s), under amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Toftlund) og a.s 6. folketingsopstillingskr. (Løgumkloster). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 144. lægd og har sessionssted i Toftlund.

Den s. f. byen liggende, skifertækte kirke består af romansk apsis, kor og skib, sengotisk tårn i v. og sideskib i s. fra 1912. Den romanske bygn. er af granitkvadre på dobbeltsokkel m. hulkant. I korets s.side er en præstedør, hvorover tympanon m. reliefhugget hjulkors. Skibets n.- og s.dør er bev. og i brug; begge er tosøjleportaler m. glat tympanon (Mackeprang. JG. 67, 69). Et opr. vindue i apsis, et i korets n.mur og ø.karmen af et tilsvarende i s.muren samt tre i skibets n.mur. Skibets vestre, sikkert gotiske taggavl er af munkesten. Tårnet, af munkesten, har nu saddeltag og gavle i ø. og v., men en mindelse om det i 1600t. nedrevne tørninglenspir er ø.gavlens tre små, stigende spidsbueblændinger; v.gavlens blændinger er sen. Vindfløj 1800. Trappehus i n. Kirken udvidedes 1912–13 m. et sideskib i s. (arkt. Blunck, Berlin), dækket af tre parallelle saddeltage; det er opf. af tegl og genanv. materiale m. støbte lerrelieffer af A. Wilckens. Lav apsisbue. Triumfbuen kvadersat, men udv. m. profilerede kragbånd. Forneden i n.vangen er genanv. en profileret kvader, der mul. tidl. har siddet som sokkelsten i buen. I korets n.mur er en munkestensmuret, halvcirkulær sidealterniche. Kor og skib har bjælkeloft. Det høje, snævre tårnrum åbner sig mod skibet i en høj, rundbuet arkade; det har spareblændinger og krydshvælv m. kvartstensribber. – Muret alterbord 1954, da kirkens indre blev rest. af arkitekterne Holger Mundt og Ebbe Clemmensen. Altertavle o. 1620 m. barok staffering, genfremdraget 1954 af P. Kr. Andersen; storstykkets nadvermaleri er udf. efter et alm. benyttet forlæg, sidestykkerne har to dydemalerier. Gotisk træfig., Maria på månesegl m. barnet, fra sidealter, efter sa. forlæg som Maria i Tjæreborg (IX. 873) og Nr. Løgum (Tønder a.); 1956 blev figuren konserveret m. bevaring af de få, opr. farverester, nu på triumfvæggen. Altersølv 1844, sygesæt 1798. Barokstager 1625–50. Alterskranke 1954 af kunstsmed G. Reissmann, Sønderborg. Middelald. døbefont s. 355 af type som Agerskov (s. 364) og Hjerting (s. 330), granitfod 1954. Ottekantet, nederl. dåbsfad fra 1600t. m. naiv fremstilling af syndefaldet. Fontelåg fra 1700t. på loftet. Lille krucifiks 1450–75 m. hældende hoved og turbanagtig tornekrone, på nyere korstræ. Prædikestol 1654 (indskr. på samtidig himmel), landlig efterligning af Tøndertypen af Hans Zammesen, Løgumkloster, som i Nr. Løgum (Tønder a.), Hellevad og Bedsted (Åbenrå a.), nye fyrretræsfelter mod s. 1912, hovedistandsat 1954. En tidl. prædikestol 1550–75 m. smukke foldeværksfyldninger og pilastre m. fialespir er omdannet til degnestol. Brudestol o. 1730 m. udsavede ryg- og sidestykker. 36 stolestadegavle fra 1730’rne er genanv. Pulpitur 1731 m. malerier fra 1736, de kloge og dårlige jomfruer, af Jacob Kryzingbahr i Tønder, siden 1954 i sideskibets v.ende. Orgel 1956 (Zachariassen, Åbenrå) m. overbygn. fra Wandsbeck kirke i Holsten. Nyere klingpung. Klokke 1887. På sdr. udbygn.s ø.væg marmortavle over so.s faldne 1914–18. Trætavle over Thomas Simonsen Lund, † 1848. Gravsten: 1) over provst Anders Clausen, † 1704, m. præstefig., bemalet, i korets n.væg, 2) over Matz Jessen, † 1740, indmuret i s.muren, 3) over Peder Fisker, † 1742, indmuret i tårnets v.mur, 4) over Niels Bertumsen, † 1752, trinsten til skibets n.dør, 5) over Christen Jensen, o. 1772, i tårnets n.mur, 6) over Morten Marcussen, † 1793, i våbenhusets ø.væg, 7) over Johannes Mickelsen, † 1796, i tårnets s.mur.

Litt.: Danm Kirk. XX. Haderslev a. 827–47.

Den Bjorholm’ske gård i Ørderup var opr. en 3 ottings fæstegd., der gennem mere end 300 år har tilhørt sa. slægt. 1749 ejedes den af Chr. Sørensen, 1756 af Jes Christensen Bjerre, 1779 hans enke Ellen, 1783 af datteren Mette Cathrine, g. m. Peter Jessen, 1796 af dennes søn Jens Bjorholm, 1810 sognefoged Jes Bjorholm, der 1839 opf. nye bygn., 1861 Jacob Peter Bjorholm, 1897 søstersønnen Jes Bjorholm Nissen, 1906 fætteren Jens Appel Bjorholm, 1942 sønnen Georg Bjorholm, 1941 frasolgtes 61 ha til jordlovsudvalget, der oprettede to nye brug (se Skovsbjerg), så at gårdens areal nu er 97 ha.

Den Ferslevske gård i Ørderup. Opr. en enottingsgd., der 1826 overtoges af Vilken Nissen efter N. Chr. Juhl. Sønnen Asmus Petersen Nissen overtog den 1858, derefter sønnen Vilken Nissen s. 356 fra 1890. Efter hans død 1929 solgte enken gden, der havde et areal på 136 ha, til N. Ferslev. Den solgtes 1946 til jordlovsudvalget, der frasolgte 4 husmandsbrug og 5 tillægsparceller og solgte hpcl. m. 57 ha til Kr. Danielsen.

Skovsbjerg i Ørderup er en sammenstykket gd., hvis stamparcel fra ca. 1775 til 1925 var i slægten Zerlangs eje. 1925 overtoges den af P. J. Oxholm, 1931 af J. A. Bjorholm, der 1939 afhændede den til jordlovsudvalget m. 49 ha; en hpcl. m. 25 ha solgtes og der oprettedes et nyt brug; restarealet indgik sa. m. arealer fra de andre gde i en større jordfordeling i forb. m. landvindingssagen Kastrup-Tiset-Stenderup enge, den første større landvindingssag i Sønderjylland, hvorved ca. 4000 ha ukultiveret kær og eng blev opdyrket.

Gravlund, tidl. domæne; opr. en 3-ottingsgd., der 1737 af Claus Jørgensens enke solgtes til sognefoged Peter Hansen. 1773 nævnes Simon Ottesen som ejer af en 3-ottingsgd., hvoraf 2 1/2 otting 1785 sælges til Hans Hansen og får navn af Gravlundgd.; 1795 sønnen Hans Hansen Lund, 1846 Hans Peter Lund, 1897 datteren Gertrud Kjestine, g. Gaarde, 1909 prøjsisk domæne. Den ty.forp. Chr.Bomskov fra Rise Hjarup afløstes 1924 af Peter Thyssen fra Allerup, der 1938 købte stamparcellen på 127 ha.

Enggård i Stenderup, opr. 3/4 fæstegd., der i flere generationer ejedes af en slægt Ries. Lauritz Nielsen Riis solgte 1755 gden til svigersønnen Mads Andersen, der 1786 efterfulgtes af sønnen Laurids Madsen; derefter sønnen Mickel Riis fra 1816, Lorenz Ries fra 1847, Niels Petersen Ries fra 1894. 1907 overtoges den af Peter Lauritz Rossen, efter hvis død den 1934 købtes af Jørgen Ludvigsen. Gårdens areal, der har været 112 ha, er nu reduceret til 102 ha.

Den Thyssen’ske gd. i Allerup var opr. en halv selvejergd., der 1832 af Hans Lauesen Hansens arvinger solgtes til Anders Thyssen. Efter brand s.å. nyopførtes bygn. 1833. 1866 overtoges gden af sønnen Peter Andersen Thyssen, 1890 af sønnen Anders Petersen Thyssen; fra 1942 har den 152 ha store ejd. været i sønnen Jens Andersen Thyssens eje.

1583 købte Fr. II af adelsmanden Moritz Podebusk et toftegods, kaldet Musvang, sa. m. andet gods. 1729 ejedes toftebolet af ridefoged Detlef Outzen. Den nuv. Musvanggd. ejes af Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland.

Toftlund el. Herrested so., som det opr. navn var, lå i Nr. Rangstrup hrd. 1599 var der her 28 gde, hvoraf 4 hele og 2 halve selvejergde, 15 hele og 7 halve fæstegde. Rømet by, der bestod af 2 hele fæstegde, hørte til Løgumkloster a., der 1445 havde et »gods« her. Hertil hørte desuden en del af fæstegden Musvang og 1 halv fæstegd. i Stenderup, erhvervet 1345. De løgumklosterske ejendomme lå til fogderiet Skærbæk og var tingpligtige under Nr. Rangstrup hrd. Til Riberhus len lå 1 hel fæstegd. i Toftlund. Den blev 5/9 1661 solgt til Hans Schack og kom derefter til at høre under Schackenborg og Lustrup birk. 1787 var der i Toftlund 3 gde, 1 husmand og 1 inderst i Toftlund by, som svarede under Schackenborg. 1860 var der 109 personer i so., som hørte under kongeriget, 9,6 %. Den øvr. del af so. hørte 1599 til Haderslev a.

Til Haderslev a. hørte o. 1710 3 helgde, 26 halvgde, 1 treottendedelsgd., 19 kvartgde og 1 ottendedelsgd. De 5 af disse var selvejergde, de 45 fæstegde. Hertil kom 10 toftefolk og 5 landbol. Disse ejendomme var ansat til 12 43/72 plov. O. 1825 var der flg. slesvigske ejendomme i so.: Til Haderslev a. hørte 1 syvottendedelsgd., 2 trekvartgde, 6 femottendedelsgde, 19 halvgde, 3 treottendedelsgde, 3 femsekstendedelsgde, 4 9/32-delsgde, 6 kvartgde, 3 ottendedelsgde, 2 landbol, 7 kåd og 14 forbedelser, til Løgumkloster a. 1 helgd., 3 halvgde og 4 kåd. De slesvigske ejendomme var ansat til 1995 skattetdr. og udsæden var: 286 tdr. rug, 221 tdr. havre og 66 tdr. byg. Kreaturholdet var: 138 okser, 361 malkekøer, 340 ungkreaturer, 156 heste, 346 får og 78 svin (v. Rosen).

Nr. Rangstrup herredsting blev 1855 flyttet fra Agerskov til Toftlund, hvor der var blevet bygget et tinghus, fælles for Hviding og Nr. Rangstrup hrdr. I den prøjsiske tid havde amtsretten sæde her. Et nyt ting- og arresthus i Toftlund blev bygget 1912.

En hellig kilde, Helligvand, lå på Korsbjerg mark; 1681 blev her sat en blok; men kilden har ikke været søgt siden 1708 (Schmidt. DH. 156).

Sognet og kirken hed tidligere Herrested efter en forsv., mul. brændt landsby (1292 Hærixstæth), der vistnok lå s.f. kirken.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 s. 357 udgjorde det sa. m. Tislund so. Toftlund amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Allerup (m. Rømet), Stenderup I (m. Ørderup og Enemark) og Toftlund.

Personregisterdistr.: Toftlund.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 127 da., 11 ty.; 1884: 75 da., 81 ty.; 1912: 175 da., 139 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 836 da., 200 ty. (tilrejsende 94 da., 91 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 462 da., 18 ty., 13 S.; 11/4 1924: 424 da., 34 ty., 24 S.; 2/12 1926: 488 da., 62 ty., 144 S.; 24/4 1929: 482 da., 66 ty., 144 S.; 10/11 1932: 573 da., 80 ty., 104 S.; 22/10 1935: 571 da.; 87 ty., 159 S.; 3/4 1939: 920 da., 103 ty.; 28/10 1947: 1038 da., 31 ty.; 5/9 1950: 1039 da., 20 ty.; 22/9 1953: 1098 da., 35 ty.; 14/5 1957: 1194 da., 34 ty.; 15/11 1960: 1248 da., 38 ty.; 22/9 1964: 1355 da., 33 ty.

Ved de 1953 foretagne undersøgelser af Toftlund kirke fandtes spredt liggende 18 mønter fra Valdemar II, Ribe til Hamborg-pfennig 1901 (Nord. Num. Årsskr. 1954. 145).

Skove: Staten (Lindet skovdistr., jf. Højrup so. i Tønder a.) ejer Toftlund skov, ca. 4 ha, der ligger n.f. Toftlund by. Skoven tilhørte indtil 1871 herredsfogedembedet i Toftlund. Porsplet plantage, 40 ha, hvoraf ca. 32 ha tilplantet siden 1943, tilh. Midtsønderjyllands Elektricitetsforsyning Andelsselskab, Agerskov. Enkelte større gde har endv. skov-, plantage-, eller kratarealer på 20–30 ha, Allerup krattene.

Fredede oldtidsminder: 12 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Korsbjerg el. Biskehøj ved Stenderup, 3 høje ved Gravlund, som sa. m. en fjerde høj danner en tæt gruppe, og en høj lidt s.f. denne gruppe. – Sløjfet el. ødelagt: 45 høje og en langdysse. På kgd. har der været to høje. Sagnet går, at kirken opr. skulle være bygget ved Vestermølle, men hvad der byggedes om dagen, blev revet ned om natten. En klog mand gav det råd at blinde et par stude, og hvor de lagde sig til hvile, skulle kirken bygges. De lagde sig i læ af de to høje, og hvor man fandt dem, hørte man en røst, der sagde: Her er stedet. – V.f. Toftlund er der en større urnegravplads fra keltisk jernalder. Ved Stenderup er undersøgt en stor gravplads med jordfæstegrave fra yngre romersk jernalder.

Litt.: H. C. Broholm i Aarb. 1953. 78–110.

I T. so. fødtes 1797 forstanderen for Bøgildgård opdragelseshjem Peter Schmidt, 1806 hist. forf. Georg Fr. Claussen, 1856 læreren og skolehavekonsulenten P. W. Lindholm, 1864 præsten J. R. Zerlang.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1766 i SdjyAarb. 1913. 146f. G. Helge Petersen. Toftlund Sogn. 1944. Vider. III. 6f.