Horslunde sogn

(H.-Nordlunde kom.) omgives af Birket, Vesterborg, Halsted, Nordlunde, Løjtofte og Utterslev so. samt Smålandshavet (Rågø sund). I so. en enklave af Utterslev so. So. hører til de mere bakkede på Lolland. Nø.f. Horslunde hæver terrænet sig i en afrundet, langstrakt bakke til 25 m (trig. stat.), men derudover dominerer det småbakkede land, rigt på mindre mosestrækninger, enge og skove. Kun s.f. Horslunde tilhører landskabet den typiske moræneflade. På den lave udligningskyst mod Smålandshavet er Torrig vig de sidste rester af en forhen dybere bugt, der i tidens løb er næsten lukket til gennem tillandingsprocesserne. Jorderne er af noget varierende beskaffenhed, men gennemgående særdeles gode. Af skove findes Kastager skov, Nybølle Lunder, Nøbbet Vester- og Østerskov, Theilsskov, s. 773 Skadelund og Kasbækholm skov. Gennem so. går jernbanen Nakskov-Kragenæs (Horslunde stat., Ørsløkkevej trinbræt, Svinsbjerg stat.) og landevejen Nakskov-Birket-Bandholm. – I Smålandshavet, skilt fra hovedso. ved Rågø sund, ligger øen Rågø (83 ha) med Rågø Kalv (20 ha) og Rågø Sand (8 ha). Mens Rågø (*1231 Raø) er veldyrket, med jorder af fedt moræneler og nående 6 m o.h., så er Rågø Kalv græsbevokset og hæver sig kun ganske lidt over det vad, der skiller den fra Rågø, og som ved lavvande kan overskrides tørskoet. Den halvmåneformede Rågø Sand n.f. Rågø Kalv er en flakø, et værk af havet alene og består kun af sand. Den er først opstået i dette årh. Overfarten til Rågø sker fra Urne fiskerihavn, på de sidste 200 m med fladbundet pram.

Areal i alt 1950: 3518 ha. Befolkning 7/11 1950: 2169 indb. fordelt på 648 husstande. (1801: 1418, 1850: 1785, 1901: 1932, 1930: 2278).

I sognet byerne: Horslunde stationsby (*1231 Horsælund; u. 1782 og 1789) – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 523 indb. fordelt på 174 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 100 levede af landbrug m.v., 176 af håndværk og industri, 56 af handel og omsætning, 15 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv og 121 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., skole (opf. 1911), realskole (opf. 1895; jf. s. 788), teknisk skole og sognebibl. (opret. 1871, 2700 bd.), begge i kom.skolen, missionshus (opf. 1889), alderdomshjem (opf. 1925, arkt. L. Larsen, 40 pl.) m. kom.kontor, fribol. for 4 kvinder, sportsplads (anl. 1942, udv. 1953), filialer af Lollands Bank og Loll. Handels og Landbrugsbank, biograf, kro, bryggeri, vandværk, elektricitetsværk, saftstat. (for Nakskov Sukkerfabrik), jernbanestat., post- og telegrafeksp. og telf.central.; Nybølle (*1231 Nybølæ; u. 1792); Nørre Tvede (*1231 Thwet; u. 1792) m. skole (opf. 1912) og andelsmejeri; Ravnsholt (1509 Raffwensholt; u. 1790); Svinsbjerg (*1444 Suinnberg, 1509 Swinsbæri; u. 1790) m. jernbanestat., post- og telegrafeksp.; Urne (1503 Konnyngs Vrne Birk, 1572 Ournne; u. 1794) m. feriekoloni og fiskerihavn (2 m dybde); Egholm (*1379 Eetholm, o. 1560 Egeholm; u. o. 1783); Nøbbet (*1379 Nybygd.; u. 1783) m. filialkirke, skole (opf. 1912) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Lille Kastager (1610 Kastagger; u. 1792); Bulbro (1509 Bulbro; u. 1792); Nybølle Hede; Ørsløkke; Buskebo; Nielshave; Orehave (*1458 Wraahafue, 1610 Oure; u. 1791); Tinghuse (u. 1782); Svinsbjerg Lunder; Sønder Horslunde m. kølehus (opf. 1952). – Gårde: Orehavegd. (15,1 tdr. hartk., 55 ha; ejdsk. 212, grv. 128); Katrinesminde (20,9 tdr. hartk., 105 ha, hvoraf 15 skov; ejdsk. 310, grv. 210); Store Egholmsgd. (20 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 257, grv. 171); Store Tvedegd. (*1509 Twedegaardt; 18,5 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 253, grv. 172); Horslundegd. (13,6 tdr. hartk., 52 ha; ejdsk. 195, grv. 121); Rimmersgd. (1571 Rimmersgaarde; 12,5 tdr. hartk., 53 ha; ejdsk. 220, grv. 121); Lindegård (13,5 tdr. hartk., 63 ha; ejdsk. 225, grv. 137); Kasbækholm (12,5 tdr. hartk., 73 ha, hvoraf 12 skov; ejdsk. 243, grv. 144); Søndertofte (14,5 tdr. hartk., 61 ha; ejdsk. 250, grv. 144); Hejegård; Knudstrup; Frisenlund; Holtegård. På Rågø (*1231 Raø) skole og lodsstat.

H. so., der sa. m. Nordlunde so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Branderslev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 277. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den anselige, gulkalkede kirke (tidl. viet Skt. Hans) har tårn i v., bredt skib m. tilbygget søndre korsarm, smallere kor m. halvrund apsis. Kernen er en senromansk teglstensbygn., bestående af skib, kor og apsis, m. profileret sokkel (kun bev. under apsis og skibets sidemure), m. hjørnelisener og velbev. friser under tagskægget. I apsis er der spor af tre rundbuede vinduer m. omløbende savskifter; foroven en rundbuefrise. Koret har på s.siden præstedør og romansk vindue, begge tilmuret, samt buefrise foroven. Skibets s.portal, der stadig bruges, sidder i fremspring m. ejendommelig spidsbuet top; n. portalen, der næsten helt er opslugt af nyere vindue, har haft sa. konstruktion. På begge langsider har skibet konsolfriser. V.gavlen er i gotisk tid delvis nedbrudt og nymuret m. blændingsdekoration, der skimtes bag det sen. tilmurede tårn. Ligeledes i gotisk tid fik koret krydshvælv, mens skib og søndre tilbygn. stadig er fladloftet. Det sengotiske tårn har overhvælvet rum, der åbner sig mod skibet m. en dobbeltfalset rundbue; i 1700t. er anbragt en svær hvidmalet træsøjle under hvælvingens toppunkt til støtte for klokkestolen. Et våbenhus foran s.døren er sengotisk, men sen. o. 1750 omdannet og indgået i det store s.kapel. – På det murede alterbord, der dækkes af træpanel m. malede renæssancemønstre, står en udsk. altertavle fra slutn. af 1500t. (if. ukontrollabel overlevering fra 1594); den har tvedelt storfelt m. indskrifter under et topstykke, hvori sen. er indsat våben for slægterne Reventlow og Bothmar. Kalk og malmstager fra sa. tid som tavlen. Døbefonten er unggotisk af gotlandsk kalk. Dåbsfad af sølv er skænket 1768 og bærer slægterne Reventlows og Holstein-Ledreborgs våben. Prædikestolen skal if. nu forsv. årst. være fra 1594 og svarer til stolen i Købelev (s. 764); på frisefeltet ses udsk. indskr.: »Otto Christiani pastor« (afsat 1597). Malmkronen i skibet er fra 1635. Tårnets to klokker er begge omstøbt 1837. En rest. af inventaret skal iværksættes 1955; bl. a. vil prædikestolen blive flyttet, et pulpitur fra o. 1830 ved kirkens v.ende fjernet og altertavlen istandsat. – I våbenhuset to gravsten, fra 1631 over sgpr. Anders Sørensen, og fra o. 1640 over Anders Baadsen. Tårnrummet, der adskilles fra skibet ved et tralværk, blev 1755 indrettet til gravkapel for slægten Reventlow. Her står en marmorsarkofag m. Charlotte Amalie grevinde R., † 1792; desuden fire kister m. Chr. Fr. greve R., † 1744, Christiana Benedicta comtesse R., † 1746, Johanna (f. Bothmar) grevinde R., † 1754, og Chr. Ditlev greve R., † 1775. Andre af slægten Reventlow ligger begravet under gravhøj på kgd. nø.f. kirken, bl.a. statsminister Chr. Ditlev greve R., † 1827, hans hustru Frederike, f. von Beulwitz, † 1822, hans søster Louise Frederike (gift Stolberg), † 1824, sidstnævntes ægtefælle, Chr. greve Stolberg, † 1821; desuden dansk gesandt i England grev Fr. Ernst Detlef R., † 1851; alle gravene har mindesten af hvidt marmor.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 546–62.

Nøbbet kirke er opf. 1907–08 for ca. 30.000 kr., hvoraf staten gav 18.500, lensgreve Reventlow 3000 kr., (indviet 18/10), arkt. C. C. A. Nielsen og Lauritz Larsen, i romansk stil af røde mursten, består af kor med hvælving, skib med fladt bjælkeloft og tårn ved kirkens nv.hjørne. I koret freskomalerier. Egetræs alterbord med antependium, derover krucifiks efter Jerichau.

I Horslunde har mul. i middelalderen ligget en mindre adelsgd. tilh. Ejler Palendorp. 1426 fik væbn.(?) Anders Asmundsen af Peder Ejlersen skøde på noget gods i H., og 1431 skødede Kirsten, Ejler Palendorps datter, ham al sin rettighed i H.gd. Mul. er Pallerupgd., hvilket navn dog først er overleveret fra o. 1800, benævnt efter slægten Palendorp, der stammer fra det forsv. Pallerup i Vejleby so., Fuglse hrd.

Også i Nøbbet har i middelalderen ligget en adelsgd., hvortil 1446–62 nævnes væbn. Mads Pedersen, 1472 Claus Henriksen.

I so. har ligget en landsby Højet (se ndf.) og i denne en hovedgd. Højetsgård. 1376 nævnes Erik Sjællandsfars enke fru Margrethe Jacobsdatter i Høøth. 1379 pantsatte hun denne sin sædegd. til marsken hr. Evert Moltke († senest 1381). 1397 fik hans broder hr. Johannes (Henneke) Moltke († senest 1399) kong Eriks dom for at have ret til at eje gods i H., som var tilfaldet ham efter fru Margrethe. 1400 skødede hans arvinger en del loll. gods, bl.a. »en hovedgd. hedder Høøt« til dronn. Margrethe. Hun må formentlig have overladt den til Halsted kloster, thi 1446 skødede dette en gd. i H. til landsdommer i Loll. Mogens Clausen, som indtil 1452 nævnes til H.gd. 1458 nævnes væbn. Mads Pedersen af H.gd. og 1458–72 væbn. Hans Pedersen. 1473 omtales fru Margrethe af H.gd., der levede endnu 1478. I beg. af 1600t. tilhørte H.gd. Christopher Galde til Åby († 1631), fra hvem den kom til kronen, der 1632 skødede den til borger i Præstø Lauritz Nielsen. Snart efter må den være kommet til Chr. Friis til Kragerup, som 1637 gav bl.a. H.gd. med skov til 100 svins olden i mageskifte s. 775 til kronen. I den flg. tid er gden formentlig blevet udstykket, thi 1685 fik Anders Hansen Juel af kronen i mageskifte »H.gd. 3 gde, af hvilke 1 øde« (i alt ca. 13 1/2 td. hartk.).

Til H. so. regnedes to nedlagte landsbyer, der lå s.f. Svinsbjerg, delvis i det nuv. Vesterborg so., nemlig Højet (*1376 Høøth, 1447 Høwet, 1689 Hyed By, 6 gde) og Bøgeholt (*1477 Bøgeholtt, 1688 Bøgholt Bye, 5 gde), der begge blev købt 1687 af Peder Brandt til Pederstrup og kort efter nedrevet, hvorefter jorden blev lagt under Pederstrup. I Højet lå hovedgården Højetsgd. (se ovf.; 1447 Høwetzgardh, 1685 Hydsgaard). – I jordebøger fra 1560 til 1584 nævnes en gd. Biergaard el. Biernegaard i so. – 1682 nævnes i Svinsbjerg gårdene Borregd., Borresz- el. Børriszgd., Hyrdegd., Kyllinggd., Pallesgd., Schafftegd., Skottegd. og Schriffuergd. og i Horslunde Bundegd. (Storre Bundegd.), Bødckergd., Griszegd., Oregd., Pederstrup Lillegd. og Spurregd. samt Konstenborrig Huusz. – I ValdJb. (*1231) nævnes bl. kongens jordegods i Nørre hrd. torpet Thængilsthorp, der mul. er gået op i Tvedegd.

Nybølle og Urne birker er et gl. len. 1392 afløste dronn. Margrethe hr. Benedikt von Ahlefeldt († tidligst 1404) N. birk (Nubelberk) for 600 mk. lybsk, for hvilken sum det var pantsat til broderen hr. Johan von Ahlefeldt med hustru og børn. Af sen. lensmænd til de to birker kendes Oluf Holgersen Ulfstand († 1529) 1503–29, Johan Friis († 1570) 1529–70, Adam Normann († 1595) 1577–88, som sidstn. år fik Kornerup i Sjælland i st.f. de to birker, der lagdes under dronn. Sophies livgeding.

Litt.: AarbLollF. 1949–51. 294.

På gården Sofiebergs mark har der formodentlig stået en bygn. fra middelalderen el. renæssancen, da der er oppløjet røde munkesten på stedet (mul. Højetsgd., se ovf.).

I præstegårdens have er der volde og grave, der skal stamme fra svenskekrigen 1658–59 (AarbLollF. 1943–45. 211 f.).

I H. har der ligget to nu nedlagte hospitaler, det ene opret. 1753 af Chr. Ditlev greve Reventlow († 1759), det andet 1824 af statsminister Chr. Ditlev Frederik greve Reventlow († 1827).

Skove: Mod n. en del skov, således til Halstedkloster Kastager skov (37 ha, hvoraf ca. 10 ha i Utterslev so.), Nybølle Lunder (98 ha), Nøbbet Vesterskov (58 ha) og Nøbbet Østerskov (55 ha). De to sidste er 1933 tilkøbt fra Pederstrup distrikt. Terrænet er svagt bølget, og jordbunden leret sand. Bøgen er langt den hyppigste træart. Andre skove er Enghaven (6 ha) ved Svinsbjerg, Egholm skov (10 ha) og Katrinesminde skov (15 ha, hvoraf bøg 9 og nåletræ 6).

Fredede oldtidsminder: Sa.m. Birket er H. so. det rigeste på oldtidsminder i herredet. Bev. er: I Vesterskoven en ret anselig runddysse m. 2 smalle kamre og mange randsten. 54 høje, der næsten udelukkende ligger i skovene; således i Nybølle Lunder 30, hvoraf en enkelt er stor, de fleste mindre, i Katrinesminde skov 13 mindre høje, i Kasbækholm 4 og i en lille skov ved Ravnsholt 3 høje, i Østerskoven 2, ved Egholm een høj. Ved Urne ligger den store, men noget forgravede Maglehøj. – Sløjfet: 6 langdysser, 2 jættestuer, 2 ubest. stengrave og 38 høje, hvoraf de 14 har ligget ved Ravnsholt, de 20 ved Urne.

Ved kirkegården granitobelisk rejst 1914 for Chr. Ditlev Fr. greve Reventlow, m. bronzemedaljon af Rikard Magnussen. – Mindesten for frihedskampen ved vejen fra H. til Svinsbjerg. – Bronzekrucifiks på granitsokkel rejst 1946 ved vejen ml. H. og Svinsbjerg.

I H. fødtes 1811 dansk-amerikaneren Hans Fugl.

Litt.: KirkehistSaml. 4. Rk. III. 1891–93. 299–307. – Om Rågø: Achton Friis. DØ. II. 298–305.