Åstrup sogn

(Å. kom.) omgives af Grønsund og Østersøen samt Horbelev so. og Nørre hrd. (Maglebrænde so. og Stubbekøbing kbst.). På n.kysten findes længst i v. lave klinter i ler, der ved Ore strand er genstand for gravning til teglværksbrug, mens den østl. del præges af de ved kunst skabte diger, der opførtes 1854 af hensyn til tørlægningen af Noret (88 ha) og Bredsø (10 ha). Ved Skansepynt drejer kysten skarpt mod s., og på en strækning af 2,5 km kantes den af lave strandvolde. Et lignende strandvoldssystem har s.f. Meelse klint naturligt aflukket Lille og Store Abildvig. Ud for Østerskov afløses strandvoldene derimod af 10–15 m høje morænelersklinter, og denne kystform fortsætter nu forbi Hestehoved og Stubbehage helt til Hesnæs havn. Det indre af so. er et bølget moræneland, hvis højeste punkt 22 m (trig. stat.) ligger s.f. Vejringe, og som gennemskæres af flere langstrakte dale. En af disse fortsætter fra Noret mod s. som en række flade, mosefyldte lavninger (Uglemose, Pilelyng). Men ved Præstevænge overskæres den af en lang, slynget bakkerække, der fra Næs kan følges over Bringsere banke (16 m) og Åstrup ind i Horbelev og Falkerslev so. Den indeholder sand og grus og må opfattes som en ås. Et andet dalstrøg, der fører fra Næs vestpå, har forbindelse med tunneldalen gennem Nordfalster til Nr. Vedby. S.f. Åstrup ligger den allr. 1778 udgrøftede og opdyrkede Maglemose, og også Bondemose og Stimose er under kultur. Ind ml. de nævnte mose- og engstrækninger dominerer morænens gode lerjorder, og væsentlig kun åsbakkerne er noget sandede. I so. ligger den anselige Østerskov, som sa.m. kystklinterne er et kendt udflugtssted. Ved strandkanten ud for skovens nordl. del ligger Ølkarstenen (sprængt i 3–4 stk. i 1940erne). Gennem so. går jernbanen Stubbekøbing-Nykøbing (Åstrup stat.) og landevejen Stubbekøbing-Grønsund.

Areal i alt 1950: 3692 ha. Befolkning 7/11 1950: 1543 indb. fordelt på 442 husstande. (1801: 1033, 1850: 1338, 1901: 1540, 1930: 1711). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 901 levede af landbrug m.v., 235 af håndværk og industri, 67 af handel og omsætning, 41 af transportvirksomhed, 69 af administration og liberale erhverv og 213 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Åstrup (*1231 Asthorp; u. 1799) m. kirke, Spare- og Laanekassen for Aastrup Sogn og Omegn (opret. 1857; indskud 31/3 1954 3,9 mill. kr., reserver 0,6 mill. kr.) og andelsmejeri; Moseby (*1231 Morknæsby, 1460 Moorsby; u. 1799) m. præstegd., skole (opf. 1898, arkt. H. C. Glahn), vandværk, kølehus, savværk og telf.central; Vejringe (*1231 Wedringy, *o. 1250 Wætring; u. 1799) m. skole (opf. 1907, arkt. L. Kildegård) m. folkebibl. (opret. 1921, 1200 bd.), forsamlingshus (opf. 1897), alderdomshjem m. kom.kontor, sportsplads og vandværk; s. 994 Ore (*1354 Aræ, Aare, 1472 Oræ; u. 1799) m. skole (opf. 1923); Næs (1472 Næss; u. 1798); Hesnæs (1551 Hestnes Fiskerleje; u. 1799) m. savværk (opret. 1901), skovridergd. (opf. 1897), toldkontrol og havn (anl. 1878–80, udv. 1911–15; 3,1 m dybde). – Saml. af gde og hse: Sortenshave; Søborg; Rodemark m. jernbanestat. (Åstrup); Præstevænge; Ore Strand m. restaurant; Grønsund Færgested (1509 Grønsunds ferge) m. lodsstat., fyr (opf. 1891, flammens højde o. h. 20 m) og skibsbro (2,3 m dybde); Batteriet, tidl. lodshuse; Hestehoved fyr (opf. 1891, flammens højde o. h., 14 m); Abildvig (1458 Store Apellewiich), feriekoloni, opf. 1918 af Det Classenske Fideikommis. – Gårde: Hovedgd. Karlsfelt (Pont.Atlas. Carlsfelts Gods), delvis udstykket 1919; Karlsfelt Hovedparcel (19,4 tdr. hartk., 92 ha; ejdsk. 275, grv. 189); hovedgd. Vestergård (24,3 tdr. hartk., 113 ha; ejdsk. 379, grv. 233); Næsgård m. Det Classenske Fideikommis’ agerbrugsskole (se ndf.; 61 tdr. hartk., 378 ha; ejdsk. 1245, grv. 560).

Å. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Stubbekøbing og hører under de sa. kr. som Systofte so., dog under amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 188. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken (mul. viet Skt. Anna), der ligger på en høj bakke, består af romansk kor og skib, gotisk tårn i v. og våbenhus i s., alt af munkesten. Koret har dobbelt, skibet enkelt skråkantsokkel både kor og skib har rundbuefriser. I korets s.side en tilmuret, falset, rundbuet præstedør i lille fremspring; skibets s.dør er omdannet, den falsede, rundbuede n.dør er ødelagt af et moderne vindue. I koret to blændede, opr. vinduer, hvoraf det østre har en rundstav fra sålbænk til sokkel; i skibets s.mur tre tilmurede vinduer, i n.muren ses over hvælvene toppen af et vindue, der udvendig dækkes af en støttepille. Korets ø.gavl har tandsnit og savskifter langs taglinierne, skibets ø.gavl savskifter og to mandshoveder i relief, dets v.gavl deles af savskifter i fire trekanter. Indvendig i korets n.væg en niche delt af en lille kridtstenssøjle; korbuen har rester af profilerede kragbånd. I slutn. af 1400t. forhøjedes skibets langmure, det fik to krydshvælv, og udvendig på n.siden rejstes støttepiller. Tårnet er af sa. bredde som skibet, dets kamtakkede gavle har en rig, stokværksdelt blændingsdek. I nyere tid fik tårnet et trappehus i s., ml. dette og våbenhuset byggedes et materialhus, og kirken fik store, rundbuede støbejernsvinduer. Kirken er kalket lyserød. Koret har bræddeloft fra 1741–42. – Kalkmalerier fandtes 1943 og 1945, rest. 1949; på triumfmuren en smuk figurfrise fra slutn. af 1200t., den tronende Kristus og apostle i arkader, i skibets hvælv malerier af Elmelundemesteren fra slutn. af 1400t., scener af Adams og Evas liv og lidelseshist. samt den rige og den fattige mands bøn (NationalmusA. 1950. 148 ff.). – Muret alterbord. Altertavle fra 1838, m. maleri: Kristus i Emaus, af Fritz Westphal. †Altertavle m. indskrifter og årst. 1591. Alterstager, skænket o. 1675. Senromansk, gotlandsk kalkstensfont m. rundbuede arkader på kummen; to dåbsfade, det ene sydty., o. 1575, det andet nederl., o. 1625. Lille krucifiks fra o. 1400, over s.døren. Bruskbarok prædikestol, skåret af Jørgen Ringnis o. 1645, svarende til Toreby, m. samtidig opgang, dør og himmel, rest. 1938. Nyere stolestader. Sengotisk, jernbeslået dørfløj, opstillet i våbenhuset. Tre præsterækketavler, den ældste opsat 1741 af sgpr. Poul Danchel. Malet mindetavle, ophængt 1825 af sognemændene over gehejmekonferensråd Peter Hersleb Classen, direktør for det Classenske Fideikommis, i tårnrummet. Lysekrone, skænket 1732. Kirkeskib fra 1747. To klokker, den ene middelald. (Uldall. 153), den anden støbt 1832 af I. C. og H. Gamst. Lille mindetavle opsat 1804 over sgpr. H. Biering, i våbenhuset. Gravsten 1602 over sgpr. Theofilus Hansen Sadolin, † 1612, og hans to hustruer, Anna Christensdatter, † 1592 og Anna Steffensdatter, i korgulvet.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1456–76.

På kgd. monumenter over sgpr. H. Biering, † 1804, bekendt som digter og dygtig landmand, sgpr., professor J. H. Smidth, † 1847, bekendt som digter og botaniker, samt kammerråd Jens Brandt Nyholm, † 1850, og hustru Nicoline Juline, f. Brandt, † 1792. Her endv. begr. landøkonomen Adolph Lacoppidan, † 1885, og landbrugsskoleforst. A. la Cour, † 1906.

Moseby præstegårdshave, 3,3 ha, blev omlagt af ovenn. sgpr. H. Biering, † 1804, som et typisk eksemplar af tidens »stemningshaver« med allehånde snurrepiberier; Bierings eftermand s. 995 sgpr. J. H. Smidth udvidede haven til det dobbelte og forsynede den med talrige sjældne planter, hvoraf siden adsk. er forsv. Haven, der stadig er en seværdighed, rummer bl.a. en ca. 20 m høj Fagus purpurea (blodbøg), en ca. 13 m høj Fagus heterophylla, en ca. 25 m høj Acer dasycarpum o. fl. (jf. J. Tholle. Moseby Præster og deres Have gennem mere end halvandet Hundrede Aar, AarbLollF. 1924. 66–82). – Præstegården er meget gl. En portoverligger på loftet med årst. 1596 angiver formentlig opførelsesåret; 1770 restaureredes præstegden af ovenn. Biering, hvis lat. vers om den nye bygn. hænger over havedøren (jf. H. L. Houmand. Moseby Præstegaard i første Halvdel af forrige Aarh., AarbLollF. 1952–54. 181–97).

Næsgård Agerbrugsskole blev opret. if. generalmajor J. F. Classens testamente af 1789 m. kodicil af 1792. 1789 ønskede Cl., at en agerdyrkningsskole skulle oprettes på Frederiksværkgodset, 1792 nævner han Korselitse som stedet, såfremt det gik, som han ønskede, at prins Carl af Hessen overtog Frederiksværk. En halv snes elever (»gode Subjecter af Bondestanden«) skulle frit have undervisning, bolig og klæder på skolen, som skulle drives for midler fra fideikommisset. 1799 stod bygningerne til Det Classenske Agerdyrkningsseminarium på Næsgård nogenlunde færdige til brug, og forf. og landøkonomen, sen. prof. i statsøkonomi O. Chr. Olufsen var udnævnt til forstander, men da der kun meldte sig ganske få elever, bl.a. fordi bestræbelserne for at få seminariets elever gjort militærfrie mislykkedes, måtte man 1802 erkende, at planen ikke lod sig realisere. Olufsen optog en landøkonomisk forelæsningsvirksomhed i Kbh., bl.a. i det Classenske Bibliotek, og fideikommisset anlagde en forsøgsmark uden for Østerport. Dette udviklede sig til Det Classenske Agerdyrkningsinstitut, som indviedes 1807, men allr. s.å. gik til grunde p.gr.af krigsbegivenhederne. Næsgård anvendtes i den flg. tid til landbrugsmæssig forsøgsvirksomhed. 1849 lykkedes det, væsentligst ved dir. for fideikommisset, gehejmeråd P. H. Classens initiativ, at få N. gjort til en landbrugsskole som opr. tænkt. Den første forstander for Den Classenske Agerbrugsskole på N. blev N. C. Fangel (til 1877) med botanikeren Hans Mortensen og (sen.) landøkonomen H. J. G. A. Lacoppidan som de betydeligste bl. lærerne. 1877–1906 lededes skolen af A. P. la Cour, 1906–16, efter at en reform af skoleordningen havde fundet sted, lededes den af S. C. A. Tuxen som forstander og leder af den teoretiske undervisning m. H. J. Rasmussen som insp. s. 996 og bestyrer af agerbruget. 1907–08 opførtes en ny hovedbygn. i palæstil m. G. Tvede som arkt. En buste af J. F. Classen (forstørret kopi af Wiedewelts), som siden 1861 havde været opstillet ved den gl. hovedbygnings gavl, opstilledes i en fronton over hovedfaçaden i den nye bygn. 1916 blev ledelsen på ny samlet på een hånd, idet insp. H. J. Rasmussen blev forstander. 1938 overtoges forstanderposten af N. P. N. Gaardmand, og efter dennes død 1949 ledes skolen af forstander, dr. agro. Viggo Steensberg. – Forsøgsvirksomheden på Næsgård har været betydningsfuld, ligesom dens besætning har været en mønsterbesætning. 1920 genopbyggedes avlsbygningerne efter en brand året før.

Litt.: Den Cl. Agerbrugsskole paa N. 1799–1849–1899. 1899. Gl. Næsgaardianere, udg. af F. Hjort. 1899. Harald Jørgensen og F. Skrubbeltrang. Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar. 1942. 515–616. Næsgaardsbogen 1914 ff.

Karlsfelt. Ved krongodssalget 1766 fik en mellemmand Jørgen Schiønning fra Kbh. på prins Carl af Hessens vegne tilslået hovedgdsparten Korselitse m. K. Denne sidste gd., der oprettedes m. 62 tdr. hovedgdstakst, 461 tdr. bøndergods og en del tiender, og som kostede 46.840 rdl., erhvervedes 1768 af generalmajor Joh. Fr. Classen, og den har efter hans død fulgt Det Classenske Fideikommis, indtil den udstykkedes og solgtes 1919. – Godsark. LAS.

Litt.: Harald Jørgensen og F. Skrubbeltrang. Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar. 1942.

Grønsund færgested var allr. fra middelaldereen alm. overfartssted til Møn, hvor færgegården lå (se ovf. s. 370). På Falster omtales færgestedet første gang 1509. O. 1705 opførtes Borrehuset med bol. for færgemanden; her boede fra 1706 nogle år Marie Grubbe (BiografL. VIII. 342–44 m. litt.) som gift med færgemanden, tidl. kusk på Tjele Søren Sørensen Møller. Dette færgehus nedbrændte 1731 (på den 1940–41 udgravede tomt er 1944 rejst en mindesten) og genopf. lidt østligere; 1836 opførtes et helt nyt færgehus. Stedet var en vigtig stat. på ekstrapostruten Kbh.-Kalvehave-Koster-Nykøbing, indtil jernbanen åbnedes 1872. Anlægget af dæmningen Bogø-Møn og bygningen af Mønbroen har helt standset færgefarten.

Litt.: Svend Jørgensen. Grønsund Færgegaard, AarbLollF. 1932. 43–55. Axel Petri i Næsgaardsbogen. 1940. 71–81. Sa. i AarbLollF. 1943–45. 37–49; 1949–51. 196–201. F. Skrubbeltrang i Harald Jørgensen og F. Skrubbeltrang. Det Classenske Fideicommis gennem 150 Aar. 1942. 486–88.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes kun kirkebyen Åstrup (m. 3 bol og 96 ørtug skyldjord), Vejringe (8 bol, 264 ørtug) og Moseby (6 bol, 192 ørtug). Kongens andel i de tre byer er henh. 45, 98 og 88 ørtug, godt 2/5 af hele so. En større godsbesidder, Galman, har 42 ørtug i Vejringe og 27 i Åstrup foruden ejendomme i Råd i Maglebrænde so. (se s. 927) og i Falkerslev. – Da landsbyerne Ore og Næs ikke nævnes i listen, er de formentlig anlagt senere. Ore er det formodentlig, der nævnes *1354 (Aræ el. Aare) sa.m. Boserup i Torkilstrup so. (se s. 930). 1472 nævnes både Ore og Næs. – Heslegd. (1509 Haselgordt; u. 1798) i Næs blev nedlagt 1799 ved Næsgårds oprettelse, medens gden Garnevrå (1509 Garrewro, 1569 Garnuraa) s.f. Næsgd. først nedlagdes o. 1850. – 1458 nævnes fiskerlejer i Store Appellewiich (St. Abildvig v. Næsgd.), »innen Hestnesbek« og i Skeftiswiich (vist i Horbelev so., se s. 990). 1551 nævnes Hestnes Fiskerleje. – Om Rodemark se under Maglebrænde so., Nørre hrd. (s. 927).

Skove: Ved kysten den store Østerskov (764 ha) under Det Classenske Fideikommis (Korselitse skovdistrikt). Terrænet lidt bølget, og jordbunden stærkt leret og ofte vanskelig at afvande. Der findes store arealer bevokset m. bøg ofte m. smukke, rette stammer, men højden er gennemgående ikke stor. Lokaliteten synes bedre egnet for eg og ask, selv om den sidste ikke er meget udbredt. Nåletræ forefindes i mindre mængder. Yderligere findes et par småskove, således til Næsgård 5 ha og til præstegården 2.

Ved Karlsfelt, ø.f. Fribrødreåen, synes at være et voldsted (formodentlig af Bredemad, *1349 Bredhæmadhæ, der antagelig blev nedrevet af dronn. Margrete). Måske er det her, der ved midten af 1700t. omtales ruiner.

Der har muligvis ligget en borg på Borreknold (Præsteborren) ca. 600 m v.f. Grønsund færgebro. En del af jorden fra denne nu uregelmæssige banke bortgravedes 1854 og anvendtes til diget ved norets inddæmning. Der er fundet forkullet træ på stedet, der nu er under plov. De omliggende enge hed tidl. Trælleborg enge (1509 Trelleborges enge).

Ved færgemandens hus ved Grønsund ses endnu en rest af en skanse fra svenskekrigens tid. Den istandsattes 1716 og ombyggedes 1801. Ca. 1870 sløjfedes det meste af anlægget.

På Hestehovedet, hvor nu fyret ligger, har tidl. været rester af et batteri fra 1716.

Fra 1808 stammer det velbev. kystbatteri ml. Abildvig og Hestehoved.

Litt.: AarbLollF. 1949–51. 328–41. Loll.-F. Folketid. 1/5 1954 (tillæg).

Bredemads birk nævnes 1458 og endnu 1527; sen. kaldes det Morsby birk.

So. er meget rigt på fredede oldtidsmindesmærker: Ved Ore strand en langdysse m. 2 kamre, det ene m. dæksten. Ved Vejringe en høj. Ved Næsgård rester af en jættestue; det er formentlig herfra, at det smukt trepanerede kranium, der findes på Nationalmus., stammer. Ved Næsgård ligger desuden en mindre høj, og, i skov og have, en gruppe på 15 høje, de fleste små. I skoven Høgholt findes 2 høje, den ene ret stor. Særlig rig er dog Østerskoven, hvor der findes 2 runddysser, 10 langdysser og 4 jættestuer, alle dog forstyrrede; dernæst 3 langhøje, 3 større høje, 126 mindre høje (i hvert fald 8 m. væltet bautasten ved siden) og 3 stenkredse; særlig anselig er langdyssen Ørnehøj m. mange store randsten og som kammer en lille jættestue. – Sløjfet og ødelagt: 1 langdysse, 1 jættestue, 11 ubest. stengrave og 27 høje. – V.f. Næsgård er fundet 2 bronzesværd fra yngre bronzealder. Omkr. runddyssen Præstestenen i Østerskoven er konstateret en boplads fra ældre jernalder.

I Moseby præstegårdshave fandtes 1898 resterne af en trækasse med 838 mønter fra Erik Mændveds kongetid.

Mindeplads for so. indviet 1945 i Åstrup med 3 store og 11 små sten, huggede af billedhugger Axel Schiøler: genforeningssten, kongesten og befrielsessten, endv. en sten for hver af so.s bebyggelser. – Ved Batteriet i Østerskov afsløredes 1952 en bronzetavle for højttalerens opfinder Peter L. Jensen (født her 1886).

I Hesnæs fødtes 1825 botanikeren Hans Mortensen.