Hørning sogn

(Årslev-H. kom.) omgives af V. Alling, Lime og Mygind so., Galten hrd. (Voldum so.) samt Årslev, Essenbæk, Virring og Fausing so. I so. en enklave af Virring. Det bugtede og hullede dalstrøg mod n., hvori den udtørrede Haldsø ligger, og som mod ø. afvandes af Oksenbæk til Alling å, er antagelig en tunneldal, hvori der igennem senglacial tid har ligget hensmeltende dødisklumper. Samme oprindelse har sikkert det brede dalstrøg mod s., hvori Alling å danner skel til nabosognene. Det jævnt bølgede terræn, der hæver sig brat op fra ådalene, har i Fløjstrup plantage en mærkelig forkløftet overflade, og her ligger Møllehøj (61 m), mens højeste punkt Sorthøj ved Gundestrup er 64 m. De jævnt gode, men lette jorder er næsten skovløse, bortset fra nogle mindre plantager langs skrænterne mod Alling å. Gennem so. går landevejen Randers-Ebeltoft.

Areal i alt 1961: 2380 ha. Befolkning 26/9 1960: 617 indb. fordelt på 162 husstande (1801: 499, 1850: 653, 1901: 799, 1930: 789, 1955: 645).

I so. byerne: Hørning (1407 Hørninge; u. 1785) m. kirke, bibl. (i lærerbol.; opret. 1961; 2100 bd.), forsamlingshus (opf. 1889), »Den Hørningske Stiftelse« (se ndf.), genforeningssten (rejst 1920), sportspl. (anl. 1962) og Årslev-Hørning Sparekasse (opret. 1875; 31/3 1962 var indskuddene 226.000 kr., reserverne 26.000 kr.); Gundestrup (*1338 Gundistrop, 1424 Gwnderstrup; u. 1786). – Saml. af gde og hse: Lund (*1419 Lund, 1477 Høffue Lwndhe; u. 1794); Krogsager (*1366 Kroxager, 1368 Krogsagær; u. 1793); Mosekær (1424 Mosækiær; u. 1788); Fløjstrup (*1406 Fløffstrop, 1424 Flenstrup (fejl f. Fleu-); u. 1793); Fløjstrup Kær; Vasen; Stampen. – Gårde: hovedgd. Tustrup (*1452 Thwrstrwp, 1468 Turstorp; 45,7 tdr. hartk., 303 ha, hvoraf 38 skov; ejdv. 1517, grv. 477); Gundestrupgd. (1468 Gwnnerstorpgardh, Gwnderstorpgardh); Råballegd. (1578 Røballi; 14,0 tdr. hartk., 109 ha; ejdv. 450, grv. 178); Elgårdsminde (13,5 tdr. hartk., 95 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 420, grv. 160); Ravnholt (12,3 tdr. hartk., 72 ha; ejdv. 380, grv. 142); Pindsminde (17,5 tdr. hartk., 90 ha; ejdv. 500, grv. 204).

H. so., der sa. m. Årslev so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Årslev so. So. udgør 4. udskrivningskr., 322. lægd og har sessionssted i Randers.

Den anselige kirke, der forhen kaldtes Skt. Trinitatis kirke og i katolsk tid var et præbende s. 889 s. 890 til Århus kapitel, består af kor og skib, korsarme mod n. og s. samt tårn mod v. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på profileret dobbeltsokkel. Fire vinduer, bl.a. korets ø.vindue m. reliefprydet overligger, samt n.døren, m. profileret indfatning, er bev. i tilmuret stand. Den ligeledes tilmurede s.dør er kun kendelig indvendig. Korbuen er udv. Ved en rest. 1886–88 (bygningsinsp. Walther) fandtes et større antal lydpotter indsat foroven i korets vægge, men kun 6 er endnu i behold (Aarb. 1905. 50). Ved sa. lejlighed fandtes i ø.gavlens murkerne den bekendte Hørningplanke (se ndf.). I senmiddelalderen tilføjedes de hvælvede korsarme og tårnet af granitkvadre og munkesten, og i kor og skib blev indbygget krydshvælvinger. Tårnet har hvælvet underrum, der tjener som våbenhus; indgangen er mod v., hvor en sandstensportal bærer årst. 1726. Antagelig ved denne tid er også tårnets ottekantede lanternespir (32 m) opsat. I slutn. af 1600t. fik alle kirkens hvælvinger prægtige stukdek., bl.a. engle i omtr. fri skulptur. Kirken, der står m. blanke mure, er tækket m. bly. En gennemgribende rest. er påbegyndt 1960 (arkt. Edv. Thomsen i samarb. m. Rolf Graae). Ved den ndf. omtalte gulvundersøgelse er fundet godt 70 mønter, hvoraf den ældste fra kong Niels’ tid. – Udsk. altertavle i barokstil, bekostet af oberst Hans Friis († 1697). Tavlens opr. ovale midterbill. er i 1700t. overmalet m. en allegori, og fra nyere tid stammer et korsfæstelsesbill. af A. Fritz. Alterbordspanel i renæssancestil fra o. 1600. Alterskranken dannes af en række udskårne fig. (Kristus og apostlene) fra en sengotisk fløjaltertavle. Kirkens kar, der opbevares i et jernskab i kormuren, stammer fra oberst Hans Friis’ tid (1693); prægtigst er et stort dåbsfad af drevet sølv (vægt 114 lod). Et middelald. røgelseskar opbevares i Nationalmus. En messehagel m. broderet krucifiks er fra beg. af 1700t. Døbefont af smedejern fra 1649, bekostet af Peder Vinstrup, biskop i Lund og kannik i Århus, af kirkens indkomst. En romansk granitdøbefont m. løvefig., som nu opbevares i Nationalmus. (tidl. på en gd. i Malling so., Ning hrd.) og er beslægtet m. andre fonte på egnen, opgives at stamme fra Hørning kirke (Mackeprang.D. 229, 231). Den rigt udsk. prædikestol m. lydhimmel er opstillet 1641 på foranledning af dr. Johan Borkersen, biskop i Ribe. På de øverste 4 stolegavle findes udsk. adelsvåben (Friis, Wittrup, Marsvin, Brahe), de øvr. stole er fra beg. af 1600t. I kirkens v.ende står en af oberst Hans Friis indr., nu stærkt reduceret herskabsstol, hvortil der opr. var adgang gennem en smedejernsdør i muren ml. tårn og skib. En degnestol fra 1579 opbevares i Randers Mus. I den sdr. korsarm, hvor der bl. stukdek. ses musicerende engle, lod oberst Hans Friis opsætte et orgel, hvis bev. orgelhus m. smuk façade forventes genopstillet m. et nyt instrument. På orglets bagside en fortegnelse over kirkens organister. En i korsarmen ophængt lille senmiddelald. altertavle skal have været anv. af obersten i felten og på rejser; den trefløjede tavle har i midten et maleri af korsnedtagelsen og på fløjenes forsider billeder af opstandelsen og kvinderne ved graven, mens apostlene Peter og Paulus er fremstillet på bagsiderne. Endv. hænger i kirken to gl., dygtigt udf. malerier (korsegangen og gravlæggelsen), en series pastorum og to store malmlysekroner. – Et prægtigt smedejernsgitter adskiller skibet fra ndr. korsarm, som oberst Hans Friis har ladet indr. til gravkapel m. et af Th. Quellinus udf. marmorepitafium over obersten m. hans to hustruer og datter; Hans Friis er fremstillet knælende, i fri skulptur, kvinderne i basrelieffer (se V. Thorlacius-Ussing. Billedhuggeren Thomas Quellinus. 1926. 47). I kapellets hvælvede underetage står adsk. kister m. ligene af de ovenn. m. fl. I kirken findes desuden et epitafium over Rasmus Mikkelsen, † 1630, og hustru, samt et over Jacob Christensen Deyen m. hustru. Under den igangværende rest. istandsættes hovedparten af det hist. inventar af konservator Einar V. Jensen, enkelte dele, oberst Hans Friis’ altertavle m.m., af konservator N.J. Termansen. Det store epitafium rest. af V. Vitus Nielsen.

Fundet af Hørningplanken (nu i Nationalmus.), en udsk. og bemalet egetræsplanke fra o. 1050, som må have siddet som hammerbånd i en trækirke, fremkaldte en sikker formodning om, at stenkirken har haft en forgænger af træ. Ved en af Nationalmus. 1960 foretagen undersøgelse i kirkens gulv fandtes tydelige spor af, at der inden for rammerne af den nuv. kirke har stået en lille trækirke bestående af et kvadratisk kor og et bredere, rektangulært skib (samlet længde 9,3 m), samt ca. 4 m fra v.gavlen et fritstående, tømret klokkehus. Af undersøgelsen fremgik yderligere, at trækirken var opf. oven på en kun lidt ældre gravhøj, indeholdende en s.k. kammergrav fra o. år 1000, hvori foruden skeletrester (af en kvinde) fandtes forsk. gravgods, bl.a. et lille egetræsbord og et ornamenteret bronzefad.

Litt.: Knud J. Krogh og Olfert Voss. Fra hedenskab til kristendom i Hørning, Nationalmus.A. 1961. 5–34. Jens Z. M. Kielland. En triforie-understok fra H. kirke, Aarb. 1906. 323–24.

Tustrup var en bondeby, der af Fr. III skødedes til oberst Hans Friis (af Haraldskær) († 1697). Af dens 3 gde og nogle jorder opret. han 1656 hovedgden T. (30 1/2 tdr. hartk.), hvortil han lagde gods fra Clausholm. 1695 afstod han gden (73 og 393 tdr. hartk.) til sin brorsøn oberstløjtn. s. 891 Gregers Friis († 1711), hvis bror oberst Christian Friis arvede den og 1726 lagde den under stamhuset Hevringholm. Herfra solgtes den (73) og Essenbæk (30 1/2) m. tilliggende gods (709 tdr. hartk.) 1784 for 71.000 rdl. til generalauditør Chr. Kallager til Mejlgd., der 1787 solgte begge gde (73, 30 1/2 og 703 tdr. hartk.) for 75.000 rdl. til amtmand, kmh. Peter Severin Fønss til Løvenholm og borgm. Joh. Fr. Carøe, Randers. De solgte s.å. T. (73 og 270 tdr. hartk.) for 35.000 rdl. til Anders Dyhr, sen. til Halkær, der 1789 fik tilladelse til at afhænde godset og udparcellere gden, uden at hpcl. mistede sin skattefrihed. 1795 solgtes denne (T. Østergård) (23 tdr. hartk.) for 6525 rdl. til Anders Sørensen Møller († 1805), hvis enke Anne Levinsen 1806 ægtede skipper Laurids Peter Dienstmann († 1830), som 1810 skødede den (19 tdr. hartk.) for 21.100 rdl. til baron Holger Rosenkrantz. En anden pcl. (11 1/2 tdr. hartk.) solgte A. Dyhr 1795 for 3263 rdl. til Anders Christensen Møller af Gundestrup. En tredie pel. af sa. størrelse solgtes til sa. pris til Christen Pedersen Refsbech, der 1804 solgte den for 6000 rdl. til kapt. Erik Paulsen til Eriksborg, som 1800 på auktion havde købt den anden pel. for 4450 rdl. af Niels Christensen Tøger. De 2 parceller (21 tdr. hartk.) skødede Erik Paulsen 1808 til Hans Henrik v. Schilden-Huitfeldt til Clausholm, som 1809 solgte dem for 18.000 rdl. til ovenn. baron Holger Rosenkrantz († 1839). Han skødede 1833 gden (40 tdr. hartk.) for 29.000 rdl. til forp. Anders Pind († 1860), hvis søn jægerm. J. Pind († 1910) 1898 solgte T. (46 tdr. hartk.) for 314.000 kr. til Herman Løvenskjold, fra hvem den 1905 kom til landbrugskand. Niels Fr. Johansen, der 1911 solgte gden for 325.000 kr. til P. Horn. 1914 købte A. Hvass († 1922) den for 380.000 kr., hans enke solgte den 1922 til forp. H. W. Ehnhuus; 1923 kom den for 580.000 kr. til kmh. grev Christoffer Knuth til Liliendal, der s.å. overdrog den til sin søn hofjægerm. grev Kristian Knuth. 1942 købtes T. for 675.000 kr. af A/S D.F.T., Århus. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 392–93. Sigurd Jensen i DSIHerreg. Ny S. III. 118–21.

Hovedbygn. er et nobelt, nyklassicistisk hus, der er opf. af baron Holger Rosenkrantz 1809. Det er i ét stokv. og ni fag langt, hvoraf de tre midterste optages af en gennemgående, let fremspringende gavlkvist. Dennes hjørner, såvel som husets, prydes af pilastre. Indgangsdøren indrammes s. 892 af en pilasterstilling. Endegavlene er halvvalmede. 1862 er tilføjet en lav femfags længe til hver ende.

Råballegård var tidl. fæstegd. under Gammel Estrup. 1845 tilhørte den Chr. Ustrup; 1861 solgte S. F. C. Teisner den for 65.000 rdl. til kapt. Frederik Zwergius († 1869), hvis enke 1871 afstod den til S. Simonsen, som 1884 solgte den (21 tdr. hartk.) for 187.500 kr. til baron Ludvig Bille-Brahe († 1898). Ved tvangsauktion kom den 1886 for 105.025 kr. til lensgreve Bendt Wedell-Wedellsborg, som s.å. solgte den til J. P. I. la Cour († 1892), hvis enke 1892 solgte den for 130.000 kr. til I. Chr. Siim-Jensen, der 1902 afhændede den til dyrlæge C. P. F. Winther, Silkeborg. Han solgte den 1908 for 135.000 kr. til Mik. Jørgensen til Vellinggd., 1909 kom den til A. P. Boye, 1916 for 225.000 kr. til J. P. Jensen og insp. Hansen; fra Marinus Marcussen kom den 1922 til Andelsbanken og s.å. til Chr. Brask til Haraldsmark, der forpagtede den til svigersønnen Chr. Undall-Behrend; 1944 overtoges R. af fru M. Undall-Behrend.

Litt.: DStørreGde. I. 389–90.

Pindsminde er samlet 1860 af 3 bøndergde af Anders Pind til Tustrup. 1863 overtoges den af hans svigersøn justitsråd O. Høy († 1910), der også ejede Ejstrupgd. i Årslev so. 1907 solgte han gden (19 tdr. hartk.) til sin datter fru K. M. Hansen og søn cand. theol. A.T. Høy, hvoraf sidstn., sen. forstander på Jægerspris, blev eneejer. 1941 overtoges P. af J.V. Pind, som 1962 overdrog den til sønnen A.J. Pind.

Litt.: DStørreGde. I. 388–89.

Eluf Jensen af Krogsager nævnes 1368. 1530 tog Niels Brok lovhævd på K. og K. gde.

Den Hørningske Stiftelse er opret. 1692 af oberst Hans Friis; den afgiver fribol. og pengehjælp til 12 invalide- og folkepensionister; den ejer Hørning kirke, ca. 22 ha jord og en kapital på godt 200.000 kr. Bygn., trefløjet, i ét stokv. m. kamgavle, er ret ny (arkt. V. Puck) og moderniseret 1955 og 1959. Stiftelsen bestyres af en forstander under justitsministeriets overtilsyn og biskoppens og sgpr.s tilsyn (A. T. Høy. Oberst Hans Friis og Den Hørningske Stiftelse, AarbRanders. 1937. 5–111).

En hellig kilde har været i Fløjstrup bakker, på s.siden af banken Brattingsborg (Schmidt.DH. 143).

En genforeningssten og en elm (genforeningstræ) er 1920 rejst og plantet i en have i Fløjstrup Kær.

Om den nedlagte landsby Tustrup se ovf.

Fløjstrup var tidl. et eget so., annekteret Virring. Kirken (indv. til Jomfru Maria), tilh. Essenbæk kloster, lå i den østl. del af byen. Den nævnes fra 1406 til 1550, da den blev nedlagt p.gr.af so.s ringhed og den besværlige vej fra Virring. Endnu i slutn. af 1800t. fandtes rester af kirke og kgd. So. blev lagt ind under Hørning m. undt. af de under Virring so. nævnte enklaver.

Om tingets beliggenhed på Krogsager mark se ovf. s. 841.

N.f. Fløjstrup i de høje bakker findes en naturlig banke, der bærer navnet Brattingsborg; efter et sagn skal her have stået en borg.

Skove: Tustrup hovedgårds skov, 38 ha, hvoraf løvtræ 10 ha og nåletræ 28 ha. Ejd. tilh. ejendomsaktieselskabet D.F.T., Århus.

Fredede oldtidsminder: En jættestue og to høje. Jættestuen ligger ved Tustrup og er stærkt forstyrret; ved udgravningen fandtes flere flintdolke, lerkar og ravperler. – Sløjfet el. ødelagt: En stenkreds og 27 høje, hvoraf flere var ganske anselige: Tinghøj ved Krogsbæk, Bøgebjerghøj ved Gundestrup, Møgelhøj og Loddenhøj ved Hørning. – Ved Dyrholmen har der på begge sider af Oksenbæk været en udstrakt boplads, der viser 3 forsk. stadier af ertebølle-kulturen; en mængde sager af flint, ben og træ er fundet her. I Fløjstrup bakker har der været en stor boog gravplads fra ældre romertid. Ved Fløjstrup er også fundet en kvindegrav fra vikingetiden.

Litt.: Therkel Matthiassen, Magnus Degerbøl og J. Troels-Smith. Dyrholmen. Vidensk. Selsk. ark.-kunsthist. Skr. Bd. I nr. 1. 1942.

I H. so. fødtes 1844 højskolemanden Jens Bek.

Litt.: Rasmus Mariager. H. So.s Historie. 1934.