Falkerslev sogn

(F. kom.) omgives af Horbelev, Horreby og Nr. Ørslev so. samt Nørre hrd. (Tingsted, Eskilstrup, Torkilstrup og Maglebrænde so.). Den jævne til svagt bølgede moræneflade når gennemgående en største højde af 20 m, men herover rejser sig en slynget bakkeryg, der fra Dalbygd. strækker sig i vestl. retning s. om Østerskov til Virket, hvor den pludselig bøjer om mod s. På dette sted ligger der en række dybe, vandfyldte huller: Møllesø (12 ha), Hulsø (4 ha) og Virket sø (9 ha), der er som skåret ned i de omgivende bakker. Det ejendommelige relief kan vanskeligt tydes, hvorimod den ø.-v.gående bakkerække må anses for en ås. Gode frugtbare morænestrøg veksler med mere sandede områder og mosefyldte bassiner som Skørringe Lyng, Virket Lyng, Lyngmose og Åmose. I det skovrige so. ligger Østerskov, Vesterskov, Kragelyng, Kvindeskov, Virket Holt og Ærtesnare Skov. Det gennemskæres af landevejen Stubbekøbing-Nykøbing.

Areal i alt 1950: 2123 ha. Befolkning 7/11 1950: 519 indb. fordelt på 150 husstande. (1801: 435, 1850: 591, 1901: 627, 1930: 604). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 405 levede af landbrug m.v., 43 af håndværk og industri, 10 af handel og omsætning, 9 af transportvirksomhed, 6 af administration og liberale erhverv og 42 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 4 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Falkerslev (*o. 1250 Fulcarslef, 1405 Falkersløff; u. 1805) m. kirke, skole, forsamlingshus, kom.kontor, kølehus (anl. 1953) og telf.central; Virket (*o. 1250 Wirky; u. ml. 1805–07); Truelstrup (*o. 1250 Thrulsthorp; u. 1805). – Saml. af gde og hse: Sibirien, en del i Horreby so.; Skørringe Huse, en del s. 991 i Torkilstrup so. – Gårde: Hovedgd. Skørringe (*o. 1250 Skythringy, 1458 Skyrynghe; i alt 114,1 tdr. hartk., 961 ha, hvoraf 390 skov; ejdsk. 2140, grv. 1195, heraf under hovedgd. 86,4 tdr. hartk., 429 ha; ejdsk. 1263, grv. 737); Dalbygård (*o. 1250 Dalby, 1824 Dalbygd.; 53,1 tdr. hartk., 302 ha, hvoraf skov 26 ha; ejdsk. 808, grv. 525).

F. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Horbelev so. eet pastorat, har tingsted i Stubbekøbing og hører under de sa. kr. som Systofte so., dog under amtets 5. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 186. lægd og har sessionssted i Stubbekøbing.

Kirken er en romansk bygn., hvis kor helt er opf. af kridt m. skråkantsokkel, og hvis skib er af munkesten m. dobbelt skråkantsokkel. Skibets tilmurede n.dør er mangefalset og rundbuet og står i et lavt fremspring. I koret to tilmurede vinduer, i hver af skibets langmure spores to vinduer. Skibets v.gavl er ved savskifter delt i fire trekanter, hvoraf den øverste i toppen har et lille hammerkors. I gotisk tid tilføjedes i v. et munkestenstårn, hvis kamtakkede gavle har blændinger og brede savskiftebælter. 1862 fik tårnet en v.forhal og i nyere tid et trappehus i n. Et †våbenhus blev 1755–56 fornyet i bindingsværk. Kirken har flade bræddelofter, moderne, rundbuede støbejernsvinduer og er kalket lyserød. – †Glasmalerier fra 1585 m. våben og navne for Eskil Gøye til Skørringe og Sibylle Gyldenstierne og fra 1604, m. sønnen Henrik Gøyes og Birthe Brahes navne og våben fjernedes 1828. – Altertavle, maleri: Kristi dåb, sign. Aug. Thomsen 1845, i samtidig ramme. Rester af en altertavle fra 1764 i landlig rokoko findes på loftet, et lille krucifiks herfra hænger over korbuen. En katolsk †fløjaltertavle m. malerier af Marias himmelkroning, Peder og Paulus fandtes endnu 1808. Alterstager fra slutn. af 1500t.; middelald. røgelsekar i Nationalmus. Romansk granitfont; sydty. dåbsfad o. 1575. Bruskbarok prædikestol skåret o. 1640 af Jørgen Ringnis, svarende til Åstrups, m. opr. himmel. Nye stolestader. Klokke, støbt 1828 af I. C. og H. Gamst. †Gravsten m. figurer over Eskil Gøye til Skørringe, † 1573, og hustru Sibylle Gyldenstierne.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1447–55.

På kgd. gravsted for fam. Stampe til Skørringe, m. monumenter bl.a. over Marie Stampe f. Rothe, † 1811, Carl Adolph Stampe, † 1831, hans hustru Caroline f. Rothe, † 1845, og Ole Henrik Stampe, † 1831.

Skørringe var i 1200t. en landsby, der kendes endnu 1688, da den lå til Torkilstrup so. (11 gde og 5 huse). Hovedgden her Skørringegård, der først findes nævnt i 1400t., tilhørte i første halvdel af dette årh. Henning Grubendal og hustru Eline Folmersdatter (g. 2. gang m. Hans greve af Eberstein († 1447), hvis søn Oluf Grubendal 1452 skriver sig til S. Dennes søster Elsebe var g.m. Oluf Pedersen (Godov), der 1459 og 1463 skrives til S., og hvis datter Regitze G. var g.m. væbn. Palle Andersen (Ulfeldt), der 1470–83 skriver sig til S. 1487 beder dronn. Dorothea Oluf Pedersen Godovs enke fru Elsebe om at unde sin søn, væbn. Henning Olufsen G., gden. Han skrives til S. 1493–1503. Samtidig el. lidt sen. ejede Palle Ulfeldts søn Christopher Pallesen U. († 1571) og dennes søster Ellen, g. 3. gang m. Hans van Mehlen til Lundsgård, part i S. Christopher Ulfeldts part erhvervedes 1527 af hr. Johan Oxe. Henning Olufsen Godovs part overgik til datteren Eline G., g.m. hr. Henrik Gøye til Gisselfeld, der 1532 rejste tiltale for Danmarks Riges Råd mod Hans v. Mehlen for skade på S. gård, by og skove, som denne skulle have forvoldt i de 26 år, han og hans hustru havde siddet på den, samtidig m. at de havde oppebåret uretmæssige indtægter deraf. Efter Henrik Gøyes død 1533 ejedes S. af sønnen Eskil G. († 1573), dennes enke fru Sibylle Gyldenstierne, der var ejer endnu 1598, og dennes søn Henrik G., som 1604 mageskiftede den til kongen, der lagde den til enkedronning Sophies livgeding. I den flg. tid var den i perioder bortforpagtet. I 1640erne til jægerm. Abraham v. Plato, 1672–85 til amtsskriver Hans Rosenfeld († 1681) og dennes enke, 1685–92 til amtsskriver Hans Ravn, 1692–95 til stiftamtmand Henning Ulrik Lützow, 1695–1704 til Johan Casper Hagemeier († 1701) og dennes enke, 1704–18 til Svend Jensen Clivin (en tid sa.m. Alexander Montross). Fr. IV lagde den til ryttergodset, og ved dettes salg 1766 (skøde 1767) afhændedes S. (hovedgdstakst 102 tdr., bøndergods 589 tdr., tiender 35 tdr. hartk.) for 47.056 rdl. til kancelliråd, sen. justitsråd Ole Jensen Stampe. Efter hans død 1785 arvedes S. af sønnen kmh. Carl Adolph S. († 1831), der efterfulgtes af sin søn, sen. etatsråd Henrik Stampe († 1860), i hvis tid af byggergden Dalbygd. og hovedparten af bøndergodset frasolgtes. Han efterfulgtes af sin brodersøn jægerm. Peter Adolph Hendrik S. († 1883), s. 992 der igen efterfulgtes af sin søn Adolph Nicolai Georg S. († 1903). Efter hans død solgtes S. til stamhusbesidder J. L. G. Grandjean til Vennerslund, der n.å. solgte den til jægerm. S. Dinesen til Kragerup og jagtjunker, sen hofjægerm. A. W. Dinesen til Gl. Viffertsholm, hvilken sidste sen. blev eneejer. Efter hans død 1932 ejede enken Ida D. den til 1939, da hun overdrog den til sin søn Mogens D. († 1953), der testamenterede S. til sin brodersøn Anders D.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 96–104.

Den gl. hovedbygn. bestod 1604 af 3 huse i 2 stokv., bindingsværk m. murstenstavl, samt et grundmuret hus m. trappetårn mod gården og hjørnekarnapper el. -tårne. Den nuv. hovedbygn. er opf. 1816, et langstrakt anlæg i egebindingsværk og m. tre sammenbyggede fløje. Ved ombygn. 1884 fik S. et tårn m. altan og fladt tag mod gården. Efter en ny ombygn. 1924 står det hvidkalkede anlæg m. løgformet spir på tårnet, der er sammenbygget med og flankeret af 2 korte udløberfløje. – Tæt sv.f. gården har det gl. Skørringe ligget; der ses nu hverken vold el. grav, men på stedet er tidl. oppløjet mange murbrokker.

Dalbygård (jf. ndf.) blev opret. o. 1800 som parcelgd. under Skørringe hovedgd., som den hørte til indtil 1846, da den for 80.000 rdl. erhvervedes af forv., sen. etatsråd Carl Schultze († 1897), hvis dødsbo solgte den 1898 for 295.000 kr. til C. Thorsen, Vestensborg, for 320.000 kr.; nuv. ejer er sønnesønnen K. E. Thorsen.

Den grundmurede, teglhængte hovedbygn. i eet stokv. m. gennemgående, fremspringende tværfløj er antagelig opf. i slutn. af 1800t.

I Virket har ligget en gl. hovedgd. 1430 og 1452 nævnes landsdommer Mogens Falster til V. og 1472 og 1494 Jørgen Falster til V.; sidstn. efterfulgtes af sin søn Laurids F., der levede endnu 1536. En datter af Jørgen F. ægtede Anders Josephsen (Bielke) i Bellinge, og deres efterkommere kaldte sig Falster. Mogens Falster (Bielke) ejede V. 1546.

På »Voldstedsgårdens« mark, på en aflang banke imellem Virket el. Borre sø og lavningen ved Virket Lyng, straks oven for den stejle skrænt til søens sydvestside ligger stærkt forvitrede og gennempløjede fundamenter, som det synes af en tårnlignende bygn., fra hvilke en munkestensmur synes at have løbet tværs over banken, som på de andre sider har naturligt værn. Borgpladsen kaldes Trygge Slot. Den under Tingsted so. omtalte langvold (Virket) synes at have fortsat sig op over højderyggen s.f. borgpladsen og hen til denne (se s. 959).

I Falkerslev har der ligget en hovedgd., der 1405–10 ejedes af væbn. Jes Olufsen Lunge.

I Falsterlisten (o. 1250) i ValdJb. nævnes Falkerslev (m. 4 bol og 192 ørtug skyldjord), Dalby (1 bol, 96 ørtug), Truelstrup (1 bol, 36 ørtug) og Virket (5 bol, 120 ørtug). Kongen har en ejendom af uvis størrelse i Falkerslev. Af andre godsbesiddere kan nævnes Petær Ref, der har 46 ørtug i Virket og 34 i Falkerslev, Kietil Gamæl, der ejer næsten hele Truelstrup og 15 ørtug i Dalby, og lensmanden på Gedesbygd. Petær Falster, der har 24 ørtug i Virket. – Landsbyen Dalby, der havde 4 gde, blev nedlagt i 1600t. og genopstod som avlsgd. under Skørringe o. 1800, fra 1846 som selvstændig ejendom. – Skørringe by og gd. hørte endnu i 1600t. til Torkilstrup so., Nørre hrd. (se s. 930).

Skove: Flg. skove hører til Skørringe gods: Østerskov (119 ha) og Vesterskov (omfattende Hesselskov, Kvindeskov og Rejlskov, i alt 122 ha). Terrænet er fladt til bølget. Jordbunden er gennemgående god, men der findes dog større og mindre partier med morbund (Kvindeskov). Hovedtræarten er bøg. Andre skove er Ærtesnare Skov (12 ha), der er opdelt i 12 parceller m. hver sin ejer, og Virket Holt (25 ha), fordelt på 17 ejere. Til Dalbygård hører Dalby skov (29 ha, hvoraf bøg 21).

Fredede oldtidsminder: I Vesterskov en høj m. et aflangt dyssekammer og en lille høj. – Sløjfet: Ved Truelstrup en langdysse og en høj, på F. mark 3 og på Skørringe mark 4 høje.

Mindesmærke rejst 9/9 1947 i Virket til erindring om, at bønderne 1766 blev selvejende: et anlæg formet som et bystævne med en stor sten i midten og 16 mindre i en halvkreds udenom.

Befrielsessten i Falkerslev.

Den gl. rytterskole i Falkerslev, der sen. benyttedes som syskole, er nu nedrevet.

Falkerslev havde Horreby som anneks 1650–95 og blev derefter anneks til Horbelev.

Litt.: Bylov for F. so. (identisk med Kippinges, se s. 946) er trykt AarbLollF. 1929. 27–41 og Vider. IV. 1932. 142–61.