Kullerup sogn

(K-Refs Vindinge kom.) omgives af Nyborg landso., Vindinge, Refs Vindinge, Ellinge og Skellerup so. Til so. hører 5 enklaver i Skellerup (2 større og 3 ganske små) samt en i Refs Vindinge (Liselund), og i so. selv ligger 3 små enklaver af Skellerup og en lidt større af Ellinge. So.s østl. del er en jævnt bølget, skrånende flade, der ligger højest i sv. (Langebjerg 46,7 m), lavest i nø., hvor der ved reguleringer af Vindinge å er sket en vandstandssænkning i den lavtliggende Kullerup mose. På den ellers lermuldede jord ligger et par sandbakker, Langebjerg og Bjerget (34 m). So.s vestl. del har derimod et ujævnt terræn, der i Saksebjerg når 49,3 m, men som er af jævnt god frugtbarhed. I so. ligger Juulskov skov og en del af Liselund skov (i enklaven i Refs Vindinge), og det gennemskæres af landevejene Nyborg-Ferritslev-Odense og Kerteminde-Svendborg.

Areal i alt 1950: 870 ha. Befolkning 7/11 1950: 442 indb. fordelt på 119 husstande. (1801: 297, 1850: 481, 1901: 514, 1930: 524).

I sognet byerne: Kullerup (*1231 Colthorp; u. 1794) m. kirke, præstegård, skole (opf. 1929) m. sognebibl. (opret. 1922; 1300 bd.) og forsamlingshus; Såderup, delvis i Skellerup so. (u. 1793). – Saml. af gde og hse: Kullerup Hede; Såderup Mark, delvis i Skellerup so.; Sønderende; Skovhave, delvis i Skellerup so. – Gårde: hovedgd. Juulskov (1365 Jwlskough; 36,8 tdr. hartk., 191 ha, hvoraf 38 skov; ejdsk. 614, grv. 397); Liselund i enklaven i Refs Vindinge so.

K. so., der sa.m. Refs Vindinge so. udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Avnslev so. So. udgør 3. udskrivningskr., 71. lægd og har sessionssted i Nyborg.

Den lille, hvidkalkede og teglhængte kirke, der if. Jacob Madsens visitatsbog fordum var viet Skt. Niklaus, består af tårn i v., skib m. våbenhus mod s., og kor m. flad altervæg. Materialet i de ældste partier, kor og skib, er kampesten, hvilende på en sokkel af enkelt profilerede, tilhugne kvadre. På korets ø. og n.mur og på skibets n.mur skimtes et lille, højtsiddende, nu tilmuret romansk vindue. Begge skibets døre har glatte karme af tilhuggen granit; s.døren er endnu i funktion, n.døren er tilmuret. På begge sider af den sen. omdannede korbue ses et muret sidealterbord, hvoraf det sdr. nu dækkes af prædikestolen. I gotisk tid er skibets mure forhøjet, og samtidig fik kor og skib krydshvælv; ved denne forhøjelse er en stump af s. 891 det romanske tagværk blevet synligt, idet der i skibets ø.mur over korbuen ses en svær, indmuret bjælke m. to skråstivere, der også er synlige på loftet over hvælvingerne. I sengotisk tid tilføjedes tårnet, hvis nederste rum dækkes af en primitiv stjernehvælving af den type, der er karakteristisk for Ø.fyn (Rønninge, Bovense, Ørbæk); gavlene, der vender ø.-v., har højblændinger under kamtakker. Det ligeledes sengotiske våbenhus har glat gavl m. kamtakker. Korgavlen er romansk, muret af kampesten, men kronet af gotiske kamtakker. Kgd. er omgivet af et overvejende gl. kampestensdige. På køreportens granitstolper læses H P L B E L samt årst. 1838, hentydende til ejeren af Juulskov, H. P. Langkilde. En gennemgribende istandsættelse af kirken er planlagt.

To middelald. sidealterborde af kamp og munkesten i skibets ø.hjørner, det sdr. nu underbygn. for prædikestolen. Altertavle i renæssance fra 1604, m. baldakin båret af fire søjler og opr. maleri: korsfæstelsen, rest. 1907. Gl. alterbillede: Kristus i Gethsemane, kopi efter Eckersberg, over s.døren. Alterstager fra slutn. af 1500t. m. årst. 1660. Romansk røgelsekar m. runeindskr. »Jesus Krist« fra Jacob Røds værksted i Svendborg, i Nationalmus. (DRun. nr. 177). Romansk granitfont m. løver og mandshoveder (Mackeprang. D. 137); sydty. dåbsfad o. 1550. Sengotisk korbuekrucifiks, o. 1500. Prædikestol i renæssance, o. 1600, m. arkader og halvsøjler. Stolestader, præste- og degnestol fra beg. af 1800t. Klokker: 1) 1589, støbt af Matthias Benninck; 2) 1782, støbt af M. C. Troschell. – Epitafium (kalkstenstavle) over sgpr. Chr. Lauritzen, † 1705, hustru Kirsten Christensdatter, † 1708 og sønnen Christen, † 1697. Marmortavle over Anne Marie Langkilde, † 1821, udvendig i tårnets v.mur over fam. Langkildes gravsted. Gravsten over Johan Nicolai Kallager til Juulskov, † 1751, og hustru Dorothea Egløff, † 1778, samt over sgpr. Laurids Andresen Friborg, † 1785, og hustru Margrethe Amalie Kallager, i skibets gulv.

Juulskov tilhørte 1365 en adelsmand Niels Madsen. Sen. kom. den til slægten Tinhuus (Skinkel). 1472 skrives Morten Skinkel († 1480) hertil og 1496 hans enke, Margrethe Henriksdatter Friis († tidligst 1511). Næste ejer var sønnen, rigsråd hr. Laurids Skinkel († 1533), som skrives til J. senest fra 1506 og 1518 tillige købte Egeskov. Da hans eneste søn Otte Skinkel var død ugift 1532, arvedes J. ved Laurids Skinkels død af datteren Rigborg Tinhuus († 1572), som ved ægteskab bragte den til Hans Johansen Lindenov til Fovslet († 1568), efter hvis død hun skrives hertil 1569. Hun fulgtes af datteren Hilleborg Lindenov († 1602), der ved ægteskab bragte J. først til Emmike Kaas til Gelskov († 1584) og derpå 1586 til Hans Speil († 1599). Sen. kom J. til hendes brodersøn hr. Hans Johansen Lindenov »den rige« til Gavnø († 1642), hvis datter Helvig Lindenov († 1646) ved ægteskab bragte den til rigsråd hr. Sigvard Urne til Rårup († 1661), som fulgtes af sønnen, ritm., sen. etatsråd Knud Urne († 1705). Næste ejer var broderen Sigvard Urne til Billeshave († 1712). Det har tidl. været anført, at dennes søn Knud Urne 1726 skødede J. m. tilliggende (237 tdr. hartk., hvoraf hovedgdstakst 31) til kancelliforv., justitsråd Fr. Sechmann († 1750), men da Knud Urne var død før faderen allr. 1707, må talen formentlig være om broderen, oberstløjtn. Sigvard Urne til Billeshave († 1728). 1744 skødede Fr. Sechmann J. (ca. 292 tdr. hartk.) til kancelliassessor Johan Kallager († 1751), der 1747 tilkøbte Kullerup kirke, men i øvrigt vanrøgtede godset og forhuggede skovene. Hans enke, Dorothea Egløf skødede 1760 J. for 34.000 rdl. til birkedommer, sen. etatsråd Fr. Bagger († ugift 1791), der gennemførte store forbedringer og udvidede godset. 1789 skødede han J. til sin universalarving, vicelandsdommer, justitsråd Lauritz Lindegaard († 1796), med hvis hustru Frederikke Dorothea Ebbesen han var beslægtet. Lindegaards søn, generalkrigskommissær Eskild Salomon Lindegaard († 1811) skødede 1800 J. til Adam Fr. greve Trampe († 1807), der 1803 fik tilladelse til at udstykke gden, men 1804 skødede den (300 1/2 tdr. hartk.) for 110.000 rdl. til godsspekulanten, kancelliråd, sen. justitsråd Søren Hillerup († 1829). Han solgte 1805 J. (bøndergodset reduceret til 107 3/4 tdr. hartk.) for 92.000 rdl. til forp. Niels Henrik Haugsted († 1823), som 1811 solgte den (m. 13 7/8 tdr. hartk. bøndergods) for 100.000 rdl. til Hans Peter Langkilde († 1852), der fulgtes af enken, Bodil, f. Egeløkke († 1863). Efter hendes død overtoges gden if. testamente af en adoptivsøns søn, assistent i indenrigsministeriet, cand. jur., sen. etatsråd Hans Peter Egeløkke Langkilde († 1924), som 1918 solgte J. til Hans Benedict greve Ahlefeldt Laurvig til Hjortholm. Han solgte den 1926 for 512.000 kr. til godsejer J. Vald. Noel († 1947), hvis døtre fru Gerda Tørnæs og frk. Birgit Noël er dens nuv. ejere. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Kai Uldall i DSlHerreg. III. 1943. 286–92. DLandbr. III. 1930. 109–11. Ejnar Pedersen. Friderich Bagger til Julskov. 1919.

Den nuv. hovedbygn. består af en hovedfløj og en mindre sidefløj. Hovedfløjen var opr. et fritliggende enkelthus, opf. af røde mursten på en sokkel, der er beklædt m. kvadersten. Det er uden forsvarsværker og har vist aldrig været omgivet af grave. Huset består af en hvælvet, flerdelt kælder, hvori den opr. brønd fandtes, og to stokv. På gårdfaçaden og midt for denne stod et trappetårn m. spir, og på den anden side var der to tårnagtige karnapper; både trappetårn og karnapper er nedrevet, de sidste 1797. Murfladerne er inddelt i kvadre, adskilt ved forsænkede bånd; det er et ital. stiltræk, som kendes fra en række andre fynske renæssancegårde. Ml. 1. og 2. stokv. er et kraftigt profileret gesimsbånd m. tandsnitsudsmykning, de regelmæssigt anbragte vinduer sidder under halvrunde buer. Gavltrekanternes kvadermønster bæres af vandrette profilbånd, der når helt ud til de svungne gavlrande og bærer småspir; midt i hver gavl ses to nu tomme figurnicher. Huset har Hans Speil ladet opføre 1586–99, og arkt. er mul. Domenicus Badiaz. Til dette hus opførtes formentlig i slutn. af 1600t. to bindingsværksfløje mod n. og ø. E. Lindegaard ombyggede hovedbygn. 1797, og der blev i dens første sal indrettet interiører i nyklassisk stil; de to sidefløje brændte 1862, og i stedet opførtes den nuv. sidefløj. Hovedbygn. underkastedes 1919 en stor og pietetsfuld rest., og den nyklassiske stil gennemførtes i andre rum. Nu er J. kalket rød m. forsænkede hvide bånd; ved fjernelsen af kalken i 1860erne stod murene gulkalkede m. hvide bælter. Den gl. avlsgård, der lå s. og v.f. hovedbygn., brændte 1899; de nye avlsbygn. kom til at ligge mod n.

Skove: Kun lidt skov. En del af Nyhave (ca. 29 ha, resten i Refs Vindinge so.) med partierne Dastrup skov (vestl.) og Hesselholm skov (østl.), der sa.m. Frueskov (ca. 2 ha) tilhører Juulskov og under eet benævnes Juulskov skov. Terrænet i hovedsagen fladt. God skovjord. Træartsfordelingen: bøg 55 %, eg 9 %, andet løvtræ 21 % og nåletræ 15 %. I en enklave i Refs Vindinge so. en del af Liselund skov.

På Liselund, hvis ejere i første halvdel af 1800t. (af slægten Haastrup) i et par generationer var birkedommere i Ravnholt birk, fandtes indtil for få år siden det gl. birkedommerfængsel (en svær kampestens kælder med en celle, der har et enkelt vindue; overbygn. af bindingsværk med stråtag), som nu er overflyttet til Den fynske Landsby ved Odense.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der skal have været en stor langdysse, hvis plads nu ikke kendes. – På Stenagergd. mark findes en boplads fra keltisk jernalder, og ved Såderup en lignende fra ældre romertid.

Det s.k. Juulskovkors, et hjulkors af gotlandsk kalksten, der blev kløvet og forsvandt i 1760-erne, var et gotlandsk mord- el. bratdødskors, som lensmanden på Gotland, Emmike Kaas (1576–84) lod føre hjem til sin fynske gård. Det blev p.gr.af sin i Danmark enestående karakter omtalt og afbildet i Ole Worms runeværk 1643. Indskriften lød: Epte gutz bord MCDXLII ta let gengulf i leveda [giera krus??] oc hans søn Olaf. På korsarmene sås evangelisternes navne, og på skaftet var der indristet en labyrint.

Litt.: E. Moltke, i NationalmusA. 1950. 152–57 (m. litt.-henvisn.). Sa. Jon Skonvig og de andre runetegnere. I. 1956. 34 f.

Et hospital i Kullerup, opret. 1776 af Fr. Bagger til Juulskov, med et hus ved kirken til 8 fattige, og 2000 rdl., er nu nedlagt.