Ålborg Frue landsogn

består af den 605 ha store ø Egholm i Limfjorden. Den ganske lave og flade ø, der intet sted hæver sig mere end 2 m over havfladen, hvorfor den stedvis må beskyttes ved diger mod havet, består på overfladen udelukkende af hævet stenalderhavbund. De midterste, højeste dele af den er landbrugsmæssigt udnyttet, mens de fugtigere randpartier ligger hen som eng. 17 ha blev 1945 købt af Ålborg kom. til rekreative formål og delvis beplantet. Til landso. hører også småøerne Tagholme n.f. Egholm. Der er bådforbindelse til Ålborg.

Areal i alt 1955: 609 ha. Befolkning 1/10 1955: 90 indb. fordelt på 22 husstande (1801: 50, 1850: 142, 1901: 111, 1930: 145). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 på 79, der levede af landbrug m.v., og 4 af aldersrente, medens 1 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Midt. på øen byen Egholm (*1200t. Æggiæholm; u. efter 1805) m. skole (opf. 1901). Mod sø. sommerrestaurationen Kronborg og landingsbro. På nø.kysten lidt nv. for tidl. landingssted Kogsted dæmning m. brohoved (opf. 1917) ud til Nørredyb. – Gårde: Vejlegd.; Nørkærlund. Torpsminde; Bejlegd.

Ålborg Frue landsogn (Egholm), der udgør én sognekom. og sa.m. Ålborg Vor Frue so. i Ålborg kbst. ét pastorat under Ålborg købstads provsti, har tingsted i Nørresundby og hører under 75. retskr. (Nørresundby), 49. politikr. (Nørresundby). Ålborg amtstuedistrikt med amtstue i Ålborg, Ålborg amts nordenfjordske lægekr. (Nørresundby), 51. skattekr. (Nørresundby), 17. skyldkr. (Ålborg amtr.kr.) og amtets 6. folketingsopstillingskr. (Nørresundby). So. udgør 5. udskrivningskr., 449. lægd og har sessionssted i Nørresundby.

Egholm nævnes i ValdJb., og kongen havde vist en jagthytte her. Siden tilhørte øen Vor Frue kloster i Ålborg, men lå o. 1520 under Ålborghus, hvis lensmand Hans Tolder da fik kgl. ordre at udsætte harer på den. 1563 fik borgm. i Ålborg Jørgen Kønning øen i pant for 536 lod sølv og 732 joakimsdlr., men endnu s. å. lagdes den igen under lensmanden på Ålborghus. 1587 – som sen. 1602 – udgik kongebrev om at overdrage E. til nogle hollændere, uden at ordren dog blev iværksat (jf. JySaml. VIII. 1880–81. 149). 1588 fik fribytteren Mogens Heinesen øen som frit len, men nåede næppe at overtage lenet før sin henrettelse 1590. 1660 bevilgede kronen E. m. andet gods som pant til stadshauptmand Fr. Thuresen († 1675), men da øen forinden var lovet Jørgen Marsvin, tidl. til Aunsbjerg († 1671), som pantelen, ændredes dette endnu s. å., sål. at Jørgen Marsvin og hustru Anne Helvig Gyldenstierne s. 943 fik øen som livsvarigt len. 1671 solgtes den dog for 875 rdl. m. meget andet gods til Christoffer Lindenov til St. Restrup, men var dog bortforlenet til Anne Helvig Gyldenstierne († 1692) indtil 1682, men solgtes endnu s. å. af Chr. Lindenov til Restrup og Ormslevgård († 1692) til ass. Thøger Lassen til Rødslet († 1689), og øen hørte derefter herunder til 1809–10, da fæsterne købte deres gde til selveje.

Litt.: Kr. Værnfelt. Egholmbogen. Hist.-topografisk Beskrivelse af Øen E., Vor Frue Landso. gennem 400 Aar. 1937 (særtr. af HimmerlKjær. XXIV. 1935. 485–544, XXV. 1936. 1–80, XXVI. 1937. 287–348). Sv. Løcke. Øen henne om hjørnet. 1951.

På Egholm findes ingen høje el. andre oldtidsmindesmærker; men der er fundet flere stenalder-oldsager.