Rejsby sogn

omgives af Hviding, Roager, Vodder og Brøns sogne samt af Vadehavet. Mod v. ligger et indtil 4 km bredt marskområde og ø. herfor et lavt gestland, hvis højeste punkt kun ligger 12 m o. h. I den nordl. del af so. løber Rejsby å i en lavning, der ved ø.grænsen af so. udvider sig til en mosestrækning; so.s sydl. grænse følger Åbølling bæk, der afvander lavningen s.f. den bakkeøtunge, hvorpå Rejsby ligger. Rejsby å har et meget bugtet løb ned igennem marsken. Man har i nyere tid anlagt en sluse i havdiget og derved flyttet udløbet mod s.; Åbølling bæk løber ud i digegraven, og dens vand strømmer derefter mod n. langs diget til Rejsby sluse. Jordbundsforholdene veksler ml. fed og god marskjord og meget magert flyvesand. Gestjorden er ret forblæst, m. af blæsningsflader og sanddækker; i den vestl. del af gesten har man en del sanddiger til lævirkning og som markskel; i en del af området har afvandingen været lidt vanskelig, og man har måttet foretage en effektiv udgrøftning både mod n. og s. So.s tyngdepunkt ligger v.f. hovedvej 11, hvor bygden s. 552 Rejsby-Kærbølling ligger på den sædvanlige måde på spidsen af en gesttunge, der rager ud i marsken. Den østl. del af so. er svagest, men her er der i de sen. år sket en del kolonisering. Både Rejsby og Kærbølling har karakter af en randbebyggelse ml. gest og marsk. Gennem so. går hovedvej 11 og den vestl. længdebane.

I Vadehavet ud for R. so. er der i de sen. år af De danske Vade- og Marskundersøgelser anl. et forsøgsfelt for tilslikning, hvorved ca. 150 ha nyt marskland er indvundet.

Areal i alt 1960: 1817 ha. Befolkning 26/9 1960: 510 indb. fordelt på 157 husstande (1860: 461, 1910: 464, 1921: 455, 1930: 514, 1955: 539). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 292 levede af landbr. m.v., 86 af håndv. og industri, 21 af handel og omsætning i øvrigt, 26 af transportvirksomhed, 12 af administration og liberale erhverv, 6 af anden erhvervsvirksomhed og 62 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rejsby (1294 Risby marck, 1305 Risby; u. 1775, heden først 1782) m. kirke, skole (opf. 1956, arkt. Kr. Olesen) m. bibl. (opret. 1938; 1100 bd.) og kom.kontor, sportsplads, kro, filial af Sydjydsk Landmandsbank, andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1950–52), jernbanehpl. og posteksp.; Kærbølling (1429 Kærbøll, 1530 Kierbøllingh; u. 1776); Haved (*1482 Hawedt, 1542 Hauidt, Hawitt). – Saml. af gde og hse: Rejsby Østermark. – Gårde: en gd. i Rejsby (art. nr. 14; 83 ha; ejdv. 275, grv. 115); Havedgd.; Jægerslyst.

R. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hviding so. ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hviding so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 158. lægd og har sessionssted i Ribe.

Kirkens, forhen viet til Skt. Laurentius, består af skib og kor, tårn mod v. samt våbenhus og sakristi mod n. Det opr. anlæg, som foruden kor og skib har omfattet en apsis, er fra senromansk tid, opført af rhinsk tuf, granitkvadre og teglsten over en skråkantsokkel af granit. Af det romanske kor er kun n.muren, m. lisener og trappefrise, bevaret. Formentlig allr. i middelalderen er koret på bekostning af apsiden forlænget mod ø.; middelald. murværk er dog kun bev. mod n., mens ø.gavlen er fornyet 1761 og hele s.væggen 1892. Skibets n.side har mod v. rester af et savskifte. S.muren er flere gange skalmuret; en frise af små korsblændinger er måske yngre. Den 1878 tilmurede n.dør sidder i et murfremspring og har rundbuet stik af tuf og tegl. N.sidens tre vinduer er ligeledes bev. i tilmuret stand. Det sa. gælder den udvendig rundbuede og indvendig fladbuede s.dør. Den store korbue, m. munkestens kragbånd, er bevaret. Det hvælvede sakristi, m. blændingsgavl, er en sengotisk munkestensbygn. ligesom tårnet, hvis hvælvede underrum 1878 indrettedes til våbenhus. I tårnrummets vægge er ved sidste rest. fremdraget nogle pyntelige, tvillingdelte nicher m. smalle lysspalter. Det ejendommelige, ottesidede spir er rimeligvis oprindeligt. Våbenhuset, der har afløst en ældre og lidt større bygn., er fra renæssancetiden. I blændingsgavlen er indbygget tre fuglekasser. En kamin er vistnok opf. 1685, da rummet synes anv. som skolelokale. Kirken har 1961–62 været genstand for en omfattende hovedistandsættelse (arkt. Rolf Graae). I koret er et gipsloft nedtaget og et nyt bræddeloft dek. af kunstmaler Mogens Jørgensen. Skibets bræddeloft, m. malet dek. fra 1803 – af Andr. Jørgensen i Roager – er konserveret og rest. (kirkemaler Einar V.Jensen). Kirken er hvidkalket og bortset fra koret, der har skifertag, tækket m. bly. Skibets egetagværk er det oprindelige. – Under restaureringen fandtes kalkmalet ornamentik fra flere perioder, dels sengotiske rosetter, dels dekorationer fra slutn. af 1500t. Bev. er en roset i tårnet og en dek. omkr. n.døren. – Alterbordsforside af eg fra slutn. af 1500t. m. sen. tilføjelser af fyr. Altertavle i barok fra 1677, fire etager høj, m. snosøjler, springlister og bruskornamentik samt på fodstykke og gesimser udskårne figurer (Paulus, Peter, Moses, Johannes Døber og evangelisterne samt Kristus). Den opr. staffering ved Willum Steensen fra Ribe er delvis bev., i felterne findes malerier (i midten: Nadveren). Altertavlen er tillige med det øvr. malede inventar rest. af Einar V. Jensen 1961–62. Fra middelald. sidealtertavler stammer to figurgrupper fra slutn. af 1400t., den ene forestillende Jomfru Maria med barnet, den anden Skt. Anna selvtredje. Alterkalk fra o. 1600. To par alterstager, begge af sengotisk type. Senromansk granitdøbefont, s. 553 meget lig fonten i Spandet; den lave kumme er smykket m. fire menneskehoveder, hvorimellem parvis anbragte dyr (løver, drager, griffe), på foden rankeslyng og to hoveder, det ene m. bispehue (Mackeprang.D. 286ff.). Udskåret fontehimmel m. årst. 1671. Et krucifiks udf. af Jes Lind er opsat 1913. Af et krucifiks fra 1. halvdel af 1400t. er kun figuren (uden arme) bevaret. Prædikestol i renæssancestil m. malet årst. 1612; i felterne reliefskårne scener fra Jesu barndomshistorie; opgang gennem triumfmuren, samtidig lydhimmel. De lukkede stolestader har døre fra 1767. Vestl. i skibet et pulpitur fra 1739 m. malerier fra 1772; trappereposen, i tårnrummet, er snedkret 1692; som nedhæng er anv. en baldakin fra et sengotisk skabsalter. Orgel fra 1915, bygget af Marcussen & Søn. Klokke fra 1731 (Joh. Hinr. Armowitz, Husum) samt en genforeningsklokke. En skibsmodel er ophængt under pulpituret. Et smedejernsgitter fra et middelald. monstransskab er indsat i en niche i korets n.væg. På skibets n.væg et epitafium over præstekonen Else Maria Radoor, f. Lund, † 1758; i epitafiet er indsat et alabastrelief fra 1600t., forestillende den hellige familie. I kirken findes adsk. gravsten, blandt hvilke kan nævnes: 1) sgpr. Peder Sørensen Vedel († 1691) og hustru. 2) Sgpr. Johannes Luffe, f. i Oxford 1703 († 1752). I våbenhuset er anbragt et fragment af en gravramme, lagt over en præst o. 1600.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 229–42.

Uden for kirkegårdsdigets s.side findes en mindesten for 18 faldne fra krigen 1914–18.

Havedgård var før 1864 enklavegd. på knap 10 tdr. hartk., dertil noget slesvigsk jord. Den overtoges ved auktion 1854 af Anders Vinding efter Anders Thomsen Staveners; 1875 blev sgpr. i Seem Hans Kruse Vinding ejer, 1897 Laue Nissen, 1906 Jens Nielsen Hansen, 1912 Friedrich Chr. Hahne, 1918 Hans Michael Hansen, der tilkøbte 60 ha, således at arealet blev 183 ha; 1926 kammerjunker Carl Steenbach, Julianelyst, 1927 Johan Michaelsen Boldt, der 1928 frasolgte 50 ha til 5 husmandsbrug. Sønnen Herluf Boldt solgte 1958 ejd. m. 97 ha til jordlovsudvalget; hpcl., 60 ha, solgtes 1959 til Bernh. Olsen, tidl. Brøstrupgd.; resten af jorden er sa. m. andre arealer indgået i en jordfordeling.

Fra præstegården er der 1956 udstykket 11 tillægsparceller.

I Rejsby so. var der 1599 84 ottinger, hvoraf 53 lå til Haderslevhus, 7 tilhørte adelen, 8 en borger i Ribe, 11 kapitlet i Ribe og 5 hospitalet smst. Antallet af tiendeydere var 40. I 1651 var fordelingen den sa. Det oplyses da, at de 7 adelige ottinger tilhørte Chr. Rantzau til Lindeved. Til Haderslev a. hørte i øvrigt 9 forbedelser, 6 inderster, til præsten 2 forbedelser. Chr. Rantzau, Riberhus og domkapitlet havde hver 1 inderst.

Provst Nikolaus, kaldet Kotkarl, skødede 1305 sin gd. i Rejsby til domkirken i Ribe, 1429 fik kapitlet en gd. i Kærbølling (»Kærbøll«), kaldet Søndergd., ved skøde fra Jens Lavesøn, præst i Højer, og 1436 overlod Else, enke efter Sven Jenssøn Brostorp, kapitlet den gd. i Rejsby so., som hun beboede, for sin sjæls frelse. Domkapitlet havde 1530 i Rejsby 2 gde og 2 i Kærbølling. 1583 fik Antonius Rantzau kgl. skøde på bl.a. 1 gd. i Rejsby, der også svarede afgift til hospitalet i Ribe. 1664 var der i Rejsby 1/2 gd. under Riberhus a., som tidl. havde tilhørt kapitlet og var vederlag for det gods, som 10/2 1665 blev skødet til Erik Krag. Desuden 1 jordløst hus. Ribe hospital havde her 2 gde, 1 bol og 1 gadehus. I Kærbølling havde sgpr. Niels Jørgensen Serup i Ribe 2 gde og 1 ejd. på 1 1/2 tdr. I hvert fald en af disse var vederlag for gods, som var skødet til Erik Krag. Ribe domkirke havde her 1 gd. og 1 gadehus. I Haved var der 2 helgde, der tilhørte Bagge Baggesen i Ribe. I matriklen 1688 anføres i Rejsby 3 gde under Ribe hospital, 1 under Schackenborg. De to gde i Haved tilhørte da magister Søren Nielsen Serup i Ribe. I Kærbølling havde domkirken 2 gde, Schackenborg 1 og kongen 2. Disse blev 9/3 1722 skødet til amtsforv. Nic. Clausen. 2 år før havde Hans Jensen i Kærbølling på auktion erhvervet kronens ejd. smst. på 1–5–0–0 tdr. hartk. De to gde under Schackenborg havde grev Schack fået ved kgl. skøde af 4/11 1673. Hartk. var 66–1–0–2 tdr. i den gl. matrikel og 80–7–1–0 tdr. i den nye. 1787 var der 4 kongerigske gde og 3 huse i Rejsby, 5 gde og 1 hus i Kærbølling og 3 gde i Haved. 1860 var der i Rejsby 3 kongerigske gde og 2 huse, i Kærbølling 6 gde og 4 huse og i Haved 3 gde. Af so.s 461 pers. hørte de 112, el. 24,3 %, under kongeriget. De schackenborgske ejendomme var tingpligtige under Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk, hvorunder de øvr. kongerigske ejendomme havde hørt fra 1735.

De 7 adelige ottinger tilhørte 1651 Chr. Rantzau, herren til Lindeved. 1543 havde Niels Ludvigsen Rosenkrantz til Høgsbrogd. 1 gd. i Rejsby, og 1547 fik Claus Sehested til Spandetgd. bl.a. skøde på 2 gde i Rejsby, som havde tilhørt Ribe Skt. Hans kloster. Både Høgsbrogd. og Spandetgd. kom sen. til Lindeved, og 1726 lå der i Rejsby 4 gde og 4 mindre ejendomme til s. 554 dette gods. De var alle tingpligtige under Hviding hrd. Efter at kongen havde erhvervet Lindeved, blev de 1796 indlemmet i Haderslev amt.

1542 var der 17 ejendomme i Rejsby og 1 i Haved, som hørte under Tørning len. O. 1710 var der i Rejsby 2 trekvartgde under Haderslev a., endv. 1 firesyvendedelsgd., 13 halvgde, 1 tresyvendedelsgd. og 9 kvartgde, 21 af disse var selvejergde, 5 fæstegde. Der var 1 forbedelse og 13 landbol. I Haved havde kronen 1 halv fæstegd., i Kærbølling 1 landbol. Disse kgl. ejendomme var ansat til 9 19/36 plov.

De slesvigske ejendomme i so. udgjorde o. 1825 1 halvgd. i Haved, 1 trekvartgd. og 1 kvartgd., 3 forbedelser og 2 inderster. I Rejsby var der 3 helgde, 5 trekvartgde, 2 femottendedelsgde, 9 halvgde, 2 treottendedelsgde, 5 kvartgde, 2 toftegods, 7 forbedelser, 2 kåd og 9 inderster. Ejendommene i Haved var ansat til 30 skattetdr., i Kærbølling til 427 og i Rejsby til 556 skattetdr. Kreaturholdet var: 38 okser, 112 malkekøer, 149 ungkreaturer, 75 heste, 217 får, 27 svin og 40 bistader. Udsæden var: 84 tdr. rug, 106 tdr. havre, 11 tdr. byg og 25 tdr. boghvede (v. Rosen).

I Rejsby nævnes o. 1770 Galgepælen og Galgevang, 1912 Galgebjerg.

Sognet har i tidens løb været stærkt hærget af stormfloder. Ved Rejsby sluse afsløredes 1925 en mindesten for stormfloden 30/8 1923, hvorved 19 mennesker druknede.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 93 da., 3 ty.; 1912: 86 da., 8 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 320 da., 5 ty. (tilrejsende 94 da., 8 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 190 da., 0 ty., 3 S.; 11/4 1924: 154 da., 0 ty., 4 S.; 2/12 1926: 177 da., 0 ty., 8 S.; 24/4 1929: 172 da., 0 ty., 22 S.; 16/11 1932: 176 da., 0 ty., 30 S.; 22/10 1935: 177 da., 0 ty., 32 S.; 3/4 1939: 237 da., 2 ty.; 28/10 1947: 206 da., 0 ty.; 5/9 1950: 212 da., 0 ty.; 22/9 1953: 211 da., 0 ty.; 14/5 1957: 219 da., 0 ty.; 15/11 1960: 209 da., 0 ty.; 22/9 1964: 235 da., 1 ty.

Ved arbejder i Rejsby kirke fandtes 1961–62 14 spredt liggende mønter, hvoraf 7 da. fra Valdemar II til Chr. V.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1962. 262.

Skove: Kun enkelte mindre plantninger.

Der findes ingen oldtidsmindesmærker på disse lave strækninger; men enkelte steder er der fundet spor af jernalderbebyggelse.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 under Hviding amtsforstanderskab. So. udgjorde også da kun én kommune.

Personregisterdistr.: Rejsby.

I Rejsby fødtes 1890 bankdir. Otto F. Paasch, Gråsten Bank.

Litt.: Præste-Indberetninger fra 1760’erne, SdjyAarb. 1913. 107ff. Sa. 1928. 154–59. Vider. IV. 384–89.