Almind sogn

(A. kom.) omgives af Sjørslev, Vium og Lysgård so., Nørlyng hrd. (Dollerup so. og Viborg kbst.) samt Middelsom hrd. (Sdr. Rind so.). Grænsen til Nørlyng hrd. løber langs Hald sø (se s. 311), Non mølleå og Vedsø, mens Grundet bæk danner skel til Middelsom hrd. Langs denne sidste grænse går et fladt dalstrøg (Faldborgdalen), begrænset af en markeret skrænt. Det bakkede terræn når i Storhøj 70 m, og mod Hald sø ligger der en hel del korte, smukke erosionsfurer, dækket af krat, lyng og græs, og til de mest yndede hører Kapeldal. Et par moser (Torsø og Trædmose) er delvis bragt under kultur. Der findes en hel del plantninger og andre småbevoksninger, men ingen egl. hede på de noget sandede jorder. Gennem so. går hovedvej A 13 (Vejle-Viborg).

Areal i alt 1960: 2167 ha. Befolkning 26/9 1960: 647 indb. fordelt på 189 husstande (1801: 222, 1850: 431, 1901: 666, 1930: 623, 1955: 660). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 473 levede af landbrug m.v., 84 af håndværk og industri, 11 af handel og omsætning i øvrigt, 9 af transportvirksomhed, 16 af administration og liberale erhverv, 55 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Almind Kirkeby (*1451 Almind, 1499 Alminningh kyrcke) m. kirke, skole (opf. 1901, udv. 1959 m. den tidl. friskoles bygn., opf. 1930), forsamlingshus (opf. 1888), Spare- og Laanekassen i Almind So. (opret. 1883; 31/3 1961 var indskuddene 838.000 kr., reserverne 45.000 kr.) og beholderfabr.; Almind (u. 1795 og 1797); Vranum (*1428 Wandom (fejl for Wrandom), 1498 Vrannum; u. 1795). – Saml. af gde og hse: Tostrup (*1455 Thorup, *1486, 1499 Tostrup; u. 1796 og 1798); Tolstrupgde (*1488 Tolstrup); Tolstrup Hede; Tostrup Hede; Almind Hede. – Gårde: Snabegd. (*1477 Snabe, 1499 Snabbæ); Mostgd. (1552 Mostegaard) m. dambrug og minkfarm; Birgittelyst m. afholdsrestauration og minkfarm.

A. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sjørslev so. ét pastorat under Lysgård, Hids og Houlbjerg hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vium so. So. udgør 4. udskrivningskr., 530. lægd og har sessionssted i Kjellerup.

Kirken består af romansk apsis, kor og skib samt sengotisk tårn i v.; et våbenhus i s. er nedrevet. Den opr. del er af udsøgte, storårede granitkvadre på profileret dobbeltsokkel (som Vium), noget ringere hugget under skibets vestl. trediedel (måske en forlængelse). Apsisgesims som øvre sokkelskifte. Af de fire opr. vinduer har apsidens østre og korets ndr. forskelligt formede monolitoverliggere; det vestre par i skibet har tvedelt overligger, og en sådan flankerer tårnets v.indgang. I skibets n.vindue opr. trækarm af to lodrette brædder med udskåret, rundbuet lysåbning. Skibets to døre har kvartrunde søjler udhugget i karmstenene, hjørneknopbaser hugget i ét med soklen, kapitæler med rosetter olgn. samt glatte tympana, det ndr. dog med fordybet felt (Mackeprang. JG. 341). I flere kvadre er der fordybede figurer og i s. en med fremspringende menneskehoved. På apsis- og korbue profilerede kragbånd. Apsis har opr. kvartkuglehvælv, skibet to sengotiske, ottedelte hvælv, koret gipsloft. De to ø.taggavle er bev., korets med opr.åbning. Tårnet, af kvadre af rå kamp og munkesten, med gavle i ø.-v. og lavt saddeltag, har i v. initialerne HES CMF og årst. 1779. Det fladloftede indre, med opr., tilmuret n.dør og en nyere i v., tjener som våbenhus. Koret har sit opr. egetagværk; skibets tagryg har en tid ligget højere end nu. Tårnet står hvidkalket, resten i blank mur; skifertage og fladbuede trævinduer. – Inventar. Alterbord af fyrrebrædder, sikkert fra 1929 som altertavlen, i hvis retkantede niche et frescomalet kors (Møller Jensen). Særpræget, moderne alterklæde med blomsterbroderier. Alterkande o. 1850 af kbhsk. porcelæn. Sengotiske alterstager. Alterskranke formet som styltet rundbue. Romansk lampe af granit, ca. 34 × 23 cm, m. to oliehuller; indmuret i korets s.væg. Romansk granitfont m. glat, grå kumme på rød, kvadratisk, profileret fod; i kummens overkant ovalt, 4,5 × 3 og 1 cm dybt hul. Stort, glat dåbsfad af messing, m. graveret renæssanceskjold, hvori initialerne IOVMD. Ældre dåbskande af tin. Prædikestol i landlig renæssance, o. 1600, på fire fag m. arkader, toskanske hjørnesøjler m. akantusprydbælte, hvilende på murklump; ny trappe. En enkelt gavl af et smukt renæssancestoleværk er bev. på pulpituret, smal, m. to fyldinger og rigt profileret trekantgavl. Stolestader i øvrigt nyere ligesom v.pulpituret – m. orgel på fire stemmer fra slutn. af 1800t. – salmenummertavlerne og lysekronerne. Romansk, skriftløs klokke, fra sidste halvdel af 1100t. (Uldall. 7). – Gravminder: Epitaf 1708 over Laurentius Buchholz m. hustru Catharina Basse (sekundær skriveskrift), fem som små døde børn, samt Povel og Otto Basse; af fyr, malet som sandsten; i skibet. Kisteplade af tin i stråler samt kårde over Adolph Wilhelm de Falchenschiold, ritmester, † 1778; i koret. Gravsten af granit (»bondegravsten«) over Else Sørensdatter, »bovede og døde i Most Mølle Aar 1675 d. 24. iu..«; i tårnrummet.

†Kapel. I Kapeldalen på ejendommen matr. nr. 5a af Almind ligger et 1939 fredet fundament af et Skt. Margrethe-kapel, der har været ca. 19 m langt og 9,5 m bredt, m. mure af rå kamp og munkesten. Kapellet, endnu let kendeligt i den smukke dal ned mod Hald sø (ved gl. hovedvej), omtales 1499; 1623 var det en ruin. Ved tomten en helligkilde, Skt. Margrethes kilde (se»Kapellet ved Hald Sø«, i JySaml. II. 1868. 286ff. AarbSkive. 1923.30. Schmidt. DH. 140).

Mostgård og M. ml. tilhørte Skt. Hans kloster i Viborg, men købtes af hr. Mogens Gøye til Aunsbjerg († 1544).

Snabegård tilhørte 1477 Erik Eriksen (Løvenbalk) til Aunsbjerg. 1512 indførtes Niels Clementsen i sønnen Gert Eriksen (Løvenbalk)s del af Aunsbjerg og S., men 1548 skødede Gertrud og Pernille Eriksdatter (Løvenbalk) S. til Niels Skeel til Vinderslevgd., med hvilken den 1579 kom til kronen.

Brunkulslagene ved Hald sø blev brudt en sommer i 1850erne og kullene solgtes til en klædefabrik i Viborg, men det kunne ikke svare regning.

Skove: Der findes flere mindre plantager.

I so. har der været 2 helligkilder: St. Margrethes kilde i Kapeldalen v.f. kapelruinen (jf. ovf.) og en på kgd. (Schmidt. DH. 140).

Fredede oldtidsminder: 37 høje, hvoraf 13 danner en smuk gruppe, der opr. har omfattet 25 høje, s.f. Tostrup; en af disse høje er ret stor og lige s.f. gruppen ligger den meget anselige Kongshøj. Andre større høje er Rebmandshøj ml. Almind og Tostrup, Tinghøj ø.f. og en høj s.f. s. 413 Almind, en høj ved Snabegd. og Staghøj i den ndf. nævnte gruppe ved Vranum. Ved Grundvad mejeri ligger 5 høje, hvoraf de 3 ligger i Vium so. – Sløjfet el. ødelagt: 136 høje, hvoraf en del lå i grupper langs Hærvejen, der går gennem so. fra Non mølle til Grundvad, således store grupper ved Birgittelyst og Vranum. En af højene ved Vranum indeholdt en grav fra ældre bronzealder med halskrave, bælteplade, 5 tutuli, 4 armringe m.m., en anden to urner, hvoraf den ene er en ansigtsurne. – Ved Non mølle findes en boplads fra Gudenå-kulturen.

Almind so. (kaldet Vranum so. 1451, 1455, 1458, 1488 og i indberetn. fra 1623) har tidl. været hovedsogn med pgd. i A. og med Sjørslev til anneks; ved reskr. af 12/6 1807 fik det Lysgård til anneks, medens Sjørslev henlagdes til Vium; ved reskr. af 27/12 1916 nedlagdes pastoratet, og A. blev anneks til Vium, Lysgård til Torning. Fra 1/5 1917 blev det atter anneks til Sjørslev. I kommunal hens. udgør det siden 1911 en egen kommune.