Tulstrup sogn

(Alling-T. kom.) omgives af Hjelmslev hrd. (Veng og Dover so.), Alling, Linå og Låsby so. S.grænsen dannes af Ravnsø (180 ha), Knudå (*1470 Kne aa) og Knudsø (195 ha), der ligger i en smuk, markeret dal (Århustunneldalen), begrænset af indtil 50–60 m høje skrænter fra det nordfor liggende, storformede bakkeland, der får sin særl. karakter gennem de mange, dybe erosionsdale (Tørring dal, Javngyde dal). Højeste punkt er 116 m, mens Rishøj når 110,5 m, Tippethøj 107,7 m og Risbakker 106 m, og de ligger alle i et mere ujævnt bakket terræn mod nv. m. et væld af afløbsløse vand- og mosehuller. Skov findes væsentligt omkr. dalkløfterne (Skæggeskov (1482 Skegeskoff, Skeggescoff), Hylling skov).

Areal i alt 1960: 2133 ha. Befolkning 26/9 1960: 722 indb. fordelt på 211 husstande (1801: 346, 1850: 596, 1901: 800, 1930: 799, 1955: 752).

I so. byerne: Tulstrup (*1337 Thulstrup; u. 1782) m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1962) for Alling-T. kom. m. bibl. (opret. 1935; 1600 bd.), Alling-Tulstrup Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 639.000 kr., reserverne 58.000 kr.), andelsmejeri (Søkilde, opret. 1888), sportsplads, afholdshjem og vandrerhjemmet Knudhule (opret. 1936); Tørring (*1338 Thørningh, *1348 Tøringh; u. 1783) m. missionshus; Javngyde (*1375 Jaungyde, 1482 Jaffngy; u. 1793) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Skovsrod (*1333 Skoffs Ruude); Javngyde Brønd; Bovns (1573 Boffuensgaardt). – Gårde: Kilsgd. (*1469 Kielsgaardt marck).

T. so., der sa. m. Alling so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjelmslev og Gjern hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Alling so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 204. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Kirken består af apsis, kor og skib samt et sen. tilføjet våbenhus ved s.siden. Den blytækkede apsis, der er af frådsten og rå kamp, samt koret og den østl., større del af skibet, der er af granitkvadre, er alle fra romansk tid og har skråkantsokkel. Begge portaler, hvoraf n.døren er tilmuret, s. 594 har rig udsmykning af granitskulptur. I s.dørens tympanon ses Kristus ml. engle og på karmene dyrefigurer samt en ubestemmelig biskop; i n.portalens tympanon sidder Jomfru Maria på tronstol m. barnet, der tilbedes af en engel; på karmene ses bl.a. en drage, rankeslyng og Skt. Mikael (Mackeprang. JG. 154.f). Flere romanske vinduer spores, i korets s.mur således et lavtsiddende, formentlig opr. et s.k. spedalskhedsvindue; på kgd. henligger overliggeren til et af kirkens nu forsv., romanske vinduer. I det indre, der dækkes af flade gipslofter, mens apsis har halvkuppelhvælv, er korbuen bev. m. rig udsmykning af rankeslyng på kragstenene. Skibet blev i sen. middelalder udv. mod v. m. kvadermurværk. Våbenhuset af røde mursten er fra nyere tid. I kirken har der 1904 været fremdraget rester af romanske kalkmalerier, atter tildækkede. – På alterbordet, der er fra nyere tid (slutn. af 1800t.?) m. udskårne søjler, står en gengivelse i zink af Thorvaldsens Kristus. – To barokke alterstager uden indskr. Den gl. altertavle fra renæssancetiden opbevares siden 1940 på købstadsmuseet Den gamle By i Århus; et malet felt derfra, Kristus på korset ml. Maria og Johannes, hænger på skibets s.mur. Romansk font af granit m. dobbeltløver og englefigurer (Mackeprang.D. 256). Prædikestolen er et snedkret arb. fra sidste halvdel af 1500t. og har panelfelter m. foldeværksmønstre. Gl. stolegavle er bev., på en af dem ses skåret årst. 1587 (en låge fra stoleværket samt en klingbeutel opbevares i Den gamle By). Vestl. i skibet under orgelpulpituret står en senmiddelald., jernbundet kiste, kaldet »Grev Gerts brevkiste«. Klokken fra 1652 hænger i en stabel på kgd. 1939 fandtes på kirkeloftet en del gl. inventar, deribl. en træplade, der formentlig stammer fra et katolsk sidealter. Kirken er rest. 1953 ved arkt. Alf. Theilgaard, bl.a. m. nyt tegltag og omstøbning af apsidens blytag.

Kilsgård lå under Skanderborg slot, sen. under det skanderborgske rytterdistr. og købtes 1768 (7 tdr. hartk.) for 598 rdl. af provst A. V. Glahn, Alling († 1780). Sen. ejedes K. af universitetsforv. Niels Riis († 1822), R. Langballe († 1871), 1853 af C. V. Dehlholm og 1860 af P. J. Dam, som 1889 mageskiftede den (vurderet til 90.000 kr.) til R. Jensen, som 1896 solgte den til C. s. 595 Nielsen. Af ham købtes den 1901 for 84.000 kr. af Georg Henrik Meyer Koch, hvis enke 1907 solgte den for 88.000 kr. til sin bror Chr. Jensen fra Dalsgd. Sen. ejere er H. Kristensen og den nuv., I. Steffensen.

Præstegd., der før lå i Alling, blev 1893 flyttet til Tulstrup.

I en skovbakke ml. Hylling skov og engen, ved vejen til Javngyde, findes en hellig kilde.

Helligkors enemærke ved Knudbro nævnes 1470.

Skove: Skæggeskov, Fladskov og Hylling skov er alle skove, der er opdelt i flere lodder m. forsk. ejere. Parcellernes størrelse varierer fra få ha til ca. 15–20 ha.

Fredede oldtidsminder: Resterne af en stenalders stengrav og 7 høje, hvoraf flere er ret store: Ulrikkeshøj i en gruppe på 3 høje nv.f. kirken, en velbev. høj nv.f. kirken, Skyttehøj ved Hylling skov og en høj n.f. Javngyde. – Sløjfet el. ødelagt: Et dyssekammer n.f. Tørring og 32 høje, der fortrinsvis lå i den sydl. del af so.