Agedrup sogn

(A. kom.) omgives af Munkebo og Marslev so., Åsum hrd. (Åsum og Seden so.) samt Odense fjord. Det jævne og lavtliggende terræn gennemskæres af en række åløb, der strømmer til Seden strand: Vejrup å, Pilebæk, Kragså samt Geelså, der danner skel til Munkebo so. Åerne er rester af istidens langt anseligere smeltevandsfloder og har afsat det sand, der udgør det meste af so.s jorder. Det mere frugtbare moræneler udgør kun pletter (sø.f. Agedrup) og smalle bælter (fra Lerhuse over V. Kærby til Kærby Fed). Mellem Bullerup og Agedrup findes lidt skov. Gennem so. går jernbanen Odense-Kerteminde-Martofte (Bullerup og Agedrup stat. samt V. Kærby trinbræt) og landevejen Odense-Kerteminde over Munkebo.

Areal i alt 1950: 954 ha. Befolkning 7/11 1950: 719 indb. fordelt på 199 husstande. (1801: 314, 1850: 528, 1901: 565, 1930: 682).

1/4 1929 deltes Kølstrup-Agedrup kom. i to selvstændige kom., Kølstrup kom. og Agedrup kom.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 349 levede af landbrug m.v., 210 af håndværk og industri, 43 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 20 af administration og liberale erhverv og 74 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Agedrup (1383 Aggæthorp; u. 1793) m. kirke, præstegd., kom.-skole (opf. 1900), forsamlingshus (opf. 1905) m. sognebogsaml. (opret. 1924, 1800 bd.), jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Bullerup (1383 Boldorp; u. 1797) m. smuk gl. vandml., jernbanestat. og telegrafstat.; Vester Kærby m. trinbræt (her? *1231 Kyarby, 1383 Kæræby, 1664 Wester Kierbye; u. 1797). – Saml. af gde og hse: Radby; Lerhuse; Søndermark; Kærby Fed. – Gårde: Kærbygd.; Bullerup Skovgård.

A. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har tingsted i Odense og hører under de sa. kr. som Drigstrup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 108. lægd og har sessionssted i Kerteminde.

Kirken består af kor og skib fra 1400t., sengotisk v.tårn og våbenhus i s., alt af munkesten. Den opr. bygn., kor og skib, har af gl. enkeltheder bev. den spidse korbue og den noget udvidede s.dør samt et tilmuret fladbuevindue i korets ø.væg og v.gavlens dekoration af tre næsten ens høje, brede spidsbueblændinger. Den har fra beg. stået m. fladt loft, men noget sen. er der indbygget krydshvælv, i koret eet, i skibet to fag, ligesom der ved hjørnerne og på n.siden opførtes svære stræbepiller prydet m. cirkelblændinger og mønstre af savskifter. Henimod reformationstiden tilføjedes det noget undersætsige v.tårn m. nordfynske trapperude-blændinger og udvendig trætrappe i s. til mellemstokv. Fra sa. tid er våbenhuset m. tilsvarende dekorationer. På skibets tag var der 1590 et »affset« m. en messeklokke. – Det murede alterbord dækkes af enkelt panelværk m. tilfældigt indsnittede navne og årst., ældst s. 283 1628. Altertavlen i bruskbarok er et snitværk, vistnok af Anders Mortensen i Odense. Maleriet fra 1800t. er en kopi efter A. Dorph »Martha og Maria«. Et tidl. altermaleri, korsfæstelsen fra 1700t., er ophængt i kirken. Af en sengotisk † altertavle, som if. Jac. Madsen (ed. Idum. 143) viste trefoldigheden og apostlene, er bev. en Skt. Andreas, der er opsat på korets n.væg. Alterkalk fra 1733, stager sengotiske m. tre skaftringe. Den romanske granitfont har løvefig. stillet om mandsmaske (Mackeprang. D. 137–39). Sydty. fad o. 1575 m. bebudelsen. Fonten stod 1590 i tårnet »met sprinkler om« (Jac. Madsen). Godt sengotisk korbuekrucifiks fra slutn. af 1400t. Prædikestolen, der er stærkt rest. 1915, indeholder ikke mange gl. dele. Et relief af Kristi dåb i koret er mul. fra ældre prædikestol. Det ejendommelige stoleværk i rokoko fra 1747 bærer øverst Ulr. v. Heinens navnetræk og er helt igennem nummereret. Ml. skib og våbenhus en jernbeslået dørfløj svarende til den i Munkebo og m. indskåret indskr. »Her Rasmus Hellesen Stampe, Per Knusen kirciverre, Faltin snecker, 1605«. Klokke 1837 af L. Mortensen, Kerteminde. I kirkegårdsdiget fandt man 1929 et senromansk spænde.

I Bullerup lå i middelalderen en hovedgd., som i 1300t. tilhørte Absalon Jakobsen (Ulfeldt) († senest 1383). Ved skiftet efter ham 1383 tilfaldt den sønnen Johannes Absalonsen (Ulfeldt) (†1396). Dennes søstersøn hr. Axel Andersen (Mule af Kærstrup) pantsatte B. hovedgd. m. mølle til Erland Hansen, som 1419 blev indført i den, men s.å. oplod sin panteret til hr. Steen Basse til Tybjerg († 1448), der 1423 fik skøde på den af hr. Axel Andersen og 1429, 34 og 36 blev indført i den og 1438 fik låsebrev. 1683 fik kancelliråd og amtsforv. Nicolaus v. Brügmann til Ulriksholm og Østergård ved mageskifte m. kronen bl.a. en gd. her i so. »kaldet Bollerupgaard« og B. mølle.

Noget egl. Voldsted efter den Hovedgaard, som har ligget i Bullerup, kan ikke paavises, men i det lave Terræn ved Vandmøllen ses enkelte Munkestensbrokker.

Ved Bullerup har der vistnok ligget to forsv. landsbyer Trøstrup (1682 Trøstrup March) og Torp (1682 Torpe Dild), den sidste n.f. Bullerup. – I so. nævnes 1664 Møllegården.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men der er fundet en del stenalders oldsager, og ved Bullerup stat. er fundet urnegrave fra ældre romersk jernalder.

Genforeningssten i anlæg ved forsamlingshuset i Agedrup 1920. Befrielsessten i Bullerup.

Agedrup var ved reformationen anneks til Seden (Åsum hrd.), og begge sogne lagdes 1571 til det residerende kapellani ved Frue kirke i Odense. Kort efter blev A. anneks til Kølstrup, 1894 eget pastorat, 1929 egen kom.