Hellevad sogn

(H.-Ørum kom.) omgives af Voer, Dronninglund, Ørum, Hallund, Hellum og Skæve so. En enklave ligger på skellet ml. Ørum, Dronninglund og Ålborg amt. Grænsen til Dronninglund dannes delvis af den regulerede Klausholm s. 288 å, mens Klokkerholm bæk strømmer gennem so. Den østl. del af so. opfyldes af de høje, skovklædte Allerup bakker, der mod sø. fortsætter i Dronninglund Storskov. Bakkerne er en del af Jyske Ås, der som en vældig israndslinie strækker sig gennem Vendsyssel fra n. til s. Det højeste punkt i Allerup bakker er 119 m, mens Voldene når 102 m og Dannerhøj, hjemstedet for Dannerhøjfesterne, ved hovedvej A 10 er 88 m. Under isafsmeltningen strømmede store mængder af smeltevand frem s. og v. om Allerup og skabte her en flad hedeslette, samtidig med at vandets eroderende kraft sled stærkt i bakkerne, der fl. st. fremtræder med skarpt afskårne sider, ligesom klinter, fx. Krattet, Lundens høj og Hønsø bjerge. Resten af so. har temmelig jævne bakkeformer, og ved Trøgdrup og v.f. Hellevad sænker landet sig ned mod lave engdrag, opr. hævet havbund fra senglacialtiden. De bedste jorder findes mod s., mens resten af so. er ret sandet. Skov findes først og fremmest i Allerup bakker, men også pletvis i den vestl. del. Gennem so. går hovedvej A 10.

Areal i alt 1955: 4535 ha. Befolkning 1/10 1955: 1588 indb. fordelt på 433 husstande (1801: 562, 1850: 909, 1901: 1303, 1930: 1684).

I so. ligger Hellevad (*1392 Helleuadh; u. 1801–02) m. præstegd.; Klokkerholm (o. 1525 Klockenhelme, 1610 Klockerhollmb) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 493 indb. fordelt på 133 husstande (1930: 312 indb.); fordelingen efter erhverv i K. var 1950 flg.: 42 levede af landbrug m.v., 258 af håndværk og industri, 51 af handel og omsætning, 31 af transportvirksomhed, 33 af liberale erhverv og administration, s. 289 78 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 3 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. Hellevad kirke, kom.kontor (1949), centralskole (opf. 1955) m. lokaler for tekn. skole og so.bibl. (opret. 1947; 3200 bd.), missionshus, alderdomshjem (opf. 1947, arkt. Eigil Berthelsen, 18 pl.), legatboligen Aldersbo med 4 boliger for ældre, lystanlæg (1939), stadion, hotel, H.-Ørum Pastorats Spareog Laanekasse (opret. 1879, egen bygn. fra 1957; indskud 31/3 1959: 1,9 mill. kr., reserver: 111.000 kr.), filial af Andelsbanken i Ålborg, hotel, andelsmejeri (opret. 1908), 3 maskinstat., rutebilstat. (i den 1950 nedlagte jernbanestat.) og telf.central; Allerup (*1404 Aaldorp, 1465 Aldropp); Trøgdrup (*1446 Trugtorp, 1482 Synder-, Nøør Trygdrop); Lem (1465 Leem). – Saml. af gde og hse: Kirkeskov; Eskær; Skinderhede; Halskov (1610 Halschou); Stenbækken; Møllehede; Kvindbjerg Huse (1662 Quindberig); Fælledhse; Kildedalshuse; Kragerup (*1497 Kragerup); Katholm (1610 Katt Holmb); Klavsholm Huse; Dannerhøj; Kærsig; Bredkær (1465 Brekiær); Tangelbjerg; Røgelhede (1465 Røgelheedæ) m. teglværk; Landvad (*1431 nørre Landwad, *1465 Landwad); Allerup Mark; Allerup Bakker; Trøgdrup Hede. – Gårde: Korslund (*1465 Korszlundt) (10,0 tdr. hartk., 151 ha, hvoraf 25 skov; ejdsk. 375, grv. 125); Skindbjerg (1664 Skind Bierig); Roslund (1465 Røtzlundh); Klavsholm (1610 Klaus Hollmb); Bastrupdal (1560 Badstrupdal) (3,9 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 230, grv. 98); Kærsgd. (o. 1525 Kierdzgord); Lasgd; Stentinget; Kildedal (1661 Kieldal); Stenbakken; Træholt (1662 Treholt); Hellested (i enklaven).

H. so., der sa. m. Ørum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dronninglund so. So. udgør 5. udskrivningskr., 455. lægd og har sessionssted i Dronninglund.

Kirken består af romansk kor og skib, sengotisk v.tårn samt våbenhus i s., vistnok fra 1841. Den romanske bygn., kor og skib er opf. af granitkvadre på karnisprofileret sokkel. S.døren, der er i brug, bryder sokkelen og har glat tympanon, mens den retkantede n.dør er tilmuret. I korets n.mur er bevaret ét, i skibets n.mur to rundbuevinduer. I korets omsatte ø.mur sidder en vinduesoverligger omvendt, og ved våbenhuset står der to små vinduesoverliggere. I det indre er korbuen velbev. med profileret sokkel (hulstav ml. to rundstave) og kragsten (hulled under platte). Skibet har bjælkeloft, mens der i koret i sengotisk tid er indbygget et krydshvælv. Det sengotiske tårn er forneden bygget af udflyttede kvadre, foroven af munkesten. Tårnrummet, der ved en spids tårnbue åbner sig mod skibet, har 8-ribbet hvælv. Det har mod s. et falset, fladrundbuet vindue, svarende til to i skibets og ét i korets mur. Tårnets gavle i ø.-v. er glatte med synlig tagfod, og om omfattende skalmuringer med små sten vidner jernankerbogstaver (PSF DGT 1759) for Peder Stenfeldt til Klavsholm og Dorthea Gundersdatter Thorup. Våbenhuset, der efter tagspor på skibets s.side har fortrængt et ældre, er vistnok opført 1841, men er gennemgribende ombygget 1885. Hele kirken med undtagelse af våbenhuset er blytækt. – Romansk alterbord af granitkvadre med udladende skråkant foroven. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra o. 1600 med fire spidsgavle og akantusværk og opr. korsfæstelsesmaleri samt bomærker som på alterstagerne. Den er rest. 1941 af J. Th. Madsen, ved hvilken lejlighed de manglende fløje erstattedes af nye. Et altermaleri, kopi efter Carl Bloch: Gethsemane, 1893, er ophængt i k. Alterkalken har sengotisk knop, sekspasfod fra 1600t. med evangelistmedaljoner og nyere bæger. Disk fra 1700t. med bølget rand. Stager 1599 med indskr. Her Jens Jensen i Brekjær og Berete Andersdatter, samt deres bomærker. Romansk granitfont med to rundstave på kummen og ny fod (Mackeprang. D. 149f.). Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen, stemplet RS og med indskr.: Cordt van Köllen 1619. Stort sengotisk korbuekrucifiks med staffering fra 1652. Prædikestol 1614, karnaptype i renæssance med bomærker for hr. Jens Jensen og Peder Jensen (Mørk). Lukket stoleværk i renæssance. Klokke 1552 af Las Klokkestøber (AarbVends. 1937. 8.). Epitafier: 1) sgpr. Chr. Gertsen Kobberup, † 1665, m. godt familieportræt, bruskbarokt snedkerarb., vist af Christen Billedsnider; 2) af sandsten over Christian Knudsen Worm, † 1693, fire hustruer og børn. – Gravsten: romansk granit »obiit Tuco nonas aprilis« med kors og sværd (Løffler. Gr. Pl. XII). På kgd. sten over to medl. s. 290 af fam. Worm, o. 1690. I våbenhusets dør ligger bondegravsten, en anden ligger ved siden af våbenhuset. I våbenhuset malet mindetavle over Niels Wadum Rømer, † 1803, og sgpr. Niels Hansen Wacher, † 1847.

Klavsholm måtte Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine 1661 skøde til kronen, som 1664 videreskødede den m. andet gods til slotsskriver Jakob Eilersen († 1683). Hans søn Eiler Jakobsen Eilers afstod den (4 3/4 tdr. hartk.) m. en del gods 1693 til biskop Henrik Bornemann († 1710). Siden ejedes K. af propr. Jens Hansen til Boller, som 1699 solgte den til Henrik Bille til Bangsbo og Mejlgård († 1708). Denne solgte 1703 en del gods, hvoriblandt 2 halvgde (7 5/8 tdr. hartk. tilsammen), kaldet K., til fru Kirsten Beck til Vrå († 1719). Hendes datter Ide Rodsteen († 1725) bragte ved ægteskab gdene til søofficeren, sen. stiftamtmand på Ålborghus Jørgen Bille til Jungedgård m.v. († 1736) (1731 betegnes K. som en ladegd.). Deres datter Christine Birgitte Bille († 1767) ægtede Schack Vietinghof greve Holck († 1776), som 1751 solgte K. (10 5/8 tdr. hartk.) m. tiender (90 tdr. hartk.) og 68 3/8 tdr. hartk. fæstegods for 8400 rdl. i da. 8- og 10- sk. stykker samt 10 speciedukater til Peder Mathiasen Stenfeldt. Efter hans død 1764 kom gden (15 tdr. hartk.) m. 77 tdr. hartk. tiender og 141 tdr. hartk. fæstegods s.å. på auktion og købtes (skøde 1765) for 18.000 rdl. af forp. på Røgelhede Carl Fr. Hagstrøm. Ved hans død 1781 erhvervedes K. og Nr. Ravnstrup på auktion 1782 (skøde n.å.) af propr. Jørgen Gleerup til Dybvad, som dog allr. 1784 for 11.500 rdl. skødede K. (15 tdr. hartk. hovedgdstakst, 62 tdr. hartk. tiender og 101 1/2 tdr. hartk. fæstegods) til forv. på Mariager kloster Christoffer Qvist († 1809). Denne solgte 1806 gden for 18.000 rdl. til byfoged Thomas Wissing († 1811), som 1809 videreskødede ejendommen til Poul Mortensen, som for 6333 rbdl. n.v. afstod den (i alt 46 tdr. hartk.) til J. L. Schubarth, som 1815 skødede den til propr. Chr. Fr. Wichmann († 1849). Denne fik 1817 bevilling at udparcellere K., men gik tvunget af landbrugskrisen fallit, hvorfor gden (ca. 15 tdr. hartk.) 1823 for 1500 rbdl. blev overtaget af Løgstør fattigkommission, som dog s.å. solgte den til Laurids Nielsen. Denne afstod den (6 tdr. hartk.) 1838 for 2000 rbdl. sølv til sønnen propr. Knud Johan Rudolf Nielsen. 1856 kom den til propr., exam. jur. Hans Chr. Pape til Hejselt, 1859 til Chr. Fr. Ingerslev, 1867 til Hans Mortensen Holst og derefter 1882 til N. S. G. Petersen, som dog allr. 1883 solgte ejendommen (over 8 tdr. hartk.) for 55.000 kr. til konditor A. C. M. Henningsen, Kbh. Siden ejedes den af propr. Lars Mikkelsen, der måtte lade Kreditforeningen af Jyske Landejendomsbesiddere overtage den. Sidtsn. solgte 1896 K. til Jens Johansen. Den nuv. ejer er Jesper Johansen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 165.

Korslund var opr. et enestebol, som 1632 lå under Sæbygård. 1667 købtes K. af forp. Chr. Knudsen Worm, som boede her til sin død 1693 og tillige ejede Røgelhede. Hans enke Karen Pedersdatter Galskyt († 1727) bragte K. til sin anden mand birkefoged Peder Terkildsen Østrup, der mistede den 1710 ved indførsel og 1715 blev dømt æreløs. 1759 købtes den af Peder Laursen Holst, fra hvem den kom til sønnen Lars Pedersen Holst og 1841 til hans søn propr. Chr. Holst, som 1860 afstod gden til sønnen propr. Peder Lassen Holst. Fra dennes enke Christiane Holst overgik gden 1890 til dattersønnen, propr. Peder Lassen Holst-Hansen, som opførte afbyggergden Højvang. Den nuv. ejer er J. Holst-Hansen.

Litt.: P. M. Rørsig. Fra Korslund i ældre Tid, AarbVends. VI. 1925–26. 176–98. JySaml. 5. Rk. V. 1941–42. passim. DLandbr. VII. 1935. 162–64. DGaarde. II. 1908. 817.

Roslund var 1730 øde og tildømtes kronen p.gr.af skatterestance. Siden erhvervedes den af provst Peder Kjeldsen Paludan i Hellevad († 1758), hvis enke Anna Adelheid v. Obenhausen døde på R. 1770. O. 1915 ejedes den af E. Jørgen Pape, sen. af gårdejer Aage Pape.

Kærsgård, der længe havde ejendomsfællesskab med Røgelhede og Korslund, var oprindelig en selvejergd., hvori rigsråden Peder Munk (Lange) til Estvadgård m.v. († 1623) 1576 erhvervede sig kronens rettighed med tilladelse til at købe den medlemmer af familien Kjærulf tilhørende bondeskyld, hvilket formentlig skete efter 1606. 1667 kom K. til Chr. Knudsen Worm († 1693) og siden til hans søn, købmand Peder Worm († 1746).

Litt.: C. Klitgaard. Røgelhede i Hellevad So., i JySaml. 5. Rk. V. 1941–42. passim.

Røgelhede var i senmiddelalderen en selvejergd., der 1465–94 tilhørte herredsfoged i Jerslev hrd. Clemen Hansen Slage. Efter Clemensfejden må R. være blevet genindløst fra kronen. s. 291 1576 (1580) erhvervede rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård m.v. († 1623) kronens rettighed i R. og bevilling til at erhverve bondeskylden deri, hvilket vist først fandt sted efter 1606. R. beboedes i 1600t. af medlemmer af de beslægtede familier Mørk og Kjærulf. 1662 havde gden 27 tdr. hartk. Matr. 1688 nævner de 3 gårde: Vestergård, Østergård og Mellergård, tilsammen med 21 5/8 tdr. hartk. 1794–95 kaldtes R. en by og bestod af 4 gde og to huse.

Litt.: C. Klitgaard. R. i Hellevad So. En Selvejer-Bondegaards Hist., JySaml. 5. Rk. V. 1941–42. 270–302.

Klokkerholm vandml. omtales 1640. Oven på dens bygning opførtes i 1800t. en vindml. I beg. af 1900t. omdannedes møllen til savværk og uldspinderi, der nedlagdes 1915, hvorefter mølledammen tørlagdes.

Litt.: Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 9–12.

Vesterskoven er anlagt af godsejer Peter Brønnum Scavenius til Voergård, der 1874–78 i Allerup bakker for 15.600 kr. opkøbte en del parceller (i alt 263 tdr. land), hvor der indtil 1600t.s mishugst havde stået bøgeskove. Bakkerne var berygtede som tilholdssted for tiggere og drankere; ved anlægget af skoven (gran, til dels bøg) forsvandt disses hytter, og egnen saneredes (jf. P. Christensen. Voergaard. 1930. 203f.).

I den sydl. udkant af Allerup bakker findes nær ved landevejen udsigtspunktet Dannerhøj (88 m), tidl. kaldet Fjedermosebakke, hvis navn ændredes ved Fr. VII.s og grevinde Danners besøg her 1852, og hvorpå en tilhugget mindesten siden rejstes (jf. Anton Jakobsen, Vendsyssel Folk og Land. I. 1908. 132f.).

På Dannerhøj mindesten for Jens Jensen, Eskær, der bidrog til udsigtspunktets etablering, og mindesmærke med portrætmedaljon for politikeren P. P. Pinstrup 1935.

Under Allerup nævnes 1497 gden Blesberig, 1662 endv. gdene Lunder Daal og Suenstrup dall.

Skove: Mod nø. en del skov og plantage. Dybvad skov (jf. omtalen under Skæve so. s. 259) indtager den nordl. halvdel af Allerup bakker, der overvejende er bevokset med nåletræ (Dybvad plantage, anl. 1889, 190 ha). Mod s. grænser denne skov op til Vesterskoven (tidl. Voergård skov), der er på 141 ha, hvoraf bevokset med bøg 37 ha, med nåletræ 101 ha og ubevokset 3 ha. Terrænet er her, som i Dybvad skov, stærkt kuperet. Jordbunden mager, ofte lyngbakker med bøgekrat. I skovens nordvestl. hjørne ligger det fredede voldsted Voldene, en naturlig, uregelmæssig oval banke, hvis ca. 90 m lange og indtil 150 m brede topflade er omgivet af en lav ringvold, uden grave, rimeligvis en bondeborg fra den ældre middelalder. Skoven ejes siden 1950 af kammerherre S. Scavenius, Klintholm, Møn.

Sydøstligere, på den modsatte side af hovedvej A 10, findes flere mindre plantager: Skindbjerg plantage, anl. 1879, 36 ha, Korslund plantage, anl. 1892, 25 ha, og Gedebakken plantage, anl. 1919, 30 ha. Her nær hovedvejen finder man udsigtspunktet Dannerhøj. (se ovf.).

Fredede oldtidsminder: 55 høje, hovedsagelig i de højere dele af sognet; flere er anselige: Vester Hvissinghøj ved Allerup, Kløverhøj ved Røgelhede, de to Troldhøje ved Korslund og en høj ved Kvindbjerg. – Sløjfet el. ødelagt: en langdysse (mul. den, der i Pont.Atlas kaldes Stentinget), 5 langhøje og 81 høje; en af dem, ved Lem, indeholdt en hellekiste med flintdolk og 4 pilespidser.

Genforeningssten i Klokkerholm 1938.

På Røgelhede mark el. i Allerup bakker har der været en hellig kilde, Skt. Nelaus kilde (Schmidt. DH. 131).

»Allerup-drengene« fra Østergård i Allerup bakker var i sin tid næsten sagnagtigt berømte for deres forbrydelser.