Essenbæk sogn

(Virring – E. kom.) omgives af Virring, Hørning, og Årslev so., Galten hrd. (Ølst so.) samt Kristrup so. og Støvring hrd. (Albæk so.). Istidslandskabet er et storformet, noget sandet bakkeland, som får sit væsentligste præg gennem erosionsformerne, således det mosestrøg (sandsynligvis en tunneldal), hvori Gunnerup mose, Sømose og den udtørrede Hald sø (1479 Haildsøø) ligger, og endv. de talr. erosionskløfter, der gennembryder den gl. stenalderklint ned mod det marine forland. Fjordengene her (Drastrup enge og Klosterenge) er for største delen afvandede og tørlagte. Ude på engene en lille moræneø, Holmen. Både litorinaskrænterne og kløfterne (Flintehulen, Svingeldal, Svendsdal) er bevokset m. skov el. krat, og ved foden af skrænterne går den smukke fjordvej. Gennem so. går jernbanen Randers-Grenå (Volkmølle hpl.), hovedvej A 16 (Randers-Grenå) og landevejen Randers-Ebeltoft.

Areal i alt 1961: 2052 ha. Befolkning 26/9 1960: 1008 indb. fordelt på 289 husstande (1801: 311, 1850: 599, 1901: 724, 1930: 823, 1955: 926).

I so. Essenbæk kirke (1200t. Eskingbec, 1330 Eskenbeck); byerne: Assentoft (1579 Assentofftt; u. 1790) m. Håndværkerforeningens stiftelse (opret. 1871, bygn. opf. 1889, kgl. konfirmation 23/11 1906) m. forsamlingssal og folkepensionistbol., Virring og Essenbæk Sognes Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1962 var indskuddene 847.000 kr., reserverne 48.000 kr.), kødfoderfabr. (Kronjyden), posteksp. og telf.central; Drastrup (*1465 Drastrup; u. 1787–88) m. Sønderhald Herreds Forbundsskole (opf. 1958, arkt. Kjeld Kjeldsen, Randers, købstadsordnet centralskole for Virring-Essenbæk og Årslev-Hørning kom.) m. bibl. (for Virring-Essenbæk og Årslev-Hørning kom.; opret. 1961; 2150 bd.) og sportspl. – Saml. af gde og hse: Tammestrup (*1338 Thomistrop; u. 1792); Drastrup Kær; Gunnerup s. 848 Mose; Klostergde. – Gårde: Sofiekloster (15,5 tdr. hartk., 129 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 480, grv. 175); Drastrupgd. (10,6 tdr. hartk., 96 ha; ejdv. 275, grv. 114); Essenbækgd. (1579 Essenbeck Gardtt); Essenbæk Ladegd. (1584 Essenbeck Ladegaard; u. 1797); Langagergd.; Tammestrupgd.; Volkml. (1579 Wolck mølle) m. cenmentvarefabr., jernbanestat. og posteksp.; Birkehøj andelsmejeri (opret. 1888, omb. 1914).

E. so., der sa. m. Virring so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Virring so. So. udgør 4. udskrivningskr., 321. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken er opf. 1868–69 (indv. 28/11 1869) efter tegn. af arkt. F. Uldall s.f. den ældre kirke (sml. ndf.), som 1865 nedbrødes på grund af brøstfældighed. Kirken, af røde mursten på sokkel af granitkvadre fra den gl. kirke, er i romansk stil og består af kor og skib i ét samt apsis mod ø. og tårn m. ottekantet spir (26,4 m) mod v. I det indre adskilles kor og skib af en triumfmur m. rundbue. Tårnets underrum tjener som våbenhus, m. adgang fra v. Kirken, der har dek. bjælkeloft, er tækket m. bly. – Altertavlen er et maleri (Kristus og farisæerne) af A. Dorph i rundbuet portalramme. Alterstager fra o. 1600. Romansk granitdøbefont m. korslam, fugl og to løver på kummen (jf. Virring). Før 1869 stod fonten i Gl. Estrups have, og dens opr. hjemsted er ukendt (Mackeprang.D. 288f.). Et orgel på 4 stemmer (Emil Nielsen, Århus) er opstillet på et pulpitur i v.enden. Klokken er omstøbt 1885. I tårnrummets n.væg er indsat en stor gravsten m. portrætrelieffer (halvfigur) over birkefoged Rasmus Pedersen i Essenbæk Ladegd., † 1602, m. hustruen Anne Nielsdatter og dennes anden mand, birkefoged Bertel Henningsen. På kgd. er opf. et ligkapel.

Den gl. kirke, som lå på en banke ved Essenbækgd., hvor kgd. m. dige og port endnu står, var en formentlig romansk bygn. af granitkvadre bestående af skib m. tilbygget våbenhus mod s. samt et over skibets sv.hjørne opf. tårn m. pyramidetag. Om kirken har haft en særl. korbygn., er denne tidligt nedbrudt og et nyt kor m. krydshvælving indr. i skibets ø.ende, hvor der var opf. en triumfmur m. spidsbue. Resten af kirken havde fladt loft. Tårnet hvilede delvis på piller indbygget i skibet. – Den gotiske altertavle, m. udskårne figurer (Kristus, Jomfru Maria og apostlene) købtes ved kirkens nedrivning af en antikvitetshdlr.; flere figurer fra katolske altertavler findes nu i Randers Mus. Døbefonten var af træ, dens kumme bares af en knælende figur.

Essenbæk kloster stiftedes af Knud Lavards svigersøn Stig Hvide († 1151), men lå vist opr. i el. ved Randers og flyttedes først 1179–80 hertil. 1431 oplyses, at klosteret, viet til Skt. Laurentius, tilhørte benediktinermunkene. Det betænkes i testamenter 1268, 1292 og 1396 og erhvervede efterhånden meget gods, hvilket bl.a. fremgår af en række lovhævder og stadfæstelser 1424–1500. Godset omfattede kirker og ejendomme i Essenbæk, Virring og Fløjstrup, samt gods i Fausing, Årslev, Hørning, Lime, Gjesing (Gjesingholm), Glesborg, Tøstrup, Rimsø, Voldby, Homå, Egens, Mejlby, Mørke, Hornslet, Bregnet, Skødstrup, Egå, Ødum, Gimming, Albæk, Harridslev, Mariager, Dalbyover, Udbyneder og Kastbjerg so., samt i Houlbjerg, Middelsom og Hjelmslev hrdr. Nær klosteret lå ladegden, og i fjorden en fiskegd. En klosterårbog til 1323 stammer formentlig fra E. 1516 købte den sidste abbed Jens Thomsen klosteret fri for borgeleje hos Chr. II; da abbeden blev affældig, valgte munkene fordi »klosterets gods daglig vindes fra det, og brødrene i lang tid ikke har fået deres nødtørft efter deres regels udvisning« adelsmanden Hans Emmiksen til deres forstander. Dette bekræftede Fr. I 1529; munkene skulle stadig have deres underhold og gudstjenesten opretholdes. O. 1536 døde Hans Emmiksen og efterfulgtes som lensmand af Axel Juul, der 1546 havde E. i pant. Klosteret indløstes 1548 og lagdes under Dronningborg len. 1661 skødede kongen bl.a. E.gd. (17 tdr. hartk.), E. kloster (6 1/2 tdr. hartk.) og E. ladegd. (3 bøndergde, i alt 35 tdr. hartk.) til oberst Hans Friis til Clausholm. Han afstod 1695 til sin brorsøn Christian Friis E. ladegd. (32 og 421 tdr. hartk.) og stamhuset Hevringholm. 1726 lagdes E. under stamhuset, men solgtes (30 1/2 tdr. hartk.) 1784 sa. m. Tustrup for 71.000 rdl. til generalauditør Chr. Kallager, tidl. til Mejlgd. Begge gde solgtes 1787 til justitsråd Peter Severin Fønss og borgm. Joh. Fr. Carøe, der straks videresolgte E. (31 1/2 tdr. hartk.) for 5100 rdl. til Nis Christensen Kutsch, som 1790 afhændede en del parceller. Andr. og Henning Nielsen fik 1802 tilladelse til yderligere at udstykke gden (20 tdr. hartk.), og 1805 og 1830 fandt nye udparcelleringer sted.

Litt.: Poul Rasmussen. E. klosters jordegods i Sønder Hald hrd., AarbRanders. 1958. 20–28.

Hvornår klosterbygningerne er nedbrudt, vides ikke. Under E. nævnes i matr. af 1664 et »Cappelshuus«, måske en rest af klostret. Dette har ligget n.f. Klostergde på engen nær Gudenå; en lang, stensat vej førte fra det høje land mod s. ud til det. En lav, firsidet jordhøjning m. bygningsfundamenter er nu næsten sløjfet. Det har været et firfløjet kompleks, hvoraf kirken antagelig har været s.fløjen. Ved en af Nationalmus. 1899 foretaget undersøgelse blev der afdækket noget af kirkens s.murs fundament af rå kamp og et par skifter af røde munkesten i munkeskifte. I den sdr. korgang sås rester af en stensat brønd m. nedgangstrappe. På kgd. er der fundet murede grave. Ved en undersøgelse 1925 konstateredes klostrets omtrentlige dimensioner: 57 m i n.-s., 47 m i ø.-v. I Randers Museum findes forskellige ting, der skal stamme fra Essenbæk kloster: En ufærdig granitfont og nogle træfigurer. – I E. kloster skal marsken Stig Andersen Hvide til Bjørnholm 1369 være begr. (Ejnar Mehlsen. E. Kloster, AarbRanders. 1919. 52–60).

1664 nævnes Eszenbech Møllested.

Essenbæk birk. Det vides ikke, hvornår klostret har erhvervet birkeret. »Eskyndbæk« birketing nævnes første gang 1475. Essenbæk og Kristrup birker havde fælles birkefoged 1593 og endnu 1687. Birket blev 20/12 1687 forenet m. Sønderhald, Ø. Lisbjerg og Rougsø hrdr.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 206, 297. AarbRanders. 1907. 20, 1958. 20ff.

Ml. E. og Langkastrup (Virring so.) er der en dal, Svendsdal, hvor efter sagnet en sønderjy. konge Svend Langfod skal være faldet og begr. (Suhm. Hist. af Danmark. II. 454). De store skove, der har været ml. dalen og Romalt, er forlængst forsv.

En hellig kilde, Skt. Laurseskilde, har der været neden for Assentoft ud mod engen. Måske er det den, der sigtes til, når det i reformationsskriftet Peder Smed og Atzer Bonde (1530) hedder: »Til Essenbæk Kilde gaar og somme, det kommer dem selv til liden Fromme« (Schmidt. DH. 143).

En genforeningssten er 1920 rejst i Stampengd.s have.

Ved Gunnerup mose lå en landsby Gunnerup (1479 Gwndrwp), der ligesom bebyggelserne Kaldekod (1479 Kooildkod) og Munkegård (1479 Mwnkægaard) omtales som øde 1479. S.å. gjorde Essenbæk kloster lavhævd på dette gods.

Skove: Langs Volkmølle bæk på bakket terræn en del småplantager. Derudover findes flere plantager, ofte nyplantninger. Til Sofiekloster hører 14 ha. Ejendomsaktieselskabet D.F.T., Århus, ejer ca. 10 ha. Ved Drastrup endv. en plantage på 12 ha.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so.; men der har været 36 høje, hvoraf 6 lå i en gruppe sv.f. Assentoft og v. derfor en anden gruppe på 4. – Et par mindre køkkenmøddinger kendes fra Volkmølle.

Litt.: Johansen. Svends Høj. En Henrettelse, AarbRanders. 1911. 118–23. Reinhold Rasmussen. Et Besøg i en Gaard paa Randersegnen omkr. 1790, smst. 1922. 108–13.