Landet sogn

(L. kom.) udgør den midterste del af Tåsinge og grænser i n. og s. til henh. Bregninge og Bjerreby so. På ø.siden når so. ud til Lunkebugten, mod nv. til Svendborg sund og mod v. til den smalle, dybe rende, der skiller halvøen Vornæs fra Skarø. På s.siden af Vornæs strækker Vejlen sig 1,3 km ind i land. Foran dens munding opførte kammerherre Niels Juel allr. omkr. 1765 en vejdæmning med sluse. I forlængelse af Vejlen mod nø. ligger det udtørrede Noret. Det jævnt bølgede terræn når kun til 22,4 m og har leret bund af stor frugtbarhed. Mod v. ligger den anselige Vornæs skov, mod ø. Nørreskov (en del af Pederskov) og ved Landet by Tinghave og Holme. Gennem so. går landevejen Vindeby-Vemmenæs, hvorfra en anden landevej fører til Skovballe.

Areal i alt 1950: 1914 ha. Befolkning 7/11 1950: 1077 indb. fordelt på 277 husstande. (1801: 722, 1850: 1041, 1901: 992, 1930: 1049). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 593 levede af landbrug m.v., 218 af håndværk og industri, 65 af handel og omsætning, 43 af transportvirksomhed, 36 af administration og liberale erhverv, 114 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 8 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Landet (1454 Lanne; u. 1788) m. kirke, Tåsinge bibl. (opret. 1869; 15.000 bd.; 6 filialer rundt om på øen), forsamlingshus (opf. 1887, genopf. 1934, arkt. Mindedal Rasmussen), andelsmejeri (»Thorskilde«, opf. 1888, ombyg. 1913), motorml. (Lundby Ml.), filial af Andelsbanken, fællesslagteri (opf. 1931), andelsfryseanlæg (opf. 1949) og vandværk (anl. 1954); Lundby (1459 Londh) m. præstegård, centralskole (opf. 1955, arkt. Bo Jørgensen) m. stadion, forskole (opf. 1900), bryggeri, bådebyggeri, savværk og telefoncentral; Melby (1459 Mædelby; u. 1788); Nr. Vornæs (u. 1788) m. skole (opf. 1863); Sdr. Vornæs; Strammelse (*1367 Stremløsze, 1499 Stramelsæ; u. 1788). – Saml. s. 712 af gde og hse: Bækkehave Gde, v. herfor landingssted og fyr; Vornæs Skovhuse, v. herfor toldsted; Nørreskov; Bøgebjerg, ladeplads; Lunkeris; Holstensgårde. – Gårde: Skindballe Gd. (1454 Schinbaligh); Bukkehave Mølle (1678 Buckehaufge Mølle).

L. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bregninge so. So. udgør 3. udskrivningskr., 58. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken (viet Skt. Jørgen), som vistnok opr. har været øens eneste, består af romansk apsis, kor og skib m. sengotisk v.forlængelse samt v.tårn og våbenhus i s. fra 1634. Den romanske bygn. er opf. af kamp på kvadersokkel, skibets dobbelt profileret og m. mandshoved på sø.hjørnet. Af opr. enkeltheder spores den høje n.dør, mens den rigt prydede s.dør er flyttet til indgangen fra det fladloftede tårnrum til skibet. Den har tympanon m. relief af tronende Kristus i mandorla holdt af to hellige samt karmstene m. kentaur og løve (Løffler. Udsigt over Danmarks Kirkebygn. 124). Desuden ses i korets s.side en tilmuret præstedør og flere rundbuevinduer. I skibets s.mur er indsat en stor billedkvader m. løve i relief. Indvendig står den ommurede apsisbue m. smukt profilerede kragsten. I sengotisk tid er skibet forlænget mod v., og der indsattes i koret et og i skibet tre otteribbede hvælv. 1634 opførtes over v.forlængelsen et tårn af alm. gotisk karakter (initialer og årst. af jernankre: PSA 1634 ɔ: pastor Søren Andersen), og fra sa. tid er det ligeledes blændingsprydede våbenhus, der nu er afskilret som ligkapel, mens tårnets underrum er indrettet som forhal. På korhvælvet kalkmalet Juel-våben fra 1700t. – Altertavlen er et glimrende nederl. maleri fra o. 1530–50 af korsfæstelsen, indsat i rammeværk fra første halvdel af 1800t. Maleriet skal have været i kapellet på Valdemarsslot. Kalk 1667, givet af sgpr. Jens Mogensen Hosum, der 1650 også har givet stagerne, brødæske 1692, givet af Peter Jensen. Romansk granitfont m. glat kumme. Nederl. fad o. 1625 m. »frugtbarheden« og graverede navnetræk for Chr. IV og Sophie Elisabeth samt årst. 1634. Prædikestol 1619, et enkelt snedkerarb. i højrenæssance. Lysekrone givet af præstefruen Anna Christine Jørgensen, † 1714. Jernbunden pengeblok. Orgel 1924. Klokke 1866, Gamst og Lunds Eftf. – I koret hænger en kårde, sikkert fra begravelse. En romansk kisteformet †gravsten er bortkommen. Gravsten: 1) sgpr. Jens Mogensen Hosum, † 1679, og hustru; 2) guvernør i Trankebar Aksel Juel, † 1720, og hustru Sophie Amalie Parsberg, † 1740. Mindeplade for squadroon leader Arthur John Sayer, RAF, og sergent Claus, † 15/2 1944.

På kgd. er begr. sv. løjtn. Sixten Sparre og linedanserinden Elvira Madigan (Hedvig Jensen), † sammen 1889.

Skove: Helt mod v. Vornæs skov (160 ha). I ø. en del (ca. 70 ha) af Pederskov (Nørreskov) samt småskovene Tinghave (ca. 17 ha) og Holme (12 ha). De hører alle til Valdemarsslot gods. Jf. i øvrigt skovbeskrivelsen under Bregninge so. s. 710.

En landsby Sekkedrup (1682 Seechedrup) har ligget v.f. Strammelse. Smst. nævnes 1537 og 1572 en bebyggelse Wig(h). Skt. Olafs Kapel, nævnt tidligst 1576, lå s.f. Lundby ved Skt. Olafs Kilde. Strammelse var tidl. inddelt i Broballe, Lundsballe, Nørreballe og Skindballe.

Fredede oldtidsminder: I Vornæs skov 3 mindre høje; de to hedder Store og Lille Pengeshøj. – Sløjfet: I Vornæs skov en dysse og 4 lave høje; under Strammelse 2 dysser, under Lundby 2 stengrave. – I vandet ud for Vornæs skov er fundet en guldhalsring fra germansk jernalder.

Tåsinge bibliotek er et af landets ældste, idet begyndelsen til det blev gjort o. 1806 af J. G. Møller, † 1840, sgpr. i Bjerreby fra 1804. (Bogens Verden. 1951. 330; Svendborg Avis 14/6, 11/7 og 22/8 1956).

Foran forsamlingshuset er 1945 rejst en befrielsessten.

På Lundby mark, sø.f. byen, har der stået et Skt. Olafs kapel, hvoraf der nu ikke mere findes rester. 1606 opgives dets indvendige mål til 8 1/2 × 38 alen. 1634 nedbrødes det, og stenene anvendtes til tilbygn. på Bjerreby kirke. Tidl. har man truffet mur- og kampesten her. I kapellet var et Skt. Olafs billede, som blev båret om markerne, når sæden var sået (se Dania IV. 1897. 209, og SvendbAmt. 1916. 106f., Schmidt. DH. 128). Midt i kapellet var der en kilde, som tilstoppedes, men nu vælder n. derfor og benyttes som vandingssted.