Engbjerg sogn

(Harboør-E. kom.) omgives af Hygum, Hove, Vandborg og Harboør so. Grænsen til sidstn. følger afvandingskanalen fra Ferring sø og de lave Veser langs foden af den høje litorinaklint, der fl. st. når 25 m. Det oven for denne liggende, storformede istidslandskab rummer i den af oldtidshøje tæt besatte bakkeknude ø.f. Engbjerg kirke flere, meget smukke udsigtspunkter (Bjørnshøj 54 m, Dronninghøj 49 m). Det noget barske og vindomsuste bakkeland har ret sandede s. 232 jorder og ingen skovvækst. Gennem so. går landevejen Lemvig-Thyborøn og længst i s. jernbanen ml. de sa. byer.

Areal i alt 1962: 506 ha. Befolkning 26/9 1960: 110 indb. fordelt på 27 husstande (1801: 102, 1850: 161, 1901: 193, 1930: 154, 1955: 116).

I sognet Engbjerg (*1231 Engæbyærgh; so. u. 1800) kirke. – Saml. af gde og hse: Nejrup (o. 1525 Nervp, 1664 Neirup) m. jernbanehpl.; Kringel. – Gårde: Engbjerggd. (*1490 Engbierig gaardt; 21,7 tdr. hartk., 116 ha; ejdv. 560, grv. 223); Smedshave (o. 1525 Smediss haffue); Rosdal (o. 1525 Roesdal); Troldborg (o. 1525 Troelbyerg, 1595 Troldbore); Dronninglund; L. Engbjerggd.; Ålsgd. (1610 Aalsgaardt); Skidenvad (1595 Skidenwodt); Nørrelund (o. 1525 Lwnd, 1688 Lundgaard); Gl. Præstegd. (1683 Prestegaarden); Busk; Skov (Engbjergskov, Skovgd., 1638 Skou).

E. so., der sa. m. Harboør so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Vandfuld og Skodborg hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Harboør so. So. udgør 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 201. lægd og har sessionssted i Lemvig.

Kirken, er højt og smukt beliggende over strandengene. Den består af romansk kor og skib og gotisk, sen. omb. tårn. De opr. dele er af granitkvadre (omsat) på skråkantsokkel. Over soklen i korets ø.mur er en romansk vinduesoverligger. Begge de opr. døre og to vinduer spores. V.tårnet nedbrødes efter 1766 i højde m. skibet, men blev 1954 ved arkt. H. Paludan og E. Møller genopf. af munkesten i moderne munkeskifte. På tårnunderdelen årst. 1800. Hele kirken er tækket m. bly. Tårnets underrum, der tjener som våbenhus, har spidsbue ind til skibet, som har bjælkeloft, mens koret er gotisk overhvælvet. – Simple kalkdekorationer i koret er overkalket efter at være fundet 1934. – Altertavle fra 1607 m. maleri (vandringen til Emaus) fra 1896 af Niels Bjerre. Alterstagerne er 1632 skænket af præsten Jørgen Andersen Riber († 1659) og hustru. Romansk granitfont. Gotisk korbuekrucifiks, restaureret 1948 af Th. Madsen sa. m. altertavlerammen, alterpanel og prædikestol, der er samtidig m. altertavlen. Den slanke, skriftløse klokke stammer fra 1200t. – Kløvet, romansk gravsten m. kors. Under altergulvet er begravelse for nogle præster. Omkr. kirken er der kun få begravelser.

På kgd. er bl.a. begr. maleren Niels Bjerre, † 1942.

Engbjerggård var en adelig sædegd., der vist har tilhørt Knud Nielsen (Harbou), hvis søn Jens Knudsen 1468 købte en tredjepart af E. af sin broder Peder. Knud Nielsen Harbous datter var g. m. Hans Krabbe til Herpinggd., der ejede en fjerdepart af E. Hans søn Thomas Krabbe havde 1490 sa. m. Jens Knudsen Harbou del i E., og Thomas Krabbes arvinger fik afgift af gden, indtil Niels Clementsen overtog den. 1501 solgte Erik Pedersen Harbou, søn af ovenn. Peder Knudsen, en fjerdepart af E. til Niels Clementsen, m. hvis gods den kom til Mogens Gøye, hvis søn Albrecht G. ejede den 1547. O. 1560 skrives Knud »Bylde« (utvivlsomt Knud Steensen Bille) til en gd. af sa. navn, hans søn Holger Axelsen Bille skrev sig 1630 til E. 1688 var den en bondegd. på 9 tdr. hartk. og ejedes af arvingerne efter sgpr. i Engbjerg Mads Jensen Hygom († 1677). – Den nuv. Engbjerggd. (Store E.) blev samlet af sognefoged Gregers Sørensen, der 1812 m. kgl. bevilling lagde to gde (tilsammen 5 tdr. hartk.) i Engbjerg by under sin gd. (9 tdr. hartk.) smst. 1841 fik hans søn Jens Gregersen tilladelse til yderligere at lægge Simonsgd. (5 tdr. hartk.) under gden, og 1883 mageskiftede dennes søn Gregers Gregersen E. (16 tdr. hartk.) for Mariebjerg i Ørum til Søren Christensen, som 1884 solgte den for 130.000 kr. til N. Jensen, der 1887 solgte den for 80.000 kr. til Jesper Ovesen, hvis søn O. B. Ovesen († 1956) overtog den 1912 og 1924 tilkøbte nabogden Lille Engbjerggd. Nu ejes den af datteren, frk. E. R. Ovesen.

Hovedbygningen er en lang, teglhængt bygn. i ét stokv. Den står i blank, rød mur m. grå sokkel, hvide lisener på hjørnerne og om de to indgangsdøre, samt hvid tandsnitgesims. Gavlene halvvalmede. Moderne (1956) femfags, gennemgående og kamtakket gavlkvist, hvorpå til haven verandalignende udbygning.

I Smedshave nævnes 1537 Jens Persen, der var arving til en halvpart i Kjeldsmark i Hjerm hrd. 1635 tilbød Knud Gregersen i Nr. Vinkel kronen halvparten af selvejergden S. til mageskifte. 1688 lå den (7 tdr. hartk.) under Rysensten.

I so. nævnes tidl. gdene Hvalsbro (1595 Huallszbroe), Tommerup (1610 Thommerup), Hvisthale (1552 Huisthalle), Bjerg (1683 Bierg), Fjordbakke (1683 Fiorbach), Dragesbol (1683 Dragisboel), Mosebol (1683 Mosebol), Vandborgmark (1610 Vandtborgmarch) og Agerskovhale (Vidensk. Selsk. Kort Agerskovhale).

Fredede oldtidsminder: To langhøje og 10 høje, alle på det store højdedrag på grænsen ml. E. og Hygum so.; den store højgruppe her skæmmes dog stærkt af de af den ty. værnemagt udførte befæstningsanlæg, navnlig en mægtig betonbunker, der blev anlagt på det sted, hvor højen Dronninghøj lå. Langhøjene er henh. 49 (Langbjerghøj) og 41 m lange; af højene er Bjørnhøj den anseligste. – Sløjfet el. ødelagt: 4 høje, alle på højdedraget.

Om sognehist. se under Harboør.

I E. so. fødtes 1864 maleren Niels Bjerre.