Ærtholmene

(Christiansø sogn), Danmarks østligste område, er en lille øgruppe der ligger ca. 20 km n.f. Svaneke på 15° 11’ ø.l., 55° 19’ n.br. Den består af 3 øer, Christiansø (22,3 ha), Frederiksø (4ha) og Græsholm (11ha) samt en del mindre,ubevoksede s. 573 klippeskær: Lilleø, Vesterskær, Tyveskær og Præsteskær umiddelbart ved el. ml. øerne, Østerskær 400 m mod ø. og et større skær, Tat, 600 m n.f. Græsholm. Havbunden falder fra øerne stejlt ned til 60–80 m dybde. Øerne består af stribet granit med et tyndt dække af jord, og den ret yppige bevoksning på Christiansø skyldes for en stor del jord, der er bragt over fra Bornholm. Granitoverfladen er, navnlig på Christiansø, meget ujævn, højeste punkt Møllebakke (22 m). Lavningerne i granitten virker som naturlige regnvandscisterner og er af altdominerende betydning for øernes forsyning med ferskvand. »Guds forsyn«, Mindebrøndene, Præstedammen og Sirenedammen er de vigtigste. Den ubeboede Græsholm er utilgængelig for offentligheden, idet den er fuglereservat (siden 1926) og ynglested for fugle som alk, lomvi, store mængder edderfugle og flere mågearter.

Areal i alt 1950: 39 ha, hvoraf 1 skov og plantage, 7 bebygget grund, 6 private haver og 25 stenmarker olgn. Befolkning 7/11 1950: 162 indb. fordelt på 54 husstande. (1801: 494, 1850: 363, 1901: 212, 1930: 123). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 55 levede af fiskeri m.v., 6 af håndværk og industri, 3 af handel og omsætning, 16 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 31 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet findes: på Christiansø: kirken m. præstebol. (opf. 1831, siden 1856 bolig for præsten samt indrettet til skole); bibl. (opret. 1922, 2300 bd., bygn. i Gaden (Østre Længe, opf. 1789–91, tidl. kaserne)); mindre sportsplads på tidl. eksercerplads nø. på øen; ved havnen forvalterboligen m. Hovedvagten (opf. s. 574 1735), hvor nu fyrmesteren, der tillige er forvalter, øens civile myndighed, bor, telegraf- og telf.stat. (siden 1948 kabel fra Svaneke) samt radiostat. (som reserve); n. herfor Kommandantboligen (opf. 1703) m. hotelpension og købmandshandel; mod ø. i ruinen af Store Tårn fyret (opf. 1805, m. Danmarks første spejlfyr, 1879 ombygget til linsefyr, et blink hvert 30. sekund, flammehøjde 28 m, synsvidde 15,5 sømil); ved kirken Store Magasin (opf. ca. 1736) m. maskinstat., der leverer strøm til sireneanlægget (opret. 1890), hvis tre sirener, hvoraf to på Møllebakken, lyder skiftevis således, at der hvert sted gives et signal hvert 2. minut (en tone hvert minut, varighed: 3 1/2 sekund), og til el-installation i fyr og hos nogle private; ø.f. Møllebakken ved Store Brønd (en af øens 7 naturlige klippecisterner) vandværk (anl. 1889, ing. H. Zahrtmann), der forsyner Gaden, hvor øens fleste indbyggere bor og enkelte andre husstande; 100 m nordligere Mindet (tidl. præstegd., nu lægebol.) og to små træplantninger: Stiboltsminde (anl. 1771 af C. H. Stibolt, kommandant 1750–1779), Kongens (Fr. VII) Have (egl. forv. H. N. Siersteds have) samt en lille botanisk have (anlagt af Stephan Peter Nyeland). – En svingbro (bygget 1912) fører til Frederiksø over det smalleste af havnen, som er fiskeri- og god nødhavn (udbygget 1947) for mindre skibe m. indtil 4 m dybgående; Nordhavn fra skæret Sproring 280 m lang og på bredeste sted 120 m m. 9,4 m vanddybde i indløb og Sydhavn fra Snarken 210 m lang og bredest 80 m m. 4,5 m vanddybde i indløb og mindre bølgebryder, kajanlæg og pakhus; havnen har ledefyr (hvidt, rødt og grønt, fast fyr m. 2 sæt lysvinkler), lodsstat., havnesignal, toldsted og redningsstat. (raketapparat). – På Frederiksø ligger Statsfængselet (opf. s. 575 1825, nu mindestue for dr. phil J. J. Dampe, politisk statsfange her 1826–32; 1833–41 sad han i Hovedvagten på Christiansø), Frederik søgaden (tidl. kaserne), Månen (opr. mandskabsbarak, o. 1820 skole, o. 1870 fiskeguanofabrik, nu forsamlings- og dansesal) og Lille Tårn (opf. 1685–87, nu Christiansø mus.) – Af batterierne, der er forbundet ved svære kampestensmure, nævnes på Christiansø Kongens, Coucherons, Dronningens, Bielkes, Juels, Gyldenløves og Rantzaus, på Frederiksø Sehesteds og Spans. På Græsholmen har ligget Stjerneskansen. – Fiskerflåden omfatter 17 motorbåde.

Christiansø er ingen kommune, men administreres af forsvarsministeriet. Øen udgør eet pastorat under Bornholms østre provsti, har tingsted i Svaneke og hører under 26. retskr. (Neksø kbst. og Sønder hrd. samt Åkirkeby kbst. med Svaneke kbst. og Øster hrd. samt Christiansø), 18. politikr. (Bornholm), Bornholms amtstuedistrikt, Bornholms lægekr. (Rønne), 23. skattekr. (Neksø), amtets 2. folketingsvalgkreds; so. falder uden for skyldkredsinddelingen. Christiansø udgør 6. udskrivningskr., 14. lægd og har sessionssted i Svaneke.

Kirken er 1821 indr. i en under englænderkrigen af ingeniørkapt. Peter Suenssen opf. våbensmedje (tidl. – siden 1685 – havde et rum i selve fæstningstårnet tjent som garnisonskirke). Den lille, hvidkalkede bygn. er ombygget 1852 og hovedrest. 1928 (arkt. C. Olrik). Sidstn. år opførtes en lille bindingsværks tagrytter over v.gavlen. Indvendig er kirken dækket af en hvidtet trætøndehvælving. Et klokketårn af bornh. type er 1928 opf. på kirkepladsen til afløsning af en tømret klokkestabel. – Altertavlen er et maleri fra 1928 (Jesus og disciplene efter opstandelsen) af Povl Olrik. Et guldbroderet alterklæde er 1903 skænket af Elisabeth Garde, datter af øens sidste højstkommanderende, sen. admiral H. G. F. Garde. Et smukt s. 576 broderet alterklæde fra o. 1700 er nu i Nationalmus. Kalken er fra 1731, alterstagerne fra 1654. Nyere prædikestol, overflyttet fra marinehospitalet 1928 (den tidl. prædikestol var indrettet over alteret). Orglet er skænket af Fr. VII 1852. To klokker, den ene fra 1751 (J. B. Holtzmann), den anden fra 1840 (Gamst).

På kirkegården, indviet 25/10 1684, s.f. Store Tårn, er der monumenter for proviantforv. H. H. Tønder, † 1706, ovenn. C. H. Stibolt, † 1779, interimskommandant A. A. Kohl, † 1795, og Anne Marie, f. Søderberg, g.m. kommandant H. E. Wulff. På kgd. har været en gravkælder (»Hofmans Kapel«), hvori der indtil 1887 var 3 balsam. lig af kommandant, major H. Hofman, † 1709, hans hustru, † 1711, og en kapt. Bille, der som lig skal være bragt i land fra et forbisejlende orlogsskib; kælderen er nu nedrevet og ligene nedgravet på kirkegården. – Også på Frederiksø har der været en kgd., hvor koleraligene fra 1853 jordedes, ligesom på Græsholmen, indviet 2/12 1684 (i 1685 skal her været jordet 38 pestlig i løbet af et par uger); sidstn. sted indviedes 1811 en kgd., som dog snart blev opgivet. Før Christiansø 1684 fik sin kgd., begravedes øboerne på Gudhjem kgd.

Litt.: Danm.Kirk. VII. Bornholm.

Ærtholmene omtales første gang i 1390erne (i hanserecesserne), da hanseatiske købmænd forulempedes af sørøvere, som havde tilhold på øerne og hævdedes at modtage støtte af dronn. Margrete, der endvidere påstodes at gøre forberedelser til at lade opføre en fæstning på Æ. – Sen. benyttedes øerne til sommerplads for fiskere. 1607 lå her således 55 fiskere fra B., Skåne, Møn og Stralsund, som måtte svare told til kongen af deres fangst. 1671 omtaler Rasmus Pedersen Ravn, at Gudhjemsfiskerne om sommeren tager deres kvæg med til Æ. – Efter det endelige tab af Skåne 1660 opstod tanken om at befæste Æ. 1662 undersøgte oberst Henrik Ruse (1664 adlet Rüsensteen) forholdene her og på B., men først fra 1680 tog planerne fastere form. Viceadmiral Henrik Span undersøgte holmene og fandt dem egnede til en orlogshavn. Efter nye undersøgelser 1683 befalede Chr. V 26/1 1684, at en befæstningsplan udarbejdet af s. 577 generalkvartermester Gottfred Hoffmann († 1687) skulle bringes til udførelse. En kommission bestående af Span, Hoffmann, etatsråd Chrf. Sehested og generalmajor Osten sendtes i maj til Æ. medførende mandskab og materialer. Den tekniske side af arbejdet lededes af generalkvartermester, sen. oberst Anthon Coucheron († 1689). I juni lagdes grundstenen til det store tårn på hovedøen og i maj 1685 til tårnet på den mindre holm (sen. efter Fr. IV kaldt Frederiksø). Efter Chr. V kaldtes fæstningen allr. fra 1684 Christiansø. En mindemedalje slået i anl. af grundlæggelsen bar på lat. flg. indskr.: »Ærtholmene, hidtil fiskernes tjenerinde, nu Østersøens beherskerinde, hidtil ugæstmild ved sine klipper, utilgængelig ved sine skær, nu – 1684 ved Chr. V.s mere end herkuliske bedrift – Østersøens beskytterinde, de søfarendes tilflugt, rigernes pryd; fra sin klippeborg aver den fjendtligheder, venner modtager den mildt, kaldes herefter Christiansø.« En ældre tradition om, at den da. befæstning kom en påtænkt sv. i forkøbet, har næppe det mindste på sig. – Foruden tårnene anlagdes batterier ved indløbene til havnen, og magasiner og kaserner opførtes, ligesom der anlagdes cisterner til opsamling af regnvand og haver, hvortil jorden skal være hentet fra Bornh. Dog tør man vel af Ravns ovenn. oplysning slutte, at der allr. tidl. må have været vegetation på øerne. I den flg. tid udbyggedes fæstningsanlæggene yderligere på forsk. måde (også Græsholmen var en tid lang inddraget i befæstningen, men en derpå anlagt stjerneskanse opgaves sen.), men nogen stærk fæstning blev øerne aldrig, ligesom havnen bl.a. p.gr.af vanskelige indsejlingsforhold, der hindrede store skibe i at gå ind, aldrig fik større betydning som orlogshavn. I tidens løb anvendtes ikke ringe bekostning på at vedligeholde og forbedre anlægget, men uden større held. I løbet af 1700t. sendtes adsk. kommissioner til øerne for at undersøge forholdene, således 1737, 1759 og 1768. Endelig undersøgtes 1851 på ny fæstningens tilstand m. det resultat, at dens nedlæggelse blev besluttet ved kgl. resol. af 2/5 1855, idet havnen dog fremdeles skulle vedligeholdes som nødhavn, ligesom også lodseriet og fyretablissementet skulle opretholdes. Indtil 1863 forblev en mindre militær besætning på øerne. – Den eneste gang fæstningen måtte udstå et egl. angreb var 24/10 1808, da den i 5 timer blev beskudt af en eng. flotille, uden at der anrettedes afgørende skade. 1809 opstod der på fæstningen et mytteri blandt det for største delen udenlandske, hvervede forstærkningsmandskab, som 1807 var forlagt dertil. En del slap over til Sverige, men blev sen. udleveret. – Christiansø var den første tid underlagt en kommandant af landetaten, men overgik 1741 til søetaten, og øerne sorterer endnu under marineministeriet (fra 1950: forsvarsmin.). Kommandanter var flg.: oberst A. Coucheron 1684–85, major Henrik Hofman 1685–1709, oberstløjtn. Isak Halbruch 1710–23, oberstløjtn. Rasmus Frandsen Hirschnach 1723–36, major Bernhard Georg Peucher 1736–41, kommandørkapt. F. Neuspitzer 1741–49, kommandørkapt. Caspar Henrik Stibolt 1750–79, kommandørkapt. H. B. Wolffsen 1779–83, kaptajnløjtn. Th. C. Stibolt 1783–95, kaptajnløjtn. A. A. v. Kohl 1795, kapt. J. H. A. v. Kohl 1796–1811, kaptajnløjtn. U. A. Schønheyder 1811–12, kapt. H. Munk 1812–14, kapt. H. E. Wulff 1814–31, kapt. J. J. Paludan 1831–39, kapt. A. G. v. Ellbrecht 1839–54 og kapt. C. A. Meyer 1854–55. – Christiansø har flere gange haft besøg af fyrstelige personer. Allr. 1687 inspicerede Chr. V fæstningen. 1716 besøgte zar Peter den Store øerne. Fr. VII var der som prins 1833 og 41 og som konge 1851. Også sen. konger har aflagt besøg. – Fra 1720erne har Christiansø tjent som statsfængsel, ligesom den i tidens løb har været anvendt som forvisningssted for degraderede militære o.a. og anbringelsessted for besværlige sindslidende. Af personer, der således har tilbragt et mere el. mindre regulært fangenskab på Christiansø, kan nævnes løjtn. Gustav baron Winterfelt 1722–23, præsten Peder Chr. Piper 1734–49, søkadet Mogens baron Holck 1744–49, præsten C. F. Gierlach 1747–53, kapellan Ole Pedersen Kleve (adelshistorikeren T. Klevenfeldts broder) 1749ff., Didrik Langebek (broder til historikeren Jacob Langebek) 1753, præsten Peder Lorentzen Nørholm 1753, overretsadvokat Georg Schade 1761, oberst Ludvig Rudolph baron v. Müller d’ Aarvangen 1818–31 (L. Bobé i PersonalhistT. 4. Rk. III. 1900. 1–15), dr. med. P. Fabricius 1775–79 og navnkundigst af dem alle dr. phil. Jacob Jacobsen Dampe († 1867), som sad her 1826–41, med en kort afbrydelse 1831–32, da han førtes til kastellet i Kbh., fordi der var blevet indrettet karantæneanstalt på Christiansø. (J. J. Dampe. Fortælling om mit Fængsel og min Forviisning. 1858. J. C. Johansen. Dr. J. J. Dampe. HistTidsskr. 6. Rk. V. 1894–95. 555–680. C. Lynge. Fangen paa Christiansø. 1904). – Om et pietistisk røre på Christiansø 1733 se KirkehistSaml. 4. Rk. I. 1889–91. 640–53 og navnlig 5. Rk. VI. 1911–13. 170–87.

Litt.: J. Bulmer. Kristiansø. BornhSaml. 1916. 1–34. E. F. Staggemeier. Om Fæstningen Christiansø, udg. v. E. Bohn-Jespersen, smst. 1943. 1–32. Pastor Sparres Optegn. fra Christiansø, udg. v. Henning Jensen, s. 578 smst. 1924. 123–38. E. Søeborg. Fr. VII.s Besøg paa Christiansø, smst. 1911. 73–80. Sa. Et Besøg paa Christiansø, smst. 1915. 28–45. Th. Thaulow. Befæstningsanlæggene paa Christiansø og Frederiksø, smst. 1932. 97–98. Bidrag til Fæstningen Christiansøs Hist., Nyt Archiv f. Søvæsenet. I. 1842. 359–78 (se till. smst. 239–74). L. Thurah. Beskr. over Bornholm og Christiansø. 1756. 277–88. Fr. Thaarup. Bornholms Amt og Christiansø. 1839. 337–48. C. V. Hertel. Nye udførlig Beskr. over Christiansøe. 1809. E. Marquard. Et gl. Brev om Kristiansø. ArkivMus. III. 1905–08. 290–97. S. Mejndor i Kbh.s Stifts Aarbog 1942–43. 1944. 174–80. Sophus Bang. Christiansøbogen. 1929. Sa. Christiansø Optegnelser. 1932. A. E. Kofoed. Kort over Fæstningen Christiansø. 1947. H. Køie. Christiansø, Frederiksø. 1950. O. Norn. Bornholms Byer og Christiansø. 1952.

Skove: To små træplantninger (1 ha) »Kongens Have« og »Stiboltsminde«.

Ved indgangen til Store Tårn paa Christiansø en mindeplade (marmorart) anno 1684 med lat. barokvers (forfattet af Ole Borch) til glorifikation af Chr. V, kastellets grundlægger; i Mindet en sten for C. H. Stibolt, kommandant 1750–79, der plantede »disse tvende Lunde (Mindet og Kongens Have) for alles Fornøjelse« 1771.

Om tidl. store sten på Christiansø se Schmidt DK. 182.

Forf. Claus Andresen var lærer paa C. 1787–90. Havebrugsmanden S. P. Nyeland († 1922) boede efter 1905 en årrække på C. og drev havebrugsforsøg her og i Gudhjem.

På C. fødtes 1742 søofficeren E. V. Stibolt, 1828 søofficeren Charles Wulff.