(Langå-T.-Sdr. Vinge kom.), det mindste i hrd., omgives af Houlbjerg hrd. (Vellev so.) samt Sdr. Vinge, V. Velling og Langå so. Det skilles fra Houlbjerg hrd. af Gudenåen, oven for hvis dalskrænter der ligger et bølget morænelandskab af god beskaffenhed. Lidt plantage på skrænterne er eneste form for skov. Gennem so. går banen Langå-Struer, følgende Gudenåterrassen.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 542 ha. Befolkning 26/9 1960: 281 indb. fordelt på 66 husstande (1801: 139, 1850: 236, 1901: 295, 1930: 348, 1955: 335).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Torup (1345 Togæthorp; u. 1792) m. kapel, kirkegd., skole, so.bibl. (opret. 1930; 1600 bd.) og forsamlingshus (opf. 1958). – Saml. af gde og hse: Rødhede.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
T. so., der sa. m. Langå og Sønder Vinge so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som V. Velling so. So. udgør 4. udskrivningskr., 525. lægd og har sessionssted i Randers.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den lille kirke er opr. opf. som kapel, indv. 19/1 1905, efter tegn. af arkt. V. Norn. Det er en rektangulær bygn., efter sigende bygget på den ældre kirkes fundament, af røde mursten i romanske stilformer m. støttepiller langs siderne, og over v.gavlen, hvor indgangsdøren er, en muret klokkestol; i ø.muren tre små rundbuede vinduer. Det indre har fladt loft, svagt buet ved langsiderne. Da kapellet 1924 blev ophøjet til sognekirke (indv. 7/12), anskaffedes der nyt alter og alterskranke, ligesom den gl. døbefont, der havde henstået i haven ved Ulstrup, på ny blev overført hertil.
Jan Steenberg dr. phil.
Den tidl. kirke i T. blev nedrevet 1777 og beboerne henvist til S. Vinge kirke; kgd. vedblev dog at være i brug. En del af kvadrene fra den romanske bygning blev benyttet ved Sdr. Vinge kirke, andre ved Langå kirkes kor 1868. Klokken blev efter sigende madklokke på Ulstrup. Kirkens grundsten er endnu bevarede. I alterbordet fandtes en relikvie af »De hellige jomfruer«. – Grunden til kirkens nedbrydning skal efter sagnet være, at grevinde Eleonora Scheel til Ulstrup var utilfreds med at have 3 kirker i pastoratet, så der hver 3. søndag var messefald s. 402 i hendes kirke. Men hun kunne ikke få nogen til at løsne den første sten. En mand på gården prøvede, men den arm, hvormed han løsnede stenen, visnede, og han døde kort efter. Grevinden satte ham et smukt minde.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Peder Jensen (Glob) af Torup nævnes 1345 og 1347.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
Der har i so. ligget en bebyggelse (mul. landsby) Mogenstrup (*1513 Mogenstrup).
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
Ved T. bys udflyttergde lå en helligkilde (Schmidt. DH. 139).
I T. har der været en landboskole, der oprettedes 1874.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Lidt plantage på skrænterne er den eneste skov.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: En høj på toppen af Præstbjerg sv.f. Torup. – Sløjfet el. ødelagt: 8 høje. – Et brudstykke af en runesten, der lå nær alteret i den gamle kirke, førtes til Kbh., hvor den gik tabt ved byens brand 1728. Indskr. lød: Asgot Vides søn, Svens Kims mand, rejste denne sten efter Broder – – (DRun. 125–27).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.