Møgeltønder sogn

omgives af Ubjerg so., Tønder kbst., Abild og Daler so., Højer flække og landso. og rigsgrænsen ml. grænsepæl 226 og 237. Den sydl. del af so., s. 637 lidt over halvdelen af arealet, er marsk, og den nordl. del er gest. Gesten er svagt bølget, største højde er 14 m nær Møgeltønder; herfra sænker terrænet sig jævnt mod n. mod Møllestrømmens lavning og mod s. til marsken m. en mere markeret skråflade, som kan følges ml. Kannikhus og gden Råde. So.s marskområde er inddelt i to koge, Møgeltønder kog og Magisterkog, den sidstn. beliggende ml. de gl. diger n.f. Vidåen og den nuv. grænse m. ca. 130 ha s.f. åen tidligere tilhørende Aventoft so. Magisterkogen er lavtliggende, omkr. nulpunktet, og danner en østl. forlængelse af den lavning, hvori Rudbøl sø ligger; den er ubeboet og udyrket og kan om nødvendigt bruges som reservoir for ferskvand. Rudbøl sø og Magisterkog danner et sammenhængende bassin, 6 km langt og 1/2–1 km bredt, som kan fyldes indtil højden ca. + 2 DNN. På grænsen ml. Ubjerg og Møgeltønder so. ligger pumpestationen Lægan, der hæver vandet fra de n.for liggende, lave kogsområder i Møgeltønder og Tønder so. op i Vidåens niveau. I den sydl. del af Møgeltønder kog ligger visse arealer under nulpunktet, således et gammelt Vidåløb fra tiden før de store inddigninger i 1500t. Jordbundsforholdene i marskoverfladen er ret ensartede; næsten overalt består denne af klæg og er meget lerholdig. Underlaget er meget forskelligt og består af en bølget flade m. forhøjninger og bækkener samt enkelte dybe render. I et stort område hviler overfladeklægen direkte på en gestknude, beklædt m. flyvesand (se s. 425); om højdeforhold og dannelsesforhold se s. 424. Gestlandet i den nordl. del af so. er af forsk. karakter. Omkr. Møgeltønder findes områder m. moræneler, længere mod n. er jordbunden mere sandet, og i Møllestrømmens lavning langs so.s nv.grænse er der en zone m. kærjorder. Lindskov Mølledam er tørlagt 1954. Tøndermarskens afvanding blev reguleret 1927–30, hvorved 2330 ha af so.s jord fik en forbedret vandøkonomi og større ydeevne. Ved Bønderby findes et mergelleje, som nu er ude af drift og omdannet til parkanlæg. Bebyggelsen er hovedsagelig knyttet til den sydl. rand af bakkeøen; centret er Møgeltønder m. herregården Schackenborg. Hertil slutter sig i v. randbebyggelsen Bønderby på kanten ml. gest og marsk. I Møgeltønder kog har man desuden gl. værft- og digebebyggelse, som delvis endnu er i funktion. I de seneste år er der anlagt nye ejendomme på marskfladen, dels langs vejen Højer-Rudbøl og dels s.f. Møgeltønder. Jernbanen Tønder-Højer nedlagdes for persontransport 1935, og sporene er fjernet 1963. Landevejene Tønder-Højer og Tønder-Rudbøl går gennem sognet.

Areal i alt 1960: 3476 ha. Befolkning 26/9 1960: 1230 indb. fordelt på 388 husstande (1860: 1490, 1910: 1319, 1921: 1318, 1930: 1277, 1955: 1275). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 443 levede af landbr. m.v., 380 af håndv. og industri, 101 af handel og omsætning i øvrigt, 54 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv, 24 af anden erhvervsvirksomhed, 159 af formue, rente, understøttelse m.v.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Møgeltønder (*1215 Tundær, 1216 Tunder, 1288 Mykæltundær; u. 1759) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 680 indb. fordelt på 236 husstande (1930: 721, 1955: 696); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 88 levede af landbr. m.v., 271 af håndv. og industri, 72 af handel og omsætning m.v., 53 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 125 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1904, udv. 1937, 1942 og 1963), bibl. (i skolen; opret 1836, reorganiseret 1921; 3150 bd.), forsamlingshuset »Møgeltønderhus« (opf. 1907, arkt. Jep Fink, udv. 1957–59), Slotskroen, Vesterkroen, Møgeltønder Sparekasse (opret. 1900; 31/3 1964 var indskuddene 828.000 kr., reserverne 127.000 kr.), 3 cementvarefabrikker, store grusgrave, posteksp. og telf.central; Bønderby (1444 Bynderby; u. 1759) m. lystanlæg (ved tidl. mergelleje, anl. 1930 og 1937); Toghale (1444 Toghehale; u. 1759, hede 1770 og 1774); Gallehus (1537 Gallihussz; u. 1759). – Saml. af gde og hse: Stokkebro (*1594 Stockbroe); Nørtoft (1588 Nortofft, Nør Tofft); Kannikhus (1530 Chanichusze, Chanickehwsze); Ved Åen (1543 By der Ouw, By der Ouwe, 1588 Ved Aaen). – Gårde: Schackenborg (1688 Schackenborg), slot; godset omfatter i alt 1033 ha, hvoraf 226 skov; ejdv. 3144, grv. 1294; herunder gårdene Slotfelt (m. slottet 79 ha; ejdv. 505, grv. 173), Råde (Røj, 1537 Rade; 112 ha; ejdv. 800, grv. 222), Sødamgd. (1688 Søydam), Rosinfelt (Tønder kbst.) og Solvig (Hostrup so.); Villegd.; Kærgårdshof; Sydfelt (1688 Sudtfeldt, Südfeldt); Supskog (1663 Supskogh); Vesterfelt (1683 Westerfeldt); V. Anflod (*1233 Andæflyth, o. 1330 Andæfliit); Brodersmark (1663 Brorsmark); s. 639 Pokkenbølgd. (1663 Pugværre, 1688 Pochenbølle Gaard); Markhedegd. (1688 Marchheede Gaard); Brink (1537 Brinnck); Søndertoft; Rosengd.; Lynggd.; Lindskov Ml. (*1594 Lindskou), vandml., fredet, men ude af funktion; den nedlagte Lægan kro.

M. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Tønder provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tønder kbst. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 214. lægd og har sessionssted i Tønder.

Den anselige og interessante kirke, der var viet Skt. Nicolai, består af romansk kor og skib m. senromanske el. unggotiske forlængelser mod ø. og v., sengotisk tårn i v., trappehus til pulpitur, s. 640 1692, på skibets n.side, gravkapel, 1763, på korets n.side og våbenhus fra 1898 ved korets s.side. Det er sandsynligt, at skibets opr. del er opført ved et ældre †kor, hvoraf der er bev. enkelte granitdetaljer i bygn.s v.parti samt et par vinduesoverliggere i et hus ved Slotsgade, men i øvrigt er den nuv. bygn. opført af munkesten i munkeskifte. Ældst er som sagt skibets østl. halvdel fra o. 1200, hvis langmure krones af rundbuefriser, der er uden kontakt m. de lisener, der markerer hjørnerne. Udover svage vinduesspor er der ellers ikke bev. enkeltheder. Det lidt yngre kor m. tre rundbuede vinduer mod s. er i unggotisk tid, vist o. 1275, blevet forlænget mod øst. Gavlen fik en tre-vinduesgruppe, hvis ydervinduer er tilmuret, mens det i midten er udvidet. Hele korpartiet blev overhvælvet m. to ottedelte hvælv, der er nært beslægtet med dem i Løgumkloster kirke. Ved sa. tid forlængedes skibet mod v., og dette parti har mod n. to rundbuede vinduer og en rundbuet dør i et svagt fremspring. S.døren er spidsbuet. Dette afsnits v.parti blev i nogen grad forstyrret ved opførelsen af det sengotiske tårn, hvis ø.mur hviler på en indskudt mur, medens murene mod n. og s. på en ejendommelig måde ved skibets tagfodshøjde er trukket ind og hviler på en udkragning af talr. buestik. Både skib og tårnrum har flade bjælkelofter. Det ottekantede pyramidespir, der rejser sig ml. fire delvis fornyede spidsgavle, er fuldført 1630 som erstatning for et 15 alen højere, der nedblæste kort før jul 1628. Det grevelige gravkapel ved korets n.side er bygget 1763 m. rustikkvadre på hjørnerne og svungen barokgavl. Det stod tidl. i forb. m. koret ved en rundbuet dør, der blev tilmuret 1853, da der i n.gavlen indsattes en portal i barokstil. Det ejendommeligt placerede våbenhus ved korets s.side afløste 1898 et ældre på sa. sted. Kirken står hvidkalket m. undt. af tårnets overdel, der står i røde munkesten. Spiret har skifertag (indtil 1882 træspån), trappehuset tegltag, resten er tækket m. bly. – På korets hvælv og vægge samt på skibets v.gavl er der kalkmalerier fra forsk. perioder. Der er rester af en dek., bl.a. Kristus og apostlene i cirkelfelter, fra o. 1275, rankedekorationer fra beg. af 1300t. samt en rig dek. i ungrenæssance, der er bev. urestaureret på skibets v.væg, medens alt det øvr. er voldsomt rest. 1894–98 af A. Wilckens, der har tilføjet store partier, bl.a. m. to jakkeklædte herrer, grev Hans Schack og søn, og ikke at forglemme Wilckens selv. – Inventaret er usædvanlig rigt og afvekslende. Alterbordet af munkesten, vist samtidigt m. korudvidelsen, dækkes af et panel m. hammerformede felter fra o. 1650. Altertavlen er en meget smuk, firefløjet, sengotisk tavle fra o. 1500 m. en figurrig Golgatha-scene i midterskabet og apostlene i inderfløjene. På disses ydersider og på yderfløjene er der otte passionsmalerier. O. 1700 er der tilføjet topstykke m. opstandelsesrelief samt akantusvinger fra Peter Petersens værksted i Tønder. Fra †sidealtertavler er bev. to store figurer fra slutn. af 1400t., en Madonna og en bispefigur, sikkert Skt. Nicolai, samt et smukt relief af Jesu fødsel. Alterkalken har knop fra o. 1550, fod fra 1600t., og bæger fra 1700t. Oblatæsken fra o. 1750 m. rigt filigranarb. har initialer for Anna Ernestine grevinde v. Schack. Vinkanden fra 1674, svarende til den i Tønder, har initialer for Hans greve v. Schack. Sygekalk o. 1750. Der er fire par stager: 1) unggotiske, 2) sengotiske på løver, 3) barokke, 1659, givet af ridefoged Jens Andersen og hustru Margrete, 4) senbarokke, o. 1750, af messingblik m. opdrevne blomster. På alteret er Chr. IV.s bibel i oprindeligt, sort bind m. messingbeslag. Krucifikset på messehagelen stammer fra en ældre messehagel. Messeklokke fra 1650. Alterskranken er fra 1700t. og det høje korgitter fra 1653. Senromansk granitfont, hugget i én sten m. bølgeranker på kumme og fod. Glat fad, o. 1700. Sekssidet fontehimmel i renæssance, o. 1625, m. havfrueformede bøjler, evangelister samt Kristi dåb. Prædikestolen i barok fra 1694 er udført i Peter Petersens værksted og givet af overinsp. Nicolaus Tych. Den har korintiske hjørnesøjler, og i storfelterne er der engle m. lidelsesredskaber. Fodstolpen er formet som en gruppe legende børn. Den foregående prædikestol fra 1580 er i Keitum kirke på Sild. Stoleværket er hovedsagelig fra anden halvdel af 1500t., noget vistnok fra 1554, andet lidt sen. Gavlene er nedsavet o. 1740. Præstestol fra 1690erne, degnestol i sengotik o. 1550, men omdannet i 1690erne. I s.døren sidder der en gotisk dørfløj, ændret i 1600t., og ml. skib og tårnrum én, antagelig fra 1578. Der er tre pulpiturer: 1) i skibets v.ende, i sine opr. dele fra 1578 og bærende orgelet; 2) på skibets n.væg, fra 1691, afsmalnende mod ø., hvor det støder op til 3) Schackenborgs stol fra 1692, m. opgang udefra ad trappehuset ved skibets n.side. Det interessante orgel er fra 1679 og anses for landets ældste intakte i brug. En præsterækketavle er lavet af et epitafium fra o. 1640. På skibets s.væg næsten legemsstore præsteportrætter: 1) Lago Johannis, † 1707, og 2) Godske Møller, † 1741. Desuden maleri af lensgreve Hans Schack, † 1905. To malerier af guldhornene fra Gallehus er nu på Schackenborg. Kirkeskib, »Margrethe«, fra 1934 el. 35. Tårnur 1663. Klokker: 1) 1333 m. støbermærke (Uldall. 60, 63, fig. 77); 2) 1642, af Baltzer Melchior. – Der er i og ved kirken et betydeligt antal gravminder, hvoraf nævnes: Epitafier: 1) 1592 over Pether Henricson, død 127 år gammel, m. portræt; 2) o. 1630 i senrenæssance over skriver etc. Jens Pedersøn, † 1629, s. 641 hans forgænger Poffuel Hansø, † 1603, og deres hustru Anne, † 1653; 3) 1653 m. korsfæstelsesmaleri, men uden navne; 4) o. 1700, tavle i rig akantusramme m. særpræget indskr. over Georgius Ursinus (Georg Bjørn) m. hentydninger til navnet. Gravsten: 1) Laverens Ketelsen, † 152?; 2) Fedder Ketelsen, † 1565; 3) Georgius Ursinus, † o. 1700 (sml. epitaf 4); 4) beg. af 1700t. m. sekundær gravskrift over Sitsilia Bogishan(?), † 1841; 5) sgpr. Bendix Meier, † 1742; 6) Nann Nissen, † 1753; 7) C. P. Boysen, † 1791; 8) Margrethe von Bertouch, f. von Lütken, † 1794; 9) insp. Friederich Andersen, † 1802; 10) Matthias Asmussen, † 1803. Gravskriften er hugget på bagsiden af en barok-gravsten; 11) kniplingshandler Boye Thamsens gravsted, han døde 1816; 12) Christine Botille Winding, f. Petersen, † 1836. I Schackenborg slotspark er hensat en gravsten over sgpr. Wilhadus Christian Zoëga (på stenen Zogä), † 1790, fader til den berømte Georg Z. – Under korets sdr. del er der en gravkrypt, formentlig indr. i 1500t. for Rantzauerne, men 1696 indr. for den grevelige Schack’ske familie. Den rummer tre ens, barokke sandstenssarkofager m. ligene af 1) Anna Margareta af Reventlov, g. m. Hans Schack, † 1710; 2) Hans Schack, † 1719; 3) Anna Sophia Rantzav, g. m. Hans Schack, † 1760. Desuden er der tre barnekister. I Schackenborgs gravsted n.f. kapellet er gravsat et betydeligt antal medl. af fam. Schack. På kgd. monument fra 1922 over so.s faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 1295–1335.

På kgd. er bl.a. begr. bondeføreren Cornelius Petersen, † 1935, amtmand, lensgreve O. D. Schack, † 1949.

Schackenborg. Møgeltønder tilhørte fra gl. tid Ribe bispestol, og allr. 1258 nævnes en biskoppelig gd. her, hvortil bønderne var pligtige at præstere nogle afgifter. Sen. kaldes denne gd. Møgeltønderhus. Den nedbrødes 1265, formentlig under en fejde ml. biskoppen og hertug Erik; men den må snart være blevet genopført, idet Erik Menved 1288 lovede at undsætte borgen, hvis den skulle blive belejret af hertug Valdemar. Fra 1407 antages Møgeltønderhus m. underliggende gods at være indlemmet i kongeriget som en del af de vestslesvigske enklaver. Under kampene ml. Erik af Pommern og holstenerne blev Møgeltønderhus 1417 forlenet til den sjællandske ridder Morten Jensen Gyrstinge; sen. kom lenet igen til Ribe bispestol. Dens sidste biskoppelige lensmand var Peter Rantzau, der i reformationsårene måtte overlevere slottet til den tiltrædende kgl. lensmand Detlef Ahlefeldt, til hvem det pantsattes 1546 for 16.000 mk. lybsk. På hans ansøgning indløstes pantet 1562, og han efterfulgtes som lensmand af Niels Lange (1562–64), der i forvejen var lensmand på Riberhus. Allr. 1564 pantsattes lenet på ny til efterfølgeren Claus Rantzau for 10.000 daler. Hans enke Magdalene beholdt det til 1573, da Bendix Rantzau tiltrådte. 1583 købte han lenet, der dog 1599 tilbagekøbtes til kronen, og det fik herefter fælles lensmand m. Riberhus. Albert Friis var lensmand til 1601, derefter fulgte 1601–39 Albret Skeel, 1639–51 Gregers Krabbe, 1651–55 Mogens Sehested, 1655–58 Otto Krag og fra 1658 feltherre Hans Schack. Såvel i Torstensson-fejden 1643–45 som i Karl Gustav-krigen 1658–59 led slottet og lenet stor skade, bl.a. forsvandt skoven Lindskov helt. I Bendix Rantzaus tid blev en del bøndergods inddraget under hovedgårdstakst, og 1640 kunne der på hovedgårdsmarken sås 280 tdr. På sa. tid var antallet af ladegårdens køer ca. 114, af staldøksne 195 og af høveder på græs 47. Efter Torstensson-fejden afvikledes ladegårdsdriften, og samtidig indskrænkedes hoveriet, som navnlig Bendix Rantzau havde besværet bønderne med. 31/1 1661 fik Hans Schack forlening på Riberhus og Møgeltønderhus på livstid som vederlag for »troskab og villig tjeneste« og i st. f. 6000 rdl. årl. »løn og besoldning« for hans høje embeder. Hans enke skulle efter ham nyde en årl. pension på 3000 rdl. Hun skulle derfor beholde Møgeltønderhus, men da dette kun var anslået til en årl. indtægt på 1200 rdl., skulle der lægges så meget til af Riberhus’ indtægter, at hun kunne nyde de fulde 3000 rdl. Af synderlig gunst måtte også feltherrens søn Otto Didrik Schack for livstid nyde indtægten af godset. Kort efter ved skøder af 5/9 og 1/11 1661 købte Hans Schack imidlertid hele godset på 1628 tdr. hartk. i Møgeltønder, Ballum og Lustrup birker og omfattende jus patronatus og kirketiender til kirkerne i Møgeltønder, Daler, Ballum, Vesterland-Før og Amrum for tilsammen 96.070 rdl. Efter at feltherren 25/5 1671 var ophøjet i grevestanden, udvidedes godset 1673 yderligere ved tilkøb af 432 tdr. hartk. i Højer, Lø og Hviding herreder og af jus patronatus og kirketienden i Emmerlev sogn. Med andre mindre køb var hartk. nu 2202 tdr., fordelt på ca. 30 landsbyer, men uanset at de 2500 tdr. hartk., der var betingelsen for, at et gods kunne ophøjes til grevskab, ikke var nået, oprettedes grevskabet Schackenborg dog 23/6 1676. I erektionsbrevet nævnes særskilt retten til at drive østersfangst i Vesterhavet, så langt grevskabets forstrande strakte sig. Et halvt år forinden var feltherren død, og grevskabet og øvr. besiddelser, Gram og Gisselfeld, s. 642 overtoges derefter af sønnen lensgreve Otto Didrik S., der fra 1674 var stiftsbefalingsmand i Ribe. 1683 afstod han til kongen Sønderland på Rømø, List på Sild, Vesterland-Før og Amrum mod for sig og sin søn at nyde 1000 rdl. årl. Feltherren udvidede ved inddragning af bondejord hovedgårdstakstens hartk. fra 78 tdr. i 1661 til 253 tdr. i 1674, men et forsøg på at genindføre egentlig ladegårdsdrift i forb. m. avlingshoveri måtte opgives p.gr.af bøndernes beslutsomme modstand, der bl.a. 1672 gav sig udslag i et regulært bondetog til København. Sagen medførte langvarige processer, der blev ført frem for højesteret, som afsagde dom 1678. Men endnu efter århundredskiftet stredes herskab og bønder, og en ny proces førtes frem for højesteret i 1720’rne, hvorunder opklaredes, at den myndige enkegrevinde Anna Sophie, f. Rantzau († 1760), havde bestukket højesteretsjustitiarius Chr. Scavenius, der derefter 1725 blev afskediget. Otto Didrik S. (1.) døde 1683 og efterfulgtes i besiddelsen af Hans (2) (†1719), der efterfulgtes af Otto Didrik (2) (1710–41), for hvem moderen, ovenn. grevinde Anna Sophie S. administrerede grevskabet, indtil han nåede myndighedsalderen. Under hans efterfølger, sønnen Hans (3) (1735–96), indsattes 1768 p.gr.af en gæld på 150.000 rdl. en administrationskommission, der gennemførte en række reformer, også til gavn for grevskabets undersåtter. 9/2 1770 bevilgede kongen, at bønderne kunne få deres gårde overladt som ejendomsfæstegårde, og de kunne fritages for det resterende hoveri mod at erlægge en årl. afgift og en rekognition ved ejerskifte. Samtidig blev hovedparten af hovedgårdsjorderne, nu 465 tdr. hartk. el. 3000 demat, overladt bønderne i arvefæste, og 1771 blev avlsbygningerne m. undt. af en lade nedbrudt. Denne brændte 1891. 1807 var der af hovedgårdsjorden ca. 130 demat i behold. Fra 1786 blev udførelsen af de gennemgribende reformer forestået af godsinspektøren, kancelliråd Hans Henrik Holm. Efter generalmajor Otto Didrik S. (3) (1758–1809) overgik grevskabet til Hans S. (4) (1786–1814), under hvem der 1804 gjordes et forgæves forsøg på at bortsælge grevskabet ved auktion, og derefter til lensgreve Otto Didrik S. (4) (1810–56), der begyndte tilplantningen af Gallehus skov. Under hans søn, ægyptologen og hymnologen lensgreve Hans S. (5) (1852–1905), afløstes 1873 ff. arvefæsteafgifterne, og omkr. århundredskiftet var næsten alle de opr. 600 huse, der var livsfæste, bortsolgt. De ved disse afløsninger og salg opståede kapitaler blev til dels anv. til køb af andre ejendomme, således Solvig og St. Tønde i Hostrup so., Slotfelt og Fældsværre m.m. i Møgeltønder so. 1906 købtes Rosinfelt i Tønder kbst. I amtmand over Tønder a., lensgreve Otto Didrik S. (5)’s ejertid overgik grevskabet 1924 til fri ejendom mod afståelse af 8 ha af Rosinfelt og 22 ha af St. Tønde, og kirkerne i Ballum, Daler og Emmerlev blev overtaget af menighederne. 1951 mageskiftedes St. Tønde m. Råde (Røj). Efter amtmand O. D. Schacks død 1949 ejes godset af lensgreve Hans Schack (6).

Litt.: Peter Kr. Iversen. Herremand og Bonde i Vestslesvig i 1660’erne og 1670’erne, SdjyAarb. 1942. 58–109. Sa. Møgeltønder, SdjyAarb. 1943. 50–110. Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. 1945. 563–78. Ellen Schack i »Herregaardsliv«, udg. af Ernst Fr. Hansen. 1954.

Schackenborg slot (fredet i kl. A) er bygget på det gl. Møgeltønderhus’ ruiner. Denne borg, der spillede en fremtrædende rolle i 1200t.s stridigheder og flere gange blev indtaget og ødelagt, således 1265 og 1285 og atter 1434, havde en strategisk såre betydningsfuld beliggenhed på grænsen ml. da. og frisisk kulturområde nær Vidåens nedre løb, og umiddelbart ved den alfare vej, der fra (Lille) Tønder langs marskranden førte ud til Vesterhavskysten. Borgen lå lidt ø.f. Møgeltønder, isoleret i det nøgne, sumpede land, og udgjorde i sin sidste fase, da den forlængst var kommet i forfald, et ikke videre stort, uregelmæssigt anlæg, omgivet af grave og ringmur, dels m. grundmurede bygn., dels m. bindingsværksbygninger. Mærkeligst var det svære, firkantede hovedtårn, anlæggets middelald. donjon, der synes at have haft kamgavle og tagrytter, og det s. herfor liggende store stenhus, fruerstuehuset, vistnok m. svungne gavlafdækninger; mul. stammer det fra de af lensmanden Ditlev Ahlefeldt i 1550erne iværksatte bygningsarbejder. Efter stormfloden 1634 udgik der ordre om reparation af Møgeltønderhus, men ellers synes borgen at være overladt til sig selv i 1600t., efter at lenet var lagt sammen m. Riberhus. Foruden på de fra den Rantzauske tavle, Braunius’ Atlas og Skokloster-maleriet kendte, men svært forståelige fremstillinger, hviler vort kendskab til Møgeltønderhus på den summariske synsforretning af 24/2 1661, da borgen var »ruinerit i forleden tuende Suensches Tid, saavel som aff de Allirter, og ey endnu reparerit«. Det hele var i meget elendig tilstand, og alt tømmerværk synes fjernet; af lokaliteter nævnes her: Blasses kammer m. skorsten, tre fag, hvorunder et fangehul; derved to fag halvtag til forstue; en gl. forfalden mur på nørre side, ungefæhr 33 al. lang; et halvtag m. grundmur på østre side »til adskillige smaa Verelser… gansche brøstfældig med Tag og Vegge, Vindever, Dørre oc ald anden Indverch«, m. to skorstene, 15 s. 643 fag; det store, grundmurede hus, 17 fag, »som haffuer veret Fruerstue«, kælder under seks fag i den østre ende, »en Del Tagsteen aff Stormveyerlig aff blæst, oc ey ringeste Indverch, Vindever eller andet«, ø.enden bruges til tærske- og kornlade; derhos seks fag køkken og bryggerhus, »Indverchet aldeles borte, gandsche brøstfeldig for Vindever« o.s.v., »Schorstenen offuer Taget er nederfalden«; to små fag forstue; et gl., firkantet, grundmuret tårn, som har været til kornhus, tre loft høj, »Offuerdelen nederfalden, ingen Loffteschud derudi, brøstfeldig for Bielcher oc ey ringeste Indverch, Dørre eller Vindever derudi befindes«. Broen ml. borggård og staldgård må forfærdiges af ny; staldgårdens to stalde er »gandsche øde«, hvorimod i ladegården en fyrrefags øksenstald er ved magt, »uden alleneste behøffues Tag, som aff Guds Veyerlig oc Storm denne Vinter ere aff blæst«. Også porthuset, »som haffuer veret til Borgestue, Schriffuerens, Ladefogedens Kammer«, står med sine otte fag m. dobbelt skorsten, kun mangler vinduerne, og taget er brøstfældigt, samt »nogle Taffuel Mur derom nederfalden«. Dernæst er to fag port m. »loffteschud offuer«, Samt »noch i Østerende 3 Fag, som bruges til Stalde, som er opreist af det gamle tiloffuersblevne nederfaldne Tømmer, uden Legter, Tag oc Vegge«. »Broen uden Borregaarden« er ganske øde og må forfærdiges af ny.

Umiddelbart efter at rigsfeltherre Hans Schack 1661 var kommet i besiddelse af Møgeltønderhus, tog han m. stor og myndig energi fat på at genopbygge den øde borg. Af det sammenstyrtede, irregulære bygningsanlæg skabte han m. bibeholdelse af beliggenheden på det høje, middelald. voldsted, og m. bevaring af væsentlige dele af fruerstuehusets og porthusets murværk, i løbet af den flg. halve snes år en helt ny og storstilet helhed. Schackenborg gennemførtes i næsten slotsagtige mål som et regulært, om længdeaksen symmetrisk udfoldet, sammenkomponeret anlæg m. klar differentiering ml. corps-de-logis, staldgård og ladegård. Ensemblet virker mere ved sit store, rytmiske anslag end ved sin noget tunge og for hovedbygningens vedk. ret traditionsbestemte, arkitektoniske udformning; men ved sit m. styrke og konsekvens udformede, endog over to akser fastholdte anlæg realiserer rigsfeltherrens slot for første gang s. 644 helt de idealer, der præger det kommende årh.s dav. herregårdsarkitektur, og har navnlig i sin fuldstændige skikkelse udgjort et betagende hele.

Først reguleredes byggestedet, det henved 14 tdr. land store dobbeltvoldsted, hvis grave blev oprenset, medens der på selve slotsholmen på de tre sider opkastedes en vold, på nordvestre hjørne udformet som en formelig bastion. De endnu delvis bevarede jordværker rejser sig stejlt i betydelig højde over vandspejlet og har været bestykket m. smukke bronzekanoner, hvoraf seks (deraf de fire m. Schacks våben) endnu forefindes opstillet foran hovedbygningen. På mærkelig vis er således dette første, helt moderne komponerede slotsanlæg samtidig den sidste, alvorligt befæstede borg (sml. Gelting i Angel). Bygningsarbejderne tog vistnok i første omgang kun sigte på at bringe det gl. anlægs bedst bevarede bygninger, fruerstuen og porthuset, i anvendelig stand. 1662 indkøbtes 58.000 mursten og 14.000 tagsten, samt 1700 tdr. kalk, og murermesteren fik betaling for på fruerstuen at mure ø.gavlen m. dobbelt skorsten, tilmure og reparere langsiderne, samt at forfærdige v.gavl, tag, skorstene og skillevægge; i hele s.siden tilmuredes vinduesåbningerne. Porthuset blev »ganz umbher ausgebesser und das Neue nach dem Oster Ende zugemauert«, men fik kun stråtag. På arbejderne anvendtes 1662 i alt 3393 rdl. Det egl. nybyggeri kom dog først i gang 1664; det gl. fruerstuehus fik nu sin endelige skikkelse, idet det indføjedes som sdr. sidefløj i den ny, trefløjede hovedbygn., der åbner sig mod ø. m. to lange sidefløje, der ligesom den højere og lidt dybere hovedfløj har to stokv. Kælder er der kun under hovedfløjen, som opr. havde højt rejste gavle i n. og s., ligesom sidefløjene stadig har det i ø.; gavlene karakteristisk udformet m. sandstensafdækninger, der øverst afsluttes m. en trekantsfronton, hvorunder en kartouche m. årst. 1664 (sandstensornamenterne var dog endnu 1665 ikke hugget!), og foroven står, ligesom på de knægtagtige afslutninger forneden, en vase. Mod ø. var slotsgården lukket m. en mur. Hovedfløjen havde mod v. to til taget gennemløbende hemmelighedskarnapper ligesom det lidt yngre, også af Schack opførte Gram, men i modsætning hertil havde S. intet trappetårn. Murfladerne stod fra først af blanke i røde sten; de meget store vinduer har kurvehanksbuede stik og er anbragt symmetrisk og i regulær takt, kun er sidefløjenes indgange lidt ubehændigt skudt ind ml. andet og tredie vinduesfag (måske for at skabe dybdevirkning?). Hovedindgangen i anlæggets akse betonedes ellers opr. ikke så stærkt som nu; på den tresidige stentrappe stod søjler, der bar en balustrade, og over døren var anbragt den nu i s.gavlen indsatte store sandstenstavle m. bygningsindskr. og årst. 1664. De stejle, let opskalkede tage springer kraftigt frem på volutformede spærhoveder af træ umiddelbart over øvre stokv.s vinduer. Indpasningen af den ældre bygn. i det ny, regelrette anlæg voldte mange vanskeligheder; vinduesåbningerne måtte således udvides og gavl, tag og skorstene nedbrydes og genrejses. Det viste sig derefter, at loftsbrædderne ikke længere passede til bjælkerne, der dels var for korte, dels lå skævt; også tagkonstruktionen var det galt med, og 6/5 1666 blev der taget syn over skavankerne. Man søgte vistnok at forlige s.fløjens uregelmæssige og lappede murværk m. de ny fløje ved at opkradse ny fuger, der blev udfuget »dem andern gleich« (om skalmuring kan der dog også være tale) – men resultatet var dog næppe tilfredsstillende; alene ved sit indtil 160 cm svære murværk i s.siden og ø.gavlen røbede bygn. sin herkomst.

Det kunstneriske ansvar for Schackenborg kan ikke placeres. Murermesteren Hinrich Henicke og de andre håndværkere arbejdede efter »Abriss«, og fra København overvågede Schack nøje alt; han kan have drøftet byggeriets principper m. sin nære medarbejder, fæstningsingeniøren Henrik Rüse. 1666 kunne arbejdet afsluttes; gulvene i nedre stokv. blev lagt m. fliser, og træværket blev malet rødt og gult indvendig, og grønt udvendig. Den opr. rumdeling er for hovedfløjens vedk. bev. næsten uændret; de lige høje stokv. er ens opdelt m. en stor, gennemgående trefags sal i midten, på hver side heraf er tofags stuer og i hver af gavlene to rum – i n.gavlen er den store, fireløbede, italienske trappe. I n.fløjen var køkken m.v., medens s.fløjen var til beboelse; disse fløje er nu stærkt ændrede. Indflytningen fandt først sted 1668. Vidnesbyrd om den pragt, hvormed rigsfeltherren indrettede sig, er de prægtige stuklofter m. figurlige fremstillinger af landlivet, dyr og frugter, der findes i nedre stokv. i s.gavlens to rum (tidligt slået sammen til et, »Sommerstuen«), samt i »Grevens Gemak«. Til det opr. udstyr hører også en række egetræsdøre m. svært, forkrøppet fyldingsværk og store messingkasselåse, nu sekundært anbragt; den gl. hoveddør, der blev udskiftet i forrige årh., er også bevaret. Schackenborg blev næppe beboet meget de første 70 år efter opførelsen; »hemmelighederne« forsvandt dog vistnok allr. i beg. af 1700t., og bygningerne blev overkalket lyserødt. O. 1730 synes beboelsen istandsat; vistnok nu opsattes i Sommerstuen paneler, bemalet m. planteslyng i gråt og blåt, og en række døre fornyedes.

En gennemgribende ydre og indre ombygning af det forfaldne anlæg iværksattes imidlertid s. 645 1755 af den virksomme enkegrevinde Anna Sophie Schack og fortsattes af hendes sønnesøn, den unge greve Hans Schack (III), vistnok til ind i 1760erne. Hovedfløjens høje gavle nedtoges og erstattedes m. valme, og antagelig samtidig hermed opsattes de mange tagkviste. Indvendig skabtes en yderst elegant beboelse m. rigt stukkeret udsmykning af lofter, vægge og ovnnicher m. rocaille-værk og blomster; pragtfuld er navnlig den store sal i nedre stokv., hvis vægge er opdelt af kanellerede »joniske« pilastre, hvorimellem blomsterranker slynger sig, samt har dørstykker m. frugtskåle. Mesteren for disse arbejder er, som Bredo Grandjean har påvist, Bartholomeo Tolla, der arbejdede på Schackenborg 1756; i de sa. år virkede billedhuggeren Tay Hinrichsen her. Fire dørstykker m. kgl. slotte blev 1760 malet af A. Nansen efter J. J. Bruun; fra sa. tid er sikkert prospekterne af Schackenborg og Bregentved. I vid udstrækning blev træværket fornyet m. smukke fyldingsfløjdøre og -paneler. Noget sen., men vistnok endnu i 1760erne, fik façaderne mod slotsgården (samt sidefløjenes havefaçader) en yndefuld dek. m. stukornamenter i spejl ml. etagerne, rigest på hovedfløjen, og vinduerne forkrøppede gevændere. Anlæggets længdeakse blev nu stærkere betonet, idet hovedfløjens midterfag fik en bred risalit, opdelt af pilastre m. »joniske« kapitæler i nedre og »korintiske« i øvre; foroven var en attika, hvorpå alliancevåbnet Schack-Moltke i sandsten blev anbragt; antagelig er det dette, billedhuggeren Johann Thiel 1771 fik betaling for. Sidefløjenes rundbuede indgange fik pilasterportaler, kronet af stukkerede rocailler og vaser. I st. f. muren blev i ø. rejst et stakit m. høje, vasebærende træsøjler. 1791 arbejdede den berømte stukkatør Francesco Antonio Tadey på S., hvor han i parkstuen udførte loftet og dørstykkerne, og i de sa. år blev taget fornyet og fik vistnok først nu de blå, glaserede tegl. Om en istandsættelse o. 1841 vidner bl.a. træværk i s.fløjen, og 1878 fandt en sidste ombygning sted, og først nu fik midterrisalitten sin endelige, elegante skikkelse m. et rundbuet vindue foroven og den af våbnet brudte segmentfronton. 1933 er på n.gavlen opført en karnapagtig udbygning til bad m.v. Slottet står nu hvidkalket m. grå og gul dek.; den fint brolagte slotsgård afgrænses i ø. af stenpiller m. kæder imellem.

Fremragende interiører er på Schackenborg bev. fra de forsk. byggeepoker, og på højde m. de s. 646 velbevarede rum er det kostbare bohave, der fra gl. tid er bev. på slottet; navnlig må en række meget fine 1700t.s møbler, ure, spejle m.v. fremhæves. Af speciel interesse er rigsfeltherre Hans Schacks to feltpauker og hans feltkiste, dat. 1655, men vistnok ældre, samt et eng. standur, der har tilhørt storkanslerinde S. A. Reventlow. Endv. findes en betydelig samling af slægtsportrætter, samt to helfigursmalerier af Fr. V og dronn. Louise (af C. G. Pilo), og dertil et omfattende bibl. og arkiv. Kun få andre steder er bev. et så værdifuldt milieu fra herregårdenes storhedstid i 1600- og 1700t. som på Schackenborg, og som bygningsmonument hører den til vore interessanteste.

Skønt længdeaksen behersker anlægget, trækker staldgårdens to huse også tværaksen op. Ad en vindebro over sdr. grav (den nuv. murede bro er fra 1812) gik den egl. (og måske fra først af eneste) indkørsel gennem porthuset, en ældre bygning, der 1662 istandsattes af Hans Schack, der s.å. som pendant hertil i n. opførte en herskabsstald. Bygningerne var opr. helt ens udformet: to lange, enetages, stråtækte længer m. høje gavle og toetages frontispicer midtpå over de rundbuede porte, men 1785 blev den opr. staldlænge erstattet m. den nuv., der i hovedtrækkene gentager denne, men er udstyret m. tre frontispicer mod gården; stråtaget er her i behold, medens det på porthuset (nu godskontor og bol. for godsforvalteren) er erstattet m. tegl. Porthusets gavle og frontispicer har sandstensafdækninger og -vinduesindfatninger, og på begge sider er over porten indsat smukke sandstenstavler, henh. m. det grevelige alliancevåben og m. Hans Schacks monogram omgivet af elefantordenens kæde. Det fint brolagte gårdsrum blev o. 1755 beplantet m. lindealleer langs såvel tvær- som længdeaksen m. en stor rotunde i skæringspunktet, hvorved en meget stemningsfuld plads skabtes.

Først efter at det øvr. byggeri var afsluttet, lod Hans Schack (i årene o. 1674–75) en ladegård opføre. Ml. den gl. oksestald, der var ved magt, og staldgården blev i n. og s. to store længer bygget; p.gr.af de manglende avlsbygn. havde man 1661 måttet udleje hovedgårdsjorden til bønderne, og det fortsatte man med også efter ladegårdens opførelse; denne fik således aldrig egen avling. Efter at hovedgårdsjorden 1770 var bortauktioneret, blev ladegården 1771 nedrevet m. undt. af den ndr. længe, der blev indr. til stald, men den forsvandt 1891, og kun en mur er bevaret. Rigsfeltherrens stort tænkte og gennemførte slotsanlæg, hvis indkørsel i hvert fald o. 1760 lå i længdeaksen, blev herved smerteligt reduceret. På det fritlagte areal anlagdes en blomster- og frugthave; nogen ny ladegård er aldrig blevet opført.

Den egl., 14 tdr. land store slotshave ligger s.f. landevejen, der i en fin krumning viger uden om slottet. Haven skal allr. Hans Schack have anl., men først hans tipoldesøn af sa. navn skabte i 1750’erne det endnu i grundtræk bevarede fr. anlæg, der har store lindealleer, og hvortil hørte et nu forsv., ottekantet lysthus på Karolinehøj. I beg. af 1800t. omlagdes haven i eng. stil, og o. 1880 blev den i s. udvidet m. en nåletræsplantning.

Råde (Røj). 1500 nævnes Peter Bennicketsen på R.; 1578 fik Laurids Mikkelsen Fr. II.s brev på, at en af hans sønner måtte få gden efter ham; sen. købtes den af Bendix Rantzau på Møgeltønderhus, men 1601 fik ovenn. Laurids Mikkelsens søn Laurids Lauridsen kongebrev på, at han skulle have gden for en indfæstning på 300 rdl. 1617 fæstede Michel Christensen († 1646) R., hvorefter Claus Lauridsen el. Lorentzen havde den til 1664, da han solgte til feltherre Hans Schack. Gden, der havde en udsæd på 8 tdr. rug, 6 tdr. byg og 12 tdr. havre, samt en høbjærgning på 90 læs, lagdes derefter ind under Møgeltønderhus’ hovedgårdstakst, og jorderne bortlejedes 1667 til beboerne i Møgeltønder og Daler so. for 200 rdl. årl. Til bygningerne forblev kun nogle få demat jord, men de sen. fæstere lejede jord fra slotsmarken. Fra 1740 havde Søren Jochumsen R. uden afgift, og 1798 overtoges den nu 50 demat store ejd. af Anna Maria Adolphs, f. Markun. Fra 1807 havde Chr. Boysen, der også havde ejd. i Tved, gden; 1813 købte Redlef Brodersen den ved auktion, 1817 fik kogsinsp. Garmsen den, 1823 Boy Feddersen, der 1828 overtog Kogsbøl og Søndergårde i Emmerlev so., derefter broderen, birkeskriver og justitsråd Berend Feddersen. I hans tid blev gdens areal udvidet til 128 ha ved tilkøb af parceller fra den schackenborgske hovedgårdsmark og af arealer i Tved. Gden blev prøjsisk domæne 1903. Forp. fra 1904–26 var amtsforstander H. Reuter, derefter til 1951 folketingsmand Peter Petersen (Røj). Gården brændte 1915. Ved mageskifte m. St. Tønde kom R. 1951 under Schackenborg.

Hovedbygningen, der er en stor, herskabelig rødstensvilla m. sort mansardtag og høj kælderetage, er opf. 1916 efter en brand året før af den prøjsiske stat som bol. for domæneforpagteren.

Slotfelt, avlsgd. under Schackenborg. 1770 købte Jacob Christiansen Toft ved offentlig auktion flere parceller schackenborgsk hovedgårdsjord og sammenstykkede dem med en gd. i Møgeltønder, s. 647 hvorved S. opstod. Denne gd. solgte Jacob Chr. Andresen (Toft) († 1905), søn af Peter Andersen Aas på S., omkr. århundredskiftet til lensgreve Hans Schack med 79 ha.

Slotfelts hovedbygning, der er opført af røde sten m. skifertag, er en enkel, to-etages bygn. fra forrige årh.s slutn. Den maleriske, trefløjede ladegård, der har halvt afvalmet stråtag, er opf. 1863.

Ved Åen bestod i midten af 1600t. af 13 gde, alle beliggende på værfter. En del blev af feltherre Hans Schack inddraget under hovedgårdstakst og derefter nedlagt el. bortfæstet til betydeligt højere summer end hidtil. Af øde værfter kan nævnes Ringelsbøl el. Oksenfelt, opnævnt efter en Boy Oksen (jf. Husumtoftmark, Højer landso.), Bosbøl, Brodersbol, Spydholm (1537 Sputhalm, 1652 Sputholm) og Sydkog. En del af disse værfter kan endnu ses som forhøjninger i marsken. Blandt de betydeligste marskgårde var Vesterfelt, matr. til 21 tdr. hartk., og V. Anflod, matr. til 14 tdr. hartk., hvilke gde birkeskriver og digefoged Christian Mathiæ († 1752) begge havde i fæste fra henh. 1738 og 1730. Enken Anna Rellows beholdt V. Anflod til sin død (efter 1778), medens Carsten Redlef Carstensen 1766 fæstede Vesterfelt for en indfæstning på 3000 rdl. Efter Anna Rellows død fik han også V. Anflod mod en indfæstning på 1000 rdl. 1798 fik Hans Carstensens enke Marie begge gde i fæste efter svigermoderen, Carsten Redlef Carstensens enke. 1826 tilfaldt de to gde, hvor der kunne bjærges 5–600 læs hø, sønnen Friedrich Andersen Carstensen som arvefæste; 1876 fik de to brødre Hans og Friedrich Andersen Carstensen henh. Vesterfelt og V. Anflod. Vesterfelt, der har et areal på 127 ha, overtoges 1906 af Chr. Mathiæ Carstensen. V. Anflod købtes 1905 af den sen. som selvstyremand kendte Cornelius Petersen, der opførte nye bygninger, se ndf. Gden blev 1947 overtaget af Statens Jordlovsudvalg, der efter udstykning solgte stamparcellen m. 30 ha til Peter A. Ahrenkiel.

Vesterfelts anselige, sammenbyggede, firefløjede bygninger er opf. 1849 og bev. i nydelig stand; stuehuset i s., der har høj frontispice mod haven, er dog vistnok først bygget 1861. Den stråtækte rødstensgård ligger på et højt værft.

V. Anflods stråtækte bygninger, der var opført på et værft 1914 af Cornelius Petersen ved arkt. Rieve, Husum, i den for bygherrens hjemstavn karakteristiske Eiderstedter-haubergstil, brændte 1950. Medens stuehuset, der lå for sig i s., istandsattes, blev selve hauberget, hvis vældige, 17 m høje tagrygning sås videnom, erstattet med de nuv., i egnens traditionelle stil opførte bygninger.

Trægård. 1489 nævnes Rewer Feddersen i Trægård. Claus Iversen Rosenkrands til Kogsbøl (nævnt ca. 1500) havde sønnen Erik Clausen (nævnt 1515), der skrives til Trægård. Denne var anklaget for mord på fogden i Højer hrd., men blev frikendt. Trægård hørte også sen. under Kogsbøl i Emmerlev so. 1599 var gden øde. På dens grund ligger nu et husmandssted.

So. har været hjemsøgt af stormfloder og oversvømmelser bl.a. 1436, 1578, 1582, 1630, 1634, 1655 og 1825.

De ualmindeligt velbevarede bygninger på Kærgårdshof, der vistnok er opf. 1777, er fredet i kl. B. Gden, der var i slægten Brodersens eje fra 1663 til 1924, ligger på et højt værft og synes viden om med sit store, afvalmede stråtag. Det firefløjede, sluttede anlæg er opført af mørktbrændte, rødviolette sten m. fint profilerede gesimser og vinduesstik og har beboelse i v.længen og vestre ende af s.længen, der er fremhævet ved en høj frontispice og to kviste. Gden, der ude som inde (hvor rigt udskåret og bemalet træværk er bev.) vidner om marskbøndernes solide velstand, blev 1951 m. tilskud af Det særlige Bygningssyn gennemgribende rest. ved arkt. P.J. Petersen, Tønder, efter længere tids vanrøgt.

Bygningerne på Supskog, der er fredet i kl. B, var indtil for få år siden det bedste eksempel på en marskgård, der var bev., men en hårdhændet ombygning 1957–58, hvorved bl.a. stråtaget blev erstattet m. et stort eternittag, der førtes hen over gårdspladsen, hvis vægge delvis blev nedbrudt, har nu stærkt reduceret disses værdi. Den i 1700t.s slutn. opførte rødstensgd. (laden omb. 1836) har dog bev. sin prægtige beliggenhed på et højt værft og er synl. vidt ud over det flade marskland.

De i kl. B fredede bygninger på Nr. Sødam repræsenterer en lidt ældre og mindre helstøbt gårdtype end de imponerende, arkitektonisk udformede marskgårde som fx. Kærgårdshof. Gden, der er opført af store, rødviolette sten på kampestenssokkel, ligger på et højt værft og består af s. 648 et langt stuehus, der indeholder rester af en meget gl. konstruktion, samt n. derfor de om et smalt gårdsrum sammenbyggede avlslænger. På ø.gavlen står 1734, laden er opf. 1761, men murene er sen. fornyet og det afvalmede stråtag delvis erstattet m. eternit (bill. s. 433).

Lindskov Mølle, der er fredet i kl. B, er et nydeligt, trefløjet, stråtækt rødstensanlæg fra 1700t.s slutn., laden dog fra 1856. Vandmøllen, der har været ude af drift siden 1941, og hvis af høje dæmninger indesluttede mølledam tørlagdes 1955, har bev. sit gl. maskineri, der vidner om frisisk-hollandsk påvirkning.

Møgeltønder birk. Biskoppen i Ribe fik 5/11 1468 kgl. brev på at måtte »nyde og have« en række birker, bl. dem Møgeltønder. Biskopperne havde tidl. erhvervet en del gods på denne egn, og en biskoppelig gd. synes nævnt 1233 og er i hvert fald sikkert af hjemlet fra 1258. Allr. tidligt bekræftede de slesvigske hertuger biskoppens udstrakte højhedsret her, men et selvstændigt birk har først eksisteret fra 1361. Birkeretten bestod også i tiden efter reformationen, da Møgeltønderhus var et særl. len, som 5/8 1583 blev skødet til Antonius Rantzau, men købt tilbage fra Bendix Rantzau 31/10 1599. Hans Schack fik 5/9 1661 skøde på Møgeltønder og tilliggende gods samt på fri birkeret til Møgeltønder, Lustrup og Ballum birker. 31/7 1807 blev Ballum og Møgeltønder birker overdraget kongen, og 20/7 1810 blev de 2 birker forenet. 25/5 1844 blev de lagt sammen m. Lø hrd. Denne jurisdiktion blev ophævet fra 1/9 1867 at regne, idet den blev til Visby amtsret, hvortil Rømø Nørland blev lagt fra 1/10 1871. Fra 1/10 1879 gennemførtes en nyordning, hvorved bl.a. Møgeltønder og Daler so. kom til Tønder amtsret I. If. forordn. af 26/6 1867 blev retspleje og forvaltning delt fra 1/9 sa. år. De forvaltningsmæssige opgaver blev overdraget til de nye herredsfogderier. Møgeltønder birk kom under Visby herredsfogderi. Ved oprettelsen af amtsforstanderskaber 1889 kom Daler so. under Visby amtsdistrikt, Møgeltønder so. under Møgeltønder amtsdistrikt. I h. t. lov nr. 256 af 28/6 1920, jf. bkg. nr. 349 og 350 af 8/7 1920, kom det tidl. birk under retskr. nr. 97 – fra 1956 nr. 106 – retten i Tønder kbst. m.v., samt under politikr. nr. 72, Tønder kbst. m.v., som ved bkg. nr. 239 af 12/6 1922 blev forenet m. politikr. nr. 71, Lø hrd. m.m. Den nye politikr. fik nr. 71.

Møgeltønder birks omfang har vel opr. været begrænset til Møgeltønder og noget af Daler so. I nogle regnskaber for Riberhus len 1537–38 opføres under Møgeltønder birk kun gde i Møgeltønder so. samt 1 gd. i Gærup og 3 i Daler so. I Møgeltønderhus lens Jb. 1603/04 findes foruden ejendommene i Møgeltønder so. og i Daler, Gærup og Østerby kun gods i Rejsby og Buntje i Ballum so. samt 1 gd. og 1 gadehusmand i Abild, Tønder hrd. Det er vel tvivlsomt, om disse ejendomme har hørt under birket. I Jb. er også medtaget 2 gde i Ringelsbøl, samt Brodersmark, liggende i marsken, og Bosmark (Bosbol). Alle disse bebyggelser blev brugt til slottet og er siden til dels forsvundet.

Da Skt. Nicolai klosters birk blev genoprettet 16/4 1563, blev det samtidig bestemt, at kronens, kapitlets og andre gejstlige tjenere i Tønder og Rangstrup hrdr. skulle lægges under Møgeltønder birk. Bestemmelsen blev ophævet ved Kolding-recessen 1576. Ved skøderne af 5/9 1661, 3/3 1663 og 4/11 1673 erhvervede Hans Schack så at sige alt det kongerigske gods på egnen, som ikke lå til Trøjborg, hvad enten det tidl. havde hørt under Ribe a. el. under gejstlige institutioner. Endnu 1691 var disse nyerhvervede ejendomme uden for birkerne tingpligtige i de hrdr., hvori de lå, men kort efter – og i hvert fald før 1708 – kom de under de 3 schackenborgske birker. Det betød en udvidelse af Møgeltønder birks jurisdiktionsområde. Birket omfattede herefter gods i Abild by, i Borg i Brede so., i Emmerlev, Kærgd., Sdr. Sejerslev, Hemgde og Nyland i Emmerlev so., i Højer og Rudbøl i Højer landso., i Hjerpsted by samt en betydelig del af Daler so. og næsten hele Møgeltønder so.

Ved reformationen kom Møgeltønder birk under kronen. 1537–38 er det opført i Riberhus lens regnskaber. Møgeltønder var derefter – bortset fra 1583–99 – et selvstændigt len, som 1600 blev forenet m. Riberhus len. Da Schackenborg blev erigeret til et grevskab 1676, blev birket en del af dette. 20/11 1864 blev birket lagt under Tønder a., ved forordn. af 22/9 1867 under Tønder kreds. Fra 1920 har det ligget i Tønder amt.

Møgeltønder og Daler so. i Ribe stift udgjorde Møgeltønder herredsprovsti, som engang i 1700t. blev forenet m. Højer herredsprovsti, der kun omfattede Emmerlev so. Fra 1797 havde det provst fælles m. Lø hrd.s og Ballum birks provsti. 1812 kom det under Ribe søndre amtsprovsti, 1828 blev det en del af Lø-Møgeltønder provsti, som 1879 blev forenet m. Nord-Tønder s. 649 provsti. Ved nyordningen efter genforeningen kom birket på ny under Ribe stift og forblev en del af Tønder provsti.

På et kort fra o. 1672, tegnet af Nie. Tych, vises på den gl. slotsmark, lige v.f. slottet, ved vejen mod n., en høj med signatur »Die Dingstette«. 1734 lå tinghuset m. dertil hørende »fangetårn« i Slotsgade. 1750 søgte undersåtterne om, at der måtte blive bygget et tinghus »på det sted, hvor det har været fra gl. tid, og hvor ting og ret plejer at blive holdt«. 1754 oplyses det, at der i tinghuset var billeder af den Schack’ske familie med inskriptioner. 1778 blev grevens stol i tinghuset repareret. Der var 1793 to fængselsrum på henh. 3 1/2 × 4 3/4 og 7 1/2 × 5 1/2 alen. Til »arrestanternes been« var der 1 stang og 2 låse, og 1775 blev »2 pæle hugget og høvlet og læst omsat og med jarne anstrøgen til træhest ved tinghuset«. Foruden bebyggelsen Gallehus, der nævnes i registrene fra Riberhus len 1537–38, og hvor der o. 1900 blev gravet galgepæle op, er der i Gallehus flere naturnavne, sammensat m. galge, 1872 omtales Galgestrøm, i den ty. matrikel Galgeagre. I såvel Gallehus som Møgeltønder forekommer stednavnet Galgevej.

Litt.: P. Kr. Iversen i SdjyAarb. 1942. 58–109, 1943. 50–110. Frode Gribsvad og Johan Hvidtfeldt. Landsarkivet for de sonderjydske Landsdele. 1944. 84f., 102–05, 164f.

Møgeltønder har i en sjælden grad bev. sit ualmindeligt fine og kulturhistorisk ganske enestående bybillede. Intetsteds er på landet i Sønderjylland den gl. bebyggelses tiltalende og harmoniske helhed bev. så usvækket og m. en sådan fylde af værdifulde, arkitektoniske former som her, hvor den traditionsbundne, kraftfulde, frisisk påvirkede, vestslesvigske byggeskik inspireres af slottets og købstadens mere bevidste og pretentiøse arkitektur. Bebyggelsens høje kvalitet beror ikke mindst på de smukke og velafvejede proportioner, der gør, at selv de mindste huse formår at hævde sig, på den enkle og kraftfulde farvevirkning i de blanke mures store, mørktbrændte, rødviolette sten m. de hvide fuger og det hvidmalede træværk, og på de store, bløde stråtage, der m. stejle valme og store tagskæg er trukket helt ned over vinduer og udbygninger. Møgeltønder falder i to forskelligartede dele: Sønderby, den gl., selvgroede bondeby, hvis gårde og huse skarer sig i en uregelmæssig klynge s.f. kirken, og den yngre, ved greveligt magtbud s. 650 skabte, snorlige Slotsgade, der udgår fra Schackenborg i ø.og i en ret linie fører landevejen n. om landsbyen.

Sønderby adskiller sig ikke typologisk fra andre vestslesvigske landsbyer; de enlængede el. vinkelbyggede huse og gårde, i regelen m. beboelse i den ene ende og stald i den anden ende af længen, ligger solret på deres tofter, hvorimellem det stærkt opløste gadenet snor sig. Der er bev. en del gode og velproportionerede bygninger fra 1700t. og 1800t.s beg., adsk. er opført efter byens brand 1804; navnlig udgør den store, åbne plads i byens midte, hvorover kirkens vældige tårn løfter sig, et milieu af stor kvalitet. To gde (art. 2 og art. 113) og et hus (art. 175) er fredet i kl. B.

Et ganske andet præg har Slotsgade, der skal være anlagt o. 1680 af lensgreve Otto Didrik Schack. 1707 fik »de, som på slottets grund i Slotsgade eller på hoffelterne ville bygge dygtige huse«, byggegrund, kålhave og ti års frihed, m. tilladelse til at bruge købmandsskab og håndværk. Kun et enkelt af gadens huse, det hvidkalkede gavlhus pcl. 53, der klart adskiller sig fra de øvr., synes at gå tilbage til denne (el. en ældre) tid. Bebyggelsen stammer ellers hovedsageligt fra 1700t.s to sidste trediedele, om end den i øvrigt usædvanligt velholdte helhed ikke helt har undgået smertelige tab, bl.a. ved den ulykkelige ildsvåde, der 1861 raserede den østre ende af n.siden. Gadebilledet har afgjort købstadspræg m. sine regelmæssige og sluttede rækker af tætliggende, men ved snævre tagdrypsslipper adskilte, udelukkende til beboelse indrettede, énetages langhuse, ofte af anselig fremtræden m. hvidmalede vinduesskodder, høje, pyntelige frontispicer over de rundbuede døråbninger, og karakteristiske, brede karnapper, der skyder sig frem i de m. toppede sten brolagte fortove; de stynede, gl. linde, der flankerer den chaussébrolagte kørebane, bidrager på afgørende vis til gaderummets sjældne skønhed og harmoni.

Medens Slotsgades ældste endnu bevarede bebyggelse (fra 1730’rne og 1740’rne) i det ydre ikke adskiller sig nævneværdigt fra den lokale byggetradition, stammer derimod fra årh.s anden halvdel en række anseligere ejendomme, der i holdning og udformning i højere grad tager præg af tidens mere pretentiøse arkitektur. Udsmykningen bliver rigere og mere varieret, vinduerne højere og dørene, der ofte udføres m. fortrinligt snitværk i meget smukke former, bredere; indvendig forekommer fuldt panelerede og m. dekorerede alkovevægge udstyrede rum. Blandt disse bygninger, der til dels opføres for højtstående godsfunktionærer, har navnlig de tre huse østligst på gadens s.side, der som de eneste er teglhængte, et afgjort købstadspræg; det som fabr. for vævede kniplinger 1790 opførte hus pcl. 31 har en bemærkelsesværdig indgangsdør. Nabohuset (fra 1765) har en »moderne« pilasterfaçade, men gavlene dobbeltbueblindinger, et senmiddelald. stiltræk! Mere i den hævdvundne type, men anseligere i proportionerne, er nogle ejendomme længere oppe ad Slotsgade; særl. må fremhæves Lycks og Posselts gårde, to store landbr., m. avlsbygningerne samlede bag de i gadelinien liggende indhuse. Lycks gård, der har skodder og bred frontispice, er opf. o. 1760 af Mathias Ebsen, avlsbygningerne 1838; Posselts gård (vestl. på n.siden) er vistnok opf. o. 1785 af godsinsp. Hans Henrik Holm og er nok gadens fineste bygn. m. de hvidkalkede, tredelte, buede vinduesspejl og de som guirlander nedhængende, knækkede rulskiftestik under frontispicens to vinduer. Indvendig er bev. paneler og dørstykker m. jagtscener. Det lidt yngre nabohus har vinduesspejl af sa. type. For enden af Kirkestien ligger op ad kirkediget to gode bygninger fra o. 1750. De efter branden 1861 opførte, teglhængte huse er af enkle, men gode former; det sa. lader sig visseligt ikke sige om de i tyskertiden midt i gaden opførte bygninger. Slotskroens solide, hvidkalkede, toetages bygn. fra 1800t.s midte afslutter på udmærket vis gaden i ø.; på s.siden lå heroverfor indtil 1849 Møgeltønder birks gl. ting- og arresthus. I Slotsgade (m. Kirkestien) er 27 bygninger underkastet bygningsfredning, deraf de 15 i kl. A; det er én af de største samlede fredninger i landet og så helt utvivlsomt en af de mest betydningsfulde.

Litt.: Gamle Bygninger paa Landet, udg. af Foreningen af 3. Dcbr. 1892. 1911.

Gallehus har, så langt man kan gå tilbage, kun bestået af to mindre gde og nogle småhuse; de lå i en trekant omkr. en stor, åben plads, der til udskiftningen var fællesjord og indesluttedes af 3 veje, hvoraf den østl. var den gl. Ribevej. Ved G. lå tidl. retterstedet m. en galge (jf. ovf.).

Et kådnerhus i Gallehus (pcl. 169, art. 145) er fredet i kl. B. Den nydelige, lille, stråtækte rødstensbygn. ligger umiddelbart v.f. de ved to 1907 af lensgreve O.D. Schack rejste mindesten markerede fundsteder for de to guldhorn og er vistnok opf. i 1700t. ved siden af kådneren Erik (Jerk) Lassens 1832 nedbrændte hus. Bygn., der hører under Schackenborg gods, er påtænkt indr. til mindemuseum for guldhornene og deres findere.

Allr. i 1200t. hørte der i Møgeltønder meget gods under Ribe bispestol. Bønderne svarede s. 651 under biskoppens gård Møgeltønderhus. Det kom til kongen ved reformationen og blev et selvstændigt len. 1599 var der i alt 57 helgde, 24 halvgde og 1 kvartgd. i Møgeltønder so. foruden præstegd. og degnebolig. Heraf lå de 52 helgde, 14 halvgde og 1 kvartgd. til Møgeltønderhus. Råde og Brink samt 5 andre helgde i Åbølling (Ved Åen) brugte Benedikt Rantzau selv, hvilket vel må betyde, at de var lagt øde. Til Møgeltønder kirke hørte 2 halvgde i Bønderby. Ribe hospital havde 1 helgd. i Åbølling, Kannikhus m. 1 hel og 2 halve gde tilhørte Ribe kapitel. Alle disse ejd. var kongerigske og hørte under Møgeltønder birk. Af slesvigske ejendomme var der kun 1 halvgd. i Bønderby, som lå under Tyrstrupgd., samt en anden halvgd., som tjente til Tønderhus. Kogsbøl havde 2 halvgde og 2 helgde i Bønderby samt Trægd. smst., som Carsten Rosenkrantz havde lagt øde. I Toghale var der 2 halvgde under Kogsbøl. Ved skøde af 5/9 1661 fik feltherre Hans Schack gden Møgeltønderhus, Møgeltønder birk og al det gods, som i Møgeltønder so. og andetsteds havde hørt til lenet. Af skødet ses det, at der allr. på denne tid var et betydeligt antal gadehuse i so., i Møgeltønder by 32, i Bønderby 10 og i Gallehus 19. 3/3 1663 fik feltherren skøde på flg. gods, som havde tilhørt kapitlet: 1 forbedelse i Møgeltønder by og 2 gde i Kannikhuse, samt gden »Pugverie«, nu Pokkenbølgd., der tilhørte Ribe hospital. 1661 havde grev Schack fået jus patronatus til kirken, og fra 1663 var derfor alt kongerigsk gods i so. i hans eje og tingpligtig til hans birk, Møgeltønder birk.

1543 hørte der i Bønderby 2 gde og i Toghale 1 gd. under Kogsbøl. 1711 var der i alt 4 Kogsbøl-gde i Bønderby og Toghale samt 5 kådnere. O. 1770 var der under Kogsbøl 1 gd. og 6 inderster i Toghale, 2 gde, 2 kåd og 5 inderster i Bønderby, 1 kåd og 2 inderster i Nørtoft samt inderststedet Stokkebro. Der boede her i alt 100 personer. De hørte til Kogsbøl-Søndergde kom. og var tingpligtige til Tønder hrd., hvortil også hørte den kvarte fæstegd., som lå under Tønder amt. Fredrich Breide skødede 4/11 1587 bl.a. 1 kåd i Bønderby til kongen. Det kom til at høre under Hviding hrd. og Haderslev amt, men de blev dog 1835 indlemmet i Tønder hrd. og amt.

Af so.s 1596 indbyggere i 1855 var kun 117 el. 7,3% slesvigske, de øvr. kongerigske.

1796 flyttedes en kniplefabrik fra Tønder til Møgeltønder.

Peter Lassens bevilling på udgivelse af Vestslesvigsk Tidende er fra 1856.

Ved Lægan har der i gl. tid været en anlægsplads el. havn. 1/2 km n. derfor, nær landevejen til Tønder, findes et stort værft, Spydholm, se ovf.

1915–16 anlagdes i Sydfelt kom. ca. 5 km vej af 40 russiske krigsfanger i to derværende lejre.

5/2 1947 (hans fødselsdag) opsattes på red. J. Jessens fødested, den tidl. Toghale skole, en mindetavle m. indskr.: Han vogted Folkets Odelsret i Rigsdag, Blad og Fængsel. Hans blanke Skjold var uden Plet, Dansk som hans Liv og Længsel. En buste af ham (billedhugger G. Hammerich) er rejst på Møgeltønders torv, »Stjernen«.

En genforeningssten er rejst i Sønderby.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 212 da., 12 ty.; 1884: 129 da., 10 ty.; 1912: 164 da., 41 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 712 da., 113 ty. (tilrejsende 132 da., 57 ty.). Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 411 da., 23 ty., 51 S.; 11/4 1924: 332 da., 20 ty., 111 S.; 2/12 1926: 353 da., 37 ty., 130 S.; 24/4 1929: 294 da., 45 ty., 134 S.; 16/11 1932: 305 da., 30 ty., 172 S.; 22/10 1935: 307 da., 45 ty., 203 S.; 3/4 1939: 592 da., 53 ty.; 28/10 1947: 574 da., 25 ty.; 5/9 1950: 511 da., 18 ty.; 22/9 1953: 551 da., 41 ty.; 14/5 1957: 593 da., 30 ty.; 15/11 1960: 601 da., 31 ty.; 22/9 1964: 624 da., 32 ty.

Skove: Lidt skov, Gallehus skov, 109 ha. Skoven hører under Schackenborg og udgør sa. m. St. Tønde skov, 52 ha (i Burkal so. s. 748) og Solvig plantage, 68 ha (i Hostrup so. s. 721). Schackenborg skovdistr., der er på i alt 226 ha, hvoraf bøg 18 ha, andet løvtræ 50 ha og nåletræ 140 ha. Ejer er lensgreve Hans Schack. Anlægget af Gallehus skov blev påbegyndt 1808. I årene 1880–96 øgedes plantagen betydeligt.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en dysse og 9 høje. Dyssen, nær den tidl. banegård, var Holger Danskes høj m. 5 bæresten og en stor dæksten. To af højene var Tinghøj og Galgehøj lige n.f. Møgeltønder. En høj i selve byen har mul. indeholdt en jættestue. I den store sandgrav, der findes mod v. i byen, er fundet en del lerkar af ret forsk. alder, lige fra stenalderens enkeltgravskultur til yngre romersk jernalder (Johan Gregersen i SdjyM. 1932–33. 161–80).

Ved Gallehus fandtes i årene 1639 og 1734 de to mærkelige guldhorn, som 1802 blev stjålet fra kunstkammeret i Kbh. og omsmeltede. Hornene var fra 400t. og havde antagelig tjent ved religiøse ceremonier. Deres overflade var dækket af en mængde figurer, som det endnu ikke er lykkedes at give en tilfredsstillende samlet tydning af. Desuden bar det sidst fundne horn en runeindskr.: Jeg Lægæst, Holts søn (el. fra Holt) gjorde hornet.

Af den overordentlig store litteratur om guldhornene skal nævnes oversigterne Johannes Brøndsted. Guldhornene. 1954, og Harry Andersen i Aarb. 1961. 89–121, hvor der er henvisninger til andre publikationer.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Visby herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det Møgeltønder amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Møgeltønder, Sønderby, Sydfelt, Bønderby, Stokkebro (m. Toghale) og Gallehus.

Personregisterdistr.: Møgeltønder.

I M. fødtes 1852 lensgreve Hans Schack, 1854 redaktøren og politikeren J. Jessen, 1859 landmanden og politikeren Chr. Sonne, 1871 præsten og forf. Carsten Petersen, 1876 købmanden Lorentz Filskov, 1882 lensgreve O. D. Schack, 1885 red. Tycho Filskov.

Litt.: Præsteindberetn. fra 1766 og 1768 i SdjyAarb. 1910. 204ff.