Frederiks sogn

(F. kom.), delvis i Fjends hrd., omgives af Lysgård, Vium, Torning og Karup so., Fjends hrd. (Resen og Daugbjerg so.) samt Nørlyng hrd. (Finderup og Dollerup so.). Største delen af so. optages af den store Alheden, der fra istidens gletsjerporte ved so.s ø.grænse med yderst ringe hældning skråner mod sv., samtidig med at de tidl. smeltevandsfloders sedimenter skifter fra grove grusaflejringer til stadigt finere og finere materiale. I denne jævne hedeslette findes et net af skarpt begrænsede, fladbundede dale, udformet under den allersidste del af afsmeltningen. Flere af dem er tørdale (uden vandløb) som Hjortedal, Rabisdal og Stendal, mens andre har stadigt rindede vandløb i bunden (Åresvad å), og til disse dale knytter sig den ældste bebyggelse på stedet (Årestrup m.fl.), ligesom sen. udflytning har grupperet sig omkr. disse. Lyngheden der tidl. dækkede næsten hele so., er ganske forsv., siden den første bebyggelse ved Havredal og Grønhøj fandt sted omkr. 1760 v.hj.af tyske kolonister. Trehuse og Firehuse er ligeledes minder fra denne første kolonisation. Rester af lynghede findes kun længst mod nv., hvor Kongenshus mindepark med dens mindestene for hedens opdyrkere når ind i so. Plantager findes dels v.f. Grønhøj og dels mod ø. (Havredal plantage), mens læhegn krydser fladen overalt. Gennem so. går banen Viborg-Herning (Frederiks stat.), landevejen ml. de sa. byer samt en vej fra hovedvej A 13 til Skive.

Areal i alt 1960: 6936 ha. Befolkning 26/9 1960: 2134 indb. fordelt på 613 husstande (1801: 422, 1850: 580, 1901: 860, 1930: 1557, 1955: 2076). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1044 levede af landbrug m.v., 511 af håndværk og industri, 113 af handel og omsætning i øvrigt, 83 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv og 150 af aldersrente, pension, formue olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. Frederiks kirke m. præstegd.; byerne: Frederiks stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960 i alt: 689 indb. fordelt på 209 husstande (1930: 255 indb.); fordelingen efter erhverv i de bymæssige bebyggelser i F. so., der også omfatter en del af Skelhøje, var 1950 flg.: 66 levede af landbrug m.v., 303 af håndværk og industri, 79 af handel og omsætning, 52 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv og 73 af aldersrente, pension, formue olgn.; 2 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. centralskole, so.bibl. (opret. 1744; 3200 bd.), kommunal administrationsbygn., lystanlæg, afholdshotel, andelsmejeri (opf. 1933), savværk, maskinsnedkeri, jernbanestat., posteksp., telf.central og maskinstat.; Havredal (u. 1789) (Frederikshede) m. forskole, missionshus og forsamlingshus (opf. 1887); Årestrup (*1414 Aarestrup); Grønhøj (Frederikshøj) m. forskole, kro (krohus og rejsestald fredet i kl. B), cementstøberi og maskinstat.; en del af Skelhøje – bymæssig bebyggelse; den i so. liggende del havde 1955: 75 indb. fordelt på 22 husstande (1930: 51 indb.) – (se i øvrigt Dollerup so., Nørlyng hrd.). – Saml. af gde og hse: Trehuse (Ø. Frederikshede); Resenfelde (V. Frederikshøj); Tohuse (Nr. Frederikshøj); Sandkærgde (Ø. Frederikshøj); Firehuse (Sdr. Frederikshøj); Benslehøj; Skansen. Kongenshus mindepark (delvis i Resen so., Fjends hrd.).

AfF. so. hører kun den sydl. del (Havredal) m. 1955: 3761 ha af sognets areal og 1493 indb. fordelt på 403 husstande (1930: 1094 indb.) til Lysgård hrd., medens den nordl. del (Grønhøj), der hører under Fjends hrd., omfatter (1955) 3175 ha og 583 indb. fordelt på 157 husstande (1930: 463 indb.).

F. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Karup so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører for største delen under de sa. kr. som Vium so.; dog har den under Fjends hrd. hørende del af so. tingsted i Viborg og hører under 85. retskr. (Viborg) og under Fjends lægekr.

Den i Lysgård hrd. beliggende del af so. udgør 4. udskrivningskr., 533. lægd og har sessionssted i Kjellerup, den i Fjends hrd. beliggende del under 5. udskrivningskr., 142. lægd m. sessionssted i Viborg.

Kirken, der opførtes 1766 (sml. ndf.) som et af lisener og støttepiller tredelt langhus med fladrundbuet vindue i hvert fag, profilgesims og helvalme, blev 1866 forsynet med en taggavl i v. med muret klokkegalge og et våbenhus sa. sted. Bygn. står hvidkalket med jernvinduer, røde tegltage og gipsloft ml. bjælkerne. – Inventar. Muret alterbord. Barok altertavle m. frie søjler ml. udadskrånende postament- og frisefremspring, svunget og forkrøppet gavl m. topkonsoller, hvorpå »1766 F.5 1930« (rest. Poul Jensen). Maleri: Kristi bøn i Gethsemane, af C. A. Schleisner 1866. Det opr. maleri (Kristus på korset, rest. 1957 af G.N. Kristiansen) ophængtes 1954 i skibet. På bagsiden af dette læses navnene på »kommissarierne« fra 1760 (Hans de Hoffmann, Andr. Dichmann og Hans Kiersgaard) samt: »Kirken blev indviet den 16de April 1766«. På bagsiden af altertavlens postament malet: »Alheden byged op Kong Frederik den Femte / De Tydsker var han god og Kirken ej forglemte / Hans Søn Kong Christian den Syvende af Navn / Tog den i Naade an og fremmer hver Mands Gavn.« Alterstager 1766. Nyere alterskranke. Monstrøs døbefont af granit har 1949 afløst den tidl. af zink. Dåbsfad og kande af tin, stemplet 1758. Enkel prædikestol 1766, på fire fyldingsfag m. samtidig opgang og himmel, marmoreret (rest. 1930). Stolestader, slutn. af 1800t., nyere lysekroner, salmenummertavler s. 449 og v.pulpitur. Orgel, lev. af »Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen« (fire stemmer). Lille jernbeslået pengekiste (som Sjørslev). Klokke omstøbt 1923 af De Smithske Støberier i Ålborg. – På kgd., hvis gravsten stadig bærer præg af de indkaldte »kartoffel-tyskere«s familienavne, er rejst en kæmpegranitsten m. årst. 1759–1959 og en opremsning af 29 ty. familienavne hentydende til de første indvandrere: »Fra fremmed Land de kom og Danmarks Sønner blev …«

Mads Jensen til Hessellund (Ringkøbing a.) mageskiftede 1414 den vestre gd. i Årestrup til Jens Nielsen Løvenbalk til Aunsbjerg. 1466 fik Erik Eriksen Løvenbalk lovhævd på Ø. Å., og 1484 skødede han Å. til Anders Nielsen, forstander for Vor Frue alter i Karup. 1486 kunne biskop Niels Glob forlene Å. til Niels Andersen og hans afkom i 300 år.

Litt.: J. P. Wammen. Fra Alheden, AarbLysg. 1926. 10–16.

Den egentlige Alhede ligger i so. Frederiks, Karup, Resen og i noget af Torning so., selv om navnet ofte bruges om de store hedestrækninger på begge sider af Karup å, således også de store heder i Haderup og Groue so. i Ringkøbing amt. 1759 indkaldte regeringen omkr. 1000 mennesker (265 familier) fra egnene omkr. Rhinen og Main, som skulle opdyrke Alheden. Man byggede først jordhytter til dem, sen. små gårde (i alt 97), der fordeltes i små landsbyer, opr. anlagt efter Rhinegnenes mønster med to snorlige gader, hvori hvert hus var indrettet til to familier, og med en brønd i hver gade. Hver mand fik et par stude, en ko, en plov, harve og vogn. I den første tid måtte staten føde kolonisterne. Efter at lyngen var afbrændt, såede man først boghvede, sen. rug og kartofler. Resultatet var dog dårligt, dels da man havde valgt noget af den dårligste jord uden eng og vandløb, dels da de fleste af kolonisterne var håndværkere uden kendskab til landbrug. Mange rejste derfor tilbage el. flyttede andetsteds hen (18 familier således til Randbøl hede). 1768 var der kun 49 familier med 241 personer tilbage, bosat i de to byer Havredal og Grønhøj. Ved store pengetilskud (1760–66 omkr. 300.000 rdl.) lykkedes det at opretholde kolonierne, indtil de (»kartoffeltyskerne«, som de kaldtes) kunne klare sig selv. I de første år boede der i hver af de to byer en teologisk kandidat, der prædikede, medens præsten i Torning og den reformerte præst i Fredericia besørgede de andre kirkelige handlinger. 1764 fik kolonien sin egen lutheranske præst i ungareren Oswald, der boede i Frederikshede s. 450 (Havredal). 1773 fik præsten sin egen pgd. ved kirken. Kirkesproget var tysk, indtil det 1856 bestemtes, at det skulle være afvekslende dansk og tysk, og siden 1870 er det udelukkende dansk. Kolonisterne er blevet selvejere siden 1852, og mange af dem er blevet forholdsvis velhavende folk; de har helt opgivet det tyske sprog og er smeltet sammen med den øvr. befolkning.

Litt.: Ejlif Bøgebjerg. Den danske Regering og de tyske Kolonisters Indkaldelse, JySaml. 5. Rk. I. 307–63.

Skove: Ø. i so. ligger den under Viborg statsskovdistrikt hørende betydelige Alhede plantage, 740 ha, hvoraf bøg 15, eg 33, andet løvtræ 10 og nåletræ 634 ha. Den består af delene Stendal plantage, anl. 1788, 329 ha, Ulvedal plantage, anl. 1799, 232 ha, og Havredal plantage, anl. 1824, 183 ha. En del af Ulvedal plantage ligger i Torning so., og en del af Stendal plantage ligger i Vium so. Plantageanlæggene på Alheden hører til de første her i landet. De blev forestået af den fra Hannover indvandrede forstmand G. W. Brüel, der i stor udstrækning anvendte skovfyr ved de første kulturer. Kulturerne mislykkedes ofte, men erfaringerne herfra er kommet sen. tiders hedeplantninger til gode. I dag er der ypperlige plantager på Alheden (jf. den alm. beskrivelse vedr. hedeplantningens historie s. 32). Winklers plantage, anl. 1920, 64 ha, hvoraf nåletræ 41 og ubevokset 23 ha, tilhører tandlæge fru A. Winkler, Tilplantningen er endnu ikke afsluttet.

Litt.: Mylius Erichsen. Den jydske Hede før og nu. 1903. Vald. Andersen. Alheden med Frederiks sogns historie. 1953. H. Skodborg. Frederiks sogn, Hedeselskabets Tidsskrift. 1958. 42–48. J. Jacobsen. Den jydske Hedes Bebyggelse og Tilplantning, AarbLysgd. 1921. 49–72. J. P. Wammen. Fra Alheden, smst. 1926. 3–32.

Fredede oldtidsminder: 57 høje, samt langdyssen Jens Langknivs Hule i Ulvedal plantage; dyssen, der er 34 m lang og har to kamre og 66 randsten, indeholdt en flintdolk og en svær bronzearmring. Et par af højene er ret anselige: Store Ståhøj, sydligst i gruppen i Havredal plantage, og Tinghøj s.f. Årestrup. I Havredal plantage ligger en langstrakt gruppe på 32 høje, hovedsagelig stenalders enkeltgravshøje. – Sløjfet el. ødelagt: 58 høje, hvoraf en stor del lå i et bælte, der fra Skelhøje strakte sig gennem Lysgård so. mod den omtalte gruppe i Havredal plantage; mange af dem er udgravet og indeholdt hovedsagelig stenalders enkeltgrave.

Litt.: Hans Kjær i NationalmusA. 1932. 29–38. Vider IV. 281–92.