Vedsted sogn

omgives af Haderslev hrd. (Hoptrup so.), Hammelev og Skrydstrup so., Nr. Rangstrup hrd. (Bevtoft so.) samt af Åbenrå a. (Ø. Løgum so.). Det store Vedsted so. er et typisk randområde ml. ø. og v. Den østl. del af so. fra Ustrup ø. om Vedbøl og Skovby minder meget om de tilgrænsende dele af Hoptrup s. 284 so. V. herfor følger over strækningen Høgelund-Vedbøl-Skovby et stærkere, mere storbakket område, der mod v. støder op til en zone, som præges af et nv.-sø.orienteret system af randmoræner, som kan følges fra egnen s.f. Vedsted over Pothøj, 84 m, og videre i s. og sø. mod Ø. Løgum egnen og Knivsbjerg. V.f. denne zone præges landskabet af overgangen til vestlandet, idet smeltevandssletter og dale samt bakkeøernes overfladeformer i stigende grad dominerer over ungmorænens små- og storbakkede landskaber. En storslået oversigt over Vedsted so.s forsk. zoner har man fra Pothøj. I klart vejr rækker synet langt videre – fra Knivsbjerg over hele Haderslev næs. Hinsides Haderslev-dalen begrænses synet af Åstrup banke, Skamlingsbanken og højderne v.f. Christiansfeld, og mod v. ses bakkeøerne i Frøs hrd. omkr. Nustrup og de mellemliggende, delvis mosefyldte smeltevandsdale og hedesletter. Et andet skel ml. østland og vestland er karakteren og udseendet af de levende hegn. Ø.f. linjen Vedsted-Pothøj-Skovby-Vestermark ser man østlandets gl. hegnstype, her delvis m. stengærder, og en bevoksning der præges af hassel, medens man v.f. denne linje møder de yngre læhegn med n.- og s.gående rækker af tjørn, seljerøn og hvidgran.

Også i jordbundsmæssig henseende er forskellighederne iøjnefaldende. De østl. bygder ligger på en relativ fed ungmoræne, medens randmoræneområdet ved Pothøj er mere stenet og sandet. Her træffer man tillige de første spor af afblæsning og sandflugt. Længere mod v. har man overgangen ml. de unge moræneformer og bakkeøens rolige kupler, og det lagdelte smeltevandssand samt mere el. mindre humusprægede kær- og mosejorder bliver mere dominerende.

Vedsted so.s vigtigste dallandskab er Hoptrup-Vedsted tunneldal, der deler den østl. del af so. langs en omtr. ø.-v.gående linje. Dalen er opdelt af tværgående tærskeler i en række bækkener, gl. dødishuller, hvoraf 3 er søfyldte: Vedbøl sø, Vedsted sø og Rygbjerg sø. Vandspejlet i Vedsted-dalens 3 søer har flg. højde: Vedbøl sø 26 m, Vedsted sø 46 m og Rygbjerg sø 41 m. De 2 vestl. mangler overjordisk afløb. Trods deres ringe størrelse, 10–15 ha, har de alle ret store dybder, nemlig 13–15 m. Også dalens bredde er forsk., og systemet af bredninger og snævringer s. 285 er iøjnefaldende. Hoptrup-Vedsted-dalen er navnlig mod v. langt svagere udformet end den tilsvarende Haderslev-dal. Dalsiderne er mindre stejle, kun ø.f. Vedbøl sø er de skovklædte, og udformningen af sidedale og kløfter er langt mindre dramatisk end i Haderslev-dalens vestl. del. Dalsiderne er for største delen dyrkede, og samkvemmet tværs over dalen har p.gr.af tærsklerne været ret uhindret. Allr. fra gl. tid har man krydset dalen m. vigtige vejlinjer, således oksevejen Haderslev-Immervad. Ved Vartenbjerg v.f. Pothøjlinjen har man en jævn overgang til rent vestl. jordbundsformer m. bakkeø-underlag og smeltevandsdannelser som dominerende typer. De lange, mosefyldte lavninger, der i so.s sydl. del strækker sig langt mod ø. ind i bakkelandet, må formentlig tolkes som smeltevandslavninger fra de stadigt svingende opholdslinjer for den ø.fra kommende is. Vandskellet ml. v. og ø. ligger i so.s sydl. del så langt ø.på som ved sognegrænsen mod Hoptrup, hvorfra den v.gående Rudebæk fører vand mod Immervad bro og videre v.på mod Gels å. I so.s nordl. del griber kløfterne mod Haderslev-dalen ind over sognegrænsen og afvander et område mod denne. På begge sider af so.s s.grænse findes store mosestrækninger. Ved Abkær og Hjarup og længere ø.på ligger de store skovområder Skovby skov og Hytterkobbel.

So.s bebyggelsesmæssige centrum er Vedsted, hvor man har rige vidnesbyrd om ældgl. kultur. Landsbystrukturen er bev. i de fleste af østsognets byer, medens den spredte bebyggelse i vestsognet i hovedsagen er resultatet af nyere kolonisering. Ved Abkær har man dog en gl. randbebyggelse langs Sønderås enge. Over Jerstal er opstået ved den østl. længdebane, der gennemskærer vestsognet i n.-sydl. retning. s. 286 Oksevejen Foldingbro-Rødekro (Pottervejen) passerer Over Jerstal. Amtsvejen Haderslev-Tønder krydser so.

Areal i alt 1960: 5977 ha. Befolkning 26/9 1960: 2513 indb. fordelt på 732 husstande (1860: 1435, 1910: 1704, 1921: 1740, 1930: 1927, 1955: 2424). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 914 levede af landbr. m.v., 839 af håndv. og industri, 151 af handel og omsætning i øvrigt, 153 af transportvirksomhed, 115 af administration og liberale erhverv, 40 af anden erhvervsvirksomhed og 278 af formue, rente, understøttelse olgn.; 23 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Vedsted (1456 Wytzee, 1474 Hwissø) m. kirke (ved søen s.f. byen), præstegd., skole (opf. 1912, omb. 1952, arkt. Holmberg) m. afdelingsbibl., forsamlingshus (V. Landbohjem, opf. 1912, sprængt af tyskerne 1944, genopf.) m. restauration, kom.kontor, sportsplads, friluftsbad og friluftsscene (ved søen), Slukefter kro og ml. (mekanisk drift); Over Jerstal (1456 Oueriastal; u. 1790) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 897 indb. fordelt på 275 husstande (1930: 437, 1955: 743); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 54 levede af landbr. m.v., 459 af håndv. og industri, 80 af handel og omsætning i øvrigt, 92 af transportvirksomhed, 74 af administration og liberale erhverv, 20 af anden erhvervsvirksomhed og 111 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1905, omb. 1961, arkt. Holmberg) m. realafd., afdelingsbibl., sportsplads, hotel, ml. (mekanisk drift), andelsmejeri (opret. 1898), træimprægneringsanlæg, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Vedbøl (1289 Withbol; u. 1773 og 1792); Skovby (1524 Skoffby; u. 1792) m. skole (opf. 1905) m. afdelingsbibl.; Abkær (1524 Apker, 1541 Abkier; u. 1792) m. skole (opf. 1910) m. afdelingsbibl.; Arnitlund (1456 Arnlund; u. 1778–92) m. bibl. (opret. 1931; 3700 bd.) og fabr. for vejtromler og gravemaskiner (Johs. Møller); Høgelund (1460 Hekelunt, 1518 Høgelundt; u. 1792) m. mejeri (privat); Ustrup (*o. 1400 Ustorp, 1460 Wstorp; u. 1776). – Saml. af gde og hse: L. Vedbøl; Skovbylund; Torsbjerg. – Gårde: Rudbæk (1524 Rutbeck; 152 ha, hvoraf 22 skov; ejdv. 334, grv. 108); Vedbølgd. (95 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 301, grv. 120); Høgelundgd. (83 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 280, grv. 154); Christiansdal (tidl. domæne, udstykket); Vartenbjerg; Hergd.; Immervad (*1486 Emmerwatt); Lillelund; Fuglsang; Torsbjerggd.; Træhede; Lundshøj; Østergd.; Hytkær; Knagsled (1649 Knacksled); Langbjerg (m. grusgrav).

V. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Jegerup so., bortset fra at V. so. hører under amtsskyldkr.s 2. vurderingskr. (Gl. Haderslev). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 120. a og b lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den hvidkalkede kirke ligger ensomt på et bakkehæld. Den opr. romanske granitkvaderkirke, bestående af kor og skib, er stærkt ødelagt. En sengotisk korforlængelse er opført af munkesten samt genanvendte kvadre fra den romanske korgavl; samtidig fik koret de to fag krydshvælv. Det lave, sengotiske tårn er af sa. materiale tillige med rå kamp; tårnrummet har spidsbuet arkade til skibet og mul. opr. krydshvælv. Tårnets sadeltag danner gavle i ø.-v.; vestre taggavl er helt fornyet og østre ommuret, sidstn. har tre højblændinger. Bortset fra ø.muren og dele af n.muren er hele tårnet skalmuret (årst. i jernankre). Sakristiet på korforlængelsens n.side er opf. 1873 i gotiserende stil (bygningsinsp. Fischer). 1900–01 udførtes ombygningen til en korskirke efter forslag af bygningsinsp. Jablonowski, omfattende to korsarme og to vindfang, alt i nygotisk stil; korsarmene og det romanske skib fik hvælv, og vinduerne i de ældre bygningsafsnit ændredes til nygotik. Ved kirken opbevares et fint udført tympanon, hvis forside har et fordybet, halvcirkulært felt m. profileret indramning. – Sengotisk altertavle fra beg. af 1500t.; den består af midtskab, Maria m. barnet i solgisel inden for en oval rosenkrans, s. 287 og to bevægelige fløjskabe, Skt. Christoforus og Skt. Mikael; farverne stammer fra rest. 1902 ff. (Carl Taubert, Berlin). Kalken er sammensat af dele fra forsk. tider. Sygekalk og disk af barok type. Alterstager: 1) 1664 af tin, i ligkapellet. 2) 1726 af malm. 3) 1750 omtr. som 2). Den romanske granitdøbefont har arkaderække under bølgeranke. Prædikestol 1901 i nygotisk stil. Orgel 1883 fra Marcussen & Søn, Åbenrå. Mindetavle 1797 over sognefolkenes frivillige sammenskud til kirkens indvendige malning. Klokke 1877 af støbestål, fra Bochum. – Gravsten: 1–2) To ens, trapezformede, romanske af granit, indmuret i det moderne våbenhus. 3) Romansk, granit, delvis skjult under cement, indmuret udvendig i sdr. korsarms s.mur og overkalket. 4) O. 1783 [Iver] Thomsen, pastor, m. fl.; i sdr. korsarms s.væg. Mindesten på kgd. 1921 over so.s faldne i første verdenskrig af granit m. relief af fredsengelen, udført af Niels Skovgaard, og mindevers af Vald. Rørdam.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 630–41.

Rudbæk. Herfra stammer formentlig den sønderjy. adelsslægt Rudbæk, der efter våbenet at dømme havde fælles herkomst med Reventlow’erne, Mur-Kaas’erne o.fl. Slægten uddøde ca. 1500. Påviselig er imidlertid en nyere svensk slægt Rudbecks nedstamning fra Peder Hansen, Hans Jensens søn, der 1547 for sin levetid fik gden og godset Rudbæk i fæste; hans søn Johan Pedersen (f. 1550) flyttede til Ormesta by i Almsby so. ved Örebro, hvor hans berømte søn biskop Johan Johanson Rudbeck fødtes 1581. Rudbæk var 1524 bortfæstet til Nis Olesen, derefter blev den en overgang drevet af Skovby-bønderne; 1542 havde Jørgen Paulsen R. kvit og frit. 1547 fik som nævnt Peder Hansen den; han nævnes endnu 1604. 1629 og 1634 var gden, der blev ødelagt i kejserkrigen, bortfæstet til Moritz Jensen. Peter Jørgensen Rudbeck har gden 1708; den var da på 3 otting, 1 1/4 plov; udsæden var 9 tdr. rug, 1 td. byg, 3 tdr. havre, 4 tdr. boghvede, høbjærgningen var 24 læs, besætning 8 køer, 8 stk. ungkvæg, 4 kalve, 20 får, 5 heste og 2 føl. Sønnen Jes Petersen Rudbeck overtog gden 1762, sønnen Peter Jessen R. 1805, Jes Fallesen 1838, Peter Fallesen 1839, Falle Fallesen 1868, Peter Iver Fallesen 1918, Christian Viktor Andersen 1924, jordlovsudvalget 1935 (som 1936 frasolgte 20 ha til et nyt brug og en tillægsparcel), entreprenør Carl Nielsen, Fruens Bøge, 1944.

Vedbølgård bestod opr. af 1 1/2 fæstegd. + et ejendomsenemærke. 1929 solgtes den da 108 ha store ejd. til Hans Thomsen, efter at den ca. 300 år havde været i sa. slægts eje (sidst Hans Simonsen). 1941 overtoges den af Anders Hansen Andersen († 1962), hvis søn H. Andersen nu ejer den.

Christiansdal, tidl. domæne. Opr. selvejergård, som Peter Bruhn 1837 overtog efter Peter Simonsen i Ustrup. Sen. tilkøbtes jord, og den således udvidede ejd. overtoges 1862 af Jens Muusmann, g. m. Anneken Christine, f. Bruhn. Sønnen Hans Nissen Muusmann, der blev ejer 1893, solgte 1912 gden til Karl Gerdtz; 1917 blev den prøjsisk domæne (som den sidst købte prøjsiske domæne i Nordslesvig), 1920 dansk. Udstykning af den ca. 135 ha store ejd. fandt sted ca. 1929, hvorved der oprettedes 9 husmandsbrug og gaves nogle tillægsparceller. Stamparcellen på 25 ha solgtes til Carl Poulsen.

Immervad, opr. kgl. privilegeret kro. Kroen og gden ejedes 1822–1919 af en slægt Ankersen, der tilkøbte jord. Godsejer Mouritz Mortensen fra Gayen ved Bramstedt i Holsten købte gden 1919 og efterfulgtes som ejer af den nu 126 ha store ejd. af Peter Appel Poulsen. Efter hans død har gden ofte været i handelen, og der er sket frasalg, således at dens areal nu er 42 ha.

Trælborg, nær sognegrænsen ø.f. Vedbøl, er et ca. 60 × 75 m stort areal m. svagt kuperet overflade. Det var mod v., n. og ø. afgrænset af vold og grav og støtter sig mod s. til en naturlig engstrækning.

Immervad bro, af granit, fra 1786, er fredet; her passerer den gl. oksevej over Sønderå, et tilløb til Ribe å.

I de adelige slægtsbøger findes bev. et vers: Ved Immervad der fik Danmark hendes (el. et fandens) bad; ved Hogenskilds nid alt folket lå bleg og hvid. Slægten Huitfeldt har en tradition om, at denne slægt, der har samme våben som Hogenskilderne, opr. havde dette navn, men aflagde det og kaldte sig Huitfeldt, fordi Peder Hogenskild, der ved Immervad bar banneret, »førte sig ilde«. Kampen har antagelig været i forb. m. de danske angreb på den frafalne Claus Limbeks borg Tørning 1422. Af slægten Hogenskild levede på den tid ærkedegnen Johannes H. i Slesvig og Peder H., først kendt fra 1435.

En genforeningssten er 1922 under ledelse af Niels Skovgaard rejst ud for forsamlingshuset »Landbohjem«.

Vedsted so. lå fra gl. tid under Slesvig stift og hørte helt under Gram hrd. O. 1710 var der 86 gde i so., alle under Haderslev a. 13 heraf var helgde, 58 halvgde, 3 trediedelsgde og 12 kvartgde. 7 af gdene var selvejergde. Hertil kom 3 toftefolk og 26 landbol. Plovtallet var 19 61/72 (JB). O. 1825 var so. ansat til 3439 skattetdr. Kreaturholdet var: 275 malkekøer, 252 ungkreaturer, 142 heste, 476 får og 17 svin. Udsæden var: 5 tdr. hvede, 327 tdr. rug, 277 tdr. havre og 108 tdr. byg (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 233 da., 24 ty.; 1884: 156 da., 25 ty.; 1912: 239 da., 90 ty., 2 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 954 da., 105 ty. (tilrejsende 150 da., 47 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 545 da., 9 ty., 32 S.; 11/4 1924: 430 da., 12 ty., 105 S.; 2/12 1926: 488 da., 40 ty., 158 S.; 24/4 1929: 486 da., 45 ty., 193 S.; 16/11 1932: 567 da., 64 ty., 220 S.; 22/10 1935: 501 da., 75 ty., 266 S.; 3/4 1939: 943 da., 84 ty.; 28/10 1947: 991 da., 12 ty.; 5/9 1950: 896 da., 14 ty.; 22/9 1953: 915 da., 39 ty.; 14/9 1957: 965 da., 35 ty.; 15/11 1960: 1041 da., 42 ty.; 22/9 1964: 1177 da., 40 ty.

Skove: En del skov. Mod sø. således fællesskoven Skovby skov og statsskoven Hytterkobbel, 137 ha, hvoraf bevokset 134 ha (bøg 26, eg 14, andet løvtræ 11, nåletræ 83). Den sidste administreres, som de to andre statsejede ejd. i so., Christiansdal skov, 12 ha, og Abkær mose, 34 ha, under Haderslev skovdistr. I Hytterkobbel er terrænet gennemgående fladt til svagt bølgeformet. Jordbunden er meget vekslende og består overvejende af frugtbart, stærkt sandblandet ler. Jordbundsdækket består oftest af tyndt muldlag. Spredt forekommer mor. Hytterkobbel kaldtes tidl. Skovby hegn el. skov. Den har sikkert altid tilh. kronen. I beg. af 1700t. beskrives skoven således: Skovby skov består af god risbøge skov, 1/2 mil lang og bred. Underskov af bøgepurrer og hassel, ellers en god, sluttet skov, som ved udsnitning år til andet forbedres. Abkær mose var opr. en lavmose, men har med tiden udviklet sig til en højmose. Abkær mose kaldtes s. 289 tidl. Kongensmose. Den har tilh. kronen fra gl. tid. I øvrigt findes der flere mindre skove spredt i so., således Torsbjerg sdr. plantage, 17 ha, en ung plantage, der tilh. A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland«. Det er plantningsselskabets eneste plantage i Haderslev a. Arealet blev 1941 købt af Statens Jordlovsudvalg for 5000 kr.

Fredede oldtidsminder: 5 langdysser, et dyssekammer, 3 jættestuer, 1 ubestemmelig stengrav og 40 høje. Sv.f. Vedsted findes ved Holmshus en anselig gruppe stengrave: 3 langdysser, hvoraf de to er parallelle, 140 m lange, uden kamre, den tredie 49 m lang, m. ødelagt kammer. Dernæst jættestuen Holmshushøj, hvoraf kun den nordl. halvdel m. 7 bæresten er bev. V.f. præstegden ligger to langdysser, den ene m. kammer uden dæksten, og ved Skovby ligger et dyssekammer, hvis dæksten har 11 skålgruber. En anden anselig gruppe ligger ved Over Jerstal: To jættestuer; den ene, der ligger i en stor høj, har et tre m langt kammer af 6 bæresten og én dæksten, den anden et 4 m langt kammer af 9 bæresten og to dæksten; endelig en, hvor en højrest indeholder et ødelagt kammer. Over Jerstal-jættestuerne har navnlig givet en del god keramik, hvoraf en stor del blev fundet uden for gangmundingerne. Af højene er mange anselige. Lige ved byen, n.f. Vedsted sø, er der en gruppe på 6 høje, hvoraf de 5 er store og smukke. En større høj ligger på præstegd.; Staghøj, Bregnehøj og en tredie større høj ligger i en gruppe på 5 n.f. Arnitlund, hvor der har været yderligere 14 nu sløjfede høje. Også Vejrhøj og to høje nv.f. Arnitlund, nær skellet mod Skrydstrup, er anselige. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 4 langdysser, 4 ubestemmelige stengrave, en langhøj og 182 høje. En større gruppe lå omkr. Abkær og langs Pottervejen ned mod et vadested over Rudebæk og videre ind i Ø. Løgum so– En stor urnegravplads fra ældre romersk jernalder har været et par km v.f. Over Jerstal stat., en mindre ved Vedbøl.

Litt.: G. Rosenberg i NationalmusA. 1933. 65–70. Hans Neumann i Haderslev Amts Mus. 1958. 24–29.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. hovedparten af Haderslev I forstgodsdistr. Vedsted amtsforstanderskab. s. 290 So. var delt i kommunerne: Abkær, Arnitlund, Høgelund, Over Jerstal, Skovby, Ustrup og Vedbøl. Abkær mose og Hytterkobbel hørte under Haderslev I forstgodsdistr.

Personregisterdistr.: Vedsted.

Litt.: Jes Christensen. V. Historiske Minder fra Fortid til Nutid. 1935.; Vider. V. 168–70.