Harridslev sogn

(H.-Albæk kom.) omgives af Støvring, Albæk og Gimming so. samt Nørhald hrd. (Linde so., enklaver af dette og Tvede so.). Flere enklaver af Harridslev so. ligger på grænsen ml. Gimming, Lem og Linde so., ligesom Linde so. har et par enklaver i Harridslev so. Det noget bølgede terræn når i Lindbjerg bakke 74 m, og kun i denne nordl. del, der også rummer Lindbjerg skov, er jorderne lidt sandede, men i øvrigt hører de til de bedste i hrd. Gennem so. går landevejen Randers-Udbyhøj, hvorfra en anden landevej fører til Mellerup.

Areal i alt 1961: 1452 ha. Befolkning 26/9 1960: 700 indb. fordelt på 221 husstande (1801: 358, 1850: 552, 1901: 775, 1930: 860, 1955: 735).

I so. byerne: Harridslev (*1406 Halazløff, *1426 Harredsløff, 1470 Haretzleff; u. 1783) m. kirke, præstegd. (opf. efter brand 1925), skole (opf. 1908, indskrifttavlen fra tidl. skole (Fr. IV) i bygn., ny 7-klasset centralskole, Korshøjskolen, for Harridslev-Albæk, s. 777 Støvring-Mellerup og Tvede-Linde kom. projekteret), forsamlingshus og telf.central; Lindbjerg (1470 Lindbierw; u. 1784 og 1791) m. skole (opf. 1898) og forsamlingshus; en del af Mejlby (*1471 Meelby; u. 1788) (resten i Linde so.) m. skole, forsamlingshus og cementvarefabr. – Saml. af gde og hse: Lindbjerg Gde (1597 Lindbieriggaard); Vanggde; Sult; Grønkær; Grisgde; Torsmark; Sparrehse (delvis i Tvede so.); Spangen. – Gårde: Harridslevgd. (12,1 tdr. harkt., 60 ha; ejdv. 280, grv. 153).

H. so., der sa. m. Albæk so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Støvring og Galten hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 389. lægd og har sessionssted i Randers.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består af kor og skib samt tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Kor og skib er fra romansk tid, opf. af granitkvadre og m. spor af skråkantsokkel; sen. er koret delvis omb. m. små mursten, mul. efter en brand. Et lille romansk vindue er bev. på korets n.side. S.døren sidder i opr. leje, men er sen. omdannet m. en renæssance-fladbue. N.-døren er tilmuret; et nyere vindue optager dens plads; derunder er brudstykker af et mul. opr. tympanonfelt indmuret. I den sen. middelalder fik kor og skib hvælvinger; tårnet, der ligeledes er sengotisk, har f.n. genanvendte kvadre m. skråkantsokkel, derover munkesten; det hvælvede underrum åbner sig mod skibet m. en rundbuet arkade. Fra sa. tid stammer også våbenhuset, af munkesten m. blændingsprydet trappegavl, indvendige sparenicher og rester af murede bænke. Kirken er rest. 1750 (Pont.Atlas. IV. 416); i ny tid har der været større reparationer 1936–37, 1947 (da kirken fik nye trævinduer) samt 1952, da der blev indlagt el-varme. – I det indre er korbuen gotisk omdannet. I skibets østl. fag findes senmiddelald. kalkmalerier m. fremstilling af lidelseshistorien (MagnPet. K. 22). På det murede alterbord, som har sengotisk, malet forsidepanel (rest. 1938), står en renæssancetavle, if. malet indskr. stafferet 1709; i storfeltet et maleri, Opstandelsen, sign. C. Schleisner 1866. Lille romansk granitfont m. glat kumme; dåbsfad fra slutn. af 1500t. Prædikestolen er fra slutn. af 1600t., skænket af P. von Spreckelsen, hvis våben den bærer; i felterne er der relieffremstillinger af Moses, Frelseren og Jeremias; de opr. barokke snosøjler, som flankerede felterne, er forlængst kasseret, men er 1936 genfremstillet efter forbillede fra Randers Skt. Mortens kirke; himlen opbevares på kirkeloftet. På tårnets n.væg et epitafium over sgpr. Caspar P. Müller, † 1736, og hustru, f. Rafn. I våbenhuset to ligsten, 1) over sgpr. Matthias Poulsen, † 1746, og 2) over sgpr. Ole Borch Søegaard, † 1796. Klokke fra 1881. Ved kgd.s nordl. kampestenshegn står en stor kirkegårdsportal, flankeret af to ganglåger. Kirkeskib: En 4-mastet fuldrigger fra ca. 1920.

På kgd. er bl.a. begr. dir. Edvard Sørensen; mindesmærke rejst 1955 af partiet Venstre og De samvirkende da. Sognerådsforeninger.

Lindbjerggård erhvervede Øllegaard Gyldenstierne vist 1658 af kronen. Hun var enke efter Christian Friis (af Haraldskær) til Kragerup, hvis bror oberst Hans Friis til Clausholm 1658 købte halvdelen af L. af hende. 1660 var den en bondegd. (20 tdr. hartk.) m. skov til 100 svins olden under Gudumlund.

Mejlby har tidl. haft en kirke, hvis grund endnu kunne ses omkr. 1875–80; nu er stedet overpløjet. Også i Lindbjerg skal der have været en kirke, hvoraf alle spor er forsv. Den gl. kgd.splads ved Kirkeagre ø.f. byen kan dog endnu erindres (Aage Sørensen i AarbRanders. 1939. 57ff.).

I Lindbjerg er foran skolen 1920 rejst en genforeningssten. – I H. er 26/7 1925 afsl. en mindesten for mesterskytten, læge L. J. Madsen († 1925) m. portrætrelief (billedhugger Charles Christensen).

Skove: N. i so. på bakket terræn af gruset jordbundsbeskaffenhed ligger Lindbjerg skov, 34 ha, der hører under Gjessinggård i Tvede so. (jf. s. 765). Herudover findes enkelte mindre skove, der tilh. gde.

Fredede oldtidsminder: Kun én høj, den ret anselige Guldbjerghøj. – Sløjfet el. ødelagt: 13 høje, bl.a. gruppen Tinghøje nv.f. Harridslev. – I Gallemosen sv.f. Lindbjerg er gjort et mærkeligt s. 778 fund af bronzesager fra slutn. af stenalderen: 8 økser, 9 svære ringe og 3 krumme stykker af uvis anv. I en grusgrav ved Mejlby er der fundet grave fra ældre romersk jernalder.

Litt.: Carl Neergaard i Nord. Fortidsm. I. 75–84.

En runesten blev 1862 opdaget i et havegærde i Mejlby; den mentes at stamme fra den nærliggende Bjergehøj; nu står den i Randers Museums have. Indskr. lyder: Åne rejste denne sten efter sin søn Eskil, som fandt døden sammen med Thore i Øresund (el.: som fandt døden i Øresund på Thores togt).

Litt.: DRun. 155–56.

I Harridslev so. fødtes 1836 valgmenighedspræsten Fr. Jungersen.

Litt.: Jeppe Jensen. H.-Albæk Præsterække, AarbRanders. 1916. 123–39. Gudrun Jeppe Jensen. H. Præstegaard, smst. 1925. 85–97. J. P. Jeppe Jensen. Lindbjerg Skole, smst. 1913. 26–43.