Give sogn

(G. kom.) omgives af Tørrild hrd. (Gadbjerg og Lindeballe so.), Ringive, Blåhøj, Brande, Thyregod, Ø. Nykirke og Givskud so. Grænsen til Thyregod so. følger til dels Brande å, mens Omme å danner skel til Gadbjerg og Lindeballe s. 1061 so. Kun den østl. del ligger inden for sidste istids hovedopholdslinie, der har fulgt en linie omtr. som vejen fra Lindeballe gennem Give til Thyregod. Landskabet ø. herfor er et højtliggende, bølget moræneplateau af ret god beskaffenhed, og her når Skovhøj 106 m. En lang række erosionsfurer i bakkelandet længere v.på tyder dog på, at isen i et kortere tidsrum har strakt sig frem til en linie gennem Ullerup, Højgårde, Bæksgårde og Bregnhoved, hvor Vagtbanke er 104 m. Højeste punkt i so. er dog udsigtspunktet n.f. Give (111 m). V.f. Bøllund og Hedegårde breder der sig et mere jævnt landskab af bakkeøer og hedesletter, der afvandes af Karstoft å. Heromkring ligger den store Rævlingmose. So. rummer en hel del plantage (Give plantage), men kun en enkelt rest af gl. skov i Vemmelund skov. Gennem so. går jernbanen Vejle-Herning (Farre og Give stat.), hovedvej A 18 samt en landevej herfra gennem Give mod sv.

Areal i alt 1960: 8607 ha. Befolkning 26/9 1960: 3841 indb. fordelt på 1182 husstande (1801: 463, 1850: 968, 1901: 1816, 1930: 3266, 1955: 3921). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 1375 levede af landbr. m.v., 1024 af håndv. og industri, 356 af handel og omsætning i øvrigt, 221 af transportvirksomhed, 263 af administration og liberale erhverv, 84 af anden erhvervsvirksomhed og 473 af formue, rente, understøttelse olgn.; 45 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Give (*1280 Gyghæ, o. 1330 Gyghe; u. 1789) m. forstaden Frederiksberg – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1800 indb. fordelt på 611 husstande (1930: 1320, 1955: 1758); fordelingen efter erhverv var 1960: 49 levede af landbr. m.v., 722 af håndv. og industri, 264 af handel og omsætning i øvrigt, 135 af transportvirksomhed, 228 af adm. og liberale erhverv, 57 af anden erhvervsvirksomhed og 333 af formue, rente, understøttelse m.v.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1906, udv. 1917), metodistkirke (Emmauskirken, opf. 1894, tårn opf. 1912), baptistkirke (Betel, opf. 1955), bitingsted for retskr. Grindsted (ting- og arresthuset m. politistat., opf. 1919, arkt. Hess Petersen), valgsted for Vejle a.s 4. opstillingskr., sessionssted, centralskole m. realafd. (opf. 1940–41, arkt. J. H. Bertelsen), bibl. (i skolen; opret. 1918; 7200 bd.), missionshus (opf. 1899, udv. 1957), kom.kontor (indv. 1937), amtssygehus (opf. 1954, arkt. kgl. bygningsinsp. C. F. Møller; 80 sengepl., blandet kirurgisk-medicinsk afd.), alderdomshjem (i tidl. amtssygehus, opf. 1894, arkt. Olivarius, 32 pl.), privat plejehjem, apotek (Arch. 1895–96. 280), Give Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1963 var indskuddene 5,1 mill. kr., reserverne 437.000 kr.), filialer af Herning Handels- og Landbrugsbank (opf. 1921, arkt. N. Christof Hansen) og Andelsbanken, redningskorpsstat. (indv. 1956, arkt. E. Enkelund), hotellerne Diagonalkroen og Borgergården, lystanlæg m. friluftsscene, sportsplads m. friluftsbad (opret. 1934, nybygn. 1960, arkt. E. Enkelund), fjernvarmecentral (i tidl. elværk), andelsmejeri (opret. 1898, nybygn. 1953, arkt. J. K. Schmidt), svineslagteri (opf. 1929, 60 ans.), Give Dørfabrik (15–20 arb.), fjerkræslagteri (10 arb.), cementvarefabr., teglværk, kød- og benmelsfabr., maskinfabr., mølleri (el. drift), jernbanestat., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Farre (1475 Fary, 1610 Farre; u. før 1805) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 303 indb. fordelt på 114 husstande (1955: 272); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 16 levede af landbr. m.v., 132 af håndv. og industri, 40 af handel og omsætning i øvrigt, 39 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 48 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv s. 1062 – m. kirke, skole (opf. 1944, arkt. E. Enkelund) m. filialbibl., missionshus (opf. 1901), forsamlingshus, kro, to møllerier, andelsmejeri (opret. 1928), A/S Farre Fjerkræeksport m. fjerkræslagteri (opf. 1957, 90 arb., 10 funktionærer), dambrug, jernbanestat., posteksp. og telf.central; St. Vorslunde (1638 Waslunde, 1664 Woszlund) m. kirke, forskole (opf. 1943, arkt. E. Enkelund) m. filialbibl.; Hedegård (*1471 Hiegard, 1512 Heegard; u. før 1905) m. friskole (i den 1961 nedlagte kom.skole) og forsamlingshus (omb. 1956); Bøllund (*1461 Byllundt, 1512 Bylund; u. før 1905) m. forskole (Ullerup skole, opf. 1927) m. afdelingsbibl. og forsamlingshus; Øgelund (1638 Øglund) m. forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Neder Donnerup (1503 Dwndrop, 1537 Neder Dummerup; u. 1798–99) m. skole (opf. 1901); Hjortsballe; Ullerup (o. 1330 Vghælthorp; u. 1794); Over- og Neder Sillesthoved (1610 Sellesthoedt; u. før 1805); Bregnhoved (1512 Brednæhowet; u. før 1805); Bæksgd. (1578 Becksgaard; u. før 1805); Store- og Lille Hestlund (1512 Hestlund, 1610 Lilhestlund, 1664 Stoer Hestlund; u. efter 1805); Givskov; Give Mark; Vemmelund; Møldam Hse; Ramskov; L. Vorslunde; Søndersthoved; Vibjerg; Lyngby; Fruerlund (1638 Fruerlund); Våsager. – Gårde: Donneruplund (1512 Døndrøplwnd; u. 1794); Søndersthoved (1512 Syndersthowet gard); St. Baunsgd.; St. Nygd. (1610 Nyegaard); Åsbjerg; Kirkebjerg; L. Donnerup; Bregnhovedgd.; Skærhoved (1638 Skierhuo); Loftlund (*1499 Lotlund); Givegd.; Givskovgd. (1638 Gyffskou); Tromborg (1664 Thromborre); Vandmøllegd.; Store Mosegård (1664 Moeszgaard); Ulkær Ml. (1512 Wlkier møll), ude af drift.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ringive so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 92. og 93. lægd og har sessionssted i Give.

Den hvidkalkede kirke (if. Pont.Atlas viet Skt. Nicolaus) består af romansk kor og skib m. sengotisk tårnunderdel, tårn fra 1905 i v. og våbenhus, vist også fra 1905, mod n. Den romanske bygn. er opført af frådsten, skibet på svagt markeret dobbeltsokkel m. skråkant af granit og frådsten. N.døren er bevaret i brug, og s.døren er i ny tid genåbnet. På skibets n.side er bev. to rundbuevinduer, på koret tilsvarende mod n. og ø. Korets s.side er helt ommuret. Indvendig står den rundbuede korbue m. smalle kragsten. Kor og skib har flade lofter. En niche i korets n.væg m. søjle er vistnok af nyere dato. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et tårn af munkesten m. krydshvælvet underrum og spids tårnbue. 1780 blev det stærkt nedskåret, og ved en hovedistandsættelse 1905 (arkt. Hother Paludan) blev det yderligere skåret ned til skibets murhøjde, og v. derfor opførtes et nyt tårn m. blændingsprydede kamtakgavle i ø.-v. Våbenhuset, ligeledes m. blændingsprydet kamtakgavl, er vist fra sa. tid. Et †sakristi ved korets n.side er nedbrudt, uvist når. – Under istandsættelsen 1904–05 blev der på korets ø.væg fremdraget romanske kalkmalerier fra sidste halvdel af 1100t. på alle korets vægge, men kun bemalingen på ø.væggen bevaredes og restaureredes af E. Rothe, der tolkede dem som scener af Johannes Døberens hist., mens P. Nørlund snarere vil antage, at de hentyder til en eremithelgen el. Skt. Eustachius. De er genrest. 1932 af E. Lind (Nørlund-Lind.K. nr. 69). På korbuen sengotisk rankeornament. Ved nedbrydning af alterbordet fandtes brudstykker af glasmaleri vist fra o. 1300 m. runeindskr., der ikke giver mening (DRun. nr. 45), nu i Nationalmuseet ligesom en helgengrav fra alterbordet, der er erstattet af et nyt, muret. Som alterprydelse tjener et krucifiks. Den tidl. altertavle, et maleri af Lucie Marie Ingemann, Kristus på regnbue, 1849, er ophængt i kirken. Kraftige barokstager m. våben og initialer for Laurids Ebbesen (Udsen) og Sophie Staverskov. Romansk granitfont, cylindrisk kumme m. arkader om fantasidyr og tovstave på næsten keglestubformet fod, også m. tovstave og arkader (Mackeprang.D. 325). Glat messingfad fra 1600t. Lille prædikestol i renæssance, o. 1600, m. korinthiske hjørnesøjler. Opgangen er hugget gennem triumfmuren. En stolegavl i n.siden bærer årst. 1580. Et pulpitur fra 1623 er indr. som orgelpulpitur. Klokke 1637, Felix Fuchs. – Gravramme af eg m. utydelig indskr. og årst. 1748. Om kirkegårdsmonumenter se ndf.

Farre kirke er opf. 1955 på en tomt, hvor der har ligget en uvist hvornår nedlagt kirke. Den nye kirke er opført af røde mursten (arkt. Bertel Jensen) som en i det store hele traditionel bygn. bestående af kor og skib med tårn i v. med gavle mod v.-ø. Som alterprydelse virker et freskomaleri af S. Viggo Pedersen, forestillende kirkeårets tre højtider. Inventaret er i øvrigt holdt i ufarvet naturtræ.

Filialkirken i Vorslunde er opført 1954 (arkt. Bertel Jensen) som en hvidkalket, teglhængt bygn., bestående af apsis, kor og skib samt lavt tårn mod v. Altertavlen er et træskærerarbejde af en stedlig billedskærer, Olaf Rye Ottosen, med Jesus og den samaritanske kvinde.

På kgd. er bl.a. begr. dragonen Niels Kjeldsen, faldet 28/2 1864; på graven er 1902 lagt en marmorplade af kammerater fra 6. dragonregiment. 29/9 1912 rejstes på graven en mindesten efter tegn. af Lønborg-Jensen, med vers af P. A. Rosenberg.

Søndersthoved indværgede Joseph Rekhals 1512 som sit rette købegods; den tilhørte 1553 Per Knudsen (Glambek), 1570 Enevold Lauridsen (Udsen) og 1578 dennes enke Inger Terkelsdatter (Væbner). 1624 tilhørte den Erik Krabbe (af Østergd.), hvis svoger Otte Kruse († 1628) 1625 gav Laurids Ebbesen (Udsen) livsbrev på gden. Otte Kruses enke Sophie Staverskov (Glambek) til Donneruplund ægtede 1635 Laurids Ebbesen (Udsen) og solgte 1652 m. sin stedsøn Mogens Kruse til Spøttrup S. (1638: 15 tdr. hartk.) til Jørgen Lykke til Buderupholm. Han mageskiftede den (25 tdr. hartk.) 1658 m. 9 gde og bol til sin søster Johanne Lykke, efter hvis død o. 1660 han straks udkøbte sin svoger Erik Kruse af den og 1661 solgte den til kronen. 1664 købtes den (25, gods 118 tdr. hartk.) for 7159 rdl. af oberst Johan Liebreich, tilhørte 1671 dennes enke, derpå svigersønnen major Otto Jacob v. Schwerin til Bjerre og 1688 hans enke Helene Juliane Liebreich. 1690 overdroges S. ved en kommissarie-forretning til Mads Nielsen Rosenlund til Dybvad og forp. på Tyrrestrup Laurids Friis († 1699), som 1694 skødede S. til hospitalsforstander Chr. Nielsen Toldorph, Horsens († 1705), der 1696 skødede den (18 tdr. hartk.) til kapt. Kay Blome til Refstrup, som s.å. overdrog skødet til sine søstre Margrethe Elisabeth og Anne Dorete Blome, sidstn. g. m. Alexander Grubbe til Donneruplund († 1700). 1703 ejedes S. af kammerråd Jens Risom († o. 1720), g. m. Johanne Marie Cassius († 1742). 1755 skødede Søren Seidelin S. og Refstrup til birkedommer Lars Thistrup, der s.å. skødede S. (18, tiender 13, gods 16 tdr. hartk.) for 3425 rdl. til Niels Jørgensen Donnerup († 1820). Han skødede 1761 S. (18, 13 og 82 tdr. hartk.) for 9000 rdl. til Anders Nielsen Vang (el. Vonge) til Donneruplund, der 1762 skødede den (18, gods 38 tdr. hartk.) for 3560 rdl. til Anders Bagger til Hastrup. 1763 skødedes S. (18 og 69 tdr. hartk.) for 6200 rdl. til Niels Hurtigkarl til Refstrup, 1764 (18 og 22 tdr. hartk.) for 3668 rdl. til Niels Zellemann, 1766 (18, tiender 13, gods 22 tdr. hartk.) for 7050 rdl. til toldkontrollør, kammerråd Jens Dørker († 1781). 1774 skødede sen. præst i Storring Mads Thistrup († 1807) S. m. sa. tilliggende for 5250 rdl. til landråd Christian Wilhelm Ernst v. Schleppegrell († 1818), der 1782 skødede den for 4000 rdl. til eventyreren baron Joh. V. Frans v. Krohne. 1785 kom S. (18 tdr. hartk., 1800 rdl.) til Sønnike Møller, sen. til Låge, 1787 (2000 rdl.) til Chr. Aug. Petersen, sen. til Hvejselgd., 1796 (3799 rdl.) til Fr. Chr. Bierum († 1805), som 1798 fik tilladelse til at udstykke den i 35 parceller, og 1804 (16 tdr. hartk.) til Jacob Christensen Roy, som frasagde sig gden, hvorefter rentekammeret 1824 solgte den (14 tdr. hartk.) for 110 rbdl. sølv m. 3 års skattefrihed til kbmd. H. H. Woldemar i Vejle († 1827), J. Schougaard, sen. til Mallinggd., og agent Nicolaj Nyholm til Haraldskær, som 1825 blev eneejer og 1826 skødede hpcl. (6 1/2 tdr. hartk.) til forp. på Lundenæs Niels V. Rahbeck († 1844). 1841 tilhørte den A. H. V. Sabroe, 1857 Holst, 1860 E. C. H. Beeken, som 1866 mageskiftede den (vurderet til 43.000 rdl.) til Otto Kahlke. Ved tvangsauktion kom den til en kreditforening, som 1888 solgte den for 29.000 kr. til A. S. Vaaben. 1900 solgte R. Nielsen den (nu kun 2 tdr. hartk.) til Jakob Nielsen af Askær. 1920 købte O. Rye Ottosen, Bindesbøl, gden af Knud Sand; den ejedes sen. af sønnen Arnold Ottosen.

Litt.: DGaarde. 3. Saml. I. 669–70.

Den nuv. hovedbygning er et ganske enkelt rødstenshus fra slutn. af forrige årh. Omkr. gden kan endnu spores næsten helt udjævnede grave, men om den gl. borggårds udseende haves ingen efterretninger.

Hestlund skrev Terkel Krabbes (af Damsgd.) enke Dorte Kruse sig til 1624 og endnu 1649; 1660 tilhørte den (6 1/2 tdr. hartk., gods 69) hendes arvinger.

Væbneren Christoffer Mortensen af Donnerup nævnes 1503.

Donneruplund tilhørte i middelalderen Ribe bispestol; væbneren Palle Bang i D. 1512 var vel lensmand. Efter reformationen kom gden til kronen, der 1537 mageskiftede den til Palle Bangs svigersøn Oluf Staverskov (Glambek) († 1586), hvis søn Hartvig Staverskov (Glambek) derpå ejede den. Han døde her 1608, hans enke Birgitte Iversdatter Vind 1610, og da de ikke efterlod børn, kom D. til hans brordøtre Anne og Sophie Staverskov (Glambek), af hvilke sidstn. 1630 blev eneejer; hun ægtede 1635 Laurids Ebbesen (Udsen) († 1646), som 1638 skrives til D. (12 tdr. hartk.) og levede endnu 1668. 1651 købtes D. (1662: 20 tdr. hartk., gods 148) af Ellen Skram, 1657 g. m. Alexander Grubbe til Vedbygd. († 1700), der 1684 skødede D. (12 tdr. hartk.) m. ca. 20 gde og bol til hendes brorsøn Otte Skram til Todbøl; 1689 købtes den af løjtn. Casper Vilhelm Lentz, og 1718 skødede Claus Jessen den (12, gods 16 tdr. hartk.) til konsumptionsforp. Christen Clausen, Ribe, der 1719 ved aukt. solgte D. for 909 rdl. til Niels Andersen Vang (el. Vonge) († 1756). Han skødede 1755 gden (12 tdr. hartk., tiender 15, gods 211) for 12.000 rdl. til sin søn Anders Nielsen Vang, sen. til Hastrup, der 1761 skødede den m. sa. tilliggende til sin svigersøn prok. Anders Bagger, sen. til Hastrup, som allr. 1760 på auktion havde solgt D. (12, gods 51 tdr. hartk.) for 3037 rdl. til Christen Pedersen til Hvejsel Lundgd. († 1797). Han solgte 1785 D. (12, 15 og 53 tdr. hartk.) for 9000 rdl. til kancelliråd Malte Chr. Friis, tidl. til Lynderupgd., som udparcellerede gden og kort før sin død 1797 skødede den (8 tdr. hartk.) for 4800 rdl. til Rasmus Pedersen fra Rugballegd. På tvangsauktion hos ham 1819 købtes D. (8 tdr. hartk.) m.m. for 2500 rbdl. sølv af løjtn. Th. Møller og F. Chrf. Fischer, men før de fik skøde, solgtes den ved ny tvangsauktion for 1200 rbdl. sølv til prok. N. E. Schmidt, som 1829 solgte den til ovenn. F. C. Fischer († 1858). 1834 tilhørte den H. Chr. Petersen, derefter H. V. Købke og 1850 Cecilius Hastrup, der 1856 solgte den til Wilkens for 39.000 rdl. M. V. J. Mertz solgte den 1876 for 80.000 kr. til M. P. Buhl fra Seest, 1877 købtes den for 105.000 kr. af L. P. Madsen, 1878 på auktion for 68.000 kr. af et konsortium; 1880 mageskiftede K. H. Buhl den til H. Ravn, og 1891 afhændede Landmandsbanken den for 35.300 kr. til amtrådsmedl., cand. phil. Ludvig v. Bülow, som 1913 solgte den for 75.000 kr. til Chr. Vindbjærg. Sen. ejedes den af Aage Rasmussen. Nuv. ejer er Elmer Damkjær.

Litt.: DGaarde. I. 660–61.

Den nuv. hovedbygning ligger i en sænkning på det endnu kendelige voldsted af den gl. hovedgd., om hvis bygn. vi dog ingen efterretninger har. Allr. på Pontoppidans tid havde gden »ikkun maadelig Bygning«. 1811 udgjorde hovedbygn. et trefløjet, stråtækt bindingsværksanlæg, der blev omb. 1827, og 1841 af Schnackenburg erstattet m. den nuv. hovedbygn., et teglhængt, grundmuret, gulkalket hus. Hjørnerne er på façaden behandlet m. rustikfugning og indgangen fremhævet ved halvsøjler. Gavlene er halvt afvalmede. Husets kælder er delvis af munkesten, og mul. indgår der heri ældre bygningsdele.

Ullerup har tidl. været et eget so. (endnu nævnt 1419); U. (Vghælthorp) kirke nævnes i kirkelisten i »Ribe Oldemoder« o. 1330, derimod ikke i listen 1524 ml. Jelling syssels kirker. 1638 stod der endnu et lille stykke ydermur af frådsten, og gravene på kgd. sås endnu. Ved gravning har man kunnet påvise bygn.s plan. 1921 lod ejeren, gdr. Jens Jensen, pladsen indhegne og fredlyse og rejste en mindesten (JySaml. 4. Rk. IV. 282). Ved Farre og Kirkebjerg skal der også have ligget kirker.

Tre helligkilder kendes i so.: en ved Give kirkegårdsdiges s.side, en ved Møldam Huse og Helgenkilde ved Bæksgde.

Give folkehøjskole, der oprettedes 1890, blev atter nedlagt 1905.

I et anlæg ved torvet i G. er der 5/6 1868 afsl. en buste af Fr. VII (billedhuggeren Otto Evens). Ved Hjortsballe kro er rejst en mindesten for den rytterfægtning, der fandt sted her 30/3 1864, og en anden for kroejer Rosendal, en foregangsmand for plantningssagen. I Give anlæg er der 30/5 1937 rejst en mindesten for gdr. Chr. Hansen Møller (1837–1930), ligeledes foregangsmand i egnens plantningsbestræbelser.

Give var før banens anlæg 1894 kun en alm. landsby m. 8 gde, ca. 20 huse og et par købmandsforretninger; der holdtes dog her fra gl. tid et par store markeder (måske opr. kildemarkeder), ligesom her siden beg. af 1880erne var tingsted. Ved banens anlæg og navnlig efter dens forlængelse til Herning voksede byen stærkt, en vækst, der er fortsat i de sen. år, bl.a. ved anlæg af svineslagteri, amtssygehus og forsk. industri.

I Neder Donnerup lå gden Østergård (1683 Østergaard). Givskov hed tidl. Eskelund (1583 Eschilund).

Skove: Give plantage, 190 ha, hvoraf 145 ha er tilplantet, tilh. A/S Give Plantage. Tilplantningen er sket i årene 1878–98. Plantagen, der er anlagt i tilknytning til et gl. egekrat på ca. 5 ha, står på forholdsvis kuperet terræn. Sillesthoved plantage, 24 ha, hvoraf tilplantet 19 ha, er anl. 1944. Den ejes af Give Plantningsforening. Vemmelund skov, 16 ha, tilh. gdr. Elmer Damkjær, Donneruplund. Spredt i so. findes et betydeligt antal større og mindre plantager, der som regel tilh. egnens landmænd.

Litt.: Rasmus Mortensen. Give og Omegns Plantningsforening 1889–1939, AarbVejle. 1938. 235–66.

Fredede oldtidsminder: 28 høje, hvoraf Gladhøj nv.f. Give, Rævehøj ø.f. Give plantage og en høj i denne (i en gruppe på 7) er ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 258 høje; særl. store grupper har ligget ved Neder Donnerup, Højgårde, Bøllund, Bæksgård og n.f. Give. Ved udgravningen af Taskhøj ved Farre fandtes flere grave, bl.a. en våbengrav fra keltisk jernalder og flere grave fra romersk jernalder, både ældre og yngre, den ene med spor efter et dødehus. Jernalders bopladser kendes fra Give svineslagteri og Marienlund; en primitiv træplov (ard) fra ældre jernalder er fundet ved Donneruplund. Ved Store Hestlund er fundet et stort, smukt dek. mosekar fra dyssetid.

Litt.: Knud Thorvildsen i Kuml. 1951. 75–90. P. V. Glob i ActaArch. XVI. 1945. 93–98.

Om sognehist. se under Ringive so.

I G. so. fødtes 1840 dragonen Niels Kjeldsen.

Litt.: A. Malta Nielsen. G., i Jyske Byer og deres Mænd. III. 1916. Chr. H. Møller. Gammelt vestjysk Bondeliv, AarbVejle. 1918. 47–119. Hans Kau. Søren Sillesthoed. Af en klog Mands Saga, smst. 120–40. Biskop Blochs Saml. til Ribe Stifts Hist. (Give S.), smst. 1940. 129–39. Rasmus Mortensen. Give So. 1942.