Hobro

Hobro by ligger i H. købstadskom. i Onsild hrd. med en mindre forstadsbebyggelse i Øls-Hørby-Døstrup kom. i Hindsted hrd. i Ålborg amt. H. ligger under 56° 38’ 14” n.br. og 9° 47’ 45” ø.l. f. Grw. (2° 46’ 55” v.l. f. Kbh.), beregnet for kirkens vestl. gavl. Fra H. er der til Ålborg 47 km ad jernbanen og 48 km ad landevejen, til Randers 32 km ad jernbanen og 25 km ad landevejen, til Mariager 37 km ad jernbanen og 12 km ad landevejen, til Viborg 85 km ad jernbanen og 36 km ad landevejen, til Løgstør 67 km ad jernbanen og 57 km ad landevejen, og til Århus 91 km ad jernbanen og 63 km ad landevejen. Hobro ligger ved den vestl. ende af Mariager fjord, dels i den tunneldal, der udgør fjordens fortsættelse mod sv., dels på skråningerne fra denne dal op i morænelandet n. og s.f. dalen. De nyeste kvarterer breder sig i morænelandet oven for skrænterne. I dalbunden v.f. fjorden ligger søen Vesterfjord, som gennemstrømmes af Onsild å og afvandes til fjorden n.f. den gl. by. Landtangen ml. Vesterfjord og Mariager fjord er ca. 500 m bred og ganske lav. Kirken, i byens sydl. del, ligger 14 m o.h., mens vandtårnet i morænelandet s.f. byen ligger 50 m o.h., og Mølhøj i byens nordvestl. udkant når 65 m o.h. Det stærkt kuperede terræn omkr. byen vanskeliggør tilgængeligheden og hindrer derved bebyggelse, mens det på den anden side skaber naturskønhed.

Adelgade, byens hovedgade, forløber i hovedretningen n.-s. over den førnævnte landtange. Byens torv, der må opfattes som bycentret, ligger i Adelgade s.f. åen. Mod n. fortsætter Adelgade i Hostrupvej, som før stigningen op i morænelandet er udgangspunkt for Hegedalsvej; denne fører mod nø. og fortsætter som landevej mod Hadsund og Terndrup. Hostrupvej fortsætter mod n. i hovedvejen mod Ålborg. Fra Hostrupvej udgår mod v. Banegårdsvej, som mod nv. fortsætter n. om banegården og over baneterrænet og går over i landevejen mod Års og Løgstør. Mod s. går Adelgade op i morænelandet og fortsætter mod ssv. som hovedvejen mod Randers. Fra denne udgår i de sydl. forstæder Mariagervej, som går over i landevejen til Mariager. I byens vestligste udkant ligger byens banegård på dalskråningen, 20 m o.h. og m. pragtfuld udsigt ned over by og fjord. Den nås fra omtalte Banegårdsvej el. den sydligere, parallelt hermed gående Banesti, der fra Adelgade fører direkte til banegården ad korteste vej. Ø.f. Adelgade og s.f. Vesterfjords afløb ligger havnen, der udgøres af fjordens allerinderste del. Især s.f. fjorden ligger flere industrivirksomheder, mens dalsiden s.f. disse er skovklædt.

H. har en mangesidet erhvervsstruktur. Industrien beskæftiger knap halvdelen af den aktive befolkning, og af vigtige industrigrene kan fremhæves spritfabrikken, svineslagteri, bryggeri og bådeværft. Som handelsby har den især betydning for oplandet n.f. Mariager fjord; i denne retning strækker H.s opland sig til Arden, mens oplandshandelen i øvrigt lider under konkurrence fra Randers og Viborg, samt i ringere omfang Hadsund og Ålestrup. Som havneby er den af ret ringe betydning. s. 631 s. 632 Som vej- og jernbaneknudepunkt har H. en ret stor, om end overvejende lokal betydning. Den passeres af den østjy. længdebane og er udgangspunkt for den statsdrevne sidebane Hobro-Ålestrup-Års-Løgstør. Den passeres af hovedvej A 10 (= Europavej E 3) Frederikshavn-Ålborg-Hobro-Århus-Kruså.

På markjorderne ligger foruden forstaden Hostrup Hse (hvoraf en del ligger i Hørby so., Hindsted hrd.) landsbyen Hegedal (1486 Heggedall); saml. af gde og hse: Amerika; gårde: Louisendal (udstykket); Fredenslund (82 ha, ejdv. 318, grv. 188). Dernæst Hobro skov med julemærkehjem og blindehjem.

Hobro kom.s samlede areal var 1961: 1556 ha, den samlede længde gader i kom. var 32 km. Af arealet var 968 ha landbrugsareal og 1 ha vandareal.

Der var i H. kbst. 1961: 64 heste, 932 stk. hornkvæg, hvoraf 374 malkekøer, 2434 svin og 15.591 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 67,7 mill. kr., deraf var grundværdien 11,7 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1962 ca. 103 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet ejendomme til et beløb af 37,6 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Kirken, på en bakke ved Adelgade, er opf. 1850–52 (indv. 31/10) efter tegn. af M.G.B. Bindesbøll for 27.522 rdl. på den sa. plads, hvor den ældre kirke lå. Denne kirke blev nedbrudt 1850, da den var nær sammenstyrtning. Den var opf. af hugne kampesten m. et lille tårn, og indvendig var den ikke overhvælvet. Hobroboerne viste en forbløffende dristighed og forståelse for det nye i kirkekunsten, da de valgte dette kirkeprojekt, som i virkeligheden var revolutionerende for den tid. Bindesbøll har dristigt sammenkædet flere retninger. Selve kirken er en tydelig efterklang af den gotiske kirkekultur, men materialevirkningen er nærmest påvirket af byzantinsk byggeskik. Kirken er bygget af afvekslende skifter røde og gule mursten på høj sokkel af hugne granitkvadre, af hvilke nogle er fra den gl. kirke, og består af et skib, indvendig 25 m lang og 10,7 m bredt, og et kor mod ø., 6,9 × 6,6 m, over hvilket et tårn, 18,8 m højt, m. pyramideformet spir, 15,7 m højt. Skibet har kamgavl m. murtinder mod v., og på n.- og s.siden er der tre lign. mindre gavle m. store spidsbuede vinduer. Kirken har skifertag. Skibet har en lidt tilspidset tøndehvælving af træ, 11,3 m til toppunktet, koret kuppelhvælving af mursten. Den vestl. ende af skibet optages af en lille forhal. Hovedreparationer er foretaget 1871, 1889 og 1930. Ved den førstn. blev Bindesbølls dekorationer af hvælvingerne i funklende farvepragt ødelagt og erstattet m. anden dekoration.

Gennem en årrække brugtes altertavlen fra den gl. kirke, som var skænket til s. 633 kirken 1699 af byfoged Laur. Schipper og hustru Mette Lauritsdatter Schorup. Den passede dog dårligt ind i den nye kirke, og der blev gjort flere forsøg på at få den udskiftet. Det skete ved 100 års jubilæet 1952, da et nyt korparti blev indv. Det består af et stort Kristus-billede i mosaik (80.000 stk.) og et enkelt stenalter m. et stort kors. Tegn. er udf. af Joakim Skovgaard 1931, men først en snes år sen. fik sønnen, maleren Johan Thomas Skovgaard, lejlighed til at udføre kunstværket. Prædikestolen er i bruskbarok m. smukt udskårne figurer og billedfelter. Den er skænket 1698 af Laurits Sørensen og hans hustru Maren Lauritsdatter Schorup. Gl. granitdøbefont. Orglet over forhallen er fra 1929. Det afløste et ældre orgel fra 1889. Orglet blev 1961 moderniseret og udv. m. et par stemmer. Bronzealterstager er skænket 1604 af Niels Lauridsen og Anne Eskilsdatter. Bronzelysekroner, skænkede henh. 1699 af ovenn. Mette Schorup og 1765 af Morten Kirketerp. I koret en mindetavle af brunt marmor over førstn. og hendes to mænd Laur. Schipper, † 1699, og Mathias Hamborg, † 1718, samt dennes første hustru, Mette Sophie Calov, † 1699, og deres børn. Tavlen har fået indfatning af s. 634 hvidt marmor 1887, og s.å. er på kirkepladsen, hvor deres grav nu er, rejst en mindesten. I skibet er et epitafium over handelsmand Morten Kirketerp, † 1765, og hustru Ane Marie Wedege. I koret en stol med årst. 1546(?). To kirkeklokker, af hvilke den ældste er fra 1400t. På kirkepladsen, der nedlagdes som kgd. 1842, ligger tre ligsten over slægten Wassard. Den gl. kirketrappe m. 37 slidte stentrin, der fra Adelgade fører op til kirken som eneste adgangsvej i gl. tid, er meget gl. Den nævnes første gang på Resens byplan 1670, men er formentlig meget ældre. H. kirke blev under preussernes besættelse 1864 rømmet for inventar og indr. som ty. lazaret.

Ved kirken, der er selvejende, er ansat en sgpr. og en residerende kapellan. De virkede tillige indtil 1/5 1962 begge i Skjellerup kirke. På dette tidspunkt udskiltes Skjellerup fra H. og blev i kirkelig henseende lagt sa. m. Glenstrup (Georg Thaning. H. kirke 1852–1922. 1922).

Et missionshus, »Pnuel«, Vestergade, opf. af røde mursten 1895 (arkt. Poulsen), er i nyere tid udvidet med en tilbygning med ungdomslokaler m.m.

Et menighedshjem, Skibsgade, af røde mursten i gotisk stil, opf. 1897 (arkt. F. Uldall) ligger ved siden af Hobro tekniske skole, hvorom se ndf. Begge bygninger anvendes 1961–64 som midlertidige undervisningslokaler for Hobro nye gymnasium, se ndf. Menighedshjemmet er i de sidste år også benyttet af Teknisk skole, men anvendes stadig til menighedsmøder og har i vinteren 1961–62 været anvendt af Hobro musikskole.

Kirkegården mod sø. ved Mariagervej er anlagt 1842, udv. 1870, 1885, 1905 og 1928, hvorved det samlede areal kom op på ca. 2,5 ha. På den stærkt bakkede kgd. er der en mindestøtte over seks da. soldater, som faldt i slaget ved Lundby 3/7 1864, og et smukt mindesmærke over en af Hobros uforfærdede modstandsfolk, assurandør Holger Emil Clausen, som blev dræbt i et ty. fængsel 21/2 1945. På kgd. står tre grove sandstensfigurer af apostlene Johannes, Peter og Matthæus, der 1844 er erhvervet og antagelig tidl. har været opstillet i Gråbrødre-klosterkirken, Dronningborg.

På kgd. er begr. brygger H.J. Bie, † 1904, distriktslæge Herman R. S. J. Magnus, † 1920, og skolemanden Rasmus Hansen, † 1924. I Hostrup Huse er en kgd. på ca. 0,5 ha, som stadig anvendes (taget i brug 12/12 1911). Over for Hobros gl. kgd. er anlagt en ny kgd., som endnu (1963) ikke er taget i brug.

Ting- og arresthuset, Adelgade, er opf. 1920 af H. kbst., Ålborg, Viborg og Randers amter efter tegn. af arkt. E. Packness i to stokv. m. kælder. På midten et firkantet tårn, der afsluttes m. en smallere, kvadratisk overbygning m. pyramidetag. Gavlene er takkede, og mod gårdsiden er der en sidefløj. Bygn. indeholder retssal, kontorer for dommer og politimester, forligskommissionen, politistation m.m. I sidebygn. er arrestforvarerbolig og 22 arrestceller. Opførelsen kostede 935.264 kr. Retssalen anvendes af H. kom. som byrådssal og til borgerlige vielser.

Administrationsbygningen, Rørholmsgade, er opf. 1912 (arkt. A. Jensen) og indeholder borgmesterkontor, socialkontor, folkeregister, stadsingeniørkontor m.m.

Det kommunale skolevæsen består af Hobro søndre skole, Hobro nordre skole og Hobro gymnasium. Hobro søndre skole i Morellgade (den tidl. skole, opf. 1821, lå på Store Torv ved den østl. gadelinie, men brændte 1880), i to stokv. af røde mursten, s. 635 er opf. 1881–82 efter tegn. af arkt. Arboe. Skolen er udv. flere gange. Den omfatter såvel grundskole som realafdeling. Skolen havde 1962 35 klasser m. 801 elever. Den har som anneks den tidl. mellemskole i Vestergade, som opr. var en privat realskole, opf. 1886 af røde mursten i to stokv. Skolen blev overtaget af H. kom. 1906. Hobro nordre skole (opr. Hostrup Huse skole) ved Banegårdsvej er opf. 1910 i to stokv. efter tegn. af arkt. A. Jensen. Den er udv. flere gange siden og har både grundskole og realafdeling. 1962 havde skolen 22 klasser m. 504 elever (i de første 15 år efter indlemmelsen bevarede Hostrup Huse skole sit særlige skolevæsen m. præliminærklasser). For begge skoler er projekteret udvidelser og nybygninger, som antagelig påbegyndes 1963. Hobro gymnasium er opret. 14/8 1961 og har midlertidig til huse i Hobro tekniske skole og Hobro menighedshjem i Skibsgade. Skolen har foreløbig en matematisk-naturvidenskabelig linje og en nysproglig linje i gymnasiet og en realafdeling. Sommeren 1964 skal den nye gymnasiebygning på Ledsager s.f. H. tages i brug. Den er tegnet af arkt. Henning Jørgensen, Ålborg, og er projekteret til ca. tre mill. kr.

Hobro tekniske skole er opret. 1847 af H. Borger- og Håndværkerforening. Bygn. er opf. 1884 efter tegn. af arkt. E. Achen af røde mursten i to stokv. og blev sen. betydelig udv. 1961 nedlagdes Teknisk skole, som i de sidste år også havde benyttet Hobro menighedshjems bygn., idet eleverne er overflyttet til dagskoler i andre byer.

Når gymnasiet 1964 flytter, skal der i Teknisk skoles bygn. indrettes handelsdagskole. Handelsskolen er opret. 1885 af Hobro Handelsstandsforening.

Hobro Museum, opret. 1910, førte i beg. en omtumlet tilværelse. Det havde fra 1925 til 1931 til huse i biblioteksbygn. på Store Torv. 1930 købte byen og museumsforeningen den gl. købmandsgård Enkesædet til nedrivning for 1000 kr. Bygn. blev flyttet til Vestergade og genopført, og 18/12 1931 indviedes den smukke, stilrene empirebygn. fra 1820 til museum. Det indeholder bl.a. en værdifuld samling sølv, porcellæn m.m. skænket af kbmd. Josef Frænkel († 1910), og sølvsamlingen bliver stadig suppleret m. sølvtøj af kendte Hobro-mestre. Oldsagssamlingen m.m. er for nylig blevet omordnet. Museet skal have en særlig Fyrkat-stue m. alle fund fra vikingeborgen Fyrkat, deponeret af Nationalmuseet. Det er meningen, at museet skal overtage en af byens gl. ejendomme, Aldersro i Vestergade, som også skal indrettes til museum og byhistorisk samling. (Samlingen, etableret af lokalhistorikeren Hj. Schmidt gennem en menneskealder, er allr. en kendsgerning). Aldersro blev opf. 1847 og var Hobros første sygehus, samtidig med at der var fattighus i bygn.s anden ende. Den har sen. været skolebygn. og har været anvendt til beboelse i mange år.

Centralbiblioteket, opret, som folkebogsamling 1905 på Hobro kommuneskole (Hobro søndre skole), fik 1925 til huse i en nybygn. på Store Torv, opf. i to stokv. af arkt. M. Skøt; på pladsen lå tidl. Hobros gl. rådhus, opf. i to stokv. efter tegn. af arkt. Arboe 1869. Bibl.s bogbestand 1961: 30.190 bind. Der udgår et stort oplandsarbejde m. bogbil fra bibl.

Teatret, Vestergade, er opf. 1902 efter tegn. af arkt. Jensen-Wærum af H. Borger- og Håndværkerforening. Det rummer 375 siddepladser og anv. til daglig som biograflokale. I stueetagen er der forenings- og restaurationslokaler.

Amtssygehuset ved Randersvej, af røde mursten i to stokv. m. kælder (arkt. Hother Paludan), toges i brug 21/6 1928. Det kostede 453.000 kr. Det ejes af byen (2/5), Ålborg a. (2/5) og Randers a. (1/5). Tidl. var Viborg a. også medejer, men fik 1961 ministeriets tilladelse til at trække sig ud. Det har dog stadig bev. indlæggelsesret. Amtssygehuset afløste det tidl. sygehus i Sønder Allé i ét stokv. m. kælder (arkt. Arboe), som blev taget i brug 1/5 1880. Det kostede 48.000 kr. Det kneb stærkt med at få de fire parter til at enes om sygehuset fra 1880, men distriktslæge H.M. Magnus klarede skærene: »Da tog jeg sagen i min hånd og indbød herrerne til en frokost hos mig inden mødet, hvad i høj grad hjalp på stemningen« hedder det i hans erindringer. Dette sygehus blev 1928 omdannet til epidemisygehus; nu er det indr. til funktionærboliger; det tidl. epidemisygehus, opf. 1909, blev nedrevet. Amtssygehuset er 1961 begyndt på første etape af en årelang og omfattende udvidelse og modernisering, som beregnes til ca. 20 mill. kr. Tuberkulosehospitalet, der er opf. 1910 af arkt. V. og B. Ingemann for 140.000 kr., blev for nogle år siden nedlagt og indr. som medicinsk afd. under amtssygehuset.

Hobro Alderdomshjem, Fayesgade, er opf. 1919 af H. kom. for ca. 150.000 kr. efter tegn. af arkt. E. Packness. Hjemmet, der flere gange siden er udv., huser under gode forhold ca. 70 folke- og invalidepensionister.

Stiftelser. Hobro borgerlige alderdomsfribolig, Morellgade 5, er opf. i to stokv. 1877 s. 637 som fribolig for 12 værdigt trængende. Stiftelsen, der 1961–62 er blevet moderniseret med bl.a. centralvarme, har sin egen bestyrelse og hviler helt på privat basis. Apoteker H. Hansens og hustrus arbejderfriboliger, Vestergade, er opf. i et stokv. 1893 af apoteker, justitsråd H.H.E. Hansen (1841–1925) m. seks friboliger. Stiftelsen bestyres af H. kom.

Gasværket ø.f. havnen ved fjorden er anl. af kom. 1897–98 for ca. 117.000 kr. og udv. flere gange, sidst gennem en omfattende modernisering til 1,2 mill. kr., der afsluttedes 1961.

Elværket på Rørholmsgade er anl. 1905 som privat værk, men 1908 for en sum af ca. 150.000 kr. overtaget af H. kom. Udv. flere gange, indtil H. kom. indtrådte som parthaver i Midtkraft, Århus, og langsomt har afviklet elfremstillingen i H. samtidig med overgangen til vekselstrøm. H. aftager nu hele forbruget fra Midtkraft. – Vandværket i Vestergade, opr. anl. på Rosendal 1885–86, 1920 flyttet til Vestergade, hvor der 1962 blev bygget et nyt vandværk for 500.000 kr.

Civilforsvarets gruppeførerskole, opret. 1942 som CBU-kaserne, overgik sen. til gruppeførerskole, som om nogle år skal flyttes til Herning. Fremtidig brug af kasernen, der er en ombygning af en tidl. møbelfabrik, er endnu uvis. CF-hjemmet, Sønder Allé, opf. af KFUM og KFUK okt. 1948 som et hjem for gruppeførerskolens mandskab.

Jernbanestationen ved Stationsplads er stat. på den jy. længdebane og udgangspunkt for Himmerlandsbanerne; den er opf. 1869 og flyttet noget mod s., da s. 638 Himmerlandsbanerne kom til. Banestien blev 1894–95 anl. af staten, men blev i trediverne omdannet til en moderne færdselsåre, der også er passabel for kørende trafik. 1899–1900 blev der anl. en havnebane. Posthuset m. telegrafstation, Havnegade, er opf. 1914 af røde mursten i to stokv. med mansardetage efter tegn. af kgl. bygningsinsp. Hack Kampmann; den indeholder tillige bolig for postmesteren og sagførerkontor (det tidl. posthus lå i lejede lokaler i Skibsgade). Toldkammerbygningen ved havnen er opf. 1945 efter tegn. af kgl. bygningsinsp. E. Packness og indeholder foruden toldkontorer og lokaler tillige bolig for toldforvalteren. Bygn. afløste den gl. toldbod fra 1840 på s.siden af havnen. Toldbygn. ved Stationsplads er opf. 1893.

Stadion. H. kom. har 1958 afsluttet opførelsen af et moderne stadion ved Ledsager med såvel boldbaner som atletikbaner. Samvirkende idrætsforeninger har ved stadion ladet opføre en bygn. m. omklædningsrum, bad, materialerum, overdækket tribune m.m. Det nye gymnasium skal ligge ved stadion, så idrætsbanerne kan benyttes af gymnasiet.

Rutebilstationen. 1927 fik rutebilerne fast holdeplads på Store Torv m. en nærliggende ventesal. 1937 opførtes rutebilstationen ved hovedvejen for 70.000 kr.

Brandstationen ejes af H. kom., men er udlejet til Falck, som udfører brandtjeneste i H. sa. m. H. brandkorps. Dette blev opret. ved et rådstuemøde 16/6 1761, hvor det vedtoges at købe 19 håndsprøjter og 85 læderbrandspande. 1886 afløstes det udskrevne mandskab af et fast lønnet brandkorps.

Dansk Blindesamfunds solgavehjem, rekreations- og feriehjem i Hobro Østerskov, opf. 1937, arkt. Z.K. Zachariassen, indv. 8/6 1937 af digterpræsten Kaj Munk, sen. udv. til også at kunne omfatte kursusarbejde m.m. Dansk Blindesamfund har et færdigt projekt til yderligere et hjem, et plejehjem for blinde, i Hobro Østerskov. Det får plads til 50 personer og skal koste ca. tre mill. kr. Hjemmet, der er tegnet af arkt., prof. Palle Suenson, påbegyndes antagelig 1963.

Hobro julemærkehjem, tegnet af arkt. Huus for Julemærkekomiteen, blev indv. 18/5 1929, sen. udv., så der er plads til 75 børn – fortrinsvis børn m. astmalidelser, idet luften ved hjemmet har vist sig at virke helbredende for astma.

Kristelig Forening for Børneforsorgs iagttagelseshjem Hostruphøj på n.siden af fjorden overflyttedes til Hobro 28/9 1954 fra Ærø, hvor det blev stiftet 1901; arkt. Anton Frederiksen. Plads til 30 drenge; udvidelse m. en skolefløj m.m. er umiddelbart forestående.

Københavns Kommunelærerforenings feriekoloni »Hegedal« på fjordens n.side, opf. 1943, har givet ferie- og rekreationsophold for ca. 3500 kbhske skolebørn i tidsrummet 1943–1961.

Spastikerhjemmet i Hobro Østerskov, opret. af Foreningen for spastisk lammede børn 1960–61, indv. 30/10 1961, arkt. Ole og Carlo Odgård og Aaby Sørensen, har kostet 2,5 mill. kr.; plads til 32 spastisk lammede.

Blå Kors har 1961 købt en landejd. på Ølsvej, hvor der skal opføres et kurhjem for alkoholikere. Hjemmet påbegyndtes 1962, arkt. A. Thygesen.

Alle disse hjem har modtaget ret betydelige tilskud fra Ambulancedagskomiteen s. 639 i H. Ambulancedagen begyndte 1920. Dens første formål var at skaffe byen en ambulance til afløsning af den hestetrukne sygevogn. Siden har overskudene været anvendt til humanitære formål. Indtil 1961 har »dagenes« samlede overskud været ca. 520.000 kr. af en omsætning på godt 2,1 mill. kr. Ambulancedagen har genoplivet H.s gl. farvestrålende borgervæbning, som trækker op én gang om året.

Odd Fellow-logen »Himbria«, startet som O.-F.-forening 1901 og som loge 1954, overtog s.å. I.O.O.F.s afholdslogebygn. på Grøndalsvej, som ombyggedes. Frimurerlogen »Mithra Fortuna« har indr. loge i en omb. villa på Rørholmsgade. H. fik frimurerkreds 1877 og loge 1954.

Af andre bygn. nævnes: Præstegården, Montanavej; Banken for Hobro og Omegn, Adelgade, opf. 1904, arkt. Jensen-Wærum; Sparekassen for Hobro og Omegn, opf. 1884, arkt. Achen; Grand Hotel, Adelgade; Højskolehotellet, Adelgade; hvilehjemmet Karmel, Stationspladsen; Landbosparekassen for Hobro og Omegn, grl. 1920 som videreførelse af Hobroegnens Landbosparekasse, har til huse i den gl. farvergård, som er en del ombygget, ejd. er fra ca. 1820; Hobro apotek (grl. 1803); Red Barnets børnehave, Jernbanegade. Byen har tillige et velindrettet stort vandrerhjem på Strandvej og en campingplads ved hovedvejen, som begge drives af H. Turistforening.

Anlæg og mindesmærker. Kom. ejer en del af Hobro skov og Østerskoven, i alt 62 ha. Den vestligste del blev omkr. 1832 anlagt som lystskov ved plantør Schaldemose, Randers. Her er 1898 af et aktieselskab opf. en smukt beliggende skovpavillon, der nedbrændte under krigen (1945). En ny stor skovpavillon er taget i brug 16/5 1950, byggesum 360.000 kr., arkt. Fritz og Jens Madsen. I Østerskoven ligger et nyligt om- og udbygget traktørsted nær ved de mange hjem, som alle er opf. på grunde skænket af H. kom. Kom. ejer endv. plantager i Hørby (75 ha) og Nørre Onsild (38 ha). Hørby-plantagen blev første gang tilplantet 1919. Der findes et smukt anlæg ved amtssygehuset og et mindre ved administrationsbygn. i Rørholmsgade. Her er rejst en mindesten for Hobros 14 faldne under den sidste verdenskrig (afsl. 5/5 1946). På Store Torv er rejst en bybrønd m. billedhuggeren Adam Fischers »Torvekone«, skænket af Hobro Sparekasse ved 100 års jubilæet 1951. I Vindø skov på Duehøj er 1914 af Jydsk Teglværksforening rejst et mindesmærke, et muret »tårn« efter udkast af billedhugger Jens Lund m. sten fra samtlige dav. jy. teglværker, over foregangsmanden, teglværksejer, kapt. F.F. Tretow-Loof (1845–1913), og i Apotekerens plantage på Fyrkatvejen er 1917 af venner og medborgere rejst en mindesten efter tegn. af billedhugger Hansen Jacobsen for justitsråd, apoteker H. Hansen. I præstegårdshaven rejstes 1920 en genforeningssten.

Gamle huse. Da byen er så brandhærget, findes der kun få gl. huse. Nævnes kan Adelgade 44 (den gamle farvergård) og Adelgade 73 (fredet i kl. B), en statelig patriciergård, nu Arbejdernes Forsamlingsbygning, m. en malerisk svalegang i sidebygn., og Vestergade 21 (museum, se s. 636).

Markeder. H. eksportmarked i markedshallen, opf. 1947 af H. kom. Tilførsel 1961: 19.183 dyr, eksportmarked hver mandag. Hver onsdag er der tillige landboauktion og hver fredag grisemarked i markedshallen.

Af fabrikker og industrielle anlæg kan nævnes: Spritfabrikken, grl. 1780, 1891 overtaget s. 640 af A/S Fortuna, 1/1 1923 overtaget af De Danske Spritfabrikker, brændt 1912 og udsat for eksplosionskatastrofe 1922. Fremstillede gær indtil 1922 og har i mange år fremstillet op til ni mill. liter 100 procent råsprit årligt. Spritfabrikationen på fabrikken er i aftagen, og i stedet har fabrikken optaget fremstillingen af Taffel Chips (af kartofler), som er blevet en stor artikel, der også eksporteres i et stadigt stigende tempo. 80 arb. og funktionærer. – A/S Blaakilde Mølles Fabrikker, grl. 1881, aktieselskab fra 1899 (der har ligget mølle på stedet allr. ca. 1670, hvor den nævnes i Resens byplan som Blo-Kildis Mølle), fremstiller kødbenmel, teknisk fedt, tørgær, lim og organisk kunstgødning. 80 arb. – H.J. Bies Bryggeri, opret. 1841, fremstiller bajersk- og hvidtøl, sodavand og mineralvand; 20 arb. – Hobro og Omegns Andelsslagteri, grl. 1904, udv. flere gange, særlig afd. for eksportkonserves; 240 arb. og funktionærer; årlig slagtning ca. 200.000 svin. – Hostrup Teglværk, årsproduktion 4 mill. sten. – Vindø Teglværk, 6 mill. sten. – Konfektionsfabrikken Tocan, grl. 1959; 35 arb. og funktionærer. – Elcobyg fremstiller betonelementer s. 641 og bærende konstruktioner i forspændt beton, grl. 1953; 40 arb. og funktionærer. – BMT-fabrikken, grl. 1958, fabrikerer loftsplader; 35 arb. og funktionærer. – HAMA Byggeindustri fremstiller elementhuse; 120 arb. og funktionærer. Knud Falkenbergs Maskinfabrik, grl. 1846 (tidl. Harald Jørgensens Maskinfabrik). – Jesper Dinesens Trikotagefabrik. – Hobro Møbelfabrik. – Endv. to mejerier, en margarinefabrik, en asfaltfabrik, en kardanskivefabrik, et træskibsværft, to cementvarefabrikker, et garveri, et grusværk og en silofabrik.

I H. udkommer flg. aviser m. lokale kontorer og redaktioner: Himmerland, filialblad af Aalborg Amtstidende, Folkebladet, filialblad af Folkebladet, Randers, filialblad af Aalborg Stiftstidende. Dagbladet Himmerland bestod som selvstændigt blad, indtil det 5/5 1945 blev lukket af modstandsbevægelsen (det var opret. 1919 ved en sammenlægning af Hobro Avis, grl. 1855, og Hobro Dagblad, grl. 1882).

Indbyggerantallet i H. kbst. var 26/9 1960: 8208 (foreløbig opgørelse) fordelt på 2918 husstande (1801: 488, 1850: 1173, 1901: 3161, 1930: 6425, 1955: 8305); inkl. forstadsbebyggelsen i Øls-Hørby-Døstrup kom. var indbyggerantallet 1960 (foreløbig opgørelse): 8311 fordelt på 2950 husstande (foreløbig opgørelse); 1930 havde H. ingen forstæder, idet forstadsbebyggelsen Hostrup Huse m.v. i Hørby so. 1921 var indlemmet i H. kbst.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 442 levede af landbrug m.v., 3335 af håndværk og industri, 1380 af handel og omsætning i øvrigt, 890 af transportvirksomhed, 807 af administration og liberale erhverv, 1223 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 238 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1961 var der i H. hjemmehørende 2 motorskibe m. tilsammen 442 brt. og 3 sejlmotorskibe m. tilsammen 334 brt.

Skibsfarten på H. tolddistrikt omfattede 1960: 1193 indgående skibe m. 165.296 t gods, deraf fra udlandet 302 skibe m. 131.185 t gods og 1193 udgående skibe m. 138.491 t gods, deraf 47.608 t til udlandet. Af skibsfarten på tolddistriktet faldt på H. havn 327 indgående skibe m. 88.000 t gods, deraf fra udlandet 59.000 t gods og 327 udgående skibe m. 6000 t gods, hvoraf 1000 t til udlandet. Af det i H. tolddistrikt udlossede gods var 20.829 t forsk. næringsmidler, udelukkende fra indenlandske havne, 12.278 t var forsk. ubearbejdede varer, hvoraf to trediedele fra udlandet, 82.895 t kul, koks og briketter, så godt som udelukkende fra udlandet, 8295 t benzin, olie olgn., hvoraf godt halvdelen fra andre indenlandske havne, og 26.410 t gødningsstoffer, praktisk taget udelukkende fra udlandet. Af det indladede gods var 5098 t forsk. næringsmidler, udelukkende til udlandet, 19.614 t forsk. ubearbejdede varer, for langt den overvejende dels vedk. til udlandet, og 110.374 t s. 643 teglværksprodukter og sten, hvoraf 75–80% til indenlandske havne, og endelig 3176 t uspecificeret stykgods – alt til indenlandske havne.

Der var i H. kbst. 31/12 1961 i alt 1335 automobiler, hvoraf 859 alm. personbiler, 25 drosker olgn., 16 rutebiler, 426 vare- og lastbiler samt 144 motorcykler. 15 omnibusruter på fra ca. 25 km til ca. 150 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i H. kbst. 232 håndværks- og industrivirksomheder m. 1457 beskæftigede, en maskinkraft på 2885 h.k. og en omsætning på 65,8 mill. kr., af handelsvirksomheder var der 35 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 174 beskæftigede og en omsætning på 22,4 mill. kr. og 130 detailhandelsvirksomheder m. 370 beskæftigede og en omsætning på 18,4 mill. kr., og endelig var der 25 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 120 beskæftigede og en omsætning på 2,4 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1960/61: 4.429.000 kr.; skatterne indbragte 3.594.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 2.902.000 kr., erhvervskommuneskat 16.000 kr., aktieselskabsskat 107.000 kr., ejendomsskyld 272.000 kr., grundskyld 267.000 kr. og grundstigningsskyld 13.000 kr.), afgifter og kendelser 74.000 kr., overskud af vandværker 148.000 kr., gasværker 44.000 kr. og el- og varmeværker 256.000 kr. Af driftsudgifterne, i alt 4.373.000 kr., var udgifterne til sociale formål 1.079.000 kr., undervisningsvæsen 674.000 kr., biblioteker og museer 79.000 kr., medicinalvæsen 450.000 kr., vejvæsen 36.000 kr., gadebelysning 40.000 kr., snerydning 52.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 170.000 kr., brandvæsen 35.000 kr., parker og idrætsanlæg m.v. 95.000 kr. og administration 556.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1961 14,4 mill. kr., heraf 2,6 mill. kr. i vand-, gas-, el- og varmeværker, 4,8 mill. kr. i andre faste ejendomme og 5,8 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 4,5 mill. kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1959/60: 19,8 og 1960/61: 18,9.

A/S Banken for Hobro og Omegn (opret. 1892) havde 31/12 1960 en aktiekap. på 1,2 mill. kr. og reserver 3,7 mill. kr.; indskuddene var 24,7 mill. kr. og udlånene 26,2 mill. kr. I Spare- og Laanekassen for Hobro og Omegn (opret. 1851) var indskuddene 31/3 1961: 30,7 mill. kr., reserverne 2,5 mill. kr., og i Landbosparekassen for Hobro og Omegn (opret. 1920) var indskuddene 31/3 1961: 9,4 mill. kr., reserverne 443.000 kr.

I kirkelig henseende udgør H. kbst. ét so. og ét pastorat (under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift), der betjenes af en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 13 medlemmer, hvoraf efter valget marts 1962 7 tilhørte Socialdemokratiet, 4 Det konservative Folkeparti, 1 Venstre og 1 en fællesliste.

H. kbst. hører under 70. retskr. (Hobro) m. hovedtingsted i H. og under 48. politikr. (Hobro); H. er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under Randers amtstuedistrikt m. amtstue i Randers, under Mariager lægekr., 47. skattekr. (Hobro), 16. skyldkr. (Randers amtskr.), under Randers amts 1. folketingsopstillingskr. (Mariager). H. kbst. udgør et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 48. politikr.

H. udgør 5. udskrivningskr., 581. lægd og har sessionssted i Hobro, der desuden s. 644 uden er sessionssted for lægderne 401–406 i 4. udskrivningskr. og lægderne 332–337, 412 og 416–20 i 5. udskrivningskr.

Kommunens faste ejendomme: Andel i ting- og arresthuset og i amtssygehuset. Desuden de kommunale skoler, gas-, vand- og elværk, administrationsbygn., museum, biblioteksbygn., alderdomshjem, »Solhjemmet«, Nyvej, »Aldersro«, fem kommunale arbejderboliger, markedshallen, 10 ejendomme på Rosendalsvænget, campingplads, skole, plantager, anlæg, landejd. Elmelund (indkøbt 1961), og enkelte beboelsesejendomme.

Havnevæsenet i Mariager fjord består af de særlige havnevæsener i H., Mariager og Hadsund samt havnene ved cementfabrikken, Åmølle og Stevn. Der er et fælles fjordudvalg, som udreder udgifterne til sejlløbets vedligeholdelse og oprensning af sandbarren ud for fjordmundingen. Sejlløbet over barren og gennem fjorden er 1879 uddybet til 3 m, 1899 til 4,4 og 1912 til 5,7 m. H. havn er første gang anlagt som havn m. bolværk og skibsbro 1834; før foregik ladning og losning på pramme og både. Bolværkernes længde er 525 m, havnespor 800 m, havneplads 9 ha. Havnevæsenet bestyres af et havneudvalg på fem medlemmer, valgt af H. kom. og m. borgmesteren som formand. Havnevæsenets gæld er 303.800 kr. Den årl. indtægt af havne- og bropenge er ca. 184.000 kr. Ved lov af 19/3 1898 er der af staten anlagt en ca. 3 km lang havnebane fra jernbanestationen ad en bro over Onsild å til havnen, åbnet dec. 1900.

Skove: Hobro skov (Østerskov), der tilh. kom., er på 66 ha, hvoraf bøg 43 ha, eg 6 ha, andet løvtræ 7 ha og nåletræ 3 ha. 7 ha er ubevokset. I skoven et traktørsted. S.f. Østerskov et julemærkehjem. Den vestl. del af Hobro skov er opdelt i småparceller, der tilh. forsk. ejere, fx. A/S Blaakilde Mølles Fabrikker, Kbh., og A/S Hobro Tømmerhandel. Hobro skov skal i ældre tid have været ret stor, men blev ødelagt under svenskekrigen 1657–60. Den ejedes, ligesom markjorderne, af forsk. lodsejere. Ved bytingsdom af 21/3 1707 bestemtes det, at skoven skulle rebes efter ejernes adkomster. De af byens indbyggere, som ikke var lodsejere, nød dog fri gærdselhugst til eget brug. Skoven er udskiftet siden 1816, men ødelæggelsen af skoven fortsattes dog, indtil skoven 1858 blev indhegnet.

Fredede oldtidsminder: 10 høje, alle i kbst.s nordl. del; anselig er Palmehøj el. Pallumhøj, der lå i en gruppe på 4 høje, hvoraf de 3 er sløjfede, nær n.skellet. På Haldbakken v.f. jernbanen ligger 3 ret store høje. – Sløjfet el. ødelagt: 22 høje i den nordl. del og 9 i den sydl. Ved Horsø er der fundet en boplads fra ertebølle-kulturen, ved Mølhøjgd. to lerkargrave fra ældre romersk jernalder.

Der er fundet to runesten i Hobro. Den ene, der opr. stod på kgd., nu i Centralbiblioteket, har indskr.: Thore rejste denne sten efter sin fælle Karl den gode, en meget velbyrdig dreng. Ejendommelig nok kendes der fra Vestergötland en sten med ganske sa. indskrift, og visse runer på Hobro-stenen tyder på sv. oprindelse. Den anden runesten, der sad i et hus og blev ødelagt ved dettes brand, havde indskr.: Thorsten (?) rejste denne sten efter Øgote og – – -Fader (?) —

Litt.: DRun. 163–66. Knud Jessen. Et Kulturlag fra den ældre Stenalder ved Horsø, MDGF. 1927.

Historie. Hobro (ca. 1300 Hobro, 1422 Hobro, 1452 Hoffbro) er en gl. kbst., der er opstået på det sted, hvor færdselsvejen fører over den smalleste del af fjorden, skillelinjen ml. Himmerog Ommersyssel, og byens navn har mul. tilknytning til den bro, som her blev slået, og som også ses i byens våben i forsk. variationer op gennem årene. Det ældste bysegl er fra 1584 m. en smuk, stiliseret gengivelse af broen over to sammenløbende vandstrømme og i baggrunden Hobro kirke Dette segl, der nu anvendes af Hobro kirke og menighedsråd, afløstes 1648 af det segl, som fortsat anvendes af H. kom. Gl. sagn fortæller, at der på det høje terræn n.f. fjordens bund lå en gård Hostrup, hvor der boede en mand ved navn Ho. Ho byggede broen, som fik navn efter ham. Sandsynligvis har her først været et færgested, men da fjorden er blevet indsnævret på dette sted fra tid til anden, skabtes muligheden for opførelsen af en bro. Ho begyndte s. 645 efter sagnet sa. m. 12 mænd fra Kirkedal at anlægge byen umiddelbart s.f. broen, men de nedbrød deres kirke, for derefter at opføre den i Hobro. Endnu kaldes en lang og dyb dal to km ø.f. Hobro Kirkedal, og ved den findes agre, som langt tilbage i tiden har været benævnt Kirketoftagre, et navn som stadig er bev. 1947 afdækkede man ved Kirkedal tomten af en kirke fra 1100t., men undersøgelser har vist, at det ikke er H.s første kirke, men snarere en kirke i den nu forsv. landsby Hubæk, som forsvandt efter den sorte døds hærgen. Et andet sagn lader de 12 mænd bo i Kirketerp n.f. Hobro og lader dem nedbryde deres kirke og sa. m. Ho flytte den til Hobro. I Kirketerp findes endnu tydelige spor af en kirke, bl.a. tre smukt bev. vinduesoverliggere, som er placeret i en stenhøj. Efter en i videnskabelig henseende mere holdbar forklaring er Ho enten navnet på den nuv. Onsild å, så Hobro er navnet på broen over åen, el. på den inderste del af Mariager fjord. Uanset hvilken forklaring der er rigtig, så var broen i hvert fald byens kerne. Ansvaret for dens vedligeholdelse påhvilede omkr. år 1500 kronen og fra 1533 den kendte storbonde i Rold, herredsfoged Niels Bloch i Hindsted hrd. Ved hans død 1574 blev ansvaret 29/4 s.å. lagt på borgm. og råd i H. De bortfæstede 1590 halvdelen af den til rådmand Chr. Lauridsen i H. 1608 bortfæstedes den på livstid til Chr. Kieldsen, Rold, mod at han skulle genopbygge den fra ny, da den var meget forfalden. Brokornet svaredes som en fast ydelse af hver gd. i mange sogne, og det bortfaldt først, da de store chausséanlæg n. og s.f. H. nødvendiggjorde en solid ombygning af broen omkr. 1850. Denne bro er først nedrevet 1961 og er 1962 erstattet af en bredere og mere moderne bro.

Bortset fra nedenn. signet nævnes H. første gang 23/2 1421, da en borger i H. sælger en bod i Randers til en borger der. Brugen af ordet borger (villanus) tyder på, at byen dengang har været kbst. 27/6 1422 nævnes bl.a. fire mænd i H. som vidner i en sag om et skel ml. Himmersyssel og Ommersyssel. I et frihedsbrev for Mariager kloster udstedt af Chr. I 1449 omtales H. fjord.

Gennem et interessant fund 1927 blev H.s alder som kbst. rykket et par hundrede år tilbage, således at man nu med temmelig stor sikkerhed kan regne med, at H. allr. eksisterede som kbst. omkr. år 1300. Fra Vesterfjords dynd fiskedes 1927 et Skt. Knudsgilde-signet op i velbevaret stand. Dets omskrift er SIGILLVM: GILDE: SCT: KANVTI: HOBRO. Seglet afviger fra andre Skt. Knudsgilde-segl derved, at den danske betegnelse gilde bruges i omskriften, og ved at den kronede skikkelse, som i alm. findes, her er erstattet med to personer i borgerlig dragt (to Skt. Knudsbrødre ved et festbord?). Liljen i seglet viser, at gildet har været indv. til Knud den Hellige og ikke til Knud Lavard, idet liljen er mærket for Odense, hvor kongen blev skrinlagt.

I de sen. år er der i og ved H. gjort en række betydningsfulde oldtidsfund, som viser, at byen og egnen har været beboet fra meget gl. tid. Fra omkr. år 1000 er der vikingeborgen Fyrkat, som ligger lige v.f. H. Om de i H. fundne runesten fra o. 1000, hvoraf én er bev. (opstillet på Centralbiblioteket), se ovf.

Byens ældste købstadprivilegier kendes ikke, men sen. bekræftelser foreligger, således fra 14/10 1560 af Fr. II og 29/5 1608 af Chr. IV. Tidl. hørte byen til Hald a. under stiftamtmanden i Viborg (medens det øvr. Onsild hrd. hørte til Mariager a.), indtil den ved Randers a.s oprettelse 1794 lagdes ind under dette. Et reskr. af 17/8 1824, if. hvilket byen skulle lægges ind under Ålborg a., blev omstødt 1830.

Ved en kgl. rettertingsdom af 1537 blev 12 ejere i H. kendt berettiget til fremdeles at nyde og bruge H. mark, således som det havde været tilfældet fra arilds tid. Den gl. bymark kaldtes i mange år Østermark. Vestermark hørte tidl. under en bondegård Tvingstrup, som var blevet forbrudt til kronen, og som ved et kgl. gavebrev 1/12 1542 blev skænket til byens borgm. og råd. H. bymark lå i mange år hen under fællesskabets snærende bånd, og først rentekammerets resolution af 14/10 1809 tillod udstykning. To af de store arealer henlagdes til fælles bedste: jorderne omkr. Randersvej til den tidl. markedsplads, og de nærliggende ved Grøndalen til at grave »myndtørv og blåler udi«. Sen. tog bebyggelsen fart, og navnet Bymarks Allé (1961) minder nu om den gl. bymark.

Omkr. 1550 begyndte en opgangsperiode for H., bl.a. p.gr.af kgl. begunstigelser. Til at samle kongens tiendekorn blev der 1568 opf. et kornhus med 50 væggerum i H., men allr. 1604 blev det nedtaget og flyttet til Hald slot. For at Hobro »desmere kunne bygges, forbedres og ved magt holdes«, blev 1/1 1552 det marked, der holdtes i Glenstrup, flyttet til H. 7/9 1561 blev det befalet, at Dybdal marked ved Testrup skulle flyttes til H., idet der ved dette marked »bedrives mange store og grove laster«. Flytningen skete ikke uden en forbitret modstand af de stejle, slægtsstolte bønder, »Rinds herreds knaber«, der ikke tålte at blive trådt for nær og i mange år trodsede kongens vilje, således at befalingen måtte gentages 24/10 1574. 25/8 1578 blev s. 646 det atter tilladt at holde marked ved Dybdal, men 1635 blev det endeligt overflyttet til H., da H.s borgmester over for Chr. IV berettede om en enke, som på Dal marked »havde fået alle sine sønner der ihjelslagen«.

Den første industri, H. kan pege på, var et meget driftigt skomagerlav. Allr. 8/7 1594 fik H. skomagere tilladelse til at »gøre sko for kongens undersåtter i Han herred«, og dette blev sen. udv. til at gælde alle frie markeder. Privilegiet fortæller noget om vejenes fordeling over broen. Det afsides liggende Han hrd. måtte altså regne med H. som sin bedst beliggende kbst., eftersom hverken Nibe el. Løgstør dengang var købstæder, og vejen over land fra Ålborg var lige så lang som fra Hobro. Også på Ålborg pinsemarked og Hjallerup marked kunne man træffe skomagerne fra Hobro. Trods kgl. begunstigelser var H. fortsat knuget af fattigdom for den jævne befolknings vedk.; det kneb således ofte med at betale afgifterne af broen, og 1603 eftergav kongen p.gr.af »byens armod og ringe lejlighed« halvdelen af restancerne for bøsseskyttehold. Da kirketårnet nedblæste 1616, havde byen ikke råd til at genopbygge det, hvorfor kronens kirker i Hald hrd. fik befaling til at yde bidrag hertil. Byen led meget under trediveårskrigen og især under besættelsen i svenskekrigen 1657–60. Byen blev også hærget af en række brande, bl.a. 1614 (ni huse), 1616 (seks huse), 1618 (17 huse) og 1619 (15 huse), og alle de brandlidte ved disse brande blev fritaget for skat i tre år. 23/6 1690 brændte halvdelen af H., nemligt »alt, hvad der var oven for kirketrappen«, 19/8 1812 brændte 26 ejendomme, huse og gde, og inden man var kommet sig oven på denne katastrofe, brændte 2/2 1813 næsten resten af byen, 100 gde og huse. Ilden var påsat af en 18 års pige, Anne Catrine Nielsdatter Bjerregaard, som ved ildspåsættelse ville skjule et mindre tyveri. 15/3 1814 blev hun henrettet på den brune bakke i Hobro. I den nyere tid er der skrevet et korværk om hende, som forlener den s. 647 tragiske affære m. megen falsk romantik, og det har medført, at en vej nær retterstedet er blevet opkaldt efter hende: Anne Catrines Vej.

Som havneby har H. fra gl. tid af haft betydning. Transporten til Hald og Viborg gik ofte over Hobro. En indberetning fra 1750 viser, at der var seks skibe hjemmehørende i H., deraf var det ene dog tjenligt til ophugning. Skibene sejlede bl.a. til Norge m. korn og fedevarer. Jan. 1857 var der 11 skibe hjemmehørende i H., og havnen blev anløbet af omkr. 260 skibe om året. Under krigen mod England lammede den eng. blokade kornudførslen til Norge. Det kgl. »Felt-Commissariat« havde 1200 tønder rug oplagret i H., som det lykkedes to H.-skippere under farefulde omstændigheder at bringe til Norge i foråret 1809. År 1672 havde H. kun 343 indb., 1769 492, 1787 465 og 1801 488. Derefter kom et opsving, så tallet 1834 når op på 707 og 1855 på 1538. Opsvinget skyldtes den stigende handel, bl.a. p.gr.af forbedrede havneforhold og uddybning af fjorden til 10 fods sejldybde. Dampskibsrute til Kbh. oprettedes 1859, og 10 år sen. passerede det første off. tog på strækningen Ålborg-Hobro-Randers. Det var en skuffelse for byen, at banegården p.gr.af de vanskelige terrænforhold kom til at ligge et stykke fra byen i Hørby so., Ålborg a., hvor der efterhånden opstod en betydelig forstad, Hostrup Huse, til ikke ringe ulempe for H. Hostrup Huse blev indlemmet i H. 1/4 1921.

1808 havde H. indkvartering af de spanske tropper, og 29/4 1864 blev den besat af preusserne, som foretog betydelige naturalieudskrivninger; da de yderligere krævede en krigsskat på 18.000 preussiske thaler (24.000 rdl.), sagde byen nej, og købmændene Brasch, H.J. Bie, Morell og Friis og bogholder Kehlet blev ført s.på som gidsler, men kom dog snart hjem igen.

Toldstedet var i ældre tid ved Hadsund (opret. 6/5 1581), sen. flyttedes det til Mariager (vistnok 1592), da denne by blev kbst., derpå atter til Hadsund, og således skiftedes der endnu nogle gange ml. de to steder, indtil der ved kgl. resol. af 1/5 1839 oprettedes et toldsted i H., og H. og Mariager delte fra 1/1 1840 tolddistriktet. 1923 blev Mariager toldsted nedlagt.

Af betydning for byens vækst var anlægget af havnebanen 1899–1900 og uddybningen af fjorden 1910–13 til 5,7 meters vanddybde. Den fulde udnyttelse af havnen fulgte efter indlemmelse af Hostrup Huse og et stort og bekosteligt opfyldningsarbejde og forlægning af åløbet gennem H. Dette skabte mulighed for nye havneanlæg, så H. i dag har 525 m kajlængde. H. har gode besejlingsforhold, har en god placering ved den jy. længdebane og Himmerlandsbanen, og hovedvej A 10 går lige gennem H., hvor der ved hovedvejenes indførsel blev skabt en ny gennemkørselsvej, Brogade. Ved indlemmelsen steg H.s indbyggertal fra 3871 til 5651, og siden er nye bykvarterer skudt op uden for den egl. bykerne.

Den ty. besættelse 1940–45 var naturligvis mærkbar i H. på mange måder. Under krigen betalte 14 hobroborgere med livet for friheden. Modstandsbevægelsen i H. blev totalt revet op ved to razziaer 30/12 1944 og 19/2 1945, men nye kampklare grupper blev opstillet inden kapitulationen. De begivenheder, der rystede byen mest, var tyskernes attentater på det n.gående eksprestog 8/10 1944 og 24/2 1945, ved hvilke lejligheder der omkom 20 mennesker, mens talr. såredes. H. blev før befrielsen af tyskerne erklæret for »åben by«, idet man i byen havde samlet flere tusinde ty. flygtninge, som man skaffede plads til i barakker og ved beslaglæggelse af en række bygninger. Man beslaglagde også H. alderdomshjem, som indrettedes til lazaret.

H. havde latinskole fra 1579 til 1779. Embedet som rektor var ikke særligt vellønnet, og den først kendte rektor Chr. Lambertsen havde ved siden af et bierhverv som ølhandler. Skolens sidste rektor Søren Friedlieb var anderledes estimeret og blev sen. prof. theol. extraordinarius ved Kbh.s Universitet og biskop i Bergen.

Blandt byens borgere kan nævnes enkemadam Dorthea Thomsen (1798–1889), Hobros første lokalhistoriker, gift med skræddermester Chr. Thomsen i 33 år. Hun drev en pogeskole og samtidig lejebibl., sen. modehandel. 1868 udgav hun nogle optegnelser om Hobro i de sidste 60 år og 1875 Det forsvundne Hobro. Begge bøger er uvurderlige kildeskrifter p.gr.af nøjagtighed og rig iagttagelsesevne (jf. AarbRanders. 1907. 115–24).

Vicekonsul Søren Sørensen (1801–64) drev omfattende købmandsforretning og kornhandel og oprettede H.s første dampbrænderi, som blev grundlaget for spritfabrikken Fortuna, der sen. overgik til De danske Spritfabrikker. Han opdyrkede på gden Louisendal s.f. H. store hedestrækninger og indførte nye kultiveringsformer, som indbragte ham Det kgl. danske Husholdningsselskabs store guldmedalje, da denne uddeltes første gang. Borgm., justitsråd H. Christensen (1823–92) var svoger til komponisten Niels W. Gade, der ofte gæstede H. og her 1878 komponerede Universitetskantaten.

Ø.f. Hobro, formodentlig på s.siden af fjorden, lå en bebyggelse Hubæk (*1259 Hubec, s. 648 *1498 Høebeck), i hvilken både Glenstrup og Mariager klostre havde besiddelser. Ved Hostrup Huse har ligget en landsby Hostrup (1611 Hoestrup). Om gden Tvingstrup (o. 1525 Twingstrup, 1542 Twigstrup Gaard) v.f. H. se ovf.

I Hobro fødtes 1734 handelsmanden Ditlev Kirketerp, 1813 lægen M. M. Hassing, 1838 opfinderen L. C. Mollerup, 1839 lægen, socialstatistikeren Th. Sørensen, 1846 fabrikbestyrer G. Faye, 1861 forf. Ingeborg Simesen, 1872 lægen V. Bie og sparekassemanden Winkel Smith, 1893 bogbinderen August Sandgren.

Litt.: Dorthea Thomsen. Nogle Optegnelser om H. i de sidste 60 Aar. 1868. Sa. Det forsvundne H. 1875. Karl S. Svanum. H., i Jydske Byer og deres Mænd. VIII. 1917. Hj. Schmidt. H.s Ildebrande 1812 og 1813 samt Byens Genrejsning. 1912. Sa. Af H. Bys Historie til 1860–70. 1928. Th. Heltoft. H. Købstads Skolevæsen 1906–31. 1931. Hobro Aarbog, udg. af F. Klintø og Jens Skovdal. 1934–35 og 1935–36. S. Vasegaard. H.s nyere Historie. 1941. Hobro, udg. af Banken for H. og Omegn. 1942. Hj. Schmidt. H. kommunale Skolevæsen. 1943. Sa. H. tekniske Skole. 1946. Sa. H. Borger- og Haandværkerforening. 1944. Sa. Sygehusforholdene i H. 1947. Sa. By og Borger. 1952. Sa. De kirkelige forhold gennem 400 Aar. 1950. Hj. Schmidt og H. Morell Jørgensen. H. og Omegns Spare- og Laanekasse. 1951. Sa. H. Handelsstandsforening. 1952. J. Mortensen. H. og Omegns Andelsslagteri. 1954. Z. K. Zachariassen. Kirkeruinen på H. markjorder, AarbRanders. 1952. 37–43.