Løvel sogn

(Rødding-L.-Pederstrup kom.) omgives af Pederstrup, Rødding so., Viborg Gråbrødre landdistrikt samt Vorde so. og Rinds hrd. (Skals so.). Grænsen til Rinds hrd. dannes af Skalsåen, hvis dal her har en bredde af 2 km. Den er udformet som en senglacial og mul. også subglacial smeltevandsflod, og i stenalderen strakte der sig en fjordarm fra Hjarbæk fjord ind gennem de dybeste dele frem til Løvel bro (1454 Løwell broff, Lowell bro). I den stejle dalside munder et stort antal dybe, stejle dalkløfter, der strækker sig yderligere 2 km ind i bakkelandet og repræsenterer et af Danmarks smukkeste eksempler på senglacial erosion. Resten af so. er et til dels småbakket og ret sandet morænelandskab, mod s. med en hel del vand- og mosehuller. De højeste punkter er Sejershøje og Rosbjerg høje (57 m), mens Dronninghøj med god udsigt over Skalsådalen er 46 m. Der er ingen større plantager og ingen hede. Gennem so. går hovedvej A 13 i et imponerende vejanlæg.

Areal i alt 1955: 2968 ha. Befolkning 26/9 1960: 707 indb. fordelt på 181 husstande (1801: 204, 1850: 330, 1901: 666, 1930: 734, 1955: 740).

I so. byen: Løvel (*1440 Løffuel, 1480 Løvel; u. efter 1803) m. kirke, skole (opf. s. 327 1901), bibl. (i skolen), forsamlingshus (opf. 1882) og andelsmejeri (opret. 1930). – Saml. af gde og hse: Åstrup (1508 Aastrvp; u. efter 1805); Havris (1454 Hawæriis; u. efter 1805); Løvel Hede; Kistrup (1524 Kystrvp; u. efter 1805); Trudsgd. (1546 Trudzgaardsted). I kirkedalen v.f. Løvel motorbane.

L. so., der sa. m. Rødding og Pederstrup so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Dollerup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 134 a. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af kor og skib fra romansk tid samt sen. tilbygget tårn mod v. og våbenhus mod s. De opr. dele er af granitkvadre på skråkantsokkel. Koret, der er relativt stort i forhold til skibet, har mod n. et romansk vindue bev.; på s.siden, hvis kvadre er omsat 1886, er indmuret en romansk vinduesoverligger. Skibets gl. døre, hvoraf den ndr. er tilmuret, mens den sdr. stadig er i funktion, sidder påfaldende nær ved v.gavlen. Begge tilbygn. er senmiddelald. og delvis af munkesten; det lille, slanke tårn, der forneden er opf. af genanvendte kvadre, mens de øvre partier delvis er skalmuret m. små sten, har i v.muren en høj, åben spidsbuet niche (hvori materialrum) og foroven glatte ø.-v.vendende kamgavle; våbenhuset har kamtakket, blændingsprydet s.gavl. I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er korbuen nymuret m. kvaderindfatninger 1928; samtidig er gulvet omlagt (arkt. S. Vig-Nielsen). Kirkens bygn. er på ny istandsat 1958–60. – Altertavlen er af lutheransk fløjtype, if. malet årst. stafferet 1738 (Korset i midtfeltet, Johannes og Maria i sidefelterne). To alterstager, skænket 1722 af Viborgbispen Søren Lintrup. Romansk granitfont. Prædikestol i renæssance m. malet årstal 1641 og kannelerede ioniske søjler i kanterne; felternes malede evangelistbilleder er fra 1700t., samtidig m. altertavlens stafferinger og genfremdraget 1940; samtidig himmel. Sdr. sides stoleværk m. gavle og låger er fra o. 1600, ndr. sides er moderne kopier. Et middelald. røgelsekar fra Løvel kirke opbevares nu i Viborg Stiftsmuseum.

På kgd. er bl.a. begr. andelsmanden J. P. Møller († 1938).

Løvel var 1440 og 1649 et af de 12 kannikepræbender ved Viborg domkirke.

Skove: Der findes flere mindre plantager, som tilh. so.s gde, således hører der til Agatelund 7 ha, og gårde i Kistrup ejerlav har plantagetilliggender på 7–8 ha.

Under Vejarbejde 1925 paa Løgstørvejen ved Skals Aa fandtes Rester af en Granitkvaderbro, opført med samme forfinede Teknik som de romanske Granitkirker. Broen har været baaret af to Piller med Isryg, hvoraf den sydl. tillige med lidt af det sydl. Brohovede er bevaret. Den har at dømme efter de fundne Kvadere haft tre rundbuede Gennemløb, det midterste ca. 3,5 m bredt, medens de to Sidegennemløb har været ca. 2,90 m brede. En Sten, formodentlig Slutstenen i Midterbunden (nu i Viborg Stiftsmuseum) bærer en latinsk Indskrift, der efter I. C. Hansens Tolkning (AarbViborg. 1951, S. 5–20) kan læses: »I Peders Tid rejste Erik Konge denne Buerække«. Indskriften giver imidlertid ikke nogen sikker Mulighed for Datering af Broen, der maa betragtes som et af de interessanteste Kultur- og arkitektur-historiske Fund fra Middelalderen (Hugo Matthiessen: Viborg Veje. 171, AarbViborg. 1941. 5–44 og 1949. 129–33).

Fredede oldtidsminder: 21 høje og en sværtbygget jernalders stengrav ved Løvel vandmølle; den indeholdt bl.a. en sølv-bøjlenål og en mængde lerkar fra ældre romersk jernalder. Større høje er den højtliggende, men stærkt forgravede Dronningehøj ved landevejen n.f. Løvel, Bavnehøj s.f. og Ruhøj sv.f. Løvel og Tophøj i s.skellet. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, en langdysse, en jættestue og 108 høje. – Fra Løvel kendes en boplads fra ældre romertid.

Litt.: J. Brøndsted i Acta Arch. V. 1934. 167–75.

I Løvel so. fødtes 1859 andelsmanden J. P. Møller, 1865 husmandsføreren Laurids Hedeager.