Ølstrup sogn

(Ø. kom.) omgives af Brejning og Sdr. Lem so. samt Hind hrd. (No og Hover so.). Gennem so. løber Ølstrup bæk i en flad dalsænkning i det ellers ikke særligt højtliggende men ret sandede bakkeøterræn. Mod sø., ved Mourier Petersens plantage, når Tinghøje 54 m. Småplantninger og lyngpletter findes fl. st., foruden ved Julseje et 40 ha stort, fredet egekrat.

Areal i alt 1962: 2503 ha. Befolkning 26/9 1960: 516 indb. fordelt på 137 husstande (1801: 143, 1850: 195, 1901: 297, 1930: 451, 1955: 519). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 353 levede af landbr. m.v., 47 af håndv. og industri, 17 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 23 af administration og liberale erhverv, 1 af anden erhvervsvirksomhed og 37 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen Ølstrup (1330–48 Ølstorp; so. u. 1784) m. kirke, skole (opf. 1911, udv. 1957, arkt. Tage Hansen) m. bibl. (opret. 1938; 2050 bd.), sognegård og kom.kontor, andelsmejeri (opret. 1888, udv. 1910), kartoffelkogeri (ved den nedlagte Lervang stat.) og telf.central (Lervang). – Saml. af gde og hse: Nr. og Sdr. Brorstrup (1498 Brostrop, 1599 Synder-, Nørbrorstrup); Hammelsvang (*1489 Hammelsvang, 1531 Hameswang, 1584 Hammells Waang); Flytkær (*1549 Flydkier, s. 508 1597 Fløttkierd); Lervang (1597 Lierwad, 1610 Lieruang); Hjøllund; Attenagre. – Gårde: Nørgd. (1466 Nørgardh, 1688 Nørregaard); Julseje (1498 Jwels eyæ, 1597 Juels Eie); Gl. Præstegd.; Gammelgd. (1579 Gammelgaard); Damgd. (1688 Damsgaard); Brorstrupgd.; V. Brorstrup; Trebjergdal; Trehede; St. Vanting; Bjerget (1688 Bierre).

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Sdr. Lem so. ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Lem so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 39. lægd og har sessionssted i Ringkøbing.

Den lille, blytækkede kirke består af kor, skib, våbenhus mod s. og et nyt tårn ved v.gavlen. Materialet i de ældste dele (kor og skib) er kvadersten, til dels stærkt ornamenterede og desuden anbragt i murflugten på en så tilfældig måde, at der må være tale om en fuldkommen ombygning af en ældre kirke. Den tanke har været fremført, at kirken i den tidl. middelalder har ligget et andet sted, men i senmiddelalderen er blevet flyttet til sin nuv. plads, hvor den blev bygget m. genanvendelse af de gl. materialer. Koret har delvis rundstavsokkel m. udhuggede menneskehoveder i hjørnerne, skibet delvis sokkel m. skråkant. Der ses ikke at have været nogen s.dør; n.døren bag våbenhuset har karme af munkesten. Det nye tårn er opf. 1949 efter tegn. af arkitekterne Draiby og Fritz. I det indre, hvor korbuen er let tilspidset, har koret et renæssancehvælv, medens skibet er dækket af bjælkeloft. – Altertavlen er et renæssancesnitværk fra o. 1600 m. sidevinger og topstykke; i midtfeltet et nyt maleri, Kristus i Emaus, sign. Emil Nolde; et tidl. maleri, Gethsemane, kopi efter C. Bloch, udf. af C. Thornild 1919, hænger på skibets n.væg; i topfeltet et ældre maleri, korsfæstelsen. Alterstager fra beg. af 1600t. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 164, 173); nederl. dåbsfad fra midten af 1600t.; nyt dåbsfad og alterkande af sølv, skænket 1963 af gdr. Niels Søndergaards legat. Stort, unggotisk korbuekrucifiks, på skibets s.væg. Prædikestolen er et enkelt snedkerarbejde m. prydbæltesøjler og billedløse arkadefelter, samtidig himmel m. ornamentik i beslagværk, på alder m. altertavlen. I koret en degnestol o. 1600. Orgelpulpitur 1949. Klokken, støbt 1609 af Hans Siop, hang tidl. i v.gavlen. Et stort epitafium af træ i renæssanceramme er genanvendt for sgpr. Niels Pedersen Lund, † 1753. Epitafium af sortmalet træ m. forsølvede kistebeslag og stafferede englebørn som ramme om oval kisteplade, over regimentfeltskær Gerhard Hermansen Gerritz, † 1748. – Kirkens placering tæt ved en anselig kæmpehøj i forb. m. de gl. kirkegårdsdiger, som forløber vinkelformet mod en vinkelspids o. 200 m ø.f. kirken, har fremkaldt en hidtil ubevist teori om, at kgd. er et gl. vi.

Hammelsvang blev 1585 af kronen mageskiftet til Peder Gyldenstierne til Tim († 1594) og tilhørte 1609 major Knud Munk. 1688 var den (13 tdr. hartk.) beboet af to bønder og lå under Voldbjerg.

I Brorstrup er rejst en mindesten over Ole Nielsen Søndergaard, som 1874 som den første begyndte at plante på egnen.

Skove: Flere mindre plantager på tidl. hede. En lille del af Mourier Petersens plantage (jf. Sdr. Lem so. s. 507) ligger i so. Den tilh. A/S Plantningsselskabet Steen Blicher.

Fredede oldtidsminder: To langdysser, to langhøje og 36 høje. Lidt ø.f. byen ligger i et naturfredet areal to langdysser, en langhøj og en lille høj; den ene langdysse har 3 kamre, den anden ét; langhøjen indeholdt to jordgrave fra dyssetid, den ene m. en smuk flintøkse, en tværpil og 342 ravperler. Af højene er Bavnshøj ved Bjerget ret anselig. – Sløjfet el. ødelagt: 54 høje, der hovedsagelig lå på højdedragene i so.s østl. del.

Litt.: Therkel Mathiassen i Aarb. 1936. 1–17.

Ølstrup var tidl. et eget pastorat m. Hover til anneks; ved reskr. af 4/3 1814 blev Ølstrup anneks til Sdr. Lem og Hover til Torsted. I kommunal henseende var det tidl. forenet m. Sdr. Lem, men blev fra 1/4 1906 en egen kom.

Lervang ejedes og beboedes af den sidste sgpr. i so.

Litt.: Vider. IV. 329–32.