Borup sogn

(B. kom.) omgives af Lem so., Randers kbst., Viborg a. (Hornbæk so. i Sønderlyng hrd.), Råsted so. samt Nørhald hrd. (Asferg og Spentrup so.). I so. flere enklaver af Råsted so. og Randers kbst. Det ret jævne, stedvis småbakkede og kun i s. lidt mere kuperede terræn har jorder af ganske god kvalitet (i sv. dog noget sandet), og der er kun lidt skov. Mod s. (ved Helsted) findes forstadsbebyggelse til Randers. Gennem so. går hovedvej A 10 (Randers-Hobro) og landevejen Randers-Mariager.

Areal i alt 1961: 2093 ha. Befolkning 26/9 1960: 1006 indb. fordelt på 286 husstande (1801: 421, 1850: 657, 1901: 762, 1930: 824, 1955: 910). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 573 levede af landbrug m.v., 151 af håndværk og industri, 29 af handel og omsætning i øvrigt, 25 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv og 39 af aldersrente, pension, formue olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Borup (1. halvdel af 1300t. Bothorp) m. kirke, præstebol., skole (centralskole m. bibl. for Borup og Råsted so. opføres ved hovedvej 10 v.f. Borup; ved centralskolens fuldførelse nedlægges skolerne i Borup, Helsted og Bjergby), forsamlingshus (opf. 1906, udv. 1939, moderniseret 1961), kom.kontor og telf.central; Bjergby (*1458 Bierbye); Helsted (*1406 Helstet) (nu forstadsbebyggelse til Randers) m. maskinfabr., metalstøberi, savskæreri og blomstergartneri; en del af Kondrup, undertiden kaldet V. Kondrup (*1319 Kommæthorp) (en mindre del i Råsted so.). – Saml. af gde og hse: Helsted Hse. – Gårde: Helstedgd. (udstykket); Egegd. (15,3 tdr. hartk., 81 ha; ejdv. 450, grv. 196); Hovmark (15,2 tdr. hartk., 109 ha; ejdv. 490, grv. 209); Fiskergd.; Højmark (10,0 tdr. hartk., 79 ha; ejdv. 440, grv. 195); Henrikseje; Wintherseje; Bjergbygd. (12,5 tdr. hartk., 64 ha; ejdv. 285, grv. 130); Brastrupgd. (*1460 Brastrup Mark); Bjergby Vestergd.; Bjergbylund; Kirkegd.; Ovstmølle (*1489 Øwerste Mølle, 1579 Offuerst Mølle).

B. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 68. retskr. (Randers herredsret) og har tingsted i Randers, men i øvrigt under de sa. kr. som Dronningborg so., bortset fra at so. hører under amtets 3. folketingsopstillingskr. (Borup). So. udgør 4. udskrivningskr., 385. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken, der er en blytækt kvaderstensbygn., består af kor, skib, tårn mod v., våbenhus mod s. og ved korets n.side et gravkapel. Kor og skib er fra romansk tid af granitkvadre på sokkel m. skråkant. S.døren, som endnu er i funktion, er omdannet i lysningen ved indsættelse af nyere dørfløj, men m. bev. ydre buestik og indre retkantet indfatning. Den tilmurede n.dør er i det ydre bev. m. bueslag og profilerede kragsten. S.sidens mure er omsat i nyere tid. Bev. er et romansk vindue i korgavlen samt andre to i skibets n.side; rester af trærammer fra de opr. vinduer opbevares i Nationalmuseet. I den sen. middelalder blev kor og skib dækket m. krydshvælv, ligesom der tilføjedes både et tårn (rest. af nedenn. P. von Sprechelsen) m. sadeltag og krydshvælvet underrum, og et våbenhus, hvilket sidste 1892 helt er omb. Gravkapellet er ligeledes en sengotisk tilføjelse, men blev 1692 indr. til gravkapel af P. von Sprechelsen († 1706), m. smedejernsdør ind til koret; i kapellet står hans kiste, rest. 1906. – I det indre er fra den ældste tid bev. en korbue m. sværtprofilerede kragsten. På et muret alterbord står en udsk. altertavle, vistnok fra 1690, m. predella (nadverrelief), storfelt m. krucifiks flankeret af dobbelte snosøjler, topfelt m. gravlæggelsen under den triumferende frelser; hele tavlen er if. Pont.-Atlas. IV. 418 skåret af Essenbæksnedkeren Peder Jensen; stafferet 1936. Både tavlen og de svære malmstager fra 1701 skal være skænket af ovenn. P. von Sprechelsen. Romansk granitfont m. løvefigurer (Mackeprang.D. 275). Smukt udsk. pengetavle fra o. 1700 m. relieffremstilling af Lazarus. Prædikestolen, der har skåret årst. 1612, har joniske dobbeltsøjler m. prydbælter af diamantbosser som ramme om arkadefelter m. indlagt stjernemønster (stafferet 1936). På skibets n.væg hænger et maleri fra 1700t., Kobberslangen i ørkenen. Smst. er anbragt et epitafium (rest. 1908) over provst Jørgen Sørensen († 1602) og hustru. Over de sa. er lagt en ligsten fra 1583, nu i våbenhuset. Under tårnhvælvingen står en mindesten i nyklassicistisk stil, en urne på en stele, over Laurids Jacobsen Ploug, † 1809. I våbenhusets væg er tillige indmuret ligsten over Maren Christensdatter, † 1702, og over Michel Christensøn Møller, † 1731, og hustru. Klokke fra 1877. Ny series pastorum i tårnbuen (Chr. Søby. Gl. Dokumenter angaaende Nr. Borup Kirke, AarbRanders. 1916. 5–19).

Ovstmølle hed opr. Øverstmølle i modsætning til Nederstmølle, der lå 2 km sydligere, tæt ø.f. Hornbæk, men nedlagdes, da Hvidemølle blev bygget 1617 (se s. 769). Selve møllen ligger i Viborg a. (VII, 1. p. 366), men hovedbygn. (Frøvadsholm) i Randers a. O. hørte som domæne under Dronningborg slot, indtil Fr. III 1662 skødede den til handelsmand Carl Rosenmeier, Kbh., »med frihed, højhed og herlighed, som ellers adelsgods følger og følge bør.« 1756 tilhørte den Peder Lassen Borup († 1776), hvis enke 1778 ægtede Laurids Ploug. Efter hans død ægtede hans 2. hustru 1809 ritm. H. G. Faith († 1831), hvis søn løjtn. H. G. Faith († 1875) opf. en hovedbygn. med tårn og en vejrml. Han gav den navnet Frøvadsholm. Randers kom. købte møllen for 75.000 rdl., men solgte den atter 1875 med hovedbygn. og det meste af arealet for 140.000 kr. til C. G. Neckelmann, efter hvis død 1879 den kom til M. I. A. Neckelmann († 1902), hvorpå gden (13 tdr. hartk.) ved tvangsauktion solgtes for 115.000 kr. til et konsortium. Sen. har den tilhørt kbmd. Hans Andersen, P. Johnsen og E. Kieler (tidl. Kjellerup); nu er den drengehjem.

Ovstmølles gl. bygninger er fredet i kl. B. Det sa. gælder hovedbygn. (fra 1791), laden og avlsgårdens østl. længe på Henrikseje.

Frederikkesminde tilhørte 1850 (13 1/2 tdr. hartk.) sen. kammerråd A. Faurschou († 1882), der 1868 solgte den (16 tdr. hartk.) for 51.000 rdl. til R. S. Schmidt, som 1874 solgte den til H. B. Brammer, af hvem den 1884 købtes for 124.000 kr. af insp. L. Krohn. Under navnet Hovmark solgte Landmandsbanken 1890 gden for 88.000 kr. til forv. Kastrup. Sen. har den haft mange ejere: Roulund, 1897 Fr. Laursen, Hartmann, 1900 Th. Dolberg Miller, Knud Thomsen, Kaj Axel Holmen, A. C. Sørensen, Randers Korn- og Foderstofforretning samt P. Helles, der 1934 solgte den til den nuv. ejer Simoni Mortensen.

Litt.: DStørreGde. I. 333–34.

Egegård (16 1/2 tdr. hartk.) købtes 1902 af Søren Pedersen, hvis søn P. Pedersen overtog den 1937.

Litt.: DStørreGde. I. 332–33.

I Bjergby har ligget en kirke, der nedbrødes if. kongebrev af 27/5 1553, for at materialet kunne bruges til grundvold for slotsmøllen ved Dronningborg.

Borup Møllebæk forsvinder lidt nv.f. kirken i jorden på et sted, der kaldes Kalkgrave og er fuld af flintesten; formentlig løber bækken underjordisk til Gudenå el. Ovstmølle bæk. Et andet karstfænomen er de jordfaldshuller, der findes s.f. byen og på den tilgrænsende Helsted mark.

I B. virkede 1805–46 præsten Ole Bork, flittig medarbejder ved Blichers tidsskrift »Nordlyset«; flere af hans noveller er sen. blevet udgivet som skrevet af Blicher.

En hellig kilde findes nv.f. Helsted by, hvortil søgningen ophørte o. 1870 (Schmidt.DH. 142).

Fredede oldtidsminder: En ret stor, men noget afgravet høj sø.f. Borup, den sidste af en gruppe på 9 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 31 høje. – Ved Højmark er undersøgt en boplads og gravplads fra ældre romersk jernalder.

B. havde tidl. Hald (Nørhald hrd.) som anneks.

I Borup so. fødtes 1862 agrarhistorikeren Henrik Pedersen.