Ottestrup sogn

(Sorterup-O. kom.) omgives af Kindertofte so., Alsted hrd. (Lynge so.), Skt. Mikkels og Skt. Peders Landso., Gudum og Sorterup so. I sv. ligger en enklave af Skt. Mikkels Landso. (Lillevang). Den næsten overalt ret jævne overflade sænker sig langsomt i nordl. retning og gennemskæres af Skovse å. Hvor denne bøjer mod nv., ledsages ådalen af en række grusbakker. Både her omkr. og imod ø. findes flere sandområder, mens so.s midterste og nordl. del er mere leret. Helt i sø. ligger Treskelskov. Gennem so. går Vestbanen (Frederikslund stat.), hovedvej 1 samt Slagelse-Holbæk vejen.

Areal i alt 1950: 1209 ha. Befolkning 7/11 1950: 445 indb. fordelt på 119 husstande. (1801: 380, 1850: 443, 1901: 518, 1930: 492).

I sognet byerne: Ottestrup (*1186 Othinstorp, o. 1370 Othestorp, Otterstorp; u. 1772) m. kirke, forsamlingshus, forskole (opf. 1910) og hovedskole (opf. 1868; ny bygn. under opførelse); Vedbynørre (*1205 Witby; u. 1773; delvis i Sorterup so.); Vedbysønder (o. 1370 Withby syndræ; u. 1793) m. andelsmejeri (Dalsbro) og telf.central; en del af Skovse (u. 1792) resten i Skt. Mikkels Landso. – Saml. af gde og hse: Dævidsrød (*1199 Dævitzruth; u. 1793); Skovse Lillevang; Firhuse; Vedbynørre Huse; Frederikslund m. privatskole, savværk, jernbanestat. (på vestsjællandske jernbane) og posteksp. – Gårde: L. Frederikslund, tidl. under St. Frederikslund, nu under Charlottedal i Skt. Peders Landso. (30,6 tdr. hartk., 174 ha; ejdsk. 400, grv. 259); Dævidsrødgd.; Storegd.; Ternelund.

O. so., der sa.m. Sorterup so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 327. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den hvidkalkede kirke består af tårn i v., skib m. våbenhus mod n. samt kor med flad altervæg. Den romanske del af kirken er skib og kor, opf. af rå og kløvet kamp i regelmæssige skifter m. finere tildannede hjørnesten. Spor af gl. kvaderfugning ses på indersiden af skibets ø.gavl. Af de opr. døre kan s.døren skimtes udvendig, mens n.døren stadig er i funktion. Der er spor af romanske, højtsiddende vinduer, et på skibets n.side, et på korets n.side og et på korets ø.gavl; dette sidste står indv. som niche, de andre er helt udfyldt. Den runde korbue er bev. og er mærkelig ved at ligge ø.f. skibets ø.hjørner. Skibets v.gavl er indbygget i tårnet. I 1400t. indbyggedes hvælvinger, 2 fag i skibet, et i koret. Korgavlen ombyggedes og står nu efter ændring i ny tid m. glat mur uden kamtakker, men m. toptinde. Samtidig m., el. mul. kort før hvælvene byggedes tårnet m. opr. trappehus i n. Tårnrummet har spareblændinger i siderne og krydshvælv og står med smal, spidsbuet arkade i forb. m. skibet; over klokkestokv. m. fladbuede dobbeltglamhuller trappegavle m. højblændinger. Våbenhuset er fra middelalderens sen. tid, har trappefrise og kamtakket gavl m. højblændinger. Tårn og våbenhus har middelald. tagværk af eg; den ø. gavlbjælke i tårn har not og taphuller fra tidl. anv. andetsteds. 1905 afdækkedes kalkmalerier fra o. 1500 på skibets hvælv s. 830 og i tårnbuen; rest. 1908 af Eigil Rothe og 1953 af E. Lind. Ø.fagets ø.kappe: Kristus som verdensdommer, pegende m. sin højre mod de frelste, der i n.kappen modtages af Skt. Peter, og med sin venstre mod de fortabte, der i s.kappen nedstødes i helvedesgabet; i v.kappen Adam og Eva efter uddrivelsen. I v.faget har alle 4 kapper fremstillinger af lidelseshistorien. På tårnbuens underflade: mærkelige scener af dyrefabler (ræv, der prædiker for gæs, og gæs, der klynger 2 ræve i galgen). – På alterbord m. profileret forsidepanel fra o. 1625 står en altertavle, hvis ydre ramme fra 1597 har optaget store dele af en trefløjet gotisk altertavle fra o. 1475; i storfeltet en fremstilling af de hellige tre konger; i de tvedelte sidefelter står 12 apostelfigurer; øverst Ebbe Muncks fædrene og mødrene våben (lensmand på Antvorskov), mens en lat. indskr. på tavlens fodstykke beretter, at den blev udført 1597, da Steffen Povlsen Skaaning var stedets præst (jf. Sorterup). Kalk fra 1581, med ovenn. præsts navn og desuden navnet på giveren, fru Margrete Basse til Rollerup. Svære malmlysestager fra o. 1600. Romansk granitfont m. cylindrisk kumme, leddelt i felter (som Nordrupvester). Prædikestol m. parvis sammenstillede søjler m. prydbælter af sa. type som stolen i Sorterup; stafferet 1624; i et af portalfelterne våbenskjold for Ernst Normann (og hustru Ingeborg Arenfeldt), lensmand på Antvorskov 1620–31. En skriftestol ved alterets n.side er fra o. 1625, af sa. værksted som alterets forsidepanel. 2 pengetavler fra o. 1600 og 1787. Klokkerne er fra 1300, uden indskr. (Uldall. 58) og fra 1500–1525 m. indskr. (hjælp Anna, Skt. Susanna, Laurentius, Johannes; Uldall. 273).

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 667–75.

I Skovse har ligget en hovedgd., som tillige m. 7 andre gde i byen ved skifte 1387 efter hr., Jakob Olufsen Lunge udlagdes til hans børnebørn, hr. Oluf Lunge til Skjoldenæs’ børn. Sen. skødede den ene af dem, Jakob Olufsen Lunge til Stadager, alt sit gods i S. til sin kusine Folmer Jakobsen Lunges datter. Også kronen ejede if. kong Valdemars jordeb. gods i S., ligesom Roskildebispens jordeb. o. 1370 opregner besiddelser her. Ved et større magelæg 1454 ml. Roskildebispen og Antvorskov kloster fik dette bl.a. Eggisgaard ved S. Den nævnes på ny 1462 (Egsgaard), og 1674 benådede kongen Henrik Thott til Boltinggd. med Egidsgård og Pebringe (s.d.). Han er formentlig død kort efter, og kongen skødede 1675 gdene som gave til datteren jomfru Sophie Thott. I Fr. IV.s gavebrev 1704 til sin elskerinde fru Elisabeth Helena v. Vieregg på Antvorskov nævnes som hørende til det nyopret. grevskab bl.a. to gde på i alt godt 16 tdr. hartk. i »Egets Gaarde«. 1702 og 1704 nævnes herredsfoged Corfitz Fraast i Skoufsøe, beboende en gd. på 9 1/2 td. hartk., hvoraf han har de 8 frit til embedet.

Om Lille Frederikslund, tidl. Dævidsrød, se under Store Fr. s. 832.

Skove I so.s sydøstl. hjørne ligger Treskelskov (140 ha), der hører under St. Frederikslund gods. Terrænet er bølgeformet. Bøg er hovedtræarten.

Fredede oldtidsminder: Ved Dævidsrød et dyssekammer med dæksten. – Sløjfet: En dysse ved L. Frederikslund; en høj ved Vedbysønder.

I Ottestrup fødtes 1662 forf., provst Jørgen Sorterup, søn af kapellan, sen. sgpr. her Jørgen Madsen Aarbye.

Litt.: Aug. F. Schmidt i AarbSorø. 1928. 28.