Ørslevkloster sogn

(Ø. kom.) omgives af Limfjorden (Lovns Bredning og Hjarbæk fjord, der forbindes af Virksund) samt Ørum, Højslev og Lundø so. Det ujævnt bakkede, stedvis meget kuperede bakkeland, hvis rygge ligger dels nv.-sø. og dels sv. nø., kulminerer i Bavnehøj med 69 m. Under stenaldersænkningen s. 228 var kysterne langt mere indskårne, og havet strakte sig da dels hen over Lundø Vase og dels ind i Ørslevkloster sø (40 ha) såvel som i de to delvis tilgroede søer Torsholm og Nørresø, der i 1950erne afvandedes og kultiveredes. De marine forlandsarealer heromkring er stærkt flyvesandsprægede, og mange andre steder er jorderne sandede el. grusede med små plantager og lyngpletter. Den største skov er Ørslevkloster skov. Kysterne og terrænet omkr. Virksund er blevet et kendt udflugtsog badested. Gennem so. går landevejen fra Virksund til Skive henh. Viborg.

Areal i alt 1955: 3330 ha. Befolkning 26/9 1960: 1115 indb. fordelt på 308 husstande (1801: 439, 1850: 700, 1901: 988, 1930: 1150, 1955: 1110). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 721 levede af landbrug m.v., 163 af håndværk og industri, 46 af handel og omsætning i øvrigt, 50 af transportvirksomhed, 33 af administration og liberale erhverv og 97 af aldersrente, pension, formue olgn.; 13 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. Ørslevkloster kirke, en fløj af hovedgden af sa.navn; byerne: Lund (1584 Lund; u. 1798) m. forskole (opf. 1900), forsamlingshus (opf. 1909), sportspl., andelsmejeri og telf.central; Bøstrup (1584 Bøstrup; u. 1800) m. forsamlingshus (opf. 1909); Hejlskov (1530 Heygellskowg; u. 1799) m. præstegd. (opf. 1913, arkt. Vig-Nielsen, Viborg) og forsamlingshus (opf. 1908); Hald (*1319 Haal, 1566 Hald; u. 1799) m. centralskole (opf. 1961, arkt. Tage Hansen, Skive), forskole (opf. 1898), so.bibl. (i skolen; opret. 1926; 2200 bd.), missionshus (opf. 1900), forsamlingshus (opf. 1902), alderdomshjem (opf. 1928, arkt. Gaardbo, Skals), sportspl., afholdshotel, filial af Skive Sparekasse (opret. 1960) og andelsmejeri (opf. 1886, fællesmejeri til 1894, omb. 1911). – Saml. af gde og hse: Gammel Hald; Hald Holte; Hald Søndermark; Virksund m. feriehjem (fællesorganisationen, Viborg) og overfart til Virksund færgegd. ved Sundstrup (Ulbjerg so., Rinds hrd.). – Gårde: hovedgd. Ørslevkloster (1268 Høstcløf, *1275 Østerløff), udstykket; Lærkenborg.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ørum so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Højslev so., dog under 63. skattekr. (Viborg). So. udgør 5. udskrivningskr., 157. lægd og har sessionssted i Skive.

Den anselige kirke, der udgør n.fløjen af Ørslevklosters firelængede gd., består af apsis, kor og skib fra romansk tid med sengotiske tilbygninger – et tårn mod v. og et våbenhus på n.siden. Et †kapel på korets n.side er i nyeste tid fjernet efter lang tids forfald. Den romanske bygn., der i type svarer til egnens landsbykirker, men er adskilligt større end normen, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. Apsis, der er næsten lige så bred som koret, har mod ø. et tilmuret rundbuevindue, mens det opr. halvkuppelhvælv i nyere tid er nedtaget, samtidig med at man har forhøjet apsismuren til korets murhøjde. I korets n.væg spores et tilmuret rundbuevindue, og mod s. har der været en dør. Skibet har mod n. to rundbuevinduer i brug, og den s. 229 retkantede n.dør står nogenlunde uændret. Kor og skib har bjælkelofter, og den høje, brede korbue er bev. med profilerede kragbånd. I sengotisk tid tilføjedes mod v. et tårn, hvis nederste parti på v.siden har fire store rundbuede murblændinger. Tårnets øvre dele er hovedsagelig opf. af munkesten, men store dele er skalmuret med små sten, især de opskalkede gavle, der vender i n. og s. Tårnets underrum er krydshvælvet. Sengotisk er også våbenhuset samt de svære stræbepiller på skibets s.side mod klostergården. På korets n.side har der været en udbygning, mul. et sakristi, sen. omdannet til gravkapel for familien Berregaard. Dets krydshvælving styrtede 1835 ned og beskadigede sarkofagerne, og i 1950erne fjernedes resterne af det meget forfaldne kapel. – Alterbordsforside i landlig renæssance med livfuldt malede englehoveder. Altertavlen er sammensat af forsk. bestanddele, idet en højrenæssancetavle 1736 blev udstyret med vinger og figurer i en ganske elegant akantusbarok. Om denne omdannelse minder snitværk på en bjælke tværs over koret med våben og navne for Fr. Berregaard og Maria Lasson. På skriftestolen fra sa. tid er anbragt en lille nederl. ungrenæssance altertavle med alabastrelief. Store barokstager fra slutn. af 1600t. Romansk granitfont med glat kumme. Sydty. dåbsfad o. 1575 med bebudelsen. Fontehimmel i akantusbarok svarende til prædikestolen fra 1740. Rigt udskårne herskabsstole fra slutn. af 1500t. med Hans Lindenovs våben. I skibet hænger en stor renæssance-lysekrone. – I koret epitafium og gravsten over fribytteren Mogens Heinesen, der blev henrettet 1589 og efter dommens omstødelse 1590 begravet her. Epitafiet opsattes af Hans Lindenov og istandsattes 1738 af Fr. Berregaards enke, Maria de Lasson. Endv. epitafium af sten over sgpr. Niels Andersen Lundsgaard, † 1684, og gravsten over Hans Jensen, † 1662. Fra den nedlagte Berregaardske begravelse i †kapellet er bev. de smukke smedejerns gitterdøre samt fragmenter af sarkofagerne.

Ørslevkloster er grundlagt i den tidlige middelalder for nonner formentlig af benediktinerordenen. Det nævnes allr. omkr. midten af 1200t. og styredes af en priorisse (1468 Ingeborg Mogensdatter) samt en prior (1275 Johannes, 1336 Niels Pedersen), der udnævntes eller hvis s. 230 valg i hvert fald stadfæstedes af Viborgbisperne indtil på Chr. I.s tid, da nonnerne fik brev om, at ingen prior kunne påtvinges dem mod deres vilje; denne tilståelse gav på reformationstiden anledning til strid med Viborgbispen. Klosteret har sikkert ejet en del jordegods, og det havde eget birk (til 1800); 1472 fik det af Morten Jepsen (Seefeld) noget gods mod at afholde sjælemesser for ham og familie. 1528 fik skriveren på Skanderborg slot hr. Svend Mogensen kongelig stadfæstelse på at være prior og forstander for klosteret til sin død. Ved reformationen kom det under kronen og bortforlenedes el. pantsattes til adelige (1537 Henrik Rantzau; 1538 Mogens Kaas (Sparre-K.), 1542 Jens Rotfeld, 1546 Oluf Munk, 1566 fru Mette Oxe, enke efter Hans Barnekow, 1568 Hennicke v. Hagen, 1571 fru Anne Lykke, enke efter Otte Krumpen, 1575 Malte Jensen Sehested). Nonnerne skulle fortsat have deres underhold på klosteret; den sidste priorisse (senest fra 1528) var Kirstine Thomasdatter († 1581); den sidste nonne, jomfru Mette Mogensdatter († 1595), blev 1587 forlenet med 2 gde og 1 bol i Søby, Kobberup so. for at hun ikke skulle lide skade ved klosterets afhændelse. 1584 mageskiftede Fr. II Ø. med 52 gde, 10 bol, 27 huse og 1 mølle til Hans Lindenov († 1610); derefter tilhørte det sønnen Hans Lindenov († 1620) og dennes søn Anders Lindenov, der endnu ejede det 1638, men snart efter må være død, hvorefter det overgik til faderens næstsøskendebarn, rigsråd Hans Lindenov († 1642) og dennes datter Christence Lindenov († 1681). Hun var gift først med Axel Gyldenstierne († 1637), dernæst med Claus Sested († 1649), og skødede 1679 Ø. og Strandet til sin datterdatter Sophie Amalie Friis (af Haraldskær), 1682 g. m. generalløjtnant Johan Rantzau († 1708); deres datter Christence Lindenov Rantzau bragte Ø. til sin mand generalløjtnant grev Christian Frederik Levetzau til Restrup, der 1719 solgte Ø. og Strandet med tiender og gods (27, 19, 20 og 443 tdr. hartk.) til major, sen. etatsråd og landsdommer Iver Nicolaj Sehested til Nøragergd., der 1724 solgte begge gde til oberstløjtnant Frederik Berregaard († s.å.), hvis enke Marie de Lasson († 1747) derefter ejede den. Efter at sønnen kmh. Frederik Berregaard var død 1757, skødede enken rigsgrevinde Henriette Frederikke v. Bünau til Stårupgd. 1760 Ø. og Strandet med tiender og gods (27, 19, 60 og 451 tdr. hartk.) samt Stårupgd. for 58.000 rdl. til borgmester kancelliråd Jakob Lerche, som 1768 afhændede Ø. (27, 42 og 315 tdr. hartk.) og Strandet (19, 20 og 200 tdr. hartk.) for 44.000 rdl. til sin svigersøn Hans Henrik Jørgensen, der 1777 skødede Ø. (27, 20 og 297 tdr. hartk.) til kammerråd Mikkel Ditlev Bering († 1799). Han afhændede 1794 Ø. for 53.000 rdl. til kammerråd M. P. Richter, som solgte fæstegodset til bønderne (1804 alene 232 tdr. hartk.). Efter hans død 1826 beholdt hans enke Elisabeth Halchuus de Hofman gden til 1830, da den med so.s konge- og kirketiende (20 tdr. hartk.) ved skifte kom til svigersønnen justitsråd Hans Jørgen Ring Fønss († 1859); enken Marie Richter († 1874) beholdt gden (36 tdr. hartk.), der derefter kom til sønnen Frederik Fønss († 1878) og svigersønnen Anders Herskind († 1903), hvis enke Elisabeth Fønss 1907 solgte den for 225.000 kr. til sin svigersøn Fr. Grotrian, der afhændede en del af jorderne og derefter 1913 solgte hovedparcellen for 266.000 kr. til justitsråd P. O. J. Malling, der frasolgte søen og 1918 overdrog gden til et konsortium, der bortsolgte 8 1/2 tdr. hartk. Et medlem af konsortiet, hestehandler N. C. Thorsen, udkøbte 1921 de andre og blev eneejer. 1926 købtes gden af sagf. N. Petersen og kbmd. J. C. Stilling, Viborg. De udstykkede jorden og solgte 1929 gden til fru Else Pedersen, hvis søn J. C. P. nu ejer den (42 ha). 1934 erhvervedes hovedbygn. med have og park af stiftsdame, rigsgrevinde Olga Sponneck. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Sv. Christiansen i DSlHerreg. IV. 1945. 72–78. DLandbr. VI. 500–02. M. Brandt. Ø., i AarbViborg. 1930. 60–75. M. Brandt. Gammelt og nyt fra Ø., i Viborg Stifts Aarbog. 1949. 51–74. JySaml. 4. Rk. VI. 27, 156 m.fl.

Hovedbygningen (fredet i kl. A), der sammen med kirken mod n. omslutter en firkantet gård med indgang ad en muret port ml. kirkens apsis og ø.fløjens n.ende, går i sit plananlæg og størsteparten af murværket tilbage til de overvejende sengotiske klosterbygninger. Anlægget præges dog nu helt og holdent af en gennemgribende modernisering, som Joh. Rantzau foretog 1700, da vinduerne blev normaliseret og taget fik sin nuv. form med afvalmede hjørner og gavle. Under hele s.fløjen og de sydl. ender af de to andre fløje er der hvælvede kældere, som vistnok også stammer fra Rantzaus ombygning, og i ø.fløjen, der nu udgør den egentlige beboelse, er der loftsmalerier fra 1700t., if. Pont.Atlas bekostet af oberstløjtn. Berregaards enke og søn. På s.fløjen har der over den fladrundbuede dør siddet en stentavle med indskr. over gdens ejere (Marmora Danica. II. 218). O. 1920 var gden i stærkt forfald, og 1922–23 istandsattes ø.fløjen og en del af s.fløjen af Det særlige Bygningssyn. I beg. af 1930erne truede den dav. ejer med at nedrive de ikke-restaurerede dele, sen. endog med at nedrive hele gården, men efter rigsgrevinde Sponnecks overtagelse 1934 iværksattes med støtte fra Det særlige Bygningssyn og Ny Carlsbergfondet en gennemgribende istandsættelse, ved hvilken lejlighed middelald. s. 231 enkeltheder på v.fløjens gårdside – en falset rundbuedør og overetagens fladbueåbninger – blev fremdraget, uden at man i øvrigt ændrede bygningens barok-karakter. I ø.fløjen er indmuret en kvader fra et alterbord med helgengrav.

S.f. Ørslevklosters Hovedbygning er der fundet Rester af Bygninger.

Lærkenborg blev 1760 opret. ved sammenlægning af 2 gde af Jakob Lerche, som boede her efter at have solgt Ørslevkloster; 1779 tilhørte den ovenn. Mikkel Ditlev Bering, hvis søn Ole Bering til Lundgd. 1810 solgte den (10 tdr. hartk.) til major, kammerjunker Jens Sehested, som 1812 afhændede den til exam. jur. Rasmus Jensen. Han skødede den 1813 for 4000 rbdl. til P. Bonne († 1814), efter hvem den på auktion købtes af sønnen J. J. Bonne, der 1818 mageskiftede den til S. Nielsen. 1828 blev den af J. Fr. Pape solgt til enkefru Elisabeth Halchuus de Hofman til Ørslevkloster († 1843), hvis svigersøn gartner Chr. J. Møller derefter ejede den, men 1874 blev den for 24.000 rdl. solgt til P. Kastrup og 1875 (7 tdr. hartk.) for 52.000 kr. til forpagter Lund, hvis enke 1897 afhændede den til mejeribestyrer Rasmus Jørgensen.

1573 måtte fru Anne Lykke, der havde Ørslevkloster i pant, på kongens befaling udlægge en gd. i Hald til præstegd.

Af forsv. gde i so. nævnes Tværbæk (1584 Thverbeck), Humlegd. (1584 Homlegaard), Skjoldgd. (1584 Skioldtgaard), Sortbjerggd. (1584 Svortbierriggaard) og Særmærke (1584 Sermerck), de to sidste i Hald.

Ørslevkloster birk hørte under klostret af sa. navn. Det nævnes 1452. Til det lå hele Ørslev so., hvis bønder blev regnet for ugedagsmænd. Birket samt klostergods i Dommerby og Fly so. blev 1584 skødet til Hans Lindenov. 16/5 1800 blev birket lagt under Fjends-Nørlyng hrd.

Ca. 1680 var tingstedet ved Ørslevkloster kgd., sen. blev det holdt på selve Ørslevkloster. En Galgehøj ligger 1 km n.f. herregden.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. III. 1936. 271 f. Hans Knudsen smst. 4. Rk. III. 1917–19. 393. Aarb Skive. 1918. 125.

Skove: Spredt i so. findes en del plantager, hvoraf den største er den af samtlige lodsejere i Bøstrup ejede plantage på ca. 20 ha, men flere gårde har plantagetilliggender på op til ca. 10 ha, således Ravnkildegård 10 ha.

Fredede oldtidsminder: En 70 m lang langhøj på heden ved Virksund, 42 høje, hvoraf 6 ligger i en række ø.f. Bøstrup; sv.f. Hald ligger en anselig høj gruppe med to andre høje. – Sløjfet el. ødelagt: 100 høje; særlig tæt har de ligget ved Hald og ved Lund og Bøstrup. – Der kendes flere køkkenmøddinger langs Virksund og ved Ørslevkloster sø. I en høj ved Hald er fundet en formuldet egekiste med sager fra ældre bronzealder: dolk, bælteplade, tutulus m.m.

I Ørslevkloster so. fødtes 1713 forf., professor C. F. Wadskiær.

Litt.: F. Elle Jensen. Virksund Færgested, AarbViborg. 1953. 15–42.